Det er normal praksis i større koncerner, at et af koncernens selskaber udfører visse serviceydelser på vegne af et eller flere andre selskaber i koncernen. Det betegnes som koncerninterne serviceydelser (Intra-Group Services).
Serviceydelserne kan udføres af
- et moderselskab
- et selskab i koncernen, der specielt varetager servicefunktioner eller
- ethvert andet koncernselskab.
Som eksempler på koncerninterne serviceydelser kan nævnes omkostninger af administrativ karakter:
- Ledelse
- Regnskabsfunktion
- Ejendomsadministration
- IT
- Human Ressources.
Andre eksempler på serviceydelser kan være:
- Kontraktproduktion
- Forskning på kontrakt
- Licensadministration
- Juridiske serviceydelser
- Kvalitetskontrol.
Se også
Se også
- OECD Transfer Pricing Guidelines (2010-udgaven) kapitel VII om koncerninterne serviceydelser
- Link til Guidelines on Low Value Adding Intra-Group Services fra EU´s Joint Transfer Pricing Forum, som også handler om koncerninterne serviceydelser, på SKATs hjemmeside om transfer pricing.