Indhold

Dette afsnit handler om ligningsmæssige fradrag.

Afsnittet indeholder:

• Regler om fradrag
• Typer af ligningsmæssige fradrag
• Fradragsbegrænsning
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regler om fradrag

Et ligningsmæssigt fradrag er et fradrag, der gives i den skattepligtige indkomst. I modsætning hertil er fradrag, der eksempelvis gives i den personlige indkomst eller i kapitalindkomsten. Se PSL § 3 og PSL § 4. Ligningsmæssige fradrag har en lavere skatteværdi end fradrag, der gives i den personlige indkomst eller i kapitalindkomsten.

Adgangen til fradrag findes grundlæggende i SL § 6, men derudover findes reglerne om fradrag særligt i ligningsloven.

Fradragsreglerne i ligningsloven supplerer derfor SL § 6 og øvrige fradragshjemler, bl.a. i afskrivningsloven.

Hvis en skattepligtig, der hverken er selvstændig erhvervsdrivende, honorarmodtager eller driver hobbyvirksomhed, afholder fradragsberettigede udgifter, herunder foretager afskrivninger, skal udgifterne fradrages som et ligningsmæssigt fradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, og ikke ved opgørelsen af den personlige indkomst. Eventuelle genvundne afskrivninger skal dog medregnes til den personlige indkomst. Se PSL § 3, stk. 1.

Skatterådet har i en konkret sag fastslået, at spørger måtte anses for at være lønmodtager, og fradrag for agenthonorar kunne derfor kun fratrækkes som et ligningsmæssigt fradrag. Se SKM2007.578.SR.

Tab ved en lønmodtagers salg af et blandet driftsmiddel kan kun fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Typer af ligningsmæssige fradrag

Skattelovgivningen indeholder regler for fradrag af forskellige typer af udgifter, fx befordringsfradrag, fradrag for løbende ydelser, fradrag for gaver til visse foreninger samt fradrag for gaver til kulturinstitutioner. Disse fradrag gives som ligningsmæssige fradrag. Se afsnit C.A.4.3 om fradrag i den skattepligtige indkomst.

Lønmodtagerfradrag

I ligningsloven er bestemmelserne om de generelle ligningsmæssige fradrag, som kan foretages af alle eller af en større gruppe af lønmodtagere. De generelle fradrag for lønmodtagere omfatter bl.a. udgifter til

• rejse
• dobbelt husførelse
• arbejdsværelse
• fagforeningskontingent og arbejdsløshedsforsikring
• arbejdstøj

Fradrag for specielle persongrupper

Ud over de generelle lønmodtagerfradrag findes der desuden i ligningsloven en række fradrag, som kun kan foretages af visse specielle persongrupper, fx

• børnedagplejere
• folketingsmedlemmer
• lægdommere og vidner
• turistchauffører
• fiskere.

Fradragsbegrænsning

Retten til at fradrage udgifter kan være begrænset, så det ikke er det fulde beløb, der kan fradrages.

Fx gælder der for en række udgifter en bundgrænse, der reguleres efter PSL § 20. På den måde kan fx lønmodtagerudgifter som hovedregel kun fradrages med det beløb, hvormed udgifterne sammenlagt overstiger et grundbeløb, der i xx2016 er på 5.800 kr. (5.700 kr. i 2015).Se LL § 9, stk. 1.xx

For andre udgifter er der et loft for fradrag. Det gælder bl.a. udgifter til kontingenter til arbejdsgiver- og fagforeninger, hvor det årlige fradrag ikke kan overstige xx 6.000 kr .xx Se LL § 13, stk. 1.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området: