Indhold

Dette afsnit beskriver, hvordan man opgør en indskudskonto.

Afsnittet indeholder:

  • Regel.

Regel

Indestående på indskudskontoen er værdien af

  • indskudte aktiver
  • med fradrag af
    • gæld
    • eventuelle overførte beløb fra konjunkturudligningskontoen i tilknytning til kapitalafkastordningen efter VSL § 22 b, stk. 8.

►Ved lov nr. 652 af 8. juni 2016, § 13 er det bestemt, at "indskud på særlige konti i et pengeinstitut efter § 5 i lov om investeringsfonds" ikke medregnes ved opgørelse af ovennævnte "fradrag".◄

Se VSL § 3, stk. 3.

Hvis en selvstændig overgår fra at have anvendt kapitalafkastordningen til at bruge virksomhedsordningen, skal han eller hun tage stilling til, hvad der skal ske med eventuelle beløb på en konjunkturudligningskonto.

Hæver den selvstændige ikke indeståendet på en konjunkturudligningskonto, når han eller hun ophører med at anvende kapitalafkastordningen, skal et beløb, som svarer til indeståendet på konjunkturudligningskontoen (eksklusiv renter), overføres til konto for opsparet overskud i virksomhedsordningen. Se VSL § 22 b, stk. 8, 4. pkt.

Dette beløb skal fragå ved opgørelsen af indskudskontoen.

Reglen skal ses i sammenhæng med, at en selvstændigt erhvervsdrivende kan vælge at anvende virksomhedsordningen fra det efterfølgende indkomstår, når han eller hun ophører med at bruge kapitalafkastordningen.