Indhold
Dette afsnit indeholder en gennemgang af DBO'ens artikler, artikel 1 - 31 og den tilhørende protokol og teknisk note.
Bemærk
Ved gennemgangen er kun anført de dele af artiklen, som afviger fra OECD's modeloverenskomst fra 2014. Se DBO'en om den præcise ordlyd og det nærmere indhold af afvigelsesbestemmelsen.
Om en artikel eller dele af den svarer til OECD's modeloverenskomst, se afsnit C.F.8.2.2.1-31, som indeholder en nærmere gennemgang af de enkelte artikler i modeloverenskomsten.
Artikel 1: De af DBO'en omfattede personer
Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.1 om OECD's modeloverenskomst artikel 1.
Artikel 2: De af DBO'en omfattede skatter
Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.2 om OECD's modeloverenskomst artikel 2.
Artikel 3: Almindelige definitioner
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
"Danmark" betyder Kongeriget Danmark, og dækker også ethvert område uden for Danmarks territorialfarvand, som efter dansk lovgivning og international ret er eller senere måtte blive betegnet som et område, hvor Danmark kan udøve suverænitetsrettigheder til
- efterforskning og udnyttelse af naturforekomsterne på havbunden eller i dens undergrund og de overliggende vande
- anden virksomhed med henblik på økonomisk udnyttelse og efterforskning af det nævnte område.
Færøerne og Grønland er ikke omfattet af DBO'en.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.3 om OECD's modeloverenskomst artikel 3.
Artikel 4: Skattemæssigt hjemsted
Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.4 om OECD's modeloverenskomst artikel 4.
Artikel 5: Fast driftssted
Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.5 om OECD's modeloverenskomst artikel 5.
Artikel 6: Indkomst af fast ejendom
Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.6 om OECD's modeloverenskomst artikel 6.
Artikel 7: Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Artiklen indeholder en bestemmelse om fradrag for omkostninger, som foretagendet har afholdt for det faste driftssted. Det gælder også for generalomkostninger til ledelse og administration. Se artikel 7, stk. 3.
Hvis det har været sædvane at fastsætte den fortjeneste, der kan henføres til et fast driftssted, på grundlag af fordeling af foretagendets samlede fortjeneste, skal dette stadig være muligt. Se artikel 7, stk. 4.
Fortjeneste skal ikke henføres til et fast driftssted, hvis det faste driftssted kun har foretaget vareindkøb for foretagendet. Se artikel 7, stk. 5.
Den fortjeneste der skal henføres til det faste driftssted, skal opgøres efter samme metode år for år, medmindre der er grunde for en anden fremgangsmåde. Se artikel 7, stk. 6.
Fortjeneste omfatter også fortjeneste erhvervet af enhver deltager fra deltagelse i et interessentskab. Se artikel 7, stk. 8
Bemærk
Artiklen indeholder ikke modeloverenskomstens artikel 7, stk. 3, om korresponderende justering.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.7 om OECD's modeloverenskomst artikel 7.
Artikel 8: Skibsfart, transport ad indre farvande, luftfart og containere
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Fortjeneste ved drift af skibe eller fly i international trafik omfatter også dertil knyttet fortjeneste ved brug, rådighedsstillelse eller udleje af containere mv., der anvendes til transport af varer i international trafik. Se artikel 8, stk. 1.
Danmark kan kun beskatte den del af fortjenesten i SAS, som erhverves af den danske partner i SAS. Se artikel 13, stk. 5.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.8 om OECD's modeloverenskomst artikel 8.
Artikel 9: Forbundne foretagender
Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.9 om OECD's modeloverenskomst artikel 9.
Artikel 10: Udbytte
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Kildelandet kan ikke beskatte udbytte i moder-/datterselskabsforhold, hvis moderselskabet direkte ejer mindst 10 pct. af kapitalen i det selskab, som udbetaler udbyttet.
Bemærk
Det østrigske finansministerium har meddelt, at der ved anmodninger om tilbagebetaling af østrigsk skat efter DBO'en af indkomst, erhvervet fra og med 1. januar 2002 skal anvendes særlige skemaer. Se TfS 2000, 520 SKM. Skemaerne kan rekvireres gennem Finanzamt Eisenstadt, A-7001 Eisenstadt, Neusiedler Strasse 46 eller via det østrigske finansministeriums hjemmeside, www.bmf.gv.at.
Se afsnit A.B.4.1.4.2 om tilbagebetaling af dansk udbytteskat.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.10 om OECD's modeloverenskomst artikel 10.
Artikel 11: Renter
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Renter kan kun beskattes i bopælslandet. Se artikel 11, stk. 1.
Bemærk
Artiklen indeholder modeloverenskomstens artikel 11, stk. 4, om kildelandsbeskatning af renter i forbindelse med udøvelse af erhvervsvirksomhed med fast driftssted. Se artikel 11, stk. 3.
