SFL § 32, stk. 1, nr. 3 - Den afgiftspligtige/godtgørelsesberettigede eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret eller godtgørelsen er fastsat på et forkert eller ufuldstændigt grundlag.

Anvendelse af reglen forudsætter, at SKAT har foretaget en forkert ansættelse, og at dette skyldes den afgiftspligtige/godtgørelsesberettigede eller nogen på dennes vegne forsætlige eller groft uagtsomme adfærd.

Begreberne forsæt og grov uagtsomhed i SFL § 32, stk. 1, nr. 3 er identiske med de tilsvarende begreber i SKL afsnit 3.

Bestemmelsens anvendelse er ikke betinget af, at der gøres et strafansvar gældende mod den afgiftspligtige/godtgørelsesberettigede. Uanset at der ikke rejses en straffesag eller der er sket frifindelse i denne, kan bestemmelsen anvendes, da udfaldet i straffesagen kan afhænge af straffesagens særlige karakter, herunder f.eks. andre krav til bevisets styrke end i den civile afgiftssag. Se A.C.3. om straffesager.

xSKM2016.288.ØLR - Spørgsmålet i sagen var, om H1 havde handlet groft uagtsomt ved anvendelsen af et etableret grænsehandelskoncept med salg af både til danske kunder via en tysk samarbejdspartner, og om betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af selskabets momstilsvar var opfyldt.

Landsretten fandt, at H1s grænsehandelskoncept alene blev anvendt med det formål at udnytte fordelen ved at sælge både med den lavere tyske moms, og at den tyske samarbejdspartner alene fungerede som et gennemfaktureringsled.

Under sådanne omstændigheder fandt landsretten, at der måtte påhvile H1 en særlig forpligtelse til at sikre sig, at den anvendte metode ikke indebar en overtrædelse af momslovgivningen.

Eftersom H1 ikke havde indrettet sit grænsehandelskoncept i overensstemmelse med de opstillede retningslinjer for handel med tysk moms i SKM2006.530.SR, og da H1 ikke havde iværksat eller søgt at iværksætte relevante tiltag for at sikre sig arrangementets overensstemmelse med momslovgivningen, fandt landsretten, at H1 ikke har udvist den fornødne omhu og påpasselighed og herved havde handlet groft uagtsomt. Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af H1 momstilsvar var således opfyldt.

Eftersom det under sagen var ubestridt, at H1 herefter havde pligt til at betale moms af de pågældende salg i grænsehandelskonceptet blev byrettens dom stadfæstet.x

Skatteyder havde handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at have oplyst om renteindtægter. SKM2015.689.VLR.

Landsskatteretten fandt, at skatteyder havde handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at selvangive beløb indsat på hans konti. Se SKM2015.633.ØLR

SKM2015.513.VLR - Landsretten fandt, at sagsøgeren havde handlet groft uagtsomt, idet appellanten blandt andet på baggrund af sagens omstændigheder havde haft en særlig forpligtelse til at sikre sig, at der ikke var sket en overtrædelse af de danske momsregler. Forhøjelsen var således også berettiget, jf. SFL § 32, stk. 1, nr. 3, for den del der lå ud over de ordinære genoptagelsesfrister.

Landsretten havde tillige anledning til at tage stilling til et svar afgivet af SKAT på appellantens henvendelse om grænsehandelskonceptet. Landsretten udtalte blandt andet, at svaret alene var vejledende, og at appellanten måtte indse, at svaret forudsatte, at der var realitet bag det opstillede handelsarrangement.

Landsrettens dom er en stadfæstelse af byrettens dom, SKM2014.201.BR, dog således at appellantens momstilsvar blev nedsat for så vidt angår en konkret bil.

SKM2014.260.ØLR - Landsretten fandt, at der var grundlag for forhøjelser efter SFL § 27, stk. 1, nr. 5 og SFL § 32, stk. 1, nr. 3 i et tilfælde, hvor en skatteyder reelt havde fortsat selvstændig virksomhed efter en konkurs. Tidligere SKM2013.396.BR.

