åben Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "A.A.9.5.1.4 Afbrydelse af forældelse ved udlæg" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.

Indhold

Dette afsnit handler om afbrydelse af forældelsen ved udlæg efter FORÆL § 18.

Afsnittet indeholder:

  • Anmodning til fogedretten om udlæg
  • Gennemførelse af RIM´s udlægsforretning
  • Anmodning til fogedretten om arrest og andre retsskridt
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Anmodning til fogedretten om udlæg

Forældelsen afbrydes ved kreditors indgivelse af anmodning om udlæg, hvis han/hun søger forretningen fremmet inden for rimelig tid. Se FORÆL § 18. Denne bestemmelse fandtes tidligere i RPL§ 527.

Forældelsen afbrydes uanset udlægsgrundlagets karakter, dvs. uanset om grundlaget for udlæg er dom, betalingspåkrav med påtegning efter RPL§ 477 e, stk. 2, forlig, gældsbrev, pantebrev, veksel eller check mv. Se RPL§ 478, stk. 1.

De fleste retsgrundlag udgør et særligt retsgrundlag efter FORÆL § 5. Det gælder domme, påtegnede betalingspåkrav, forlig, gældsbreve og pantebreve, der samtidig er gældsbreve. Fordringer, der hviler på sådanne udlægsgrundlag, har 10 års forældelse. Se FORÆL § 5.

Hvis forældelsesfristen bliver afbrudt, løber der en ny frist på 10 år fra fogedforretningens afslutning på hovedstolen.

En opgørelse i fogedretten i forbindelse med, at der foretages udlæg, etablerer som udgangspunkt ikke et særligt retsgrundlag for påløbne renter og omkostninger. Men hvis der for en fordring med særligt retsgrundlag sker afbrydelse af forældelsesfristen ved indgivelse af anmodning om udlæg, løber en ny forældelsesfrist på 10 år også for de omkostninger, der er opgjorte under fogedforretningen. Det samme gælder uforældede renter. Se FORÆL § 19, stk. 7.

Løbende renter forælder efter hovedreglen på 3 år.

Fogedforretningen skal fremmes inden for rimelig tid, for at indbringelsen for fogedretten har virkning som egentlig afbrydelse af forældelsen. Se forældelsesloven § 18. Det samme var gældende efter den tidligere bestemmelse i RPL § 527.

I forbindelse med vedtagelse af den nye forældelseslov har RPL § 490 fået et nyt stk. 3. Efter denne bestemmelse er det muligt for en fordringshaver at anmode fogedretten om en fogedforretning også indenfor det tidsrum, hvor skyldner normalt er fredet pga. insolvenserklæring, hvis kreditors begrundelse for ønsket er at afbryde forældelsen. Se UfR 2009, 1671 ØLD.

Gennemførelse af RIM udlægsforretning

Forældelsen afbrydes på det tidspunkt, hvor RIM foretager udlægsforretningen. Se FORÆL § 18, stk. 2. Dette er udtryk for lovfæstelse af den tidligere retspraksis. Se UfR 2000, 1504 H.

Det gælder også her, at forretningen skal fremmes inden for rimelig tid. Se FORÆL § 18, stk. 1.

Pantefogedens udlægsforretning indebærer egentlig afbrydelse af forældelsen, uanset om udlægsforretningen resulterer i udlæg i aktiver, eller kun i et forgæves udlæg, dvs. at skyldner erklærer, at han ikke ejer aktiver, der kan gøres til genstand for udlæg. Det svarer til insolvenserklæringen overfor fogedretten.

Den forældelsesafbrydende virkning, der er knyttet til gennemførelsen af udlægsforretningen bortfalder ikke, fordi sikkerheden bortfalder fx fristen for tvangssalg i RPL § 526, stk. 4.

Hvornår afbryder pantefogedens udlægsforretning forældelsen

SKAT er forpligtet til at inddrive restance til det offentlige. Det betyder blandt andet, at SKAT er forpligtet til at sikre, at der sker rettidig afbrydelse af forældelse af en fordring, uanset fordringens type og størrelse og uanset hvem, der er skyldner.

Det betyder, at SKAT som restanceinddrivelsesmyndighed i visse situationer skal foretage udlæg med henblik på afbrydelse af forældelsen, selvom SKAT er bekendt med, at skyldner intet ejer til genstand for udlæg.

Det er navnlig tilfældet, når afbrydelse af forældelse ikke kan ske ved lønindeholdelse, fordi skyldner

  • ikke har en betalingsevne
  • hverken udtrykkeligt eller ved sin handlemåde har erkendt sin forpligtelse.

Hvornår pantefogedens gennemførelse af en udlægsforretning afbryder forældelsen er præciseret i SKM2008.201.SKAT.

Udlæg på skattecentret

Udlægsforretninger foretaget på skattecentret, afbryder forældelsen, uanset om der foretages udlæg i aktiver, eller der konstateres insolvens i form af et forgæves udlæg.

Hvis skyldner bliver politifremstillet, gennemføres udlægsforretningen og forældelsen afbrydes.

 

Møde ved fuldmagt
Fogedretten kan ikke uden rekvirentens accept konstatere insolvens, når skyldner ikke møder personligt. Se HK af 16. juni 2000 i sag 590/1999. Når RIM foretager udlæg, er rekvirenten repræsenteret af pantefogeden og derfor kan pantefogeden accepterer en insolvenserklæring fra en fuldmægtig, når sagens øvrige oplysninger i øvrigt bestyrker dette (f.eks. R75 e.l.). 

