Indhold

Dette afsnit handler om muligheden for at få efterreguleret godtgørelsen af energiafgift og beskriver hvem og på hvilke betingelser benyttelse af de lempede regler kan ske.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Virksomheder omfattet af adgangen til efterregulering
• Betingelser for efterregulering af afgiftsgodtgørelse.
• ►Efterregulering i forhold til ordinær genoptagelse◄

Regel

Ved lov nr. 462 af 09/06 2004 om bl.a. forenkling af energiafgifterne blev der mulighed for, at en virksomhed, der efter at have benyttet energiafgiftslovenes standardsatser for rumvarmeforbrug, kunne få efterreguleret godtgørelsen af afgift op til 3 år tilbage ved en ændret fordeling mellem proces og rumvarme.

Bemærk, at der ikke blev ændret ved de grundliggende krav om måling for at få afgiftsgodtgørelse. Der blev heller ikke ændret ved reglerne om standardsatser mv., fx blev reglerne om kvadratmeterafgift ikke ændret.

Bestemmelsen om muligheden for efterregulering af godtgørelse i op til 3 år sigter på tilfælde, hvor

• der i en periode ikke har været installeret målere i tilstrækkeligt omfang
• de installerede målere ikke har været monteret korrekt eller ikke har virket
• en virksomhed har installeret elvarmepaneler, som måske kun benyttes i kortere perioder af året, uden at virksomheden har målt elforbrug eller målt driftstiden i perioden.

Bestemmelsen imødekommer således en virksomheds ønske om at bringe virksomhedens betaling af afgift i bedre overensstemmelse med det faktiske forbrug til rumvarmeformål mv.

Reglerne om efterregulering finder anvendelse ved fordelingen mellem proces og rumvarme. Reglerne kan ikke anvendes ved fordelingen mellem let og tung proces eller ved fordelingen mellem proces og mineralogiske processer. 

Virksomheder omfattet af adgangen til efterregulering

Efterregulering retter sig især mod virksomheder, der hidtil har benyttet standardsatser (fx kvadratmeterafgift) ved opgørelse af den andel af energiforbruget, som er medgået til opvarmning og som i stedet for beslutter sig for at opsætte målere.

Betingelser for efterregulering af afgiftsgodtgørelse

Der gælder følgende betingelser for at foretage efterregulering af afgiftsgodtgørelse:

1) Regulering kan kun ske efter tilladelse fra SKAT
2) Regulering kan maksimalt ske for afgiftsperioder op til 3 år før den afgiftsperiode, hvori der først foretages korrekt måling
3) Regulering skal være baseret på en korrekt måling af mindst 12 måneders varighed. Virksomheden skal fremlægge månedsvise registreringer af målervisninger i den pågældende 12 måneders periode
4) Virksomhedens produktions- og afgiftsmæssige forhold skal være uændrede
5) Det godtgørelsesberettigede beløb i alt for reguleringsperioden efter måling og regulering skal udgøre mindst 75 pct. af afgiften, som virksomheden oprindeligt har fået godtgjort for samme periode *)    
6) Reguleringsbeløb under 10.000 kr. udbetales ikke, og ved udbetaling af reguleringsbeløb over 10.000 kr. fratrækkes 10.000 kr.
7) Hvis virksomheden anmoder om reguleringsbeløb på mere end 200.000 kr., skal anmodningen være attesteret af en revisor.

Se ELAL § 11, stk. 8, GASAL § 10, stk. 8, KULAL § 8, stk. 7, MINAL § 11, stk. 8, og CO2AL § 10, stk. 6, der bestemmer, at de fire energiafgiftslove også finder anvendelse i forbindelse med opgørelse af godtgørelse af kuldioxidafgift.

Med reglerne er det muligt at regulere beløbet 3 år tilbage fra det tidspunkt virksomheden anmoder om efterregulering med tilbagevirkende kraft. Reguleringen sker efter at virksomheden, efter aftale med SKAT, har målt energiforbruget i et år. Hvis virksomheden fx anmoder om regulering den 1. januar 2012, så skal den måle energiforbruget i perioden 1. januar 2012 til 1. januar 2013. På grundlag af målingerne reguleres der 3 år tilbage fra 1. januar 2012 dvs. tilbage til 1. januar 2009.