SKM2014.214.ØLR - Landsretten fandt, at der var grundlag for forhøjelse efter SFL § 32, stk. 1, nr. 3. 6-månedersfristen i SFL § 32, stk. 2, skulle regnes fra det tidspunkt, hvor SKAT var kommet i besiddelse af det fornødne grundlag for at varsle en korrekt afgiftsansættelse. Landsretten fandt, at SKAT tidligst ved indstævntes udeblivelse fra det aftalte kontrolbesøg den 28. august 2009 fik tilstrækkelig grund til at betvivle rigtigheden af virksomhedens momsindberetninger og dermed tilstrækkeligt grundlag for at varsle en ændring af afgiftsansættelsen. Varslingen af samme dag var derfor rettidig, ligesom afgørelsen af 26. oktober 2009 var rettidig.

SKAT forhøjede afgiftstilsvaret (salgsmoms) vedrørende 2005 som følge af, at virksomheden havde angivet en lavere salgsmoms end den, der fulgte af de nettoomsætningstal, som virksomheden havde indberettet i forbindelse med selvangivelsen.

SKM2013.127.ØLR - Landsretten fandt, at skatteyder havde handlet forsætligt eller groft uagtsomt.

SKM2013.550.VLR - Retten fandt, at skatteyder havde handlet groft uagtsomt, og der var derfor grundlag for forhøjelse iht. SFL § 27, stk. 1. At klageren ikke havde været tiltalt for forholdet var uden betydning.

SKM2012.170.ØLR - Landsretten bemærkede, at en påtaleopgivelse ikke er nye faktiske eller retlige oplysninger, der kan begrunde ekstraordinær genoptagelse iht. SFL § 27, stk. 1, nr. 8 og SFL § 32, stk. 1, nr. 4.

SKM2012.12.ØLR - Landsretten fandt, at der kunne ske forhøjelse af indtægter efter bestemmelsen i SFL § 27, stk. 1, nr. 5, uanset at anklagemyndigheden efter en samlet vurdering havde valgt at opgive tiltale.

SKM2011.508.VLR - Sagsøgeren havde indsendt forkerte momsangivelser. Retten fandt, at sagsøgeren havde handlet groft uagtsomt og SKAT derfor var berettiget til ekstraordinært at ændre afgiftstilsvaret iht. SFL § 32, stk. 1, nr. 3.

SKM2011.459.ØLR -Sagen drejede sig om ekstraordinær genoptagelse. Landsretten fandt, at klageren ved at have udeholdt omsætning havde udvist mindst grov uagtsomhed, hvorved ansættelsesfristerne var suspenderet. SKAT havde modtaget regnskabsmaterialet i september 2004 og udsendt agterskrivelse 7. juni 2005. Landsretten udtalte, at de relevante oplysninger løbende var kommet til SKATs kundskab, herunder ved et møde med klagerens ægtefælle 28. februar 2005, så 6 måneders fristen var overholdt.

SKM2001.582.ØLR - Den omstændighed, at anklagemyndigheden havde opgivet påtale mod selskabets ledelse for overtrædelse af straffelovens § 289, jf. SKL § 13, stk. 1, indebar efter Landsrettens opfattelse ikke, at der herved tillige var taget stilling til, hvorvidt der ved udarbejdelsen af selvangivelsen var handlet forsætligt eller uagtsomt.

xSKM2016.266.BR - Retten fandt, at skatteyderen havde handlet mindst groft uagtsomt. Det var derfor berettiget, at SKAT havde foretaget forhøjelserne af skat og moms i medfør af henholdsvis skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og § 32, stk. 1, nr. 3. Videre fandt retten, at SKAT havde overholdt varslingsfristerne i de to bestemmelsers stk. 2.

Retten fandt endvidere, at skatteyderen havde modtaget SKATs agterskrivelser, inden afgørelserne blev truffet, og at der således var foretaget korrekt partshøring.

