Tilladelsesindehaveren skal træffe foranstaltninger til at undgå at sende markedsføring til spillere, der har udelukket sig selv fra deltagelse i spil midlertidigt eller endeligt. Se BEK nr. 66/2012 § 18.

En egnet foranstaltning kan være en proces eller en digital funktion, som medfører at spillere automatisk bliver fjernet uden ophold fra mailinglister (til markedsføring), når udelukkelsen bliver kendt for tilladelsesindehaveren.

Ved Udelukkelse direkte hos tilladelsesindehaveren vil det således være øjeblikkeligt, mens en registrering i ROFUS først vil være tilladelsesindehaveren kendt, hvis spilleren forsøger login til sin spilkonto eller selvstændigt gør opmærksom på registreringen.