Indhold

Dette afsnit beskriver, hvornår det er muligt at trække et nedrivningsfradrag fra i indkomsten.

Afsnittet indeholder:

Regel
Nedrivningsfradrag, bygninger
Nedrivningsfradrag, installationer
Nedrivningsfradrag, bygninger på lejet grund
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

Når en bygning, som der er afskrevet på efter AL § 14, rives ned, kan der tages et fradrag i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori nedrivningen sker. Se AL § 22.

Der kan også opnås nedrivningsfradrag i situationer, hvor der sker endelig nedtagelse af en installation, der er omfattet af AL § 15, stk. 2 eller 3, i en

ikke-afskrivningsberettiget bygning
installation i en delvist afskrivningsberettiget bygning, eller
blandet benyttet installation.

Se AL § 22.

Uanset ordlyden af AL § 22, stk. 1, 1. punktum, er nedrivningsfradrag ikke gjort betinget af, at der er foretaget faktiske afskrivninger på den pågældende bygning eller installation. Det er nok, at bygningen eller installationen blot har opfyldt betingelserne for at kunne afskrives. Se SKM2004.52.LSR.

Der er fradragsret for tabet på tidspunktet for nedrivningen. Se AL § 22, der også finder anvendelse på bygninger og installationer, som der er afskrevet på efter afsnit IV i den tidligere afskrivningslov eller efter SL § 6, litra a.

Nedrivningsfradrag, bygninger

Spørgsmålet, om hvornår der er tale om nedrivning, der berettiger til nedrivningsfradrag, må afgøres efter et skøn. Se TfS 1998, 277 ØLD.

I TfS 1999, 92 LSR er det fastslået, at der kan tages nedrivningsfradrag, når en del af en bygning fjernes fuldstændigt. Ved delvis nedrivning beregnes nedrivningsfradraget som en del af den uafskrevne anskaffelsessum med fordeling efter bygningens areal.

De udgifter, der er forbundet med nedrivningen kan ikke trækkes fra. Se LSRM 1970.143.

Udgiften til nedrivning af bygninger og installationer kan derimod eventuelt indgå i afskrivningsgrundlaget for eventuelle nye bygninger eller installationer.

Hvis ikke det er muligt at bevise eller godtgøre,

hvornår der er foretaget bygningsændringer
om nedrivningen har fundet sted inden udgangen af indkomståret,

kan der ikke tages nedrivningsfradrag. Se TfS 1999, 804 VLD.

Det er en forudsætning for at få nedrivningsfradrag, at den skattepligtige har

ejet bygningen i mindst fem år før nedrivningen

anvendt bygningen til et afskrivningsberettiget formål i mindst fem år af ejertiden.

Hvis disse betingelser ikke er opfyldt, fx fordi ejendommen ikke har været anvendt til et afskrivningsberettiget formål inden for den anførte tidsramme, kan tabet (nedrivningsfradraget) først trækkes fra ved salg af den ejendom, hvor den nedrivningsberettigede bygning eller installation har været beliggende.

Selv om betingelserne i AL § 22, stk. 1, ikke er opfyldt, kan der fås nedrivningsfradrag i det indkomstår hvori ejendommen, eller den del af ejendommen hvor bygningen lå, sælges. Se AL § 22, stk. 2. Dette fradrag skal ses i sammenhæng med bestemmelsen om tabsfradrag i AL § 21.

Med bestemmelsen om tabsfradrag i AL § 22, stk. 2, sikres et tabsfradrag i de tilfælde, hvor bygningen ikke længere eksisterer og derfor ikke indgår i salgssummen for den afhændede ejendom. I denne situation kan der således fås fradrag for nedrivning af bygningen inden fem års ejertid, men fradraget sker i form af et tabsfradrag.

Nedrivningsfradraget opgøres som bygningens eller installationens nedskrevne værdi (dvs. anskaffelsessum reduceret med det, der er afskrevet) nedsat med den eventuelle salgssum for bygninger, materialer mv.

Erstatninger, der modtages i forbindelse med salg af den grund, som bygningerne ligger på, når det fx er en betingelse for aftalen, at bygningerne skal rives ned inden overdragelsen, behandles på samme måde som salgssummer for bygninger.