Bemærk
Det østrigske finansministerium har meddelt, at der ved anmodninger om tilbagebetaling af østrigsk skat efter DBO'en af indkomst, erhvervet fra og med 1. januar 2002 skal anvendes særlige skemaer. Se TfS 2000, 520 SKM. Skemaerne kan rekvireres gennem Finanzamt Eisenstadt, A-7001 Eisenstadt, Neusiedler Strasse 46 eller via det østrigske finansministeriums hjemmeside, www.bmf.gv.at.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.11 om OECD's modeloverenskomst artikel 11.
Artikel 12: Royalties
Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.12 om OECD's modeloverenskomst artikel 12.
Artikel 13: Kapitalgevinster
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Danmark kan kun beskatte den del af fortjenesten i SAS, som erhverves af den danske partner i SAS. Se artikel 13, stk. 5.
Bemærk
Artiklen indeholder ikke modeloverenskomsten artikel 13, stk. 4, om kildelandsbeskatning af fortjeneste ved salg af aktier i ejendomsaktieselskaber. Denne fortjeneste er derfor omfattet af artikel 13, stk. 4 (opsamlingsbestemmelse).
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.13 om OECD's modeloverenskomst artikel 13.
Artikel 14: Frit erhverv
Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst fra før 2000. Artikel 14 om frit erhverv udgik af modeloverenskomsten i 2000. Se afsnit C.F.8.2.2.14 om OECD's modeloverenskomst artikel 14 fra før 2000.
Artikel 15: Personligt arbejde i tjenesteforhold
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
183-dages-reglen anvendes i forhold til skatteåret (kalenderår). Se artikel 15, stk. 2, litra a.
Lønindkomst, som en person, der er hjemmehørende i Danmark, har tjent ved arbejde ombord på et af SAS' luftfartøjer i international trafik, kan kun beskattes i Danmark. Se artikel 15, stk. 4.
Se også
Se også
- Artikel 16 om bestyrelseshonorarer
- Artikel 17 om løn til kunstnere og sportsfolk
- Artikel 19 om løn for offentligt hverv
- Artikel 21, stk. 5 om løn i forbindelse med kulbrintevirksomhed
- Afsnit C.F.8.2.2.15 om OECD's modeloverenskomst artikel 15.
Artikel 16: Bestyrelseshonorarer
Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.16 om OECD's modeloverenskomst artikel 16.
Artikel 17: Kunstnere og sportsfolk
Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.17 om OECD's modeloverenskomst artikel 17.
Artikel 18: Pensioner og lignende betalinger
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Regel
Private pensioner, livrenter og andre lignende vederlag kun kan beskattes i modtagerens bopælsland. Se artikel 18, stk. 1. Det gælder, hvad enten de pågældende pensioner eller vederlag har forbindelse med tidligere ansættelsesforhold eller ikke.
Undtagelse - kildelandsbeskatning
Kildelandet kan beskatte pensioner, livrente og andre lignende vederlag, som udbetales fra kildelandet til personer, som har været hjemmehørende i kildestaten, men er blevet hjemmehørende i det andet land. Dette gælder, hvad enten de pågældende pensioner eller vederlag har forbindelse med tidligere ansættelsesforhold eller ikke. Se artikel 18, stk. 3.
Overgangsregel
Bestemmelsen om kildelandsbeskatning af pensioner mv. gælder ikke for personer, som allerede var flyttet til bopælslandet, og var begyndt at modtage pension mv. fra kildelandet inden den 27. marts 2008, hvor den nye DBO trådte i kraft.
Sociale ydelser
Ydelser efter sociallovgivningen kan kun beskattes i kildelandet. Se artikel 18, stk. 2.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.18 om OECD's modeloverenskomst artikel 18.
Artikel 19: Offentligt hverv
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Vederlag, der udbetales til den østrigske handelsdelegerede og til personalet ved denne østrigske udenrigshandelsrepræsentation, er omfattet af bestemmelsen.
Bestemmelsen i modeloverenskomsten artikel 19, stk. 1, litra b), om, at beskatningsretten overgår til det andet land, hvis hvervet er udført dér, og den fysiske person er hjemmehørende i dette land som statsborger i dette land eller ikke har taget bopæl i dette land kun for at varetage hvervet, er ikke medtaget i DBO'en.
Tjenestemandspensioner kan som hovedregel kun beskattes i kildelandet. Dog kan de kun beskattes i bopælslandet, hvis modtageren er hjemmehørende i og statsborger i dette land. Se artikel 19, stk. 2, litra b.
Bemærk
Artikel 19 gælder ikke for vederlag eller pension i forbindelse med udøvelse af erhvervsvirksomhed, der drives af offentlig myndighed. I så fald anvendes bestemmelserne i artiklerne 15, 16, 17 og 18.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.19 om OECD's modeloverenskomst artikel 19.
