Parter

A, B, C, D, E, F, G, H og I
(advokat Kim Håkonsson repræsenterer alle sagsøgerne)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten v/advokatfuldmægtig Anders Roed)

Afsagt af byretsdommer

Karsten Henriksen

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagsøgerne, 1) A, 2) B, 3) C, 4) D, 6) E, 6) F, 7) G, 8) H og 9) I, har ved stævning modtaget i retten den 23. april 2014 indbragt Landsskatterettens kendelser af 20. januar 2014 for retten.

Sagsøgerne har under sagen nedlagt følgende påstande:

Principalt:

Sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at hver af sagsøgernes skattemæssige afskrivningsgrundlag i forbindelse med deltagelsen som kommanditist i K/S H1 udgør 2.815.169 kr. således som selvangivet.

Subsidiært:

Sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at sagsøgernes skatteansættelser for indkomståret 2009 hjemvises til fornyet behandling ved SKAT.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har påstået sagen afvist som for sent indbragt for retten.

Sagsøgerne har påstået sagen behandlet i realiteten.

Der er mellem parterne enighed om, at spørgsmålet om afvisning påkendes særskilt og på skriftligt grundlag, jf. retsplejelovens § 253.

Parternes synspunkter

Sagsøgte har til støtte for sin påstand anført følgende i svarskriftet:

"...

Det følger af skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3, 1. pkt., at fristen for indbringelse af Landskatterettens kendelser er 3 måneder, fra afgørelsen er truffet. Denne frist er absolut.

Søgsmålsfristen i nærværende sag udløb den 16. april 2014 (pga. den efterfølgende påske). Byretten modtog først den originale stævning den 23. april 2014. Fristen er dermed overskredet med 7 dage.

Retsvirkningerne heraf er, at sagen afvises. Fra retspraksis kan henvises til f.eks. TfS 1999.211 H, SKM2003.145.ØLR og SKM2006.496.HR.

..."

Sagsøgerne har til støtte for deres påstand i processkrift af 8. oktober 2014 anført følgende:

"...

Sagsøgerne havde efter modtagelsen af Landsskatterettens afgørelse en række møder, hvorunder der samlet skulle tages stilling til mulighederne for indbringelse af sagen. Der blev i den forbindelse indhentet en række supplerende oplysninger til brug for sagen, herunder oplysninger fra udbyder, udbyders revisor og omstændighederne i øvrigt i forbindelse med den oprindelige sag. De indhentede oplysninger er ikke oplysninger, som sagsøgerne ligger inde med, men som derimod vedrører det oprindelige udbud anpartsudbud i sagen. Oplysningerne beror bla. hos i dag lukkede banker og konkursramte selskaber, hvorfor fremskaffelse har været træg. Sagsøgerne har således ikke rådet over disse supplerende oplysninger. Oplysningernes indhentelse indebar, at der gik noget tid med færdiggørelse af stævning i sagen.

De pressede tidsfrister for færdiggørelse af stævning indebar, at det først var muligt at få afsendt stævning den 22. april d.å.

I den forbindelse fremhæves, at det - i givet fald - er tale om en meget begrænset overskridelse på en enkelt dag, og at stævning med bilag blev fremsendt samme dag pr e-mail til Retten og sagsøgte, der således modtog sagen samtidig som Retten og sagsøgte ellers ville have modtaget materialet, havde det været fremsendt med almindelig post. Sagsøgte var forinden orienteret om, at sagen ønskedes anket.

Endvidere bemærkes, at sagen er speciel i forhold til tidligere sager, der har omhandlet temaet "udbyderhonorar". Det er min opfattelse, at det er væsentligt for sagsøgerne at få prøvet spørgsmålet i nærværende sag, da sagens faktum på flere centrale områder afviger fra øvrige sager. Der foreligger således særlige omstændigheder i sagen, ligesom det fremhæves, at sagsøgerne ikke som skatteydere selv har haft rådighed over de centrale dokumenter, der er væsentlige for sagens afgørelse, men har skullet bruge en del tid på at indhente disse oplysninger.

..."

Sagsøgte har i et processkrift af 7. november 2014 yderligere anført følgende.

"...

Sagsøgerne har i processkrift af 8. oktober 2014 anerkendt, at indbringelsesfristen i skatteforvaltningsloven § 48, stk. 3, 1. pkt., er overskredet. Det fremgår således af processkriftet, side 2, 2. afsnit:

"...

De pressede tidsfrister for færdiggørelse af stævning indebar, at det først var muligt at få afsendt stævning den 22. april d.å.

..."