Når nedrivningsfradraget skal gøres op, er det den nedskrevne værdi, der er opgjort efter AL § 21, stk. 2, som skal bruges. Se AL § 22, stk. 1, 2. pkt.

For blandet benyttede bygninger skal den nedskrevne værdi opgøres som den gennemsnitlige anskaffelsessum med fradrag af det, der er afskrevet efter AL § 21, stk. 2.

Det er ikke muligt at få nedrivningsfradrag, når en bygning nedbrænder. Se LSRM 1972.40. Der kan heller ikke fås nedrivningsfradrag, når der er sket skade som følge af storm. I tilfælde hvor en bygning er delvist nedbrændt, kan der opnås nedrivningsfradrag vedrørende den resterende del.

Ved salg af ejendommen kan nedrivningsfradrag i almindelighed kun opnås, hvis nedrivningen sker, inden der er indgået en endelig og bindende aftale om overdragelse af ejendommen.

Hvis sælgeren i forbindelse med et salg af ejendommen har forpligtet sig til at rive bygningerne ned og rent faktisk gør dette, sådan at køberen ikke erhverver bygningerne, er sælgeren berettiget til nedrivningsfradrag, uanset om nedrivningen sker før eller efter den aftalte dato for køberens overtagelse af ejendommen. Se SKM2002.311.VLR.

Det er en forudsætning for, at sælgeren er berettiget til nedrivningsfradrag, at det klart fremgår af aftalen, at bygningerne ikke er omfattet af overdragelsen, ligesom det er en forudsætning, at bygningerne faktisk rives ned.

På baggrund af SKM2002.311.VLR fandt Landsskatteretten, at et selskab var berettiget til nedrivningsfradrag i et tilfælde, hvor selskabet ved skøde af den 25. maj 1998 havde overdraget en ejendom til et ejendomsselskab. Overtagelsen i skødet var den 7. maj 1998. Det fremgik af skødet, at ejendommen var overdraget som et ubebygget areal, og at selskabet var forpligtet til at fjerne samtlige bygninger mv. Se SKM2003.222.LSR.

I andre tilfælde, hvor nedrivningen sker efter overdragelsen, kan der ikke fås nedrivningsfradrag, selv om det kan godtgøres, at bygningerne var værdiløse ved overdragelsen.

For at få nedrivningsfradrag efter gennemført succession efter KSL § 33 C stilles erhververen som om, han selv havde erhvervet ejendommen på det tidspunkt, hvor ejendommen blev erhvervet af den tidligere ejer, ligesom erhververen med hensyn til anvendelse af ejendommen identificeres med den tidligere ejer. Se betingelserne i AL § 22, stk. 1, sidste punktum og SKM2003.79.LR og SKM2003.346.LSR.

Afskrivning kan ikke ske i det indkomstår, hvor bygningen rives ned. Se AL § 20, stk. 2.

Nedrivningsfradrag, installationer

Når en installation, som der er afskrevet på efter AL § 15, stk. 2, eller 3, udskiftes eller nedtages endeligt, kan der ligesom for bygninger, tages et nedrivningsfradrag i det indkomstår, hvori nedrivningen sker.

Det er, ligesom for bygninger, tilstrækkeligt for at få fradrag ved udskiftning eller nedtagning af en installation, at den skattepligtige har

ejet installationen i mindst fem år før nedrivningen finder sted
anvendt installationen til et afskrivningsberettiget formål i mindst fem år af ejertiden.

5-års-kravet gælder også for installationer, der er omfattet af AL § 15, stk. 2. Se SKM2003.529.LSR.

Der kan dog ikke afskrives i indkomstår, hvor en installation, der er omfattet af AL § 15, stk. 2 og 3, udskiftes eller nedtages endeligt. Se AL § 20, stk. 1.

Der kan opnås fradrag for at udskifte eller nedtage en installation, uanset om installationen befinder sig i en afskrivningsberettiget bygning eller i en ikke-afskrivningsberettiget bygning.

For installationer, der er afskrevet særskilt efter AL § 15, stk. 2, opgøres fradraget som installationens nedskrevne værdi nedsat med eventuel salgssum for materialer mv.

