Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

EU-domme

En selskabsdeltager, der erhverver en del af selskabets klientgrundlag med det formål at stille klientgrundlaget vederlagsfrit til rådighed for et nystiftet selskab, som han ejer den afgørende andel i, med henblik på det nye selskabs erhvervsmæssige udnyttelse heraf, uden at klientgrundlaget dog indgår i selskabets formue, har ikke ret til at fradrage den indgående moms på erhvervelsen af klientgrundlaget.

Det fremgår af dommen, at sagen ikke umiddelbart er sammenlignelig med sagen C-280/10, Polski Trawertyn.

C-653/11, Paul Newey

Kontraktvilkår er - skønt de udgør et forhold, der skal tages i betragtning - ikke afgørende for identifikationen af leverandøren og modtageren i forbindelse med en "levering af tjenesteydelser" i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i 6. momsdirektivs artikel 2, nr. 1), og artikel 6, stk. 1. De kan særligt forkastes, når det viser sig, at de ikke afspejler den økonomiske og forretningsmæssige virkelighed, men udgør et rent kunstigt arrangement, som ikke hænger sammen med den økonomiske virkelighed og alene er gennemført med henblik på at opnå en afgiftsmæssig fordel, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at undersøge.

C-280/10, Polski Trawertyn

Sagen omhandlede momsfradrag for udgifter i forbindelse med købet af et stenbrud, som skulle anvendes til økonomisk virksomhed i et selskab.

Udgifterne var faktureret til et selskabs interessenter forud for selskabets stiftelse, dvs. før selskabet formelt eksisterede.

EU-domstolen svarede, at de nævnte interessenter kan anses for afgiftspligtige personer i momsmæssig henseende og derfor i princippet er berettiget til momsfradrag.

Hvis det ikke er muligt for interessenterne at foretage fradrag, skal selskabet i stedet være berettiget til at foretage fradrag.

Det forhold, at fakturaerne var udstedt til selskabets interessenter, kunne ikke medføre, at selskabet ikke havde momsfradragsret. Årsagen til, at fakturaen ikke var udstedt til selskabet, var, at selskabet endnu ikke var stiftet, og der var personsammenfald mellem de personer, der havde betalt købsmomsen og dem, der udgjorde selskabet.

C-33/03, Kommissionen mod Storbritannien og Nordirland

Sagen omhandlede en national bestemmelse om, at en arbejdsgiver har ret til fradrag for moms af brændstof, der indkøbes af ansatte, hvis arbejdsgiveren enten refunderede de faktiske udgifter til brændstoffet eller udbetalte en standardiseret godtgørelse.

Domstolen afgjorde, at bestemmelsen var i strid med dagældende 6. direktivs artikel 17, stk. 2, litra a (nu momssystemdirektivets artikel 168, litra a), da den gav afgiftspligtige personer ret til at fratrække moms på visse leveringer af brændstof til ikke-afgiftspligtige personer under betingelser, der ikke sikrer, at den fratrukne moms udelukkende vedrører brændstof, der er anvendt til brug for den afgiftspligtige persons afgiftspligtige transaktioner.

Se også C-338/98, Kommissionen mod Nederlandene.

C-25/03, HE

Sagen omhandlede momsfradrag for udgifter til opførelsen af en ejendom, som var afholdt af et sameje mellem ægtefæller. Den ene ægtefælle, som ejede en fjerdedel af ejendommen, skulle anvende et arbejdsværelse i bygningen i sin momspligtige virksomhed.

EU-domstolen udtalte, at ægtefællerne måtte anses for at være modtagere af byggeydelserne, da samejet ikke havde selvstændig retsevne og ikke havde udøvet økonomisk virksomhed i 6. direktivs forstand.

Når to ægtefæller i sameje erhverver et investeringsgode, som den ene ægtefælle skal anvende en del af i sin virksomhed, har denne ægtefælle fradrag for købsmomsen på den del af godet, som skal anvendes i virksomheden. Beløbet kan dog ikke overstige grænserne for den afgiftspligtige persons andel i samejet af godet.

Bemærk de særlige regler i ML § 39 om momsfradrag for bygninger.

C-338/98, Kommissionen mod Nederlandene

Sagen omhandlede en nederlandsk ordning om, at arbejdsgivere kunne foretage et standardiseret momsfradrag for godtgørelser, som skulle dække de ansattes skønsmæssige udgifter til benzin i forbindelse med kørsel for arbejdsgiver i de ansattes køretøjer.

EU-domstolen udtalte, at det ifølge dagældende 6. direktivs artikel 17, stk. 2, litra a, (nu momssystemdirektivets artikel 168, litra a) er en betingelse for fradrag, at der foreligger en leverance af varer eller ydelser mellem to afgiftspligtige personer.

Denne betingelse var ikke opfyldt.