SKATs afgørelser indeholdt ikke begrundelse, men da der i afgørelserne var henvist til agterskrivelserne, som indeholdt udførlig begrundelse, var afgørelserne ikke ugyldige på grund af manglende begrundelse.x

SKM2015.802.BR Retten fandt, at skatteyder havde handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at selvangive, at hun i en længere årrække havde ejet aktier i et udenlandsk selskab og modtaget udbytte heraf. (anket)

SKM2015.744.BR Retten bemærkede, at sagsøgeren havde overladt kontrollen af selskabet til sin ægtefælle uden kontrol, og hun ikke havde selvangivet nogen udbytteværdi af de private udgifter, som selskabet havde afholdt. Hun havde derfor handlet groft uagtsomt. (anket)

SKM2015.427.BR - I relation til spørgsmålet om ekstraordinær genoptagelse fandt retten ikke, at der kunne ske genoptagelse efter SFL § 27, stk. 1, nr. 5, og § 32, stk. 1, nr. 3, da spørgsmålet om genoptagelse var sket på skatteyders initiativ. Retten fandt det heller ikke godtgjort, at der forelå sådanne særlige omstændigheder, at der kunne ske ekstraordinær genoptagelse efter SFL § 27, stk. 1, nr. 8 og § 32, stk. 1, nr. 4. 

SKM2015.382.BR - Store beløb indsat på sagsøgers konto skulle medregnes i sagsøgers skattepligtige indkomst. Retten fandt at forholdt måtte tilregnes sagsøger som i hvert fald groft uagtsomt, særlig med henvisning til sagsøgers stilling og uddannelsesmæssige baggrund samt beløbets størrelse, jf. SFL § 27, stk. 1, nr. 5.

SKM2015.174.BR - Sagsøger havde ikke fradragsret efter momslovens § 37, stk. 1, for momsen af nogle afregningsbilag, som sagsøgeren selv havde udstedt til nogle danske grossister (selvfakturering). Retten fandt forholdet groft uagtsomt efter SFL § 32, stk. 1, nr. 3.

SKM.2015.122.BR - Aftale om salg af båd var reelt indgået med den danske forhandler og ikke med det tyske mellemled, der alene havde fungeret som uselvstændigt mellemled, og der skulle derfor betales dansk moms, SFL § 32, stk. 1, nr. 3.

SKM2015.107.BR - Sagsøger havde fradraget indgående moms af udgifter til etablering og drift af depotrum, som efterfølgende blev udlejet momsfrit. Retten fandt forholdet groft uagtsomt, SFL § 32, stk. 1, nr. 3.

SKM2015.62.BR - Byretten fandt af sagsøger havde handlet groft uagtsomt ved ikke at have opgivet moms for salg af biler. Sagsøger havde ikke løftet bevisbyrden for, at der var tale om private salg af biler, SFL § 32, stk. 1, nr. 3.

SKM2015.37.BR - Sagsøger havde ikke bogført eller angivet momsbeløb vedrørende en række byggeentrepriser - retten fandt på den baggrund, at sagsøger havde handlet i hvert fald groft uagtsomt, jf. SFL § 32, stk. 1, nr. 3.

SKM2014.464.BR - Sagsøgeren havde ikke ved en generel forespørgsel til SKAT i 2007 om beskatning af en sådan (hypotetisk) avance uden oplysninger om det konkrete salg - eller i øvrigt - foretaget en selvangivelse af indkomsten. Retten fandt, at sagsøgeren havde handlet i hvert fald groft uagtsomt ved ikke at selvangive indkomsten, og at betingelserne for ekstraordinær skatteansættelse i SFL § 27, stk. 1, nr. 5, var opfyldt.

SKM2014.431.BR - Momstilsvaret var ansat på et ufuldstændigt grundlag, hvilket blev tilregnet den afgiftspligtige, som groft uagtsomt. Betingelserne i SKL § 32, stk. 1, nr. 3 ansås for opfyldt.  

SKM2014.201.BR - Retten fandt, at sagsøgeren eller dennes ansatte havde tilrettelagt bogføringen og momsangivelser på en sådan lemfældig måde, at sagsøgeren ved grov uagtsomhed havde bevirket, at afgiftstilsvaret vedrørende alle de områder, der var omfattet af sagen, blev fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, herefter ansås betingelserne i SFL § 32, stk. 1, nr. 3 for opfyldt.

