Indhold

Dette afsnit indeholder en beskrivelse af transaktioner, der ikke skal dokumenteres efter BEK nr. 42 af 24. januar 2006.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Typen skal angives
• Enkeltstående transaktioner af beskedent økonomisk omfang
• Typisk anvendelsesområde
• Immaterielle aktiver.

Regel

Enkeltstående transaktioner af et uvæsentligt økonomisk omfang skal kun angives med typen af transaktion, og der skal ikke udarbejdes en egentlig dokumentation. Se SKL § 3 B, stk. 5 og BEK nr. 42 af 24. januar 2006 § 3.

Der er som udgangspunkt tale om en absolut og ikke en relativ vurdering af, om en transaktion er uvæsentlig. Det vil sige, at der ikke er forskel på, hvilke transaktioner der kan anses som uvæsentlige i henholdsvis en stor og en mindre virksomhed eller koncern.

Typen skal angives

Selvom transaktionerne ikke skal dokumenteres, skal de overordnet identificeres i dokumentationen. Det er tilstrækkeligt at angive de typer af transaktioner, der anses som uvæsentlige. Se BEK nr. 42 af 24. januar 2006 § 3, stk. 1.

Formålet er, at give SKAT mulighed for at spørge yderligere til disse transaktioner i en eventuel skattekontrol.

Enkeltstående transaktioner af beskedent økonomisk omfang

Der kan ikke gives nogen fast grænse for, hvornår en transaktion er af et tilstrækkeligt beskedent omfang til at blive betragtet som uvæsentlig. Dette vil altid være en konkret vurdering.

En transaktion kan godt være enkeltstående, selvom samme type transaktion finder sted mere end en enkelt gang. Det forudsættes dog, at der er tale om et begrænset antal tilfælde, som ikke har karakter af et egentligt løbende samhandelsforhold eller tilsvarende.

Typisk anvendelsesområde

Anvendelsesområdet er primært tiltænkt transaktioner, som ikke er en del af den skattepligtiges egentlige erhvervsvirk­somhed (herunder primær drift). Dette er ikke ensbetydende med, at transaktioner, som vedrører eksempelvis primær drift, ikke vil kunne anses som en uvæsentlig transaktion, men det vil være undtagelsen.

Eksempler

Eksempler på en uvæsentlig transaktion kan være

• at en virksomhed låner et mødelokale hos en koncernforbundet virksomhed
• hvis en virksomhed kortvarigt udlåner en medarbejder til en koncernforbundet virksomhed
• udgifter til rejser til medarbejdere fra en koncernforbundet virksomhed, når virksomhedens egne medarbejdere rejser
• køb- og salg af ikke værdifulde anlægsaktiver
• hvis en virksomhed afholder omkostningerne til bespisning ved eksempelvis kurser for medarbejdere hos koncernforbundne parter
• fordelingen af omkostningerne ved fællesarrangementer samt omkostninger af lignende karakter vil også typisk falde ind under uvæsentlighedsgrænsen.

Immaterielle aktiver

Transaktioner vedrørende immaterielle aktiver vil som udgangspunkt ikke kunne anses som en uvæsentlig transaktion. Dette skyldes, at værdien af et immaterielt aktiv ofte vil være usikker. Det er derfor vanskeligt på forhånd at fastslå, at der er tale om en transaktion af et beskedent økonomisk omfang.

Det forhold, at en virksomhed fx vurderer, at et patent ikke har nogen værdi, betyder således ikke, at en eventuel overdragelse ikke skal dokumenteres. I praksis er der således ofte uenighed mellem SKAT og den skattepligtige om, hvorvidt et immaterielt aktiv har nogen værdi. Det anførte om immaterielle aktiver gælder også for andre transaktioner, hvor værdien er meget usikker.