For blandet benyttede installationer, som der er afskrevet på efter AL § 15, stk. 3, opgøres fradraget på denne måde:

samlet anskaffelsessum for installationen inkl. eventuelle forbedringsudgifter
nedsat med beregnede afskrivninger for alle indkomstår
nedsat med eventuel salgssum

Kun en andel af det herved opgjorte beløb kan trækkes fra som nedrivningsfradrag. Denne andel opgøres på denne måde:

Se AL § 22, stk. 1.

Eksempel
En installation er anskaffet til 100.000 kr.

Ved årlig afskrivning på 4 pct. i fem år udgør de beregnede afskrivninger 20.000 kr., og ved en erhvervsmæssig anvendelse på 75 pct. udgør de skattemæssige afskrivninger 15.000 kr.

Den nedskrevne værdi er efter fem år 80.000 kr., hvilket svarer til ovenfor nævnte "opgjorte beløb".

Ved nedtagning af installationen i år 6 opnås et nedrivningsfradrag, der opgøres således:

Beregning	Nedrivningsfradrag
80.000 x 15.000/20.000 =	60.000 kr.

Ligesom det er tilfældet for nedrivningsfradrag for bygninger, er nedrivningsfradrag for en installation betinget af, at den har været ejet i mindst fem år og at den har været anvendt til et afskrivningsberettiget formål i en periode på mindst fem år.

Hvis betingelsen om ejertid og anvendelse til et afskrivningsberettiget formål ikke er opfyldt, kan tabet trækkes fra i det indkomstår hvor ejendommen, eller den del af ejendommen hvor den udskiftede eller nedtagne installation lå, sælges. Det vil sige, at der kan opnås fradrag for nedrivning af installationen inden de fem års ejertid er gået, men fradraget sker så i form af et tabsfradrag. Se AL § 22, stk. 2.

Nedrivningsfradrag, bygninger på lejet grund

Nedrivningsfradrag for bygninger på lejet grund udgør det uafskrevne beløb nedsat med eventuelle salgssummer for materialer m.m. Se AL § 26, stk. 3.

Der skal ikke ske nogen begrænsning af nedrivningsfradraget i de tilfælde, hvor der ikke er foretaget fuld afskrivning i afskrivningsperioden.

