Indhold

Dette afsnit handler om registrering af en virksomhed efter momsloven.

Dette afsnit indeholder:

  • Regel
  • Lovgrundlag
  • Momsfradrag eller momsgodtgørelse
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

Momspligtige virksomheder, der driver virksomhed med levering af varer og ydelser, som ikke er fritaget for moms efter en af fritagelsesbestemmelserne i ML § 13, stk. 1, skal anmelde deres virksomhed til registrering hos SKAT.

Godtgørelse af energiafgifter forudsætter, at energien forbruges i en momsregistreret virksomhed i forbindelse med udøvelse af aktiviteter, der er omfattet af afgiftspligten og registreringspligten i momsloven.

Momsregistrerede virksomheder kan som hovedregel få godtgjort energiafgift i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for indgående moms af energiforbrug og varme.

Det vil sige enten fuld fradragsret eller delvis fradragsret for den indgående moms.

Hvis virksomheden både har momspligtige og momsfrie aktiviteter, vil der kunne opnås fradrag for moms for den del af omsætningen som forholdsmæssigt svarer til den momspligtige omsætning.

Hvis virksomheden både har momspligtige aktiviteter og aktiviteter, som er virksomheden uvedkommende, vil der kunne opnås fradrag for moms for den del af momsen, som skønsmæssigt svarer til de pågældende varers og ydelsers fradragsberettigede brug i den momsregistreringspligtige virksomhed.

Lovgrundlag

Reglerne for pligt til registrering efter momsloven findes i ML § 47.

Reglerne for fuld fradragsret for moms findes i ML § 37, mens reglerne for delvis fradragsret findes i ML § 38, stk. 1, når der er tale om en opgørelse baseret på en omsætningsfordeling og ML § 38, stk. 2, når der er tale om en skønsmæssig opgørelse.

Reglerne for virksomhederne adgang til godtgørelse af energiafgift i samme omfang som fradrag for indgående moms findes i ELAL § 11, stk. 15, 1. pkt., GASAL § 10, stk. 2, 1. pkt., KULAL § 8, stk. 2, 1. pkt., og MINAL § 11, stk. 2, 1. pkt.

Momsfradrag eller momsgodtgørelse

Vestre Landsret fastslog i 2009, at begreberne momsgodtgørelse og momsfradrag ikke kan anses for at være synonyme. En momsgodtgørelse efter ML § 45, stk. 4, kunne derfor ikke sidestilles med et momsfradrag og dermed give adgang til godtgørelse af energiafgift og CO2-afgift for en virksomhed, der drev momsfritaget virksomhed. Se SKM2009.466.VLR.

Ved LOV nr. 277 af 27/03 2012 "Lov om ændring af lønsumsafgiftsloven, momsloven, opkrævningsloven, lov om offentligt hasardspil i turneringsform og forskellige andre love" er godtgørelsesbestemmelserne ML § 45, stk. 3 og 4, ophævet med virkning fra 1. april 2012 og i stedet overført til momslovens kapitel 9 om fradrag. Se ML § 37, stk. 7 og 8.

Samtidig blev der i ELAL § 11, stk. 16, senere § 11, stk. 15, GASAL § 10, stk. 2, KULAL § 8, stk. 2, og MINAL § 11, stk. 2, indsat bestemmelser om, at godtgørelse af de pågældende energiafgifter ikke omfatter aktiviteter nævnt i ML § 37, stk. 7 og 8.

Loven er således med til at understøtte gældende ret om, at kun virksomheder med momspligtige aktiviteter kan opnå godtgørelse for energiafgifter og CO2-afgift i det omfang, som virksomhederne har fradragsret for moms på indkøbte energiprodukter og varme.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelser samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsretsdomme

SKM2015.700.ØLR

Østre Landsret har den 24. september 2015 stadfæstet byrettens dom af 7. april 2014. Se SKM2014.518.BR neden for.

Sagens hovedspørgsmål var, om H1 for perioden fra den 29. marts til den 31. december 2008 opfyldte betingelserne for at få tilbagebetalt el- og vandafgift med 100 pct., uanset at ca. 90 pct. af H1's omsætning bestod af momsfrie passagerindtægter.

Landsretten bemærkede, at hverken ordlyden af eller forarbejderne til de dagældende bestemmelser i elafgiftsloven og vandafgiftsloven gav grundlag for at fortolke disse bestemmelser således, at H1, der vedrørende personbefordring ikke havde fradragsret for indgående merværdiafgift men i relation til udenrigspersonbefordring en godtgørelsesret, har været berettiget til tilbagebetaling af el- og vandafgift som påstået.

Landsretten bemærkede videre, at H1 ikke havde godtgjort, at der havde bestået en administrativ praksis om fuld tilbagebetaling af el- og vandafgift til transportvirksomhederne. H1 havde derfor ikke krav på et varsel som ved praksisændringer som betingelse for SKATs efteropkrævning af for meget godtgjort elafgift og vandafgiftx. 

SKM2009.466.VLR

Efter ELAL § 11, stk. 15, kan momsregistrerede virksomheder få godtgjort elafgift i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for indgående moms for el og varme. Reglen finder også anvendelse i relation til tilbagebetaling af CO2-afgift. Vestre Landsret tiltrådte, at virksomheder, der kan få godtgørelse af moms i relation til finansielle aktiviteter uden for EU (ML § 45, stk. 4) ikke ved anvendelsen af el- og CO2 afgiftslovenes bestemmelser, kan anses for at have opnået fradragsret for moms. Vestre Landsret tiltrådte derfor, at der ikke var krav på godtgørelse af el- og CO2-afgift i det omfang, der var ydet godtgørelse af moms efter ML § 45, stk. 4. Momsfradrag og momsgodtgørelse er ikke synonyme begreber.

 Bemærk at energispareafgiften efter CO2-afgiftsloven for elektricitet er afskaffet pr. 1. januar 2014 ved lov nr. 903 af 4. juli 2013.

Byretsdomme

SKM2015.257.BR

Byretten gav Skatteministeriet medhold i, at der ikke var adgang til afgiftsgodtgørelse efter godtgørelsesreglerne i elafgiftslovens § 11, stk. 1 og den dagældende CO2-afgiftslovs § 9, stk. 2, eftersom afgiftsbeløbene aldrig var betalt, og sagsøgeren heller ikke var forpligtet til at betale disse. Sagsøgeren havde således ikke båret nogen afgiftsbyrde, som der kunne ske afgiftsgodtgørelse af.

Sagen er anket til Østre Landsret.

SKM2014.518.BR

Efter ELAL § 11, stk. 15, kan momsregistrerede virksomheder få godtgjort elafgift i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for indgående moms for el og varme. Byretten tiltrådte, at virksomheder, der kunne få godtgørelse af moms i relation til sine udgifterne i forbindelse med udenrigspersonbefordring(dagældende ML § 45, stk. 3) ikke ved anvendelsen af elafgiftslovens bestemmelser, kunne anses for at have opnået fradragsret for moms. Byretten tiltrådte derfor, at der ikke var krav på godtgørelse af elafgift i det omfang, der var ydet godtgørelse af moms efter ML § 45, stk. 3. Retsanvendelsen i byrettens dom svarer til retsanvendelsen i SKM2009.466.VLR. Momsfradrag og momsgodtgørelse er ikke synonyme begreber.

Se SKM2015.700.ØLR

SKM2011.594.BR

Virksomheden, der hovedsagelig drev momsfritaget virksomhed (akvarium) havde derudover momspligtig omsætning fra cafeteria og kiosk, skulle opgøre sin fradragsret for moms af indkøbt elektricitet til den samlede drift efter ML § 38, stk. 1, om delvis fradragsret for fællesomkostninger, fordi der var tale om ét samlet indkøb, der blev anvendt til både momsfrie som momspligtige formål, og som blev målt ved en hovedmåler og afregnet under ét over for elselskabet.

Der var ikke hjemmel til at foretage fuldt momsfradrag i henhold til ML § 37, stk. 1, for en del af elforbruget i cafeteriet og kiosken, selvom sagsøgeren havde opstillet elmålere ved henholdsvis cafeteriet og kiosken, der målte elforbruget ved disse aktiviteter. Kun adgang til delvis fradragsret for indgående moms.

Tidligere afgørelse SKM.2010.88.LSR

Landsskatteretskendelser
SKM2015.66.LSR

Forbrug af el i et idræts- og fritidscenter, der både havde aktiviteter, hvoraf der var afregnet moms og aktiviteter, og hvoraf der ikke var afregnet moms, skulle anses for en samlet leverance efter elafgiftsloven, og der var ikke hjemmel til at foretage en opdeling efter benyttelse af elektricitet
SKM2012.384.LSR Et flyselskab, der hovedsageligt fløj udenrigstrafik, var ikke berettiget til godtgørelse af energiafgifter efter dagældende ELAL § 11, stk. 16 og ML § 45, stk. 3. Kendelsen henviser også til ML § 37, stk. 7 og 8, der trådte ikraft den 1. april 2012.
SKM2012.367.LSR

Sagen vedrørte opgørelsen af et gymnasiums ret til godtgørelse af elafgift. Spørgsmålet var, i hvilket omfang, gymnasiet havde fradragsret for indgående moms for elektricitet og varme, jf. ELAL § 11, stk. 16.

Gymnasiet havde bl.a. indtægter fra kantinesalg og salg af fotokopier. Landsskatteretten fandt, at gymnasiets undervisningsaktivitet, der i det hele blev leveret vederlagsfrit, ikke var omfattet af momslovens anvendelsesområde.

Ved opgørelsen af gymnasiets tilbagebetaling af elafgift efter ELAL § 11, stk. 16, skulle der derfor ske korrektion efter ML § 38, stk. 2, ved opgørelsen af gymnasiets fradragsret for moms af udgifter til elektricitet.

Gymnasiet kunne ikke støtte ret på en tidligere afgørelse fra Landsskatteretten offentliggjort i SKM2009.338.LSR. Afgørelsen vedrørte en tidligere periode, og Landsskatteretten havde ved den afgørelse ubestridt lagt til grund, at den delvise fradragsret for moms skulle opgøres efter ML § 38, stk. 1.

 Problemstillingen er også behandlet i den identiske sag SKM2012.368.LSR, som dog udover godtgørelse af elafgift også vedrører godtgørelse af vandafgift.

SKM2010.848.LSR

Et pengeinstitut havde ikke ret til godtgørelse af elafgift efter ELAL § 11, stk. 1 og 16, i samme omfang, som der var ret til godtgørelse af moms efter ML § 45, stk. 4.

Virksomheden havde anvendt elektriciteten i forbindelse med finansiel virksomhed, som er fritaget for moms, se ML § 13, stk. 1, nr. 11. Virksomheden var derfor ikke registreringspligtig efter momsloven og derfor ikke berettiget til fradrag for moms af udgiften til elektricitet. Ingen ret til godtgørelse af elafgift, når der ikke samtidig er ret til hel eller delvis momsfradrag.

Kendelsen henviser også til SKM2009.466.VLR ovenfor.