Indhold

Dette afsnit handler om forældelsesfrister efter særlovgivningen.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Forældelsesfrister i forældelsesloven
  • Forældelsesfristen i særlovgivningen.

Regel

Forældelsesloven gælder i det omfang andet ikke følger af forældelsesregler i anden lov. Forældelsesloven viger for specialregler i anden lovgivning. Se FORÆL § 1, 1. led.

Særlovgivningen har i nogen udstrækning konkret fastsat forældelsesfrister for kravtyper, der inddrives af RIM.

 

Skema over forældelsesfrister i særlovgivningen for typer af krav, der inddrives af RIM

 

Særlov

Kravstype

Forældelsesfristens længde

Lov om aktiv socialpolitik

Tilbagebetalingskrav bortfalder når der er gået 3 år efter hjælpens ophør, uden at der har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet.

Hvis et tilbagebetalingskrav på skyldners anmodning er overdraget til RIM, bortfalder tilbagebetalingskravet, når der er gået mindst 3 år efter hjælpens ophør uden at der har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet.

Er en fastsat tilbagebetalingsordning misligholdt og kravet er overgivet til inddrivelse i RIM, er kravet omfattet af forældelseslovens almindelige regler, herunder reglerne om afbrydelse ved foretagelse af retslige skridt mv.

Aktivlovens § 95, stk. 4 - bortfaldsregel på 3 år

 

Bekendtgørelse nr. 1502 af 12.12.2013 § 11 stk. 2, jf. § 9.

 

 

FORÆL § 3, stk. 1 - forældelsesfrist på 3 år.

Serviceloven

Krav på tilbagebetaling bortfalder, når der er gået 5 år efter tilskuddets ophør uden, at det efter reglerne i § 94 har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet.

Servicelovens § 165 - bortfaldsregel på 5 år.

Lov om dagtilbud

Krav på tilbagebetaling bortfalder, når der er gået 5 år efter tilskuddets ophør uden, at det efter reglerne i § 94 har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet.

Dagtilbudslovens § 93, stk. 2 - 5 - bortfaldsregel på 5 år.

Lov om skove

Tilbagesøgningskrav i forbindelse med tilskud, der er finansieret af både nationale midler og EU-midler, forælder i deres helhed efter de regler, der er fastsat i de gældende forordninger.

Skovlovens § 58 a - forordningernes forældelsesfrist.

Lov om naturbeskyttelse

Tilbagesøgningskrav i forbindelse med tilskud, der er finansieret af både nationale midler og EU-midler, forælder i deres helhed efter de regler, der er fastsat i de gældende forordninger.

Naturbeskyttelseslovens § 55 a - forordningernes forældelsesfrister.

Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag

Når et bidrag udbetales forskudsvis indtræder der offentlige i retten til at indkræve bidraget. Det offentliges ret hertil forældes efter forældelsesloven, dog er forældelsesfristen 10 år. 

Børnetilskudslovens § 18, stk. 1, 2. pkt. - forældelsesfristen er 10 år.

Fristen kan ikke suspenderes efter FORÆL § 3, men der kan gives tillægsfrist efter FORÆL § 14

Lov om ophørsstøtte til jordbrugere

Tilbagesøgningskrav i forbindelse med tilskud, der er finansieret af både nationale midler og EU-midler, forælder i deres helhed efter de regler, der er fastsat i de gældende forordninger.

Ophørsstøttelovens § 19 b - forordningernes forældelsesfrister

Lov om støtte til udvikling af landdistrikter

Tilbagesøgningskrav i forbindelse med tilskud, der er finansieret af både nationale midler og EU-midler, forælder i deres helhed efter de regler, der er fastsat i de gældende forordninger.

Ophørsstøttelovens § 23 b - forordningernes forældelsesfrister

Lov om ophørsstøtte til erhvervsfiskere

Tilbagesøgningskrav i forbindelse med tilskud, der er finansieret af både nationale midler og EU-midler, forælder i deres helhed efter de regler, der er fastsat i de gældende forordninger.

Ophørsstøttelovens § 12 b - forordningernes forældelsesfrister

Lov om udvikling af fiskeri- og akvakultursektoren

Tilbagesøgningskrav i forbindelse med tilskud, der er finansieret af både nationale midler og EU-midler, forælder i deres helhed efter de regler, der er fastsat i de gældende forordninger.

Udviklingslovens § 9a - forordningernes forældelsesfrister

Lov om udvikling af landdistrikter

Tilbagesøgningskrav i forbindelse med tilskud, der er finansieret af både nationale midler og EU-midler, forælder i deres helhed efter de regler, der er fastsat i de gældende forordninger.

Udviklingslovens § 8a - forordningernes forældelsesfrister

Lov om byfornyelse og udvikling af byer

Tilbagesøgningskrav i forbindelse med tilskud, der er finansieret af både nationale midler og EU-midler, forælder i deres helhed efter de regler, der er fastsat i de gældende forordninger.

Udviklingslovens § 103b - forordningernes forældelsesfrister

Skatteforvalt-ningsloven

Krav på skatter og afgifter, der er afledt af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, jf. SFL § 26 og fastsættelse af afgiftstilsvar (moms, lønsumsafgift og punktafgifter) og godtgørelse af afgifter jf. SFL § 31, forældes efter reglerne i FORÆL § 3, stk. 1.

SFL § 34 a, stk. 1, -FORÆL § 3, stk.1 - forældelsesfristen er 3 år.

Fristen kan suspenderes.

Der kan gives en tillægsfrist.

