Spørgsmål:

1. Kan Skatterådet bekræfte, at spørger har ret til afgiftsreduktion på det private elforbrug, der overstiger 4.000 kWh årligt, idet spørgers stuehus er en helårsbolig, der opvarmes ved elektricitet, jf. elafgiftslovens § 6, stk. 1, 1. pkt.?

2. Har det nogen betydning for svaret på spørgsmål 1, at ejendommen er registret som en erhvervsejendom ved elselskabet?

3. Kan Skatterådet bekræfte, at der skal opstilles individuelle varmemålere, som fordeler elforbruget i henholdsvis bolig og erhverv? 

Svar:

1. Ja

2. Nej

3. Afvises

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger driver en landbrugsejendom. Der er kun én afregningsmåler på ejendommen. Måleren måler det samlede elforbrug til privat og erhvervsmæssig anvendelse.

Spørger har etableret jordvarme. Det fremgår af BBR meddelelsen, at der er etableret jordvarme i 2008. Helårsboligen er registreret som elopvarmet i BBR.

Det fremgår også af BBR registreringen, at ejendommen anvendes både privat og erhvervsmæssigt.

Spørgers ejendom er ved sit elselskab registreret som en erhvervsejendom.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Baggrunden for anmodningen om bindende svar er, at spørger har anmodet elselskabet om at få afgiftsreduktion for det private elforbrug, der overstiger 4.000 kWh årligt, jf. elafgiftslovens § 6, stk. 1, 1. pkt., idet spørgers stuehus er en helårsbolig, der opvarmes ved elektricitet.

Elselskabet har afvist, at spørger skulle være berettiget til en sådan afgiftsreduktion med henvisning til, at spørgers landbrugsejendom hos elselskabet er registreret som en erhvervsejendom.

Til spørgsmål 1 og 2

Det er spørgers opfattelse, at han er berettiget til afgiftsreduktion på elvarmen i medfør af elafgiftslovens § 6, stk. 1.

Af bemærkningerne til L 82/2012 fremgår det, at elopvarmede helårsboliger kan opnå en reduktion i energiafgiften af forbruget af elektricitet (elvarmeafgift) for den del af elforbruget, der overstiger 4.000 kWh årligt, hvis boligen er registreret i Bygnings- og Boligregisteret (BBR) som elopvarmet helårsbolig, herunder opvarmet som helårsbolig ved hjælp af eldrevne varmepumper.

Det eneste krav ifølge bemærkningerne er, at boligen er registreret i BBR som elopvarmet. Det krav opfylder spørgers ejendom.

Bekendtgørelse nr. 456 af 10. juli 1986 om afgiftsberigtigelse af elektricitet til opvarmning af helårsboliger:

I medfør af § 6, stk. 2, og § 15, stk. 2, i lov om afgift af elektricitet, jfr. lovbekendtgørelse nr. 604 af 28. juni 1986, fastsættes:

§ 1. For at elektricitet til opvarmning af helårsboliger kan afgiftsberigtiges efter den særlige sats for elvarme i elafgiftslovens § 6, stk. 1, nr. 1, skal boligenheden være registreret i Bygnings- og Boligregistret (BBR) som elopvarmet helårsbolig.

Stk. 2. Kun forbrug af elektricitet, der overstiger 4.000 kWh årligt pr. boligenhed kan afgiftsberigtiges efter den særlige elvarmesats.

Til spørgsmål 3

Der er ikke i loven krav om, at der skal være flere målere.

Dette resultat fremgår ligeledes af SKM2013.752.SR, hvor der ingen elmåler var i den enkelte lejlighed til måling af elvarmeforbruget. I SKM2013.752.SR forholder Skatterådet sig ikke til, hvordan fordelingen af varme skal foregå. Det kan dog udledes af de faktiske forhold i afgørelsen, at der var installeret individuelle varmemålere, som blev anvendt til fordeling af udgiften til elforbruget i varmepumpen.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Kan Skatterådet bekræfte, at spørger har ret til afgiftsreduktion på det private elforbrug, der overstiger 4.000 kWh årligt, idet spørgers stuehus er en hel-årsbolig, der opvarmes ved elektricitet, jf. elafgiftslovens § 6, stk. 1, 1. pkt.?

Lovgrundlag 

Elafgiftslovens § 6, stk.1

Af forbrug af elektricitet i helårsboliger, der opvarmes ved elektricitet, betales en afgift på 38,0 øre pr. kWh (2015-niveau) af den del af forbruget, der overstiger 4.000 kWh årligt. Af andet forbrug af elektricitet betales en afgift på 87,8 øre pr. kWh (2015-niveau).

(...)

Stk.3. Skatteministeren fastsætter regler for opgørelsen af den afgiftspligtige mængde efter stk. 1 og 2.

Bekendtgørelse nr. 456 af 10. juli 1986 om afgiftsberigtigelse af elektricitet til opvarmning af helårsboliger

I medfør af § 6, stk. 2, og § 15, stk. 2, i lov om afgift af elektricitet, jfr. lovbekendtgørelse nr. 604 af 28. juni 1986, fastsættes:

§ 1. For at elektricitet til opvarmning af helårsboliger kan afgiftsberigtiges efter den særlige sats for elvarme i elafgiftslovens § 6, stk. 1, nr. 1, skal boligenheden være registreret i Bygnings- og Boligregistret (BBR) som elopvarmet helårsbolig.

Stk. 2. Kun forbrug af elektricitet, der overstiger 4.000 kWh årligt pr. boligenhed kan afgiftsberigtiges efter den særlige elvarmesats.

