Indhold

Dette afsnit beskriver, hvordan et dødsbo kan beregne passivpost.

Afsnittet indeholder:

  • Dødsboer omfattet af reglen
  • Regel
  • Passivpostprocenter.

Se afsnit C.E.14 om definition af passivpost.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter dødsboer, der er selvstændige skattesubjekter. Se afsnit C.E.3.1.1 om definition af dødsboer, der er selvstændige skattesubjekter.

Reglen omfatter også dødsboer, der beskattes efter reglerne om uskiftede boer i DBSL afsnit III, når der sker udlodning med succession til legatarer og/eller arvinger, der ikke er afdødes livsarvinger. Se afsnit C.E.4.2.5.2 om udlodning.

Regel

Dødsboet skal beregne passivposten på grundlag af den laveste mulige skattepligtige fortjeneste, som ville være fremkommet, hvis dødsboet havde solgt aktivet på skæringsdagen i boopgørelsen. Se BAL § 13 A, stk. 2, 1. pkt.

Når den skattepligtige fortjeneste gøres op, skal aktivets værdi i boopgørelsen bruges som salgssum.

Bliver passivposten negativ, skal den sættes til 0 kr.

Udlodningsdagen træder i stedet for skæringsdagen, når

  • aktivet er blevet acontoudloddet, og
  • der er givet meddelelse herom til SKAT efter DBSL § 5, stk. 2.

Se BAL § 13, stk. 2, 3. pkt.

Succession i fast ejendom

Indtræder en længstlevende ægtefælle, arving eller legatar i dødsboets skattemæssige stilling (succession) i forhold til en fast ejendom, beregnes passivposten udelukkende på grundlag af den eller de gevinster, hvori der succederes. Se BAL § 13 a, stk. 2, 2. pkt.

Passivpostprocenter

Når udlodningsmodtager succederer, kan dødsboet beregne passivposter med forskellige procenter, der afhænger af

  • hvordan fortjenesten beskattes
  • hvilke indkomstår
    • opsparede overskud efter VSL afsnit I eller
    • konjunkturudligningshenlæggelser efter VSL afsnit II

stammer fra. Se BAL § 13 a, stk. 3-5.

Parterne kan aftale at bruge lavere procenter til at beregne passivposter end de højeste procenter. Se BAL § 13 a, stk. 6.

Dette skema viser, hvilke procenter som dødsboet højst kan bruge til at beregne passivpost:

 

Hvis ...

Så udgør højeste passivpost

fortjenesten ikke ville være aktieindkomst

30 pct. af fortjenesten

fortjenesten ville være aktieindkomst

22 pct. af fortjenesten

opsparet overskud efter VSL afsnit I er beskattet med:

 
  • 50 pct. virksomhedsskat (indkomstårene 1987-1990)

0 pct.

  • 38 pct. virksomhedsskat (indkomståret 1991)

9 pct.

  • 34 pct. virksomhedsskat (indkomstårene 1992-1998)

12 pct.

  • 32 pct. virksomhedsskat (indkomstårene 1999-2000)

13, 5 pct.

  • 30 pct. virksomhedsskat (indkomstårene 2001-2004)

15 pct.

  • 28 pct. virksomhedsskat (indkomstårene 2005-2006)

16,5 pct.

  • 25 pct. virksomhedsskat (indkomstårene 2007-2013)

18,75 pct.

  •  24,5 pct. virksomhedsskat (indkomståret 2014)

19,1 pct. 

  •  23,5 pct. virksomhedsskat (indkomståret 2015)

19,9 pct. 

  •  22 pct. virksomhedsskat (indkomståret 2016 og senere)

21 pct. 

konjunkturudligningshenlæggelse efter VSL afsnit II er beskattet med:

 
  • 34 pct. konjunkturudligningsskat (indkomstårene 1993-1998)

12 pct.

  • 32 pct. konjunkturudligningsskat (indkomstårene 1999-2000)

13, 5 pct.

  • 30 pct. konjunkturudligningsskat (indkomstårene 2001-2004)

15 pct.

  • 28 pct. konjunkturudligningsskat (indkomstårene 2005-2006)

16,5 pct.

  • 25 pct. konjunkturudligningsskat (indkomstårene 2007-2013)

18,75 pct.

  •  24,5 pct. konjunkturudligningsskat (indkomståret 2014)

19,1 pct. 

  •  23,5 pct. konjunkturudligningsskat (indkomståret 2015)

 19,9 pct.

  •  22 pct. konjunkturudligningsskat (indkomstårene 2016 og senere)

21 pct. 

Se også

Se afsnit

  • C.E.9.3.1 om hvornår dødsboet kan beregne passivpost efter BAL § 13 a
  • C.E.9.3.3 om SKATs ændring af passivposter og dødsboets klagemuligheder.

 

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

 

 

SKM2015.573.HR

Sagen angik, om en passivpost til udligning af et skattekrav vedrørende nogle anparter, der blev udtaget af den længstlevende ægtefælle, kunne fradrages i den arv, der tilfaldt de afgiftspligtige arvinger, eller om passivposten skulle fratrækkes ved opgørelsen af værdien af de afgiftsfrie aktiver, som den længstlevende ægtefælle udtog.

