Indhold
Dette afsnit handler om, hvordan udsøgningsprocessen skal beskrives.
Afsnittet indeholder:
- Beskrivelse af udsøgningsprocessen
- Kvantitativ og kvalitativ udsøgning
- Eksempel på udsøgningskriterier.
Beskrivelse af udsøgningsprocessen
Udsøgningsprocessen skal beskrives. Hermed menes, at processen, der resulterer i, at der findes et sammenligningsgrundlag, skal beskrives. Desuden skal både den anvendte database, og/eller andre informationskilder, der anvendes, angives. Beskrivelsen skal desuden indeholde en begrundelse for de kvantitative og kvalitative udsøgningskriterier.
Udsøgningsprocessen indeholder en række valg i forhold til udsøgningskriterierne. Der skal tages stilling til
- hvilke kriterier der skal vælges, og
- hvordan de valgte kriterier skal anvendes.
Disse valg er betinget af, hvilken transaktion den konkrete udsøgning vedrører. Derfor kan der ikke laves en standardiseret udsøgningsproces med foruddefinerede objektive kriterier for, hvilke udsøgningskriterier, der skal vælges, og hvordan de skal anvendes.
Ved vurderingen af, hvilke udsøgningskriterier der er bedst, tages der udgangspunkt i sammenlignelighedsfaktorerne, den anvendte metode samt tilgængeligheden af data for det potentielle sammenligningsgrundlag.
Kvantitativ og kvalitativ udsøgning
Der skal redegøres for de kvantitative og kvalitative udsøgningskriterier, som udsøgningsfasen er opdelt i.
En udsøgning vil normalt starte med, at der søges efter sammenlignelige transaktioner ud fra nogle kvantitative kriterier. Den kvantitative udsøgningsproces er baseret på oplysninger, der er tilgængelige i databasen, og den foretages ved hjælp af databasens udsøgningsværktøjer.
Dernæst skal der foretages en kvalitativ og individuel vurdering af de udsøgte transaktioners sammenlignelighed. I denne proces søges oplysningerne i andre informationskilder end databasen, fx i årsrapporter, på hjemmesider eller i andre databaser.
Den endelige udvælgelse af sammenligningsgrundlaget foretages på baggrund af den kvalitative vurdering. Den kvantitative udsøgning kan således ikke stå alene.
Bemærk
Udsøgningskriterierne skal anvendes konsistent. Hvis en potentiel sammenlignelig virksomheds transaktioner frasorteres med en bestemt begrundelse, skal samtlige transaktioner, som den samme begrundelse kan gøres gældende for, også frasorteres.
Eksempel på udsøgningskriterier
Nedenfor gennemgås en række eksempler på udsøgningskriterier. Bortset fra fravælgelsen af koncernforbundne selskaber er formålet med hvert trin at øge sammenligneligheden.
Det skal således konkret begrundes, hvordan hvert eneste trin forbedrer sammenligneligheden i det konkrete tilfælde. Virksomheden skal fx redegøre for, hvorfor anvendelse af en omsætningsgrænse forbedrer sammenligneligheden.
Databaserne indeholder begrænsede oplysninger. Strenge krav til et forhold kan således få betydning for, hvor strenge krav der stilles for andre forhold. Der skal derfor være en sammenhæng mellem betydningen af et forhold og de krav, der stilles.
Hvis der fx er tale om afgørende stordriftsfordele og et internationalt marked, kan rigide krav om samme geografiske marked måske udelukke selskaber, som samlet set var mere sammenlignelige.
Udsøgningskriterierne betinges af, hvilke transaktioner databaseundersøgelsen vedrører. Ved at anvende kommercielle databaser kan der imidlertid gives nedenstående eksempler på udsøgningskriterier, der kan anvendes til at afgrænse sammenligningsgrundlaget:
a) Fravalg af koncernforbundne virksomheder
b) Virksomhedernes forretningsmæssige aktivitet
c) Økonomiske omstændigheder
d) Tilgængelighed af regnskabsoplysninger
e) Kvalitativ vurdering.