*) Denne objektive betingelse er indsat i ovennævnte energiafgiftslove ved lov nr. 1353 af 21. december 2012 med ikrafttræden den 1. januar 2013. Der er tale om en betingelse, som først kan dokumenteres at være opfyldt efter opgørelse baseret på en måling i en periode på 12 måneder. Virksomheder, der har fået for lidt i afgiftsgodtgørelse, har uanset den objektive betingelse mulighed for at anvende reguleringsbestemmelsen. Der kan fx være tale om en virksomhed, der har betalt for meget i rumvarmeafgift, som er opgjort på baggrund af  standardsatsen på 10 kr. pr. m² pr. måned, eller opgjort efter reglerne ELAL § 11, stk. 5.

Beregningseksempler baseret på objektiv betingelse 

Forudsætninger:

Virksomheden anvender naturgas til produktion af varme og varmt vand i en naturgaskedel.

Virksomheden anvender en del af den producerede varme og varmt vand til varefremstilling, det vil sige til godtgørelsesberettigede procesformål. Derudover anvender virksomheden varme til opvarmning af produktionslokaler, lager og en administrationsbygning samt varmt vand til rengøringsformål, det vil sige til ikke-godtgørelsesberettigede formål.

Baggrunden for virksomhedens ønske om at anvende bestemmelsen om regulering for afgiftsgodtgørelse 3 år tilbage i tid er fx, at SKAT har konstateret, at virksomheden i samme periode har fået godtgjort energiafgifter, uden at den fornødne dokumentation i form af måling er til stede. Fx er der kun opsat målere 2 ud af 4 steder, hvor der udtages varme eller varmt vand til procesformål.

Naturgasafgift (160.000 kr.), som virksomheden har fået godtgjort i reguleringsperioden, har virksomheden opgjort på baggrund af det målte energiforbrug til procesformål på to målesteder tillagt et skøn over resten af energiforbruget til procesformål.

Godtgørelsesberettiget afgift for reguleringsperioden på baggrund af hidtidige 2 målesteder er opgjort til 55.000 kr.

I eksempel 1 er virksomheden i alt berettiget til godtgørelse af 125.000 kr. baseret på hidtidig måling og måling i en periode på 12 måneder på manglende 2 målesteder.  

Den utilstrækkelige måling i eksempel 2 nedenfor indebærer, at virksomheden kun er berettiget til godtgørelse af 55.000 kr. ud af de 190.000 kr., som virksomheden har fået godtgjort i reguleringsperioden.

Afgiftsopgørelse (eksempel 1) 

Energiafgift af virksomhedens forbrug af naturgas i reguleringsperioden 200.000 kr. Godtgjort gasafgift på momsangivelsen i perioden 160.000 kr. Ikke godtgjort energiafgift. Det vil sige betalt afgift i form af procesafgift, rumvarme og varmt vand i perioden (200.000 - 160.000) kr. = 40.000 kr. Godtgørelsesberettiget beløb i reguleringsperioden baseret på to hidtidige målesteder 55.000 kr. For meget godtgjort gasafgift i reguleringsperioden  (160.000 - 55.000) kr. = 105.000 kr. Beregnet godtgørelsesberettiget afgift i alt baseret på hidtidig måling og måling i en periode på 12 måneder på manglende  to målesteder 125.000 kr. Beregnet andel af godtgørelsesberettiget energiafgift i forhold til tidligere godtgjort afgift (125.000/160.000) kr. * 100 = 78,1 pct.

Konklusion: Virksomheden opfylder i dette eksempel betingelsen om, at den godtgørelsesberettigede energiafgift i alt af forbruget af naturgas til procesformål skal udgøre mindst 75 pct. af den godtgjorte energiafgift i reguleringsperioden.

Afgiftsopgørelse (eksempel 2)

 

Energiafgift af virksomhedens forbrug af naturgas i reguleringsperioden 200.000 kr. Godtgjort gasafgift på momsangivelsen i perioden 190.000 kr. Ikke godtgjort energiafgift. Det vil sige betalt afgift i form af procesafgift, rumvarme og varmt vand i perioden (200.000 - 190.000) kr. = 10.000 kr. Godtgørelsesberettiget beløb i reguleringsperioden baseret på to hidtidige målesteder 55.000 kr. For meget godtgjort gasafgift i reguleringsperioden  (190.000 - 55.000) kr. = 135.000 kr. Beregnet godtgørelsesberettiget afgift i alt baseret på hidtidig måling og måling i en periode på 12 måneder på manglende to målesteder 125.000 kr. Beregnet andel af godtgørelsesberettiget energiafgift i forhold til tidligere godtgjort afgift (125.000/190.000) kr. * 100 65,8 pct.