For bygninger, der er omfattet af AL § 25, stk. 4, dvs. bygninger, hvor en væsentlig del anvendes erhvervsmæssigt til andre formål end beboelse, beregnes det uafskrevne beløb på grundlag af den gennemsnitlige andel af anskaffelsessummen, som de afskrivningsberettigede udgifter til anskaffelse og forbedring udgør.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsretsdomme
SKM2002.311.VLR	Sagsøger var berettiget til nedrivningsfradrag i en situation hvor ejendommen - efter landsrettens bevisvurdering - var solgt uden de pågældende bygninger, og hvor nedrivning først fandt sted efter overdragelses- og overtagelsestidspunkt. At fundamenterne ikke var nedbrudt af sagsøger, men af køber, fandt landsretten var uden betydning, da forpligtelsen til dette påhvilede køber ifølge skødet. Indkomstansættelsen blev hjemvist, da det ikke kunne afvises, at der skulle ske en ligningsmæssig prøvelse af sagsøgers tab.
TfS 1999, 804 VLD	Det sagsøgende selskab påstod anerkendelse af nedrivningsfradrag. Selskabet drev virksomhed fra lejede lokaler i en ejendom, der tilhørte selskabets hovedaktionær. Lokalerne blev løbende ombygget, og udgifterne til ombygning blev afholdt af selskabet. Selskabet afskrev oprindeligt med en afskrivningsprocent på 10 efter aftale med kommunen, men denne aftale blev tilsidesat af den regionale skattemyndighed. Selskabet ønskede herefter nedrivningsfradrag. I forbindelse med sagen blev der afholdt syn og skøn om de bygningsændringer, der havde fundet sted. Landsretten fandt, at der ved bevisførelsen ikke var skabt klarhed over tidspunkterne for de enkelte bygningsændringer ikke var godtgjort, at de pågældende bygningsdele var revet ned inden udgangen af de respektive skatteår var godtgjort, at der i et vist omfang var sket genanvendelse. Selskabet havde herefter ikke krav på nedrivningsfradrag.
TfS 1998, 277 ØLD	Sagen drejede sig bl.a. om nedrivningsfradrag på nogle bygninger i 1990 på en landbrugsejendom. Skattemyndighederne havde ikke godkendt de omhandlede fradrag. Landsretten fandt det godtgjort, at nedrivning var sket i 1989, og skatteyderen var herefter ikke berettiget til nedrivningsfradrag i 1990.
Landsskatteretskendelser
SKM2004.52.LSR	En klager, der erhvervede en landbrugsejendom i 1968, havde ikke afskrevet på driftsbygningerne og skatteankenævnet nægtede nedrivningsfradrag efter AL § 22. Landsskatteretten fandt ikke, at det kunne antages at være tilsigtet, at der skulle være afskrevet på en bygning før nedrivningsfradrag efter AL § 22, stk. 1, kunne godkendes, hvis betingelserne i loven om ejertid og om anvendelse i øvrigt var opfyldt.
SKM2003.529.LSR	Et selskab, der drev virksomhed med udlejning af fast ejendom, var berettiget til at afskrive på køleskabe samt komfurer og emhætter ud fra en levetid på henholdsvis 12 år og 15 år. Selskabet kunne ikke få nedrivningsfradrag vedrørende installationer, der ikke havde været ejet af selskabet i mindst fem år.
SKM2003.346.LSR	Der kunne ske succession i ejertiden i relation til bedømmelsen af 5-års reglen for erhvervsmæssig anvendelse i forbindelse med nedrivningsfradrag.
SKM2003.222.LSR	Et selskab overdrog ved skøde af 25/5 1998 en ejendom til et ejendomsselskab. Overtagelsen var ifølge skødet den 7/5 1998. Det fremgik af skødet, at ejendommen var overdraget som et ubebygget areal, og at selskabet var forpligtet til at fjerne samtlige bygninger mv. Selskabet var berettiget til at tage nedrivningsfradrag som ejer af bygningerne.
TfS 1999, 92 LSR	I et tilfælde, hvor en del af en bygning var revet fuldstændigt ned, og en anden bygning var forlænget ind over den nedrevne del af bygningen, fandt Landsskatteretten, at der var hjemmel til nedrivningsfradrag. Det afgørende var ikke, om der blev revet et selvstændigt bygningsafsnit ned, men om det bebyggede areal, fundament, vægge, loft og tag af den bygning eller den del af en bygning, der blev revet ned, blev fjernet fuldstændigt eller sådan, at der kun var uvæsentlige dele af det bebyggede areal tilbage, inden der fx, som i det foreliggende tilfælde, blev opført ny bebyggelse på det tidligere bebyggede areal, evt. som en forlængelse af en allerede eksisterende bygning.	Se også tilsvarende i LSRM 1984, 97.
LSRM 1972.40	A klagede over et ikke godkendt fradrag på det uafskrevne beløb vedrørende klagerens nedbrændte erhvervsejendom. Det var oplyst, at den nedbrændte ejendom, lå på et lejet areal, som havde været udlejet til klageren med ti års uopsigelighed. Efter ildebranden afslog udlejer at give tilladelse til ejendommens genopbygning. Branderstatningen blev udbetalt til klageren. Klageren havde haft til hensigt at afskrive sin anskaffelsessum for bygningerne over den aftalte uopsigelighedsperiode for lejemålet, og han fandt det derfor rimeligt at anvende en analogi til reglerne i daværende AL § 27 om nedrivningsfradrag. Landsskatteretten var enig med skatterådet i, at det uafskrevne beløb repræsenterede et formuetab, og at det måtte følge af bestemmelserne i daværende afskrivningslovs afsnit IV (herunder det i AL § 26 indeholdte princip), at beløbene ikke kunne trækkes fra ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, og den påklagede ansættelse blev derfor stadfæstet.
