Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for fastsættelse af skattemæssige indgangsværdier for elselskaber, der overgik fra skattefrihed til beskatning efter selskabsskatteloven.

Afsnittet indeholder:

• Indgangsværdier/afskrivningsgrundlag
• Skattemæssig behandling af aktiver i åbningsbalance
• Decentrale kraftvarmeanlæg, der ikke ejes af et elekticitetsværk
• Avanceopgørelse ved senere afståelse.

Indgangsværdier/afskrivningsgrundlag

For elselskaber, der overgik fra skattefrihed efter den hidtidige bestemmelse i SEL § 3, stk. 1, nr. 4, til beskatning efter SEL § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2 e, eller § 2, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2 e, er der i SEL § 35 O fastsat regler om indgangsværdier, da selskaberne ikke tidligere har været undergivet skattepligt.

Indgangsværdierne anvendes ved opgørelsen af selskabernes afskrivningsgrundlag og ved opgørelsen af eventuelle fortjenester og tab.

SEL § 35 O, stk. 2-4, indeholder regler om fastsættelsen af indgangsværdier for opgørelsen af skattemæssige afskrivninger på driftsmidler, bygninger og installationer, som elselskabet ejede før tidspunktet for overgangen til skattepligt.

Det skattemæssige afskrivningsgrundlag for driftsmidler, som elselskabet ejede før overgangen til skattepligt, opgøres til anskaffelsessummen nedskrevet med den tekniske værdiforringelse. Se SEL § 35 O, stk. 2, 1. pkt.

Ved denne opgørelse korrigeres anskaffelsessummen for levetidsforringelsen. Det skattemæssige afskrivningsgrundlag for et driftsmiddel med en standardlevetid på 40 år, som er anskaffet til 1 mio. kr. for 15 år siden, vil herefter kunne opgøres til 625.000 kr. (1 mio. kr. x 25/40). Alternativt kan indgangsværdien for driftsmidler eller grupper af driftsmidler opgøres som genanskaffelsesværdien korrigeret for restlevetid og korrigeret for inflation/prisstigninger. Se SEL § 35 O, stk. 2, 2. pkt. Denne opgørelsesmetode sigter mod at ramme en indgangsværdi, der svarer til anskaffelsessummen nedskrevet med den tekniske værdiforringelse. Hvis restlevetiden for et driftsmiddel som nævnt ovenfor fx er 25 år, og standardlevetiden er 40 år, indgår 25/40 af genanskaffelsessummen i beregningen. Dette beløb nedjusteres herefter med et inflations-/prisstigningsindeks 15 år tilbage i tiden.

Miljø- og Energiministeriet har ved bekendtgørelse nr. 323 af 10. maj 2001 fastsat de konkrete levetidsstandarder og inflations-/prisstigningskorrektioner for visse aktivtyper. Se bekendtgørelsens § 32. Bekendtgørelsen anvendes efter § 1 på netvirksomheder og transmissionsvirksomheder, herunder virksomheder, der drives som led i den kommunale forvaltning, og transmissionsvirksomheder, som ejer elforsyningsnet, hvoraf højest 35 pct. målt som systemkilometer udgøres af net på over 150 kV, herunder jævnstrømsforbindelser til naboområder. Miljø- og Energiministeriet har ved bilag 3 til bekendtgørelsen udmeldt en række standardpriser og standardlevetider vedrørende forskellige aktiver.

Bemærk

Disse priser, jf. definitionen i bekendtgørelsens § 2, kan indeholde andele af grunde og bygninger. I det omfang standardpriserne ønskes anvendt ved udarbejdelse af den skattemæssige åbningsbalance, skal der derfor foretages en korrektion for eventuelle indregnede bygningsandele.

Skattemæssig behandling af aktiver i åbningsbalance

Den skattemæssige behandling af ejendomme i åbningsbalancen følger af SEL § 35 O, stk. 3 og 4.

For øvrige aktiver og virksomheder er der ikke centralt fastsat konkrete levetidsstandarder og inflations-/prisstigningskorrektioner. Fastsættelsen heraf foretages i stedet af den enkelte virksomhed og vil kunne blive undergivet ligningsmæssig kontrol. Bygninger og installationer medregnes med værdien ved ejendomsvurderingen pr. 1. januar 2000. Efter SEL § 35 O, stk. 5, blev bestemmelserne i SEL § 35 K, stk. 1-4 (ophævet) - om fastsættelse af indgangsværdier for opgørelse af fortjeneste og tab ved afhændelse af fast ejendom, værdipapirer og goodwill, der anvendes ved gensidige forsikringsforeningers overgang til beskatning - også anvendt for elselskaber. For fast ejendom anvendes dog ejendomsvurderingen pr. 1. januar 2000 i stedet for de i SEL § 35 K, stk. 1, 2.-4. pkt., nævnte værdier. Se SEL § 35 O, stk. 5, sidste pkt.

Indgangsværdierne til brug for avanceopgørelser for aktiver/gæld, der er henholdsvis erhvervet/påtaget før overgangen til skattepligt, er i hovedtræk følgende:

Fast ejendom:

Ejendomsværdien ved vurderingen pr. 1. januar 2000 træder i stedet for anskaffelsessummen.

Aktier, fordringer og gæld:

Kursværdien ved begyndelsen af det første indkomstår, der er grundlaget for skatteansættelsen, træder i stedet for anskaffelsessummen (henholdsvis værdien ved gældens påtagelse). Anskaffelsessummen kan dog vælges lagt til grund.

Goodwill og rettigheder:

Faktiske kontantomregnede anskaffelsessum reduceret med de afskrivninger, der i alt kunne have været foretaget siden anskaffelsen.