EF-domstolen udtalte desuden, at den afgiftspligtige person for at kunne foretage fradrag, skal være i besiddelse af en faktura eller et andet tilsvarende dokument, som han har modtaget fra en anden afgiftspligtig person.

Eftersom der i sagen ikke forelå nogen levering af varer og ydelser mellem to afgiftspligtige personer, og der dermed ikke er mulighed for at udstede faktura, kunne der ikke foretages fradrag.

Se også sag C-33/03, Kommissionen mod Storbritannien og Nordirland

C-165/86, Intiem CV

Sagen omhandlede momsfradrag for brændstof, som fysisk blev leveret direkte til de ansatte, men for arbejdsgiverens regning. Brændstoffet blev udelukkende anvendt til de ansattes arbejde i arbejdsgiverens virksomhed og blev faktureret direkte til arbejdsgiveren.

EU-domstolen udtalte, at 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), som begrænser den afgiftspligtiges fradragsret til fradrag for moms, "for goder der er... leveret til ham", ikke har til formål at udelukke retten til fradrag af moms af varer, der sælges til den afgiftspligtige, for udelukkende at anvendes i dennes virksomhed, selv om de rent fysisk er udleveret til hans ansatte.

EU-domstolen konkluderede derfor, at momsen kunne fradrages.

Højesteretsdomme

SKM2006.648.HR

En hovedentreprenørs datterselskab overtog en underentreprise fra den oprindelige entreprenør, idet hovedleverandøren havde ret og pligt til at udføre entreprisen.

Datterselskabets indtræden i retten til at oppebære den fulde entreprisesum var at betragte som overtagelse af en ikke momsbelagt gældsforpligtelse.

Datterselskabet kunne derfor ikke foretage momsfradrag for købsmoms af udgifter, der var afholdt af underentreprenøren inden datterselskabets overtagelse af entreprisen.

Købsmomsen vedrørte ikke varer og ydelser, som var indkøbt af datterselskabet, men af underentreprenøren.

Dommen er en stadfæstelse af SKM2005.448.ØLR.

Landsretsdomme

SKM2007.125.VLR

Sagen omhandlede et holdingselskabs fradragsret for moms af udgifter til rådgivere i forbindelse med selskabets stiftelse og køb af en række datterselskaber.

Landsretten afgjorde, at holdingselskabet ikke havde fradragsret, fordi udgifterne var afholdt af tredjemand (en aktionær i holdingselskabet) og ikke af holdingselskabet selv.

Der blev fremlagt faktura fra holdingselskabet til hovedaktionæren vedrørende etableringen, men efter bevisførelsen blev det lagt til grund, at hovedaktionærens betaling til selskabet skete som et led i en aftalt omkostningsfordeling og ikke som betaling for en leverance fra holdingselskabet til hovedaktionæren.

Omkostningerne kunne derfor ikke anses for afholdt af holdingselskabet og for at vedrøre momspligtige leverancer til hovedaktionæren.

Landsskatteretskendelser

SKM2009.139.LSR

Sagen handlede om et selskab, som ejede 136 ud af 160 ejerlejligheder i et feriekompleks. Selskabet havde foretaget fradrag for moms af udgifter til renoverings- og vedligeholdelsesarbejder på ejerlejligheder.

Arbejderne var iværksat og betalt af ejerforeningen, og hver lejlighed indbetalte derefter 1/160 af de samlede udgifter til ejerforeningen.

Landskatteretten fandt, at udgifterne var afholdt af ejerforeningen og ikke selskabet. Der var derfor ikke tale om virksomhedens indkøb efter ML § 37, stk. 1, hvorfor selskabet ikke havde momsfradrag.

Kendelsen er også omtalt under afsnit D.A.11.1.7 om krav til dokumentationen for indkøbet og afsnit D.A.11.1.6 om typer af moms, der kan fradrages.

SKM2001.549.LSR

Et forsikringsselskab havde fradragsret for moms af udgifter i forbindelse med udbedring af fejl og mangler på private beboelsesejendomme, som selskabet var erstatningspligtigt for som følge af fejl i tilstandsrapporter.

SKM2001.457.LSR

Sagen omhandlede momsfradrag for pålagte sagsomkostninger.

Landsskatteretten udtalte, at hverken modparten eller dennes advokat leverer momsbelagte varer eller ydelser til den virksomhed, der bliver pålagt at betale sagsomkostninger til modparten. Virksomheden er derimod pålagt at betale modpartens skønnede udgifter

Der er derfor ikke momsfradrag.

Kendelsen er også omtalt i afsnit D.A.11.1.6.2.

TfS 1996, 184.

Sagen omhandlede udgifter til annoncer i et selskabets egen reklameavis, som selskabet afholdt for et andet selskab som ikke drev momspligtig virksomhed. Momsnævnet traf afgørelse om at selskabet ikke kunne foretage fradrag vedrørende reklameudgifter, som selskabet afholdt for et andet selskab.