Dato for udgivelse
22 Dec 2009 09:47
SKM-nummer
SKM2009.821.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
09-134432
Dokument type
Afgørelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Selskabsbeskatning
Emneord
CFC-beskatning, fritagelse, udenlandsk filial af dansk forsikringsselskab
Resumé
Skatterådet tillader, at forsikringsselskabet A A/S' udenlandske filial fritages for CFC-beskatning i 10 indkomstår fra og med indkomståret 2008, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 2, jf. § 8, stk. stk. 2, 6. pkt.
Hjemmel
Lovbekendtgørelse nr. 1001 af 26/10 2009
Reference(r)
Selskabsskatteloven § 32, stk. 2, jf. § 8, stk. 2, 6. pkt.
Henvisning
Ligningsvejledningen 2009-2, afsnit S.D.5.7

Skatterådet giver tilladelse til, at forsikringsselskabet A A/S' udenlandske filial fritages fra selskabsskattelovens § 32, stk. 1, jf. § 8, stk. 2, 4. pkt. fra og med indkomståret 2008 og 10 år frem, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 2.

Forsikringsselskabet A A/S søgte Skatterådet om fritagelse for CFC-beskatning for dets udenlandske filial, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 2, jf. § 8, stk. 2, 6. pkt. A A/S anmodede om fritagelse regnet fra og med indkomståret 2008 (kalenderårsregnskab).

Skatterådet gav tilladelse til det ansøgte.

Skatterådet lagde vægt på følgende:

1. A A/S har koncession til at drive forsikringsvirksomhed i Danmark. Koncessionen omfatter ligeledes forsikringsvirksomhed for den udenlandske filial.

2. Den udenlandske filial er underlagt offentligt tilsyn via tilsynet af A A/S.

3. Indkomsten i den udenlandske filial stammer udelukkende fra virksomhed med kunder i det land, hvor filialen er beliggende.

4. Den væsentligste del af indkomsten stammer fra virksomhed med kunder, som filialen ikke er koncernforbundet med, jf. ligningsloven § 2, stk. 2.

5. Filialens kapitalgrundlag overstiger ikke, hvad driften af den pågældende form for virksomhed tilsiger.

6. Filialer udlodder ikke udbytte.

Det har ikke været praktisk muligt at foretage en effektiv anonymisering af den samlede afgørelsestekst. For at undgå en overtrædelse af bestemmelserne om tavshedspligt, har SKAT valgt alene at offentliggøre dette sammendrag af afgørelsen.