Indhold

Dette afsnit handler om betalingspligt for moms, når varer fra udlandet efter opbevaring på told- eller afgiftsoplag i Danmark, hvor momspligten har været suspenderet i opbevaringsperioden, fraføres fra told- eller afgiftsoplag. Se ML § 46, stk. 5, (tidligere stk. 4, der ved lov nr. 578 af 4. maj 2015 blev stk. 5).

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Administrative regler
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

Betaling af moms af varer, der fraføres Københavns Frihavn, toldoplag eller et afgiftsoplag, påhviler den person, der foranlediger, at varen fraføres de nævnte ordninger. Se ML § 46, stk. 5.

Se om momspligtige transaktioner ved fraførsel af varer fra told- og afgiftsoplag mv.: 

Administrative regler

Nedenfor følger en række henvisninger til administrative regler i tilknytning til oplægning af varer på afgiftsoplag mv. og betalingspligten ved fraførsel af varer fra afgiftsoplag mv.: 

Om de administrative regler, se også afsnit D.A.10.1.8.5.

Se om de administrative regler på toldområdet for fraførsel af varer fra told- og afgiftsoplag mv.: 

Bemærk

Blandt ovennævnte supplerende regler for hæftelse for betaling af moms af varer, der fraføres eller opbevares på afgifts- og toldoplag, skal særligt nævnes:

Oplagshaveren hæfter for betalingen af moms af varer, som ikke er til stede ved SKATs eftersyn, og når det ikke er påvist,

  • at varerne er fraført efter betingelserne for SKATs tilladelse til afgiftsoplag, eller
  • at varerne er gået tabt under opbevaringen af grunde,
    • som kan henføres til varernes egen beskaffenhed, eller
    • på grund af et hændeligt uheld eller force majeure.

Se momsbekendtgørelsens § 129, stk. 7.

Indehaveren af et toldoplag eller en provianteringsvirksomhed hæfter for betaling af moms og punktafgifter af varer, som ikke er til stede ved SKATs eftersyn, og når det ikke er påvist:

  • at varerne er fraført i overensstemmelse med EU's regler for toldoplag, eller
  • at varerne er gået tabt under opbevaringen i godkendte lokaler af årsager,
    • som kan henføres til varernes egen beskaffenhed, eller
    • på grund af et hændeligt uheld eller force majeure.

Se toldbehandlingsbekendtgørelsens § 110, stk. 1.

SKAT kan skønsmæssigt fastsætte moms og punktafgifter af varer, der er omfattet af hæftelsen. Hvis SKAT har kendskab til tidspunktet for fraførslen af varerne fra lageret, lægges beskatningselementerne på dette tidspunkt til grund for ansættelse af moms og punktafgifter. Hvis dette tidspunkt ikke kendes, lægges de beskatningselementer til grund, der var gældende på det tidspunkt, hvor SKAT konstaterede lagermanglen. Se toldbehandlingsbekendtgørelsens § 110, stk. 2.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2002.149.HR

 Der var i dagældende toldbehandlingsbekendtgørelsens § 87, jf. TDL § 57, og sammenholdt med bl.a. ML § 11 a, hjemmel til at opkræve moms hos den registrerede oplagshaver for varer, der var gået tabt ved tyveri.

Afgørelserne var ikke ugyldige, selv om der ikke var henvist til samtlige korrekte regler for opkrævning af afgifter. De mangelfulde begrundelser gav ikke grundlag for at godtgøre virksomheden omkostninger til advokatbistand ved sagens administrative behandling.

Landsretsdomme

SKM2004.475.ØLR

Københavns Havn hæftede for told og punktafgifter ved tyveri af spiritus og cigaretter fra Københavns Frihavn.

Til gengæld hæftede havnen ikke for importmoms af tobak fra et land uden for EU efter TDL § 39, idet havnen hverken retligt eller faktisk havde rådet over varerne i en sådan forstand efter TDL § 39, at det kunne medføre hæftelse.

Endvidere hæftede havnen ikke for moms af spiritus fra et andet EU-land, idet

  • spiritusvarerne ikke var oplagt efter ML § 11 a i Københavns Frihavn, og
  • havnen ikke havde foranlediget, at varerne var fraført et toldoplag efter dagældende ML § 46, stk. 3, (nu stk. 5).
 Landsretten skelnede mellem en almindelig havnemæssig håndtering af varer, der ikke kan medføre hæftelse for Københavns Havn som frihavnsvirksomhed, i forhold til told-, moms- og afgiftslovgivningens egentlige hæftelsesregler for de individuelle virksomheder, der opererer på frihavnsområdet.