Ved afgørelsen af, i hvilket omfang tab kan fratrækkes, eller fortjeneste skal beskattes efter ejendomsavancebeskatningsloven, aktieavancebeskatningsloven eller kursgevinstloven, anvendes som udgangspunkt det faktiske anskaffelsestidspunkt.

Da der efter den dagældende skattefritagelsesbestemmelse i SEL § 3, stk. 1, nr. 4, ikke var opstillet krav om fuld skattepligt som betingelse for skattefrihed, kan der forekomme udenlandske elselskaber, der hidtil har været skattefri efter SEL § 3, stk. 1, nr. 4, og som med ophævelsen af denne bestemmelse overgår til begrænset skattepligt efter SEL § 2.

Reglerne om fastsættelsen af indgangsværdier anvendes også for disse elselskaber.

Boligorganisationer og skoler mv., der overgår til beskatning af indtægt ved produktion af elektricitet og varme, fra skattefrihed efter SEL § 3, stk. 1, nr. 5 eller 6, kan anvende reglerne i SEL § 35 O, stk. 1-5, på aktiver og passiver vedrørende denne virksomhed. Tilsvarende gælder for kommuner, som bliver skattepligtige efter SEL § 1, stk. 1, nr. 2 f eller § 3, stk. 7, af elvirksomhed. Se SEL § 35 O, stk. 6.

Decentrale kraftvarmeanlæg, der ikke ejes af et elektricitetsværk

En række decentrale kraftvarmeanlæg har ved overgangen til skattepligt haft en gældsbyrde, der var større end værdien af deres aktiver. Har værkets (selskabets mv.) afskrivningsgrundlag ved overgangen til skattepligt været mindre end gælden, kan de pågældende værker komme til at betale skat, før gælden er væk.

Decentrale kraftvarmeanlæg, der ikke ejes af et elektricitetsværk, kan derfor afskrive et beløb svarende til den del af nettogælden, der kan henføres til kraftvarmeanlægget, over 20 år fra skattepligtens indtræden ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Se SEL § 35 O, stk. 7.

Nettogælden opgøres til kursværdien pr. datoen for overgangen til skattepligt.

Afskrivning på nettogæld

Formålet med bestemmelsen har været at give de decentrale kraftvarmeanlæg mulighed for at afskrive på den del af anlæggets samlede gæld, som overstiger anlæggets

• fordringer omfattet af kursgevinstloven
• værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven og
• kassebeholdning.

Afskrivning på nettogælden sikrer, at indkomster, som beløbsmæssigt svarer til nettogælden, ikke beskattes, og i stedet kan anvendes til afdrag på gælden.

Nettogælden skal afskrives over en periode på 20 år.

Er beløbet ikke afskrevet fuldt ud efter 20 år, bortfalder afskrivningen på den resterende del af beløbet.

Den årlige afskrivning er ikke begrænset til en bestemt procentsats, og anlægget kan derfor vælge fx at afskrive det fulde beløb i indkomståret 2000. Har et kraftvarmeanlæg dækket et eventuelt underskud opstået før skattepligtens indtræden ved at optage lån, indebærer bestemmelsen, at der skattemæssigt gives fradrag for underskud opstået før skattepligtens indtræden.

Indekslån

Nogle kraftvarmeanlæg har optaget indekslån. Ved indekslån inflationskorrigeres prioritetsgælden, indtil lånets udløb. Indeksreguleringen af prioritetsgælden er ikke fradragsberettiget, hvis renten på lånet opfylder mindsterenten for indekslån. Denne er fastsat til 2,5 pct., hvorfor indekslån som hovedregel opfylder mindsterenten. Konsekvensen heraf er, at en del af tilbagebetalingen af lånet, svarende til indekstillæggene, skal ske med beskattede midler. Dette modsvares af, at långiver ikke beskattes af indekstillæggene.

Decentrale kraftvarmeanlæg, der ikke ejes af et elektricitetsværk, kan fradrage afdrag og indekstillæg på indekslån, der er optaget før 1. januar 2000, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Se SEL § 35 O, stk. 7.

Afdragene og indekstillæggene skal vedrøre perioden efter overgangen til skattepligt.

Renteudgifter, der påløber indekslånet, vil efter de almindelige regler kunne fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Bestemmelsen indebærer, at anlægget kan afvikle eksisterende gæld med ubeskattede midler, og er et alternativ til muligheden for at afskrive på anlæggets nettogæld.

Vælger anlægget at benytte sig af en af de to ovennævnte muligheder, kan anlægget ikke afskrive på aktiver, som det ejer ved overgangen til skattepligt.

Avanceopgørelse ved senere afståelse

Ved en senere afståelse af disse aktiver medregnes den fulde afståelsessum uanset aktivets art ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Se SEL § 35 O, stk. 7, 2. pkt. Ejendomsavancebeskatningslovens regler om opgørelse af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom anvendes således ikke i sådanne situationer. Principperne i EBL § 4, stk. 4-9, om bl.a. kontantomregning anvendes dog uanset aktivets art. Se SEL § 35 O, stk. 7, 3. pkt.

Anlægget skal ved indgivelse af selvangivelse for det første indkomstår under skattepligt bindende tilkendegive, om det ønsker at afskrive et beløb svarende til nettogælden, eller om det i stedet ønsker at fradrage afdrag og indekstillæg på indekslån.

Benytter anlægget sig af muligheden i SKL § 2, stk. 3, hvorefter anlægget i stedet for at indgive en egentlig selvangivelse kan indgive årsregnskabet, og ønsker det at anvende en af ovennævnte to muligheder, skal tilkendegivelsen indgives sammen med indgivelsen af årsregnskabet for det første indkomstår under skattepligt. Der skal afskrives efter de almindelige regler på aktiver, som anskaffes efter skattepligtens indtræden.