Indhold
Dette afsnit handler om begreberne person og selskab.
Afsnittet indeholder:
- Begrebet person
- Begrebet selskab
- Danske interessentskaber og kommanditselskaber
- Udenlandske sammenslutninger af personer
- Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.
Begrebet person
Ordet "person" bruges i modeloverenskomsten i en meget bred betydning. Se modeloverenskomstens artikel 3, stk. 1, litra a. Både fysiske personer, selskaber og "enhver anden sammenslutning af personer" er omfattet.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.1 (artikel 1) om personer omfattet af overenskomsten.
Begrebet selskab
Ordet "selskab" bruges i modeloverenskomsten om juridiske personer og om "enhver sammenslutning, der i skattemæssig henseende behandles som en juridisk person". Se modeloverenskomstens artikel 3, stk. 1, litra b.
Der skal være tale om en juridisk person i henhold til skattelovgivningen i den kontraherende stat, hvori sammenslutningen er hjemmehørende. Se pkt. 3 i kommentaren til modeoverenskomstens artikel 3, stk. 1.
Bemærk
Ordet "sammenslutning" er ikke anvendt konsekvent på dansk ved oversættelse af begreber i modeloverenskomsten og DBO'erne. Ordet kan betyde:
- i forbindelse med begrebet "person": som oversættelse af det engelske udtryk "body (of persons)"
- i forbindelse med begrebet "selskab": som oversættelse af det engelske ord "entity"
- i forbindelse med begrebet "statsborgerskab": som oversættelse af det engelske ord "association".
Der er dog ingen eksempler på, at det har haft praktisk betydning, at det danske ordvalg er uklart.
Se også
Se også afsnit
Danske interessentskaber og kommanditselskaber
Begrebet "selskab" er, som det fremgår af definitionerne, en delmængde af begrebet "person": Alle selskaber er personer, men ikke alle personer er selskaber.
En "sammenslutning af personer" skal være et selvstændigt skattesubjekt for at være et "selskab", men ikke for at være en "person".
Et dansk interessentskab eller kommanditselskab er en "sammenslutning af personer", men ikke et selvstændigt skattesubjekt. Det betyder, at danske interessentskaber og kommanditselskaber er omfattet af modeloverenskomstens begreb "person", men ikke af modeloverenskomstens begreb "selskab". Se pkt. 2 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 3, stk. 1.
Udenlandske sammenslutninger af personer
Danske regler afgør, om en udenlandsk "sammenslutning af personer" skal betragtes som en selvstændig juridisk person og dermed som et selskab.
Når personsammenslutninger behandles forskelligt i de kontraherende stater, skal det afgøres, om det er sammenslutningen, der er omfattet af DBO'en eller om det er de enkelte deltagere, der kan påberåbe sig beskyttelse efter DBO'en.
Problemstillingen er beskrevet under afsnit C.F.8.2.2.1.2 om interessentskaber, kommanditselskaber og lignende personsammenslutninger og afsnit C.F.8.2.2.1.3 om kollektive investeringsinstrumenter, dvs. investeringsforeninger og lignende.
Se også
Se også afsnit C.D.9.1.5 om skattepligt for udenlandske fonde og foreninger.
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre
Skemaet viser relevante afgørelser om fonde og om trusts, der optræder i engelsk-amerikansk ret og i retssystemer, der er inspireret af engelsk-amerikansk ret (kaldet "common law"-retssystemer).
Se også
Se også skemaerne under afsnit
|
Afgørelse
samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse
|
Afgørelsen i stikord
|
Yderligere kommentarer
|
|
Landsskatteretskendelser
|
|
SKM2002.237.LSR
|
Fond. Transparent. Hjemmehørende i Liechtenstein. Det kunne ikke antages, at den formue, der var overført til fonden, var uigenkaldeligt og bindende udskilt fra stifterne. Stifterne havde haft råderet over formuen i fonden. Der var ikke afkrævet stifterne regnskab el. lign. for de beløb der var overført til dem fra fonden. Fonden ansås derfor ikke for selvstændigt skattesubjekt.
|
|
|
TfS 1994, 605 LSR
|
Trust. Tillagt retsvirkning. Hjemmehørende på Guernsey i skattemæssig henseende. LSR fandt, at trusten kunne tillægges retsvirkning, selvom trusten ikke opfyldte krav af tilsvarende karakter, der efter dansk fondslovgivning er en betingelse for at anse en trust som et selvstændigt retssubjekt, set i forhold til stifteren. Sagsøger havde anført, at hvis der krævedes "offentligt indseende med trustens virke", ville det føre til, at man i Danmark måtte underkende samtlige trust eller fonds oprettet efter angelsaksiske regler.
|
|
|
SKAT
|
|
SKM2011.75.SR
|
Fond. Selvstændigt skattesubjekt. Stiftet på Cypern. Fonden var stiftet på en sådan måde, at dens formue var uigenkaldeligt og definitivt adskilt fra stifterens private formue, idet midlerne ikke kunne tilbageføres til stifteren, dennes ægtefælle eller mindreårige børn. Desuden kunne bestyrelsen/administrator anses for uafhængige af stifteren, idet kapitalen administreres af en trustee (en uafhængig administrator) i samarbejde med en protector (tilsynshavende).
|
|
|
SKM2011.76.SR
|
Trust. Transparent Stiftet på New Zealand. Transparent. Trustee'n (den uafhængige administrator) var tillagt den fulde beføjelse til at forvalte trustens midler. Stifteren var selv "Primary Beneficiary" (primært begunstiget), og hans familie "Secondary Beneficiaries" (sekundært begunstigede). Ud fra dette fandt Skatterådet, at der ikke forelå en definitiv og effektiv udskillelse af kapitalen fra stifterens formuesfære. Trusten kunne derfor ikke anses som et selvstændigt skattesubjekt.
|
|
|
TfS 2000, 455 LR
|
Selskab. Selvstændigt skattesubjekt. Moderselskab til et dansk selskab hjemmehørende i Liechtenstein. Anset for omfattet af betegnelsen selskab som anvendt i selskabsskatteloven § 2, stk. 1. Der blev ved vurderingen lagt vægt på at et eventuelt overskud ikke skulle fordeles i forhold til den kapital, som medlemmerne havde indskudt. Formuen var uigenkaldeligt udskilt fra den oprindelige stifter eller dennes nærtstående.
|
|
|
TfS 1999, 411 LR
|
Selvstændigt skattesubjekt. Selskab, der minder om et dansk aktieselskab, stiftet på Bahamas. Den daglige ledelse af selskabet foregik på Bahamas, selskabet var omfattet af "The International Business Companies Act", der krævede at selskabet skulle have et registreret kontor og en agent på Bahamas. Selskabet hæftede alene. Bestyrelsen af selskabet havde mere vidtgående beføjelser end i et dansk kapitalselskab. Aktionærerne valgte bestyrelsen. Selskabet ville have været omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, hvis det havde været skattepligtigt i Danmark. Selskabet kunne derfor ikke anses for transparent.
|
|