Indhold

Dette afsnit beskriver, på hvilket tidspunkt indtægter ved sædvanlige handelsforhold skal beskattes.

Afsnittet indeholder:

  • Regel: Leveringstidspunktet
  • Leverandørbonus
  • Importagenter
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel: Leveringstidspunktet

Erhvervsindtægter skal som hovedregel medtages ved indkomstopgørelsen, når der er erhvervet endelig ret til en bestemt ydelse. Se TfS 1981, 968 H.

I et gensidigt bebyrdende kontraktforhold indtræder beskatningstidspunktet, når en kontraktpart har udført det, han ifølge kontrakten har forpligtet sig til at yde. Dette skyldes, at han på det tidspunkt har erhvervet et endeligt og ubetinget krav på en modydelse, der er opgjort eller kan opgøres i penge eller penges værd.

Ved almindelig erhvervsmæssig handel får sælger af en vare først ret til modydelsen, når han har opfyldt sin leveringspligt. Indtægten skal derfor først beskattes på leveringstidspunktet. Det er uden betydning, at modydelsen først forfalder eller betales senere end leveringstidspunktet. Indtægten beskattes så på leveringstidspunktet, hvor der er erhvervet endelig ret til beløbet. Se SKM2003.166.HR, TfS 1998, 697 LSR, TfS 1971, 119 LSR og LSRM 1952, 120 samt SKM2011.108.SR.

Eksempel

En genbrugsvirksomhed blev skattepligtig på det tidspunkt, hvor den modtog genbrugsmateriale, fordi virksomhedens forpligtelse over for leverandørerne af affald bestod i selve modtagelsen, som leverandørerne betalte et vederlag for. Se TfS 1994, 409 LSR.

Leverandørbonus

Leverandørbonus bliver som udgangspunkt beskattet i optjeningsåret. Se SKM2005.439.LSR. Se dog TfS 1986, 391 LSR om en suspensivt betinget leverandørbonus.

Importagenter

Importagenter skal medtage alle kontante beløb, der er modtaget i kalenderåret, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Derefter skal forskydningen i tilgodehavender i løbet af kalenderåret tillægges eller evt. trækkes fra.

Hvis tilgodehavende provisioner ikke kan opgøres nøjagtigt, kan importagenten medregne disse provisioner i den skattepligtige indkomst efter følgende retningslinjer:

  • Provision af vareleverancer fra agenturgiver til importør i juli kvartal og tidligere kvartaler.
  • Provision af vareleverancer i oktober kvartal, der er betalt til agenturgiveren senest den 31. december, hvis importagenten har modtaget provisionsnota fra agenturgiveren senest 14 dage før udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelsen. Hvis SKAT har givet henstand med indgivelse af selvangivelse, regnes de 14 dage fra denne dato.
  • Enten provision (som evt. er beregnet) af alle leverancer i perioden den 1. oktober til den 15. november eller provision (evt. beregnet) af en andel der er fast fra år til år og udgør mindst 50 pct. af alle leverancer i oktober kvartal. Ved begge disse opgørelser skal der ses bort fra tilgodehavende provisioner, der evt. er medregnet tidligere.    

Se også

Se også afsnit

Bemærk

Der gælder andre regler ved overdragelse af formuegoder uden for sædvanlige handelsforhold. Se afsnit C.C.2.5.3.2.7.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2003.166.HR

En skatteyder stiftede sammen med sin bror et I/S, som drev byggevirksomhed. Efter en årrække blev der stiftet et A/S.

Der blev indgået en samarbejdsaftale mellem selskabet og I/S'et. Det fremgik af aftalen, at der ved leverancer ikke blev beregnet avance, og der skete ikke fuld og samtidig fakturering (Faktureringen skete månedligt).

Samhandelen mellem I/S'et og selskabet skete ved, at I/S'et leverede materialer, arbejdskraft og underleverandørydelser til selskabet, der kun var kontraktpart i forhold til bygherrerne.

Højesteret lagde til grund, at I/S'et skulle levere ydelser til selskabet efter tilbud eller efter regning, og at samhandelen derfor ikke kunne være baseret på et princip om resultatdeling. Højesteret fandt derefter, at I/S'et havde erhvervet ret til vederlag fra selskabet ved leveringen af ydelserne, og at vederlaget derfor var umiddelbar skattepligtig indkomst for I/S'et, også selvom leverancerne ikke blev faktureret straks ved leveringen.

 

TfS 1981, 968 H

Det fremgår af Højesterets præmisser, at der gælder et almindeligt princip om, at det afgørende tidspunkt for beskatningen af en indtægt er det tidspunkt, hvor der erhverves endelig ret til indtægten.

Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt en el-installatør skulle beskattes af indtægter fra arbejde på to bebyggelser på henholdsvis 308 og 260 huse i året for færdiggørelse af hvert enkelt hus. Retten gav installatøren medhold i, at der ikke skulle ske fravigelse af skattemyndighedernes praksis om, at indtægter fra flerårige entrepriser først beskattes ved entreprisens færdiggørelse.

