Skattemyndighederne har under ansvar efter straffelovens §§ 152, 152 a og §§ 152 c -152 f ubetinget tavshedspligt overfor uvedkommende med hensyn til oplysninger om en fysisk eller en juridisk persons økonomiske, erhvervsmæssige eller privatlivet tilhørende forhold, som de under varetagelsen af deres arbejde bliver bekendt med. Se SFL § 17, stk. 1.
Se også Lov nr. 591 af 18/06/2012 om ændring af bl.a. skatteforvaltningsloven (Styrkelse af indsatsen mod nulskatteselskaber, beregning af indkomsten i et fast driftssted og åbenhed om selskabers skattebetalinger m.v.), § 9, nr. 1.
Tavshedspligten gælder ligeledes alle oplysninger af den omtalte art, der modtages i henhold til de af Danmark indgåede dobbeltbeskatningsaftaler og andre internationale aftaler på skatteområdet. Se afsnit A.A.6.1.3.