Når skyldner er mødt ved en fuldmægtig, vil hverken skyldner eller personen, der møder på hans vegne, være omfattet af strafansvaret. Finder pantefogeden det betænkeligt, at notere et forgæves udlæg, f.eks. fordi personen, der møder ved fuldmagt, ikke har det fornødne overblik over skyldners aktiver og økonomi, bør pantefogeden derfor udsætte forretningen efter RPL § 495, stk. 3. Når sagen udsættes og fortsætter uden "ugrundet ophold", f.eks. ved en udkørende forretningen,  anses forældelsen for afbrudt, på tidspunktet for mødet på kontoret. Se SKM2008.201.SKAT.

Møder en ægtefælle / reg. partner uden fuldmagt, men medbringende tilsigelsen, og mundtligt oplyser, at have fuldmagt fra skyldner, kan pantefogeden, når sagen er fuldt oplyst og det findes ubetænkeligt, gennemføre udlægsforretningen. 

 

Udgående fogedforretninger

Hvis skyldner er til stede gennemføres udlægsforretningen, og forældelsen afbrydes.

Hvis skyldner ikke træffes ...

...

men udlægsforretningen gennemføres efter RPL § 495, stk. 1.

foretages udlæg i alle kendte aktiver, uanset hvor disse befinder sig og forældelsen afbrydes. Se SKM2009.571.HR

Men udlægsforretningen gennemføres ved at fogeden skaffer sig adgang til bopælen og gennemgår boligen for eventuelle aktiver, der tilhører skyldner.

afbrydes forældelsen uanset om der

  • foretages udlæg i aktiver fundet på bopælen

eller

  • Fogeden må konstatere, at der intet findes til genstand for udlæg.

og

  • skyldner ikke har kendte aktiver eller
  • pantefogeden ikke skaffer sig adgang på bopælen

gennemføres udlægsforretningen ikke, og forældelsesfristen afbrydes ikke.

Her kan fogeden ikke konstatere insolvens, da han hverken har undersøgt skyldners husrum, eller fået skyldners oplysning under strafansvar om, at der ikke findes aktiver. Udlægsforretningen kan dog påbegyndes på den udgående fogedforretning og her udsættes på skyldners tilstedeværelse. Se RPL § 495, stk. 3. Afbrydelsestidspunktet er tidspunktet for den udgående udlægsforretning, hvis skyldner tilsiges formelt uden ugrundet ophold, også hvis skyldner ikke møder på den senere tilsigelse, hvis sagen herefter straks overgår til politifremstilling

Politifremstilling

Hvis det anses for overvejende sandsynligt, at der ikke under udlægsforretningen kan opnås hel eller delvis dækning for restancen, bør der ikke bør ske politifremstilling. Se RPL§ 494, stk. 3.

Det samme gælder, hvis fremstilling ved politiets foranstaltning ikke vil stå i rimeligt forhold til gældens størrelse.

Anvendelse af politifremstilling skal begrænses, men bestemmelsen er ikke til hinder for, at SKAT anvender politifremstilling, selvom formålet kun er at afbryde forældelse af en fordring. 

Hvis SKAT ikke kunne anvende politifremstilling i denne situation, ville skyldner kunne hindre udlægsforretningens gennemførelse ved ikke at møde på tilsigelse, og dermed hindre SKAT i at afbryde forældelsen.

Det lægges til grund, at SKAT har en legitim og nødvendig interesse i at kunne afbryde forældelsen af en fordring, og SKAT kan derfor iværksætte politifremstilling også når det kun sker for at afbryde forældelse efter FORÆL§ 18, stk. 2.

Politifremstilling skal kun anvendes, hvor en udgående udlægsforretning ikke kan gennemføres på skyldners bopæl, hvor skyldner ikke har en kendt bopæl eller hvor andre tvingende forhold føre det nødvendigt at politifremstille skyldner for at sikre, at der sker afbrydelse af forældelse af fordringen.

Se også SKM2009.571.HR hvor der blev foretaget udlæg på skyldners sidst kende adresse.

De formelle krav til tilsigelsen, der kan danne baggrund for en politifremstilling fremgår af  SKM2008.123.SKAT.

Anmodning til fogedretten om arrest og andre retsskridt

Forældelse afbrydes ved:

  • Indgivelse af anmodning om arrest, når arresten følges op af justifikationssag, medmindre skyldnere har givet afkald herpå. Se FORÆL § 18, stk. 3, nr. 1
  • Ved fremsættelse af krav for fogedretten om andel i et auktionsprovenu. Se FORÆL § 18 stk. 3, nr. 2.

Disse retsskridt afbryder forældelsen på samme måde som indgivelse af udlægsbegæring.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2009.571.HR

Udlægsforretning hos skyldner, som hverken havde bopæl eller kendt opholdssted, blev foretaget på skyldners sidst kendte adresse. Udlæg blev, uden at skyldner var tilstede, foretaget i falden arv.

UfR 2000, 1504 H

Udlægsforretninger foretaget af pantefogeder afbryder forældelsen. For pantefogedudlæg er afbrydelsestidspunktet selve foretagelsen af udlægsforretningen.

 

Landsretsdomme

UfR 2009, 1671 ØLD

Kreditors anmodning om fogedforretning til afbrydelse af forældelsen i fredningsperioden i forbindelse med insolvenserklæring skal fremmes.

 

SKAT

SKM2010.376.SKAT

Præcisering af hvornår en afgørelse om lønindeholdelse har afbrudt forældelsen

 

SKM2008.201.SKAT

Præcisering af hvornår en udlægsforretning har afbrudt forældelsen.

 

SKM2008.123.SKAT

Præcisering af hvornår der kan ske politifremstilling af restanter.