LSRM 1970.143	Revisor klagede over, at de stedlige ligningsmyndigheder ikke havde godkendt et fradrag for udgifter til nedrivning af en driftsbygning. Klageren havde siden 1960 været ejer af en landbrugsejendom, og han havde drevet svineavl fra en af ejendommens driftsbygninger. Denne bygning, som klageren havde afskrevet på, rev han ned i 1968, og han havde ved indkomstopgørelsen trukket den uafskrevne del af bygningens kostpris fra, hvilket var blevet godkendt ved ansættelsen. Derimod var det ovennævnte fradrag for udgift til nedrivning ikke blevet godkendt. Klageren henviste til støtte for sin påstand om fradrag for nedrivningsudgiften til AL § 27 i lovbekendtgørelse nr. 260 af 26. juni 1968 om skattemæssige afskrivninger mv., hvorefter den uafskrevne saldo på en bygning, der rives ned, skal nedsættes med den eventuelle salgssum for materialer mv. Klageren gjorde gældende, at den tidligere AL § 27 måtte forudsætte, at udgifter i forbindelse med nedrivningen var fradragsberettigede. Landsskatteretten fandt imidlertid ikke, at der i lovbestemmelsen eller forarbejderne til den var hjemmel til at følge klagerens påstand, og da nedrivningsudgiften heller ikke kunne anses for at være en sædvanlig driftsudgift, blev den påklagede ansættelse stadfæstet.
SKAT
SKM2003.79.LR	En skatteyder, der drev en landbrugsejendom, som hans hustru pr. 1. oktober 1999 købte fra sin far, stillede en række spørgsmål til Ligningsrådet. Faderen havde fra det tidspunkt, hvor han erhvervede ejendommen i 1975 og frem til overdragelsen, drevet ejendommen erhvervsmæssigt. Da skatteyderen var den af ægtefællerne, der drev ejendommen, blev landbrugsvirksomhedens resultat beskattet hos ham. I forbindelse med hustruens køb af ejendommen blev der efter de dagældende regler i KSL § 33 C succederet i afskrivningerne på alle ejendommens bygninger, hvorimod der ikke blev succederet i den skattemæssige stilling efter ejendomsavancebeskatningsloven. Hvis skatteyderens ægtefælle lod en eller flere af ejendommens driftsbygninger rive ned, ville skatteyderen efter Ligningsrådets opfattelse være berettiget til nedrivningsfradrag efter AL § 22, stk. 2, fordi skatteyderen med hensyn til betingelserne i AL § 22, stk. 1, sidste punktum, skattemæssigt skulle stilles som om, han selv havde erhvervet bygningen i 1975, og fordi hele den periode, som svigerfaderen havde anvendt bygningen til et afskrivningsberettiget formål, fandtes at kunne tilregnes ham. Ved opførelse af en ny bygning i forbindelse med eventuel nedrivning af den gamle bygning kunne udgifterne til nedrivning efter Ligningsrådets opfattelse lægges til afskrivningsgrundlaget for den nye bygning i det omfang, der kun var tale om nedrivningsudgifter, der vedrørte de dele af den gamle bygning, som det var nødvendigt at fjerne, for at den nye bygning fysisk kunne placeres på det pågældende grundstykke, og forudsat at den nye bygning blev opført i umiddelbar forbindelse med, at den gamle bygning helt eller delvist blev fjernet. Under samme forudsætninger fandt Ligningsrådet, at nedrivningsudgifterne kunne lægges til anskaffelsessummen efter ejendomsavancebeskatningsloven. Hvis skatteyderen ikke opførte en ny bygning i forbindelse med nedrivningen, fulgte det efter Ligningsrådets opfattelse af en naturlig sproglig forståelse af EBL § 5, stk. 2, at nedrivningsudgifterne ikke kunne anses for at være en forbedring af ejendommen, ligesom udgifterne ikke kunne anses for at være afholdt med henblik på vedligeholdelse. Da skatteyderen havde succederet i de afskrivninger mv., der blev foretaget af hans svigerfader, skulle de pågældende afskrivninger i relation til EBL § 5, stk. 4, nr. 1, 2 og 3, efter Ligningsrådets opfattelse anses for foretaget af ham selv personligt. Da han ikke succederede i anskaffelsestidspunktet efter ejendomsavancebeskatningsloven, fandt Ligningsrådet, at der ikke var mulighed for at se bort fra afskrivninger foretaget før 1993. Endelig fandt Ligningsrådet, at det var en konsekvens af, at skatteyderen havde succederet i de afskrivninger, som hans svigerfader havde foretaget, at indekseringen efter EBL § 5 A, både omfattede de afskrivninger, som han selv havde foretaget, og de afskrivninger, som hans svigerfader havde foretaget. Skatteyderens anskaffelsessum skulle således reguleres på samme måde, som svigerfaderens skulle have været det.