Højesteret udtalte, at der efter boafgiftslovens § 13 a, stk. 1, skal beregnes en passivpost til udligning af et eventuelt fremtidigt skattetilsvar, hvis den længstlevende ægtefælle indtræder i dødsboets skattemæssige stilling i forhold til et aktiv, hvortil der er knyttet et sådant skattetilsvar. Det gælder, uanset om aktivet tilhørte den afdøde (1. punktum) eller den længstlevende ægtefælle (3. punktum). Efter § 13 a, stk. 1, 2. punktum, skal passivposten fratrækkes "ved opgørelsen af den afgiftspligtige arvebeholdning".

Videre udtalte Højesteret, at efter forarbejderne til § 13 a, stk. 1, 3. punktum, skal passivposten vedrørende aktiver, der tilhører den længstlevende før, under og efter skiftet, fratrækkes ved opgørelsen af fællesboet og ved opgørelsen af værdien af de aktiver, som ægtefællen modtager til fyldestgørelse af sit krav mod boet. Der er hverken efter ordlyden af § 13 a, stk. 1, 1. og 2. punktum, eller forarbejderne hertil grundlag for at antage, at der er tilsigtet en anden beregningsmåde for aktiver, der tilhørte afdøde. Ved at fratrække passivposten ved opgørelsen af fællesboet som anført, indgår passivposten "ved opgørelsen af den afgiftspligtige arvebeholdning", idet en større del af boet derved overgår til den efterlevende ægtefælle, og dermed bliver den samlede boafgift alt andet lige mindre, idet ægtefællen, som er afgiftsfri, arver en større del.

Endelig udtalte Højesteret, at den beregningsmetode, som dødsboet påberåbte sig, ikke er i overensstemmelse med § 13 a, stk. 1, 1. punktum, idet passivposten skal tjene til "udligning af skattetilsvaret" ved fastlæggelsen af beregningsgrundlaget for den boafgift, der skal betales. Når afdødes fire børn ikke fik udlagt aktiver med et latent skattekrav, er der ikke i forhold til dem noget skattetilsvar at udligne.

Højesteret stadfæstede dermed landsrettens kendelse, hvorved SKAT fik medhold i sin påstand. Byretten var nået til det modsatte resultat.

 

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

 

 

SKM2015.573.HR

Sagen angik, om en passivpost til udligning af et skattekrav vedrørende nogle anparter, der blev udtaget af den længstlevende ægtefælle, kunne fradrages i den arv, der tilfaldt de afgiftspligtige arvinger, eller om passivposten skulle fratrækkes ved opgørelsen af værdien af de afgiftsfrie aktiver, som den længstlevende ægtefælle udtog.

Højesteret udtalte, at der efter boafgiftslovens § 13 a, stk. 1, skal beregnes en passivpost til udligning af et eventuelt fremtidigt skattetilsvar, hvis den længstlevende ægtefælle indtræder i dødsboets skattemæssige stilling i forhold til et aktiv, hvortil der er knyttet et sådant skattetilsvar. Det gælder, uanset om aktivet tilhørte den afdøde (1. punktum) eller den længstlevende ægtefælle (3. punktum). Efter § 13 a, stk. 1, 2. punktum, skal passivposten fratrækkes "ved opgørelsen af den afgiftspligtige arvebeholdning".

Videre udtalte Højesteret, at efter forarbejderne til § 13 a, stk. 1, 3. punktum, skal passivposten vedrørende aktiver, der tilhører den længstlevende før, under og efter skiftet, fratrækkes ved opgørelsen af fællesboet og ved opgørelsen af værdien af de aktiver, som ægtefællen modtager til fyldestgørelse af sit krav mod boet. Der er hverken efter ordlyden af § 13 a, stk. 1, 1. og 2. punktum, eller forarbejderne hertil grundlag for at antage, at der er tilsigtet en anden beregningsmåde for aktiver, der tilhørte afdøde. Ved at fratrække passivposten ved opgørelsen af fællesboet som anført, indgår passivposten "ved opgørelsen af den afgiftspligtige arvebeholdning", idet en større del af boet derved overgår til den efterlevende ægtefælle, og dermed bliver den samlede boafgift alt andet lige mindre, idet ægtefællen, som er afgiftsfri, arver en større del.

Endelig udtalte Højesteret, at den beregningsmetode, som dødsboet påberåbte sig, ikke er i overensstemmelse med § 13 a, stk. 1, 1. punktum, idet passivposten skal tjene til "udligning af skattetilsvaret" ved fastlæggelsen af beregningsgrundlaget for de boafgift, der skal betales. Når afdødes fire børn ikke fik udlagt aktiver med et latent skattekrav, er der ikke i forhold til dem noget skattetilsvar at udligne.

Højesteret stadfæstede dermed landsrettens kendelse, hvorved SKAT fik medhold i sin påstand. Byretten var nået til det modsatte resultat.