Konklusion: Virksomheden opfylder i dette eksempel ikke betingelsen om, at den godtgørelsesberettigede energiafgift i alt af forbruget af naturgas til procesformål skal udgøre mindst 75 pct. af den godtgjorte energiafgift i reguleringsperioden.

►

Efterregulering i forhold til ordinær genoptagelse

Skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, finder anvendelse på godtgørelseskrav opgjort i medfør af ELAL § 11, stk. 8, GASAL § 10, stk. 8, KULAL § 8, stk. 7, MINAL § 11, stk. 8, og CO2AL § 10, stk. 6.

Det er ikke afgørende for anvendelsen af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, hvornår betingelserne for regulering er opfyldt. Fristen i henhold til skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, løber fra det tidspunkt, hvor en virksomhed, forudsat korrekt foretaget måling, kunne have gjort godtgørelseskravet gældende via momsangivelserne som et fradrag.

Eksempel 1
En virksomhed påbegynder måling den 1. marts 2014.

Den 17. marts 2015 indgiver virksomheden anmodning om regulering i henhold til § 10, stk. 8, i lov om afgift af naturgas og bygas.

Virksomheden afregner moms månedsvis.

Under forudsætning af, at betingelserne for at benytte lov om afgift af naturgas og bygas § 10, stk. 8, er opfyldt, kan virksomheden opnå tilladelse til at anvende de målte data fra den 1. marts 2011.

I henhold til skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, er afgiftsperioder forud for 1. februar 2012 forældet, da virksomhedens anmodning blev indgivet den 17. marts 2015. Det er ved anvendelsen af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, ikke afgørende, om betingelserne for regulering i medfør af § 10, stk. 8, i lov om afgift af naturgas og bygas var opfyldt den 1. marts 2011. 3-årsfristen i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, beregnes 3 år tilbage fra anmodningstidspunktet den 17. marts 2015.

Regulering af afgiftstilsvaret vil alene kunne finde sted for perioden fra den 1. februar 2012 og fremadrettet.

Eksempel 2
En virksomhed påbegynder måling den 1. januar 2014.

Den 25. marts 2014 indgiver virksomheden anmodning om regulering i henhold til § 10, stk. 8, i lov om afgift af naturgas og bygas.

Virksomheden afregner moms månedsvis.

Under forudsætning af, at betingelserne for at benytte § 10, stk. 8 i lov om afgift af naturgas og bygas, er opfyldt, kan virksomheden opnå tilladelse til at anvende de målte data fra den 1. januar 2011.

I henhold til skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, er afgiftsperioder forud for 1. februar 2011 forældet, da virksomhedens anmodning blev indgivet den 25. marts 2014. Det er ved anvendelsen af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, ikke afgørende, om betingelserne for regulering i medfør af § 10, stk. 8, i lov om afgift af naturgas og bygas var opfyldt den 1. januar 2011. 3-årsfristen i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, beregnes 3 år tilbage fra anmodningstidspunktet den 25. marts 2014.

Regulering af afgiftstilsvaret vil alene kunne finde sted for perioden fra den 1. februar 2011 og fremadrettet.

Eksempel 3
En virksomhed påbegynder måling den 1. maj 2015.

Den 1. maj 2015 indgiver virksomheden anmodning om regulering i henhold til § 10, stk. 8, i lov om afgift af naturgas og bygas.

Virksomheden afregner moms månedsvis.

Under forudsætning af, at betingelserne for at benytte § 10, stk. 8, i lov om afgift af naturgas og bygas er opfyldt, kan virksomheden opnå tilladelse til at anvende de målte data fra den 1. maj 2012.

I henhold til skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, er afgiftsperioder forud for 1. april 2012 forældet, da virksomhedens anmodning blev indgivet den 1. maj 2015.

Regulering af afgiftstilsvaret kan finde sted for perioden fra den 1. maj 2012 og fremadrettet.

Det er ved anvendelsen af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, afgørende, at betingelserne for regulering i medfør af § 10, stk. 8, i lov om afgift af naturgas og bygas var opfyldte, hvilket de først var fra den 1. maj 2012, og således ikke fra den 1. april 2012.

◄

 

 

---