Skatteforvalt-ningsloven

 Skatte- og afgiftskrav, der er afledt af en ansættelse, der efter fristreglerne i SFL §§ 27 og 32 kan foretages uden for den ordinære ansættelsesfrist på 3 år, er ikke undergivet den korte forældelsesfrist på 3 år, men alene en absolut forældelsesfrist på 10 år. 

SFL § 34 a, stk. 4 - forældelsesfristen er 10 år.

Fristen kan ikke suspenderes. Der kan gives en tillægsfrist, hvis der er sket foreløbig afbrydelse.

Skatteforvalt-ningsloven

Forældelsesfristen for det krav, der er afledt af en skatteansættelse, fastsættelse af afgiftstilsvar eller godtgørelse afbrydes foreløbigt ved SKATs varsel om ansættelse, hvis varslingen er afsendt inden forældelsesfristens udløb.

Forældelse af kravet afledt af ansættelsen indtræder tidligst 1 år efter, at SKAT har givet meddelelse om afgørelse.

SFL § 34 a, stk. 2 - foreløbig afbrydelse af forældelsen.

Tillægsfrist på 1 år regnet fra afgørelsen.

Skatteforvalt-ningsloven

Krav afledt af kontrollerende transaktioner (TP-krav) foretaget efter SFL § 26, stk. 5, og krav afledt af en ansættelse vedrørende overdragelse af aktier, aktiver og passiver som led i en aktieombytning, spaltning eller tilførsel af aktiver efter SFL § 26, stk. 8.

SFL § 34 a, stk. 3 - forældelsesfristen er 5 år. Der kan gives en tillægsfrist, hvis der er sket foreløbig afbrydelse.

Skatteforvalt-ningsloven

Unddragne skatter og afgifter der er indtalt under en straffesag, i hvilken tiltalte findes skyldig efter SKL § 19 A, kan gøres gældende under sagen også efter udløb af de almindelige forældelsesregler. Det er en betingelse for reglens anvendelse, at der er gennemført en straffesag og tiltalte er fundet skyldig.

SFL § 34 b

Skatteforvalt-ningsloven

Krav på skatter og afgifter kan gøres gældende, hvis varsel om ansættelse eller fastsættelse afsendes inden et år efter endelig afgørelse i straffesag, i hvilken tiltalte er fundet skyldig, eller inden et år efter skyldners vedtagelse af bøde eller anden strafferetlig sanktion. Det er ikke en betingelse for tillægsfristen, at skatte- og afgiftskravet er gjort gældende under straffesagen.

SFL § 34 b, 2. pkt.

Udvidelse af reglerne om foreløbig afbrydelse.

Forældelse indtræder tidligst 1 år efter at skatteyder er fundet skyldig.

Straffeloven

Bøder på indtil 10.000 kr. forældes på 5 år. Bøder på over 10.000 kr. forældes på 10 år.

 

Konfiskationskrav forældes på 10 år

Forældelsesfristen regnes fra det tidspunkt da afgørelsen efter lovgivningens almindelige regler kunne fuldbyrdes.

Straffelovens § 97 a, stk. 1. Bemærk
Forældelsesfristen kan ikke afbrydes. 

Straffelovens § 97 a, stk. 4. Bemærk
Forældelsesfristen kan afbrydes efter FORÆL almindelige reger.

Straffeloven

Forvandlingsstraf for bøder indtil 10.000 kr. bortfalder efter 3 år.

Forvandlingsstraf for bøder over 10.000 kr. bortfalder efter 5 år.

Forældelsesfristen for bødeforvandlingsstraf kan kun afbrydes ved påbegyndelse af fuldbyrdelse (afsoning).

Straffelovens § 97 a, stk. 2, - forældelsesfristen for forvandlingsstraffen er 3 år for bøder under 10.000 kr. og 5 år for bøder over 10.000 kr.

Toldkodeksen

Toldmyndighederne kan foretage efteropkrævning indenfor en 3-årig frist som kan forlænges, hvis toldmyndighederne på grund af svig ikke har kunnet beregne det skyldige beløb eller fastslå hvem der er debitor.

Opkrævning af toldgodtgørelse/toldfritagelse som viser sig indrømmet med urette.

TK art 221, jf. TDL § 31 - forældelsesfristen er 3 år fra det tidspunkt hvor toldgælden opstår.

TK art. 242 - forældelsesfristen er 3 år og skal beregnes fra tidspunktet for den oprindelige toldskylds opståen.

Oplistningen er ikke udtømmende. Der kan således forekomme krav i særlovgivningen, hvor forældelsesfristen er fastlagt i særloven, og hvor typen ikke fremgår af ovenstående.

Forældelsesfrister i forældelsesloven

Forældelsesregler i særlovgivningen kan suppleres af de almindelige forældelsesregler i forældelsesloven. Se FORÆL § 28. Denne bestemmelse har ikke betydning, hvis særloven indeholder en fuldstændig regulering af forældelsen eller en delvis regulering med henvisning til forældelsesloven for så vidt angår resten.

Hvis særloven kun har fastsat en særlig forældelsesfrist eller andre særlige bestemmelser om forældelse, og der ikke er taget stilling til alle aspekter, finder forældelseslovens regler anvendelse i den udstrækning, andet ikke følger af særloven eller af forholdets særlige beskaffenhed. Ordet "lov" omfatter alle retsforskrifter, også EU-forordninger.

Forældelsesfristen i særlovgivningen

Hvis forældelsesfristen i en anden lov afbrydes uden at der tilvejebringes et særligt retsgrundlag, vil der som udgangspunkt løbe en ny frist. Længden bestemmes af forældelseslovens regler. Se bemærkningerne til lovforslaget, nr. 165 fra 2006.