SKM2014.29.BR - Klager havde ladet sit selskab betale for sine private udgifter. Retten fandt, at forholdet var groft uagtsomt, og dermed omfattet af SFL § 27, stk. 1, nr. 5.

SKM2013.910.BR - Sagen var en del af "Money Tranfer projektet". Retten fandt, at klageren ved at have undladt at selvangive et modtaget bonusbeløb havde handlet groft uagtsomt. Retten lagde vægt på beløbets størrelse i forhold til klagerens årsindkomst. Det gjorde ikke nogen forskel, at klager var frifundet i straffesagen.

SKM2013.300.BR - Byretten fandt, at skatteyder havde handlet groft uagtsomt ved at undlade at selvangive en kursgevinst. Retten tillagde det betydning, at skatteyder var revisor.

SKM2013.259.BR - Sagen drejede sig om hævninger på kreditkort. Retten fandt, at skatteyder skulle beskattes af hævningerne. De ordinære frister var suspenderede, da det måtte tilregnes skatteyder som mindst groft uagtsomt, at SKAT foretog den oprindelige ansættelse på et ufuldstændigt grundlag, jf. SFL § 27, stk. 1, nr. 5.

SKM2012.314.BR - Byretten fandt, at klager havde handlet mindst groft uagtsomt, og betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i henhold til SFL § 27, stk. 1, nr. 5 var derfor opfyldt.

SKM2012.183.BR - Byretten fandt, at klageren havde handlet groft uagtsomt.

SKM2013.501.LSR- Klageren havde løbende modtaget bestyrelseshonorarer fra Schweiz. Honorarerne var beskattet i Schweiz, men ikke selvangivet i Danmark. Landsskatteretten fandt, at klageren havde handlet mindst groft uagtsom ved ikke at selvangive honorarerne, og SKAT kunne derfor genoptage ansættelsen i henhold til SFL § 27, stk. 1, nr. 5. Landsskatteretten lagde bl.a. vægt på, at klageren havde fået information om selvangivelsespligten, at det var en generel retsregel der var tilsidesat og at der var tale om løbende beløb af en vis størrelse.

SKM2013.498.LSR- Klageren havde ikke selvangivet bestyrelseshonorarer fra udenlandske selskaber. Landsskatteretten fandt, at den manglende selangivelse af bestyrelseshonorarerne ikke kun kunne anses som simpelt uagtsomt, og SFL § 27, stk. 1, nr. 5 kunne derfor anvendes. Landsskatteretten lagde bl.a. vægt på karakteren af den tilsidesatte regel, at klager var informeret om selvangivelsespligten, samt at der var tale om betydelige beløb modtaget over en længere årrække. Landsskatteretten lagde endvidere vægt på klagers stilling og den viden der måtte følge deraf.

SKM2013.337.LSR - Landsskatteretten fandt, at manglende selvangivelse af samtlige lønindtægter måtte tilregnes som mindst groft uagtsomt.

Reglen giver ikke grundlag for nedsættelse efter anmodning, hvis den skattepligtiges revisor har handlet groft uagtsomt. Se SKM2002.371.LSR.

Der kunne ske forhøjelse af indtægter efter bestemmelsen i SFL § 27, stk. 1, nr. 5, uanset at anklagemyndigheden efter en samlet vurdering havde valgt at opgive tiltale. Se SKM2011.109.BR. Det er SKATs opfattelse, at det tilsvarende er gældende for moms og afgifter.

Den skattepligtige var blevet frifundet i straffesagen om nogle skønnede forhøjelser vedrørende en virksomhed. Uanset dette var der som følge af groft uagtsom eller forsætlig adfærd grundlag for at gennemføre de skønnede forhøjelser efter udløbet af den ordinære ansættelsesfrist. Højesteret henviste til, at det påhvilede den skattepligtige at godtgøre, at de skønsmæssige ansættelser var urimelige eller forkerte. Da denne bevisbyrde ikke var løftet, kunne det ikke tillægges betydning, at der var sket frifindelse i straffesagen. Det skal bemærkes, at sagen er afgjort efter den tilsvarende bestemmelse i den tidligere SSL § 35, stk. 4. Se SKM2011.209.HR.