Som anført i svarskriftet, side 2, midtfor, udløb indbringelsesfristen i nærværende sag den 16. april 2014 på grund af den efterfølgende påske. Det er således ikke korrekt, som anført af sagsøgerne, at der er tale om en "meget begrænset overskridelse på en enkelt dag", idet sagsøgerne overskred fristen med i alt 7 dage.

Det er dog i sig selv uden betydning, om der er tale om en kortere eller længere overskridelse af indbringelsesfristen, idet denne er absolut. Det er af samme årsag også uden betydning, at sagen efter sagsøgernes opfattelse er "speciel" i forhold til andre sager vedrørende udbyderhonorar, hvilket i øvrigt bestrides.

For så vidt angår baggrunden for overskridelsen af indbringelsesfristen, har sagsøgerne alene henvist til, at der efter modtagelsen af Landsskatterettens kendelse er medgået en del tid til indhentelse af supplerende oplysninger, som sagsøgerne ikke har haft rådighed over til brug for retssagen.

Hertil bemærkes, at sagsøgerne i stævningen alene har fremlagt bilag 1-3, som udgør en liste over sagsøgernes navne (bilag 1), et prospekt for K/S H1 (bilag 2) samt Landsskatterettens kendelse (bilag 3), ligesom at stævningen i øvrigt ikke indeholder nye, væsentlige oplysninger, som ikke allerede fremgår af Landsskatterettens kendelse.

Det bestrides endvidere, at sagsøgte som anført af sagsøgerne i replikken, side 2, 3. afsnit, sidste pkt., forinden udløbet af fristen i skatteforvaltningsloven § 48, stk. 3, var orienteret om, at sagsøgerne ønskede at indbringe Landsskatterettens kendelse for domstolene.

Det må formodes, at sagsøgerne hermed henviser til, at SKAT muligvis var bekendt med denne omstændighed. Sagsøgte i nærværende sag er imidlertid ikke SKAT, men derimod Skatteministeriet, som ikke var bekendt med dette. Selv hvis det havde været tilfældet, er det uden relevans for overskridelsen af indbringelsesfristen.

Det af sagsøgerne anførte, kan ikke føre til, at retten kan foretage en prøvelse af Landsskatterettens kendelse, idet indbringelsesfristen i skatteforvaltningsloven § 48, stk. 3, notorisk er overskredet.

..."

Sagsøgerne har i et processkrift af 19. november 2014 yderligere anført følgende.

"...

Meddelelse om afgørelsen blev modtaget den 21. januar på undertegnede kontor, hvorfor det fastholdes, at der ikke foreligger overskridelse med mere end en enkelt dag, og det fastholdes således, at der alene er tale om en bagatelagtig overskridelse. Det fastholdes, at overskridelsens længde er af betydning, allerede fordi der efter sagsøgtes egne retningslinjer for tilladelse af anke/kære tages hensyn hertil.

For så vidt angår mulighederne for indhentelse af oplysninger i perioden mellem afgørelse og indbringelse bemærkes, at der i perioden har været udfoldet betydelige bestræbelser på at få belyst sagen bedre, idet mulighederne herfor har været vanskelige. At det ikke fuldt ud i perioden har været muligt at indhente de ønskede oplysninger ændrer ikke heri, tværtimod.

Det er korrekt, at SKAT har været orienteret om indbringelsen af sagen for domstolene.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

Indledningsvis bemærkes, at Landskatteretten efter det oplyste har truffet identiske afgørelser for hver af sagsøgerne den 20. januar 2014.

Efter skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3, kan sager, som Landsskatteretten har påkendt, ikke indbringes for domstolene senere end 3 måneder efter, at afgørelsen er truffet.

Stævningen er modtaget i retten den 23. april 2014. Sagen er således anlagt senere end 3 måneder efter datoen for Landsskatterettens afgørelse, og søgsmålsfristen er således ikke overholdt, hvorfor sagen i overensstemmelse med fast retspraksis skal afvises. Det af sagsøgerne anførte vedrørende baggrunden for overskridelsen af søgsmålsfristen kan ikke føre til et andet resultat.

Retten afviser derfor sagen.

Sagsøgerne skal in solidum betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med 22.500 kr. inkl. moms. Beløbet dækker ministeriets udgifter til advokatbistand. Retten har ved fastsættelsen taget hensyn til sagens værdi, forløb og udfald, herunder at sagen har været behandlet på skriftligt grundlag og alene har vedrørt et ukompliceret spørgsmål om sagens afvisning.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Denne sag afvises.

1) A, 2) B, 3) C, 4) D, 6) E, 6) F, 7) G, 8) H og 9) I skal inden 14 dage in solidum betale sagens omkostninger til Skatteministeriet med 22.500 kr.

De idømte sagsomkostninger forrentes efter rentelovens § 8a.