Ledende dom

Byretsdomme

SKM2010.169.BR

Skatteyderen havde i 2006 bogført en indtægt for salg af en bådmotor. Han gjorde indledningsvis gældende, at han først efter 2006 havde erhvervet ret til beløbet. Under sagen skiftede han forklaring og sagde, at levering havde fundet sted i 2005, og at han derfor allerede i 2005 havde erhvervet endelig ret til beløbet. Retten kom frem til, at det ikke var dokumenteret, at der var erhvervet endelig ret til beløbet i et andet indkomstår end 2006, hvor beløbet var bogført.

Vedrørte også spørgsmålet om fradragsret for et hensat beløb. Se afsnit C.C.2.5.3.3.10.

Landsskatteretskendelser

SKM2012.276.LSR

Et selskabs indtægter fra deposita i forbindelse med salg af renoverede reservedele til biler skulle indtægtsføres på faktureringstidspunktet og ikke først ved eventuel manglende returnering.

Udgifter i forbindelse med, at selskabet modtog reservedele retur, kunne først trækkes fra ved returneringen.

Selskabets egne udgifter til deposita til leverandører kunne trækkes fra på købstidspunktet.

 

SKM2005.439.LSR

Et engros-selskab havde hidtil fulgt det princip skattemæssigt at indtægtsføre leverandørbonus i udbetalingsåret. Skattemyndighederne ændrede i det påklagede indkomstår ansættelsen, fordi bonus rettelig skulle indtægtsføres i optjeningsåret. Retten fandt, under henvisning til principperne for korrekt indkomstansættelse, at indtægten samtidig skulle fratrækkes fejlagtigt indtægtsført udbetalt bonus.

Se også TfS 1986, 391 LSR om en suspensivt betinget leverandørbonus.

TfS 1998, 697 LSR

Vederlag for tilslutning til edb-net samt løbende servicering skulle indtægtsføres i takt med mangelfri levering af ydelserne. 2 retsmedlemmer, herunder retsformanden, lagde ved afgørelsen afgørende vægt på kontraktmaterialets bestemmelser, hvorefter vederlaget forfaldt forud efter en fastlagt plan og omfattede betaling for løbende tilslutning til nettet, overførsel af filer mv. samt løbende servicering. Ved afgørelsen blev der lagt vægt på princippet i TfS 1995, 462 ØLD.

Afgørelsen omtales også i afsnit C.C.2.5.3.2.5 Serviceydelser.

TfS 1995, 462 ØLD omtales i afsnit C.C.2.5.3.2.3 og C.C.2.5.3.2.5 samt om udgiftssiden i afsnit C.C.2.5.3.3.3.

TfS 1986, 391 LSR

Et selskab medregnede i indkomstopgørelsen den leverandørbonus, som var modtaget i regnskabsåret. Selskabet havde forskudt regnskabsår. Leverandørerne, der alle havde kalenderåret som regnskabsår, fastsatte og udbetalte bonus efter kalenderårets udløb. Landsskatteretten tiltrådte, at der var tale om suspensivt betingede erhvervelser, og bonusbeløbene kunne derfor først anses for endeligt erhvervet af selskabet ved afslutningen af de pågældende leverandørers årsregnskaber.

Leverandørbonus beskattes normalt i optjeningsåret. Se. SKM2005.439.LSR.

Afgørelsen refereres også i afsnit C.C.2.5.3.4 Resolutive og suspensive betingelser.

TfS 1994, 409 LSR

Et selskab drev virksomhed med genbrugsmaterialer til salg og slutdeponering. Selskabets forpligtelse over for leverandørerne af affald bestod i selve modtagelsen, som leverandørerne betalte et vederlag for. Vederlaget var derfor skattepligtigt på dette tidspunkt. Se SL § 4 a. Virksomhedens omkostninger, der var afholdt som led i driften i forbindelse med sortering, bearbejdelse, salg og slutdeponering mv., måtte betegnes som almindelige driftsomkostninger efter SL § 6 a, som kunne fradrages løbende.

Se også i afsnit C.C.2.5.3.3.1.

TfS 1971, 119  LSR 

En forpagter havde et tilgodehavende hos et mejeri pr. 31. december 1968. Beløbet skulle bogføres i regnskabet for 1968, hvor tilgodehavendet var erhvervet.

 

LSRM 1952, 120

En gårdejer havde den 29. december 1948 leveret et parti sukkerroer til en sukkerfabrik, og fabrikken havde afregnet leverancen den 6. januar 1949. Han skulle medregne fordringen i den skattepligtige indkomst for 1948, selvom den først blev betalt året efter.

 

SKAT

SKM2011.108.SR

En leverandør af IT-sikkerhedstjenester skulle kun indtægtsføre et initial licensing fee (som dækkede retten til at benytte edb-program, men ikke til løbende opdatering) på faktureringstidspunktet, hvor der var sket mangelfri levering af denne del af produktet. Et subscription fee, som dækkede den løbende opdatering, skulle derimod periodiseres over hele kontraktperioden og indtægtsføres i de indkomstår, hvor der skete mangelfri levering af opdateringerne.