Artikel 20: Studerende
Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.20 om OECD's modeloverenskomst artikel 20.
Artikel 21: Virksomhed i forbindelse med forundersøgelser, efterforskning eller udvinding af kulbrinter
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst. Denne bestemmelse findes ikke i modeloverenskomsten. Se DBO'en artikel 21 om indholdet af bestemmelsen.
Artiklen virksomhed i forbindelse med forundersøgelser, efterforskning eller udvinding af kulbrinter (kulbrintevirksomhed), både for foretagender og deres medarbejdere. Se artikel 21, stk. 1.
Kulbrintevirksomhed der i en periode eller perioder sammenlagt strækker sig ud over 30 dage inden for en 12-månedersperiode får fast driftssted. Se artikel 21, stk. 2. Opgørelse af perioden omfatter også kulbrintevirksomhed udøvet af forbundne foretagender.
Virksomhed på borerig ud for kysten udgør et fast driftssted, hvis virksomheden udøves i en periode eller perioder, der overstiger 365 dage i en 18-månedersperiode. Se artikel 21, stk. 3. Opgørelsen af perioden omfatter også borerigvirksomhed udøvet af forbundne foretagender.
Forsyningsvirksomhed (transport af forsyninger eller mandskab med skib eller luftfartøj) i forbindelse med kulbrintevirksomhed ud for kysten kan kun beskattes i det land, hvor foretagendets virkelige ledelse har sit sæde. Tilsvarende gælder for drift af bugserbåde og lignende fartøjer. Se artikel 20 A, stk. 6. Se artikel 21, stk. 4.
Lønindkomst i forbindelse med arbejde ombord på skib og fly, bugserbåde og lignende fartøjer ved forsyningsvirksomhed beskattes efter reglerne i artikel 15, stk. 3. Se artikel 21, stk. 5.
Der er fastsat regler for beskatning af kapitalgevinst ved flytning af borerigge væk fra et land. Hvis et østrigsk foretagende flytter en borerig væk fra dansk kontinentalsokkel, kan Danmark ikke beskatte foretagendet af kapitalgevinst - værdistigning - på riggen, bortset fra genvundne afskrivninger. Se artikel 21, stk. 6.
Se også
Se også
- Lov nr. 412 af 3.5.2006 om kulbrinteskatteloven
- Vejledning nr. 94 af 8. juli 2011 om kulbrintebeskatning
- DBO'en artikel 21 om indholdet af bestemmelsen.
Artikel 22: Andre indkomster
Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.21 om OECD's modeloverenskomst artikel 21 om andre indkomster.
Artikel 23: Formue
Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.22 om OECD's modeloverenskomst artikel 22 om formue.
Bemærk
Denne artikel har kun praktisk betydning for ejendomsværdiskat, som anses for en partiel formueskat, da Danmark ikke har generel formuebeskatning.
Artikel 24: Ophævelse af dobbeltbeskatning
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Danmark anvender creditmetoden som lempelsesmetode efter stk. 1, litra a) og b).
Hvis en person i Danmark modtager indkomst, som efter overenskomsten kun kan beskattes i Østrig, anvendes exemption (ny metode) efter stk. 1, litra c).
Når Østrig er bopælsland, anvendes metoden exemption (ny metode) efter stk. 2, litra a og c. For udbytter fra et dansk selskab, som kan beskattes i Danmark efter artikel 10, anvendes dog creditmetoden efter stk. 2, litra b.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.23 om OECD's modeloverenskomst artikel 23.
Artikel 25: Ikke-diskriminering
Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.24 om OECD's modeloverenskomst artikel 24.
Artikel 26: Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Artiklen indeholder ikke modeloverenskomstens artikel 25, stk. 5, om voldgift.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.25 om OECD's modeloverenskomst artikel 25.
Artikel 27: Udveksling af oplysninger
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Artiklen indeholder ikke modeloverenskomstens artikel 26, stk. 4, om anmodning om oplysninger og artikel 26, stk. 5, om at nægte at afgive oplysninger.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.26 om OECD's modeloverenskomst artikel 26.
Artikel 28: Medlemmer af diplomatiske repræsentationer og konsulære embeder
Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.28 om OECD's modeloverenskomst artikel 28.
Artikel 29: Territorial udvidelse
Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.29 om OECD's modeloverenskomst artikel 29.
Artikel 30: Ikrafttræden
DBO'en trådte i kraft den 27. marts 2008 og har virkning fra 1. januar 2009.
Protokol af 16. september 2009 trådte i kraft den 1. maj 2010 og har virkning fra 1. januar 2011.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.30 om OECD's modeloverenskomst artikel 30.
Artikel 31: Opsigelse
Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.31 om OECD's modeloverenskomst artikel 31 om opsigelse.