§ 2. Det påhviler virksomhederne, som er registreret efter elafgiftslovens (elforsyningsselskaberne), at registrere de elinstallationer, der er installeret i boliger, der opfylder betingelsen efter § 1.

Stk. 2. Registrering foretages efter anmodning fra den, der hæfter for betaling af elleverancen. Anmodningen skal fremsættes overfor elforsyningsselskabet, der indhenter attestation efter § 3.

 § 9.  Ved godtgørelse af elafgift til momsregistrerede virksomheder med elinstallationer, der er registreret efter § 2, beregnes tilbagebetalingsbeløbet efter den særlige elvarmesats.

Praksis

Af SKATs juridiske vejledning, afsnit E.A.4.3.6.2 Regler for elektricitet til opvarmning af helårsboliger (elvarmeafgift) fremgår følgende tekst:

Elvarmesatsen anvendes for forbrug af elektricitet, der overstiger 4.000 kWh årligt pr. boligenhed. Satsen anvendes også for elektricitet, som bruges i erhvervslokaler, der har installation (elmåler) fælles med en elopvarmet helårsbolig. Dette gælder fx en helårsbolig, hvorfra der også drives et erhverv.

Begrundelse

I en situation, hvor der i en ejendom med én elmåler er et erhverv i forbindelse med den i BBR registrerede elopvarmede helårsbolig, er det SKATs opfattelse, at der skal betales normal elafgiftssats for 4.000 kWh årligt og nedsat elafgiftssats af resten af elleverancen til ejendommen.

Der betales en nedsat sats for forbrug af elektricitet, der overstiger 4.000 kWh årligt i elopvarmede helårsboliger, jf. elafgiftslovens § 6, stk. 1, 1. pkt. Af andet forbrug af elektricitet betales der normal elafgiftssats, jf. elafgiftslovens § 6, stk. 1, 2. pkt.

Af § 9 i bekendtgørelse nr. 456 fremgår det, at ved godtgørelse af elafgift til momsregistrerede virksomheder med elinstallationer, der er registreret efter § 2, beregnes tilbagebetalingsbeløbet efter den særlige elvarmesats. Reglen betyder, at der ved den efterfølgende godtgørelse af energiafgifter for erhvervsdelen af ejendommen skal tages udgangspunkt i, at der er betalt en nedsat elafgiftssats for elleverancen.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "ja".

Spørgsmål 2

Har det nogen betydning for svaret på spørgsmål 1, at ejendommen er registret som en erhvervsejendom ved elselskabet?

Lovgrundlag

Se spørgsmål 1.

Begrundelse

Spørgers ejendom er i el-selskabet registreret som en erhvervsejendom.

Det fremgår af § 1 i bekendtgørelse nr. 456, at elektricitet til opvarmning af helårsboliger kan afgiftsberigtiges efter den særlige sats for elvarme i elafgiftslovens § 6, stk. 1, 1. pkt., hvis boligenheden er registreret i Bygnings- og Boligregistret (BBR) som en elopvarmet helårsbolig.

Det afgørende kriterium for at få nedsat elvarmesats for forbrug, der overstiger 4.000 kWh årligt i elopvarmede helårsboliger er, at boligenheden er registreret som en elopvarmet helårsbolig i BBR. Det kriterium opfylder spørgers ejendom.

Det er således uden betydning for adgangen til få nedsat elvarmesats for forbrug, der overstiger 4.000 kWh i en helårsbolig, hvordan ejendommen er registreret hos el-selskabet, herunder om ejendommen er registreret som en erhvervsejendom hos el-selskabet.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "nej".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at der skal opstilles individuelle varmemålere, som fordeler elforbruget i henholdsvis bolig og erhverv.

Lovgrundlag

Skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1. Enhver kan hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet, jf. dog stk. 3. Det kan være om en disposition, som spørgeren har foretaget eller påtænker at foretage.

Forarbejder

L 110 - Forslag til skatteforvaltningsloven fremsat den 24. februar 2005 og vedtaget ved lov nr. 427 af 6. juni 2005.

Følgende fremgår af bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser til § 21:

Bindende svar gives kun om de skattemæssige virkninger. .... Der gives ikke bindende svar om faktisk forvaltningsvirksomhed eller om eksempelvis kontrol, straf, gebyrer eller forrentning.

Bindende svar gives kun om de skattemæssige virkninger af en disposition. Det vil sige handlinger, der har en skattemæssig konsekvens, hvad enten den fører til skattepligt eller til skattefritagelse.

På moms- og afgiftsområdet forstås ved en sådan disposition leverancer af varer og ydelser mod vederlag, erhvervelse af varer og ydelser mod vederlag, ud- og indførsel af varer og ydelser, udvinding eller fremstilling af afgiftspligtige varer, oplagring af afgiftspligtige varer, samt andre aktiviteter, der har afgiftsmæssige konsekvenser. Bindende svar gives kun om de skattemæssige virkninger.

Begrundelse

Spørger ønsker svar på, om der skal opstilles individuelle varmemålere, som fordeler elforbruget i henholdsvis bolig og erhverv.

Spørgsmålet vedrører de administrative krav til fordeling af elektricitetsforbrug og er dermed et spørgsmål om faktisk forvaltningsvirksomhed.

Under henvisning til, at man alene kan få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en gennemført eller påtænkt disposition, jf. skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1, er det SKATs opfattelse, at spørgsmålet skal afvises.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 3 afvises.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.