Ad a) Fravalg af koncernforbundne virksomheder
Ved den kvantitative udsøgningsproces skal der frasorteres virksomheder, som ifølge databasens ejerskabsoplysninger ikke er uafhængige. Konsoliderede regnskabsdata kan, såfremt de opfylder kravene til sammenlignelighed, anvendes.
Da de kommercielle databaser ikke indeholder oplysninger om stemmerettigheder, kan der således ved den kvantitative udsøgningsproces udelukkende frasorteres på baggrund af ejerskabsoplysninger. De kommercielle regnskabsdatabasers ejerskabsoplysninger er ikke altid komplette. Som følge heraf er det hensigtsmæssigt, at der ligeledes foretages en kvalitativ vurdering af, om de kvantitativt udsøgte virksomheder er koncernforbundne.
Ad b) Virksomhedernes forretningsmæssige aktivitet
Den forretningsmæssige aktivitet kan ved den kvantitative udsøgningsproces typisk afgrænses ved at anvende
- branchekode
- nøgleord i forretningsbeskrivelsen og
- regnskabsmæssige nøgletal.
Branchekoder: Ud for hver branchekode er der anført en beskrivelse af den forretningsmæssige aktivitet. Med udgangspunkt i denne beskrivelse anvendes den eller de branchekoder, der bedst beskriver den forretningsmæssige aktivitet for den transaktion, der testes.
Inddeling af branchekoder følger forskellige standarder mellem lande. Derfor indeholder kommercielle regnskabsdatabaser også forskellige typer af branchekoder. Ved ikke-nationale søgninger skal man derfor være opmærksom på, at de anvendte branchekoder er opgjort på samme grundlag. For databaseudsøgninger efter europæiske selskaber kan den fælles europæiske branchekode NACE Rev. 1 eventuelt anvendes.
Nøgleord i forretningsbeskrivelsen: Mens branchekoden er en meget standardiseret klassifikation af virksomheders forretningsmæssige aktivitet, indeholder forretningsbeskrivelsen en mere individuel beskrivelse. Ved at anvende forretningsbeskrivelsen som udsøgningskriterium kan virksomheder udsøges på baggrund af nøgleord i forretningsbeskrivelsen.
Der kan både foretages tilvalg og fravalg af selskaber på baggrund af nøgleord. Ved tilvalg udsøges alle selskaber, der positivt har anført nogle bestemte nøgleord i forretningsbeskrivelsen. Ved fravalg frasorteres alle selskaber, der positivt har anført nogle andre nøgleord i forretningsbeskrivelsen. Hvis der fx søges efter sammenlignelige salgsselskaber, der ikke har produktion, udsøges ved tilvalg de selskaber, der har anført ordene "salg" og "distribution", og ved fravalg de selskaber, der har anført ordet "produktion" i deres forretningsbeskrivelser.
Ikke alle virksomheder i en database har en forretningsbeskrivelse. Ved at anvende nøgleord som udsøgningskriterium skal man derfor være opmærksom på, hvordan selskaber uden forretningsbeskrivelse indgår. Ved tilvalg vil virksomheder uden forretningsbeskrivelse blive elimineret, mens dette ikke vil være tilfældet ved fravalg.
Regnskabsmæssige nøgletal: Regnskabsmæssige nøgletal eller poster kan også anvendes til at afgrænse den forretningsmæssige aktivitet for sammenligningsgrundlaget. Dette kan fx være oplysninger om tilstedeværelse af immaterielle aktiver, udgifter til forskning og udvikling eller størrelsen på kapacitetsomkostningerne.
Regnskabsmæssige nøgletal kan også anvendes til en mere indirekte afgrænsning. I det omfang den transaktion, der testes, har begrænsede forretningsmæssige risici, kan det være hensigtsmæssigt allerede i den kvantitative udsøgningsproces at eliminere selskaber med periodisk afvigende indtjening. Dette kunne fx være selskaber med vedvarende underskud.
Ad c) Økonomiske omstændigheder
De økonomiske omstændigheder (markedsmæssige betingelser) kan ved den kvantitative udsøgningsproces afgrænses ved at anvende
- geografisk placering
- størrelsen af den forretningsmæssige aktivitet og
- antal år med forretningsmæssige aktiviteter.
