Regel

Renteudgifter kan fradrages. Det gælder både renteudgifter på privat gæld og erhvervsmæssig gæld. Se SL § 6, stk. 1, litra e.

Bankierer, vekselerer og andre personer kan fradrage renteudgifter i den personlige indkomst. Se PSL § 4, stk. 3.

Renteudgifter vedrørende gæld for andre personer, kan fradrages i kapitalindkomsten. Se PSL § 4, stk. 1, nr. 1.

Bemærk

Udover egentlige renteudgifter kan visse provisioner og kreditafgifter også fradrages.

Med virkning fra og med indkomståret 2012 er der kommet nye regler om fradragsværdien af negativ nettokapitalindkomst. Fradragsværdien af negativ nettokapitalindkomst, der ikke overstiger 50.000 kr. (100.000 kr. for ægtepar) er uændret. For negativ nettokapitalindkomst der overstiger disse beløb, vil fradragsværdien blive reduceret gradvist fra 2012 til 2019. Se PSL § 11. For en nærmere gennemgang af reglen henvises til vejledningen "Beregning af personlige indkomstskatter m.v. 2012" afsnit H.5.2.

Ved lov nr. 462 af 12. juni 2009 blev det i SKL § 7 L fastsat, at det er en betingelse for at personer, som er skattepligtige efter KSL § 1, § 2, stk. 1, nr. 4 eller 5 eller § 5 A, kan fradrage renteudgifter, når långiver er en privat person, at låntager oplyser om långivers identitet. Bestemmelsen er ved bekendtgørelse nr. 1080 af 8. november 2012 sat i kraft den 1. januar 2013 med virkning for indkomstår, der begynder 1. januar 2013 eller senere.

For at personer, som er skattepligtige efter KSL § 1, § 2, stk. 1, nr. 4 eller 5 eller § 5 A, kan fradrage renteudgifter er det en betingelse at låntager oplyser om långivers identitet, når långiver er en privat person. Denne bestemmelse blev indsat i SKL § 7 L, ved lov nr. 462 af 12. juni 2009. Bestemmelsen er ved bekendtgørelse nr. 1080 af 8. november 2012 sat i kraft den 1. januar 2013 med virkning for indkomstår, der begynder 1. januar 2013 eller senere.

Se også

Se også

  • afsnit C.D.2.4.4.2 om beskæring af rentefradrag (renteloft), hvor reglen i SEL § 11 B, om selskabers beskæring af rentefrag (renteloft) er beskrevet
  • afsnit C.C.5.1.2 om virksomhedsskatteloven, hvor reglerne for personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed under virksomhedsordningen beskrives.
  • Afsnit C.F.2.3., hvor det beskrives, hvilke renteudgifter der kan fradrages, når en person i henhold til en dobbeltbeskatningsaftale eller efter LL § 33  skal opgøre lempelsesberettiget udenlandsk indkomst.Afsnit C.A.11.2.3.1, hvor det beskrives, hvilke provisioner og kreditafgifter, der kan fradrages.