Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne om afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse.

Afsnittet indeholder:

  • Afgiftsfritagelse eller godtgørelse for varer der leveres til udlandet
  • Afgiftsfritagelse for varer der modtages fra udlandet
  • Afgiftsfritagelse for varer der leveres til diplomatiske repræsentationer.

Afgiftsfritagelse eller godtgørelse for varer der leveres til udlandet

Der er ikke afgift på afgiftspligtig kaffe, te og ekstrakter heraf mv., som registrerede oplagshavere leverer til udlandet. Virksomheder, der ikke er registrerede som oplagshavere, kan få bevilling til afgiftsgodtgørelse for varer, der leveres til udlandet. Se FORBRAL § 24, stk. 1, 1. og 2. pkt.

Registrerede varemodtagere kan efter afgiftsperiodens udløb angive det godtgørelsesberettigede beløb for varer leveret til udlandet direkte på afgiftsangivelsen. Se FORBRAL § 24, stk. 1, 3. pkt.

Afgiftsfritagelse for varer der modtages fra udlandet

Der er ikke afgift på varer, der modtages fra udlandet, i samme omfang og under tilsvarende betingelser, som gælder for afgiftsfrihed efter xML § 36, stk. 1, nr. 1-3x. Se afsnit D.A.10.3 indførsel xML § 36x. Se FORBRAL § 24, stk. 2.

Afgiftsfritagelse for varer der leveres til diplomatiske repræsentationer

Der er ikke afgift på varer, der leveres til diplomatiske repræsentationer, internationale institutioner mv., der er omtalt i TDL § 4 og personer, der er tilknyttet disse. Se FORBRAL § 24, stk. 3.