Geografisk afgrænsning: Alt andet lige må det lægges til grund, at forretningsmæssig aktivitet på samme geografiske marked har mere sammenlignelige markedsmæssige betingelser end forretningsmæssig aktivitet på geografisk adskilte markeder.
Alt andet lige kan der således argumenteres for, at lade landespecifikke udsøgninger have præference i forhold til ikke-landespecifikke udsøgninger. Omvendt vil datagrundlaget for så vidt angår de landespecifikke udsøgninger som udgangspunkt være mere begrænset end ved de ikke-landespecifikke udsøgninger, idet populationen af potentielt sammenlignelige transaktioner/selskaber er mindre.
Vurderingen af, om der skal anvendes landespecifikke udsøgninger - fremfor mere regionale udsøgninger - indeholde derfor en afvejning af hensynet til den funktionelle sammenlignelighed versus hensynet til den markedsmæssige sammenlignelighed.
Anvendelse af regionale grænseoverskridende udsøgninger skal som udgangspunkt begrundes. Enten i forhold til manglende landespecifikt sammenligningsgrundlag, eller ved sandsynliggørelse af, at de geografisk adskilte markeder, der er anvendt i databaseundersøgelsen, ikke repræsenterer signifikant forskellige markedsmæssige betingelser.
Ved regionale udsøgninger udvælges lande, hvor formodningen for sammenlignelighed er størst i forhold til den virksomhed, der testes.
Bemærk at betydningen af den geografiske placering kan variere mellem brancher, fx som følge af samfundsøkonomiske, politiske eller reguleringsmæssige forhold. På den baggrund kan der være grundlag for at fravælge enkelte lande fra regionale udsøgninger med konkrete begrundelser.
Størrelsen af den forretningsmæssige aktivitet: Størrelsen af den forretningsmæssige aktivitet, der kan have betydning for virksomheders forretningsmæssige situation, kan fx afgrænses i forhold til omsætning, antal medarbejdere eller aktiver.
Antal år med forretningsmæssig aktivitet: Nyetablerede virksomheders regnskabsmæssige resultater kan være prægede af opstartsomkostninger mv. Disse virksomheder vil derfor, som udgangspunkt, ikke kunne anvendes som sammenligningsgrundlag. Udover nyetablerede selskaber kan der ligeledes frasorteres andre virksomheder, der umiddelbart ikke vil kunne indgå i sammenligningsgrundlaget grundet særlige forhold, fx inaktive virksomheder og virksomheder under konkurs mv.
Ad d) Tilgængelighed af regnskabsoplysninger
Ved databaseundersøgelser i kommercielle regnskabsdatabaser anvendes regnskabsmæssige nøgletal til at fastlægge armslængdeinterval. Hvilke regnskabsmæssige nøgletal, der skal anvendes, afhænger af den valgte prisfastsættelsesmetode. Regnskabsdatabaserne indeholder imidlertid ikke altid komplette regnskabsoplysninger for alle virksomheder. I den kvantitative udsøgningsproces kan det derfor være hensigtsmæssigt at frasortere virksomheder, for hvilke regnskabsoplysninger til fastlæggelse af armslængdeinterval ved den anvendte prisfastsættelsesmetode ikke er tilgængelige.
Ad e) Kvalitativ vurdering
For at verificere, om de kvantitativt udsøgte virksomheder kan anvendes som sammenligningsgrundlag, skal der foretages en kvalitativ vurdering af de enkelte virksomheder.
Udover databasens egen forretningsbeskrivelse skal andre umiddelbart tilgængelige informationskilder anvendes, herunder virksomhedernes eventuelle hjemmesider, andre oplysninger fra internettet mv. I det omfang sammenligneligheden ikke kan verificeres på baggrund af disse umiddelbart tilgængelige oplysninger, kan det desuden være nødvendigt at rekvirere virksomhedernes årsrapport. Der skal foretages en ensartet søgning efter kvalitative informationer for alle de potentielt sammenlignelige virksomheder.
På baggrund af en samlet vurdering afgøres det, om hver enkelt virksomhed skal indgå i sammenligningsgrundlaget. Udvælgelsen skal foretages konsistent.