SKM2012.224.LSR - Landsskatteretten fandt, at klager havde handlet mindst groft uagtsomt.

SKM2005.85.LSR - Sagen drejer sig om fradrag for købsmoms vedrørende en varevogn, som ikke udelukkende blev anvendt erhvervsmæssigt. Da SKAT tidligere havde vejledt virksomheden om reglerne og da virksomhedens indehaver tidligere havde afgivet skriftlig erklæring om, at varevognen udelukkede blev benyttet erhvervsmæssigt, fandt Landsskatteretten, at indehaveren i det mindste groft uagtsomt havde bevirket, at afgiftstilsvaret blev fastsat på et forkert grundlag, og betingelserne for suspension i SSL § 35 C, stk. 1, nr. 3 var opfyldt. (nu SFL § 32, stk. 1, nr. 3).

Vedrørende den tilsvarende bestemmelse på skatteområdet - Se A.A.8.2.2.1.2.5.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

 

Afgørelser	Afgørelsen i stikord	Kommentarer
Højesteretsdomme
SKM2011.209.HR	Den skattepligtige var blevet frifundet i straffesagen om nogle skønnede forhøjelser vedrørende en virksomhed. Uanset dette var der som følge af groft uagtsom eller forsætlig adfærd grundlag for at gennemføre de skønnede forhøjelser efter udløbet af den ordinære ansættelsesfrist. Højesteret henviste til, at det påhvilede den skattepligtige at godtgøre, at de skønsmæssige ansættelser var urimelige eller forkerte. Da denne bevisbyrde ikke var løftet, kunne det ikke tillægges betydning, at der var sket frifindelse i straffesagen. Det skal bemærkes, at sagen er afgjort efter den tilsvarende bestemmelse i den tidligere SSL § 35, stk. 4.
Landsretsdomme
xSKM2016.288.ØLRx	xSpørgsmålet i sagen var, om H1 havde handlet groft uagtsomt ved anvendelsen af et etableret grænsehandelskoncept med salg af både til danske kunder via en tysk samarbejdspartner, og om betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af selskabets momstilsvar var opfyldt. Landsretten fandt, at H1s grænsehandels-koncept alene blev anvendt med det formål at udnytte fordelen ved at sælge både med den lavere tyske moms, og at den tyske samarbejdspartner alene fungerede som et gennemfaktureringsled. Under sådanne omstændigheder fandt landsretten, at der måtte påhvile H1 en særlig forpligtelse til at sikre sig, at den anvendte metode ikke indebar en overtrædelse af momslovgivningen. Eftersom H1 ikke havde indrettet sit grænsehandelskoncept i overensstemmelse med de opstillede retningslinjer for handel med tysk moms i SKM2006.530.SR, og da H1 ikke havde iværksat eller søgt at iværksætte relevante tiltag for at sikre sig arrange-mentets overensstemmelse med momslovgivningen, fandt landsretten, at H1 ikke har udvist den fornødne omhu og påpasselighed og herved havde handlet groft uagtsomt. Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af H1 momstilsvar var således opfyldt. Eftersom det under sagen var ubestridt, at H1 herefter havde pligt til at betale moms af de pågældende salg i grænsehandelskonceptet blev byrettens dom stadfæstet.x	Tidligere SKM2015.122.BR
SKM2015.689.VLR	Skatteyder havde handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at have oplyst om renteindtægter.
SKM2015.646.ØLR	Retten fandt, at skatteyder havde handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at selvangive maskeret udbytte og tildelte warrants. Retten lagde vægt på, at skatteyder undlod at oplyse om disse warrants til trods for, at han måtte være klar over, på baggrund af et møde med revisor, at der var en risiko for, at SKAT mente, at der skulle betales skat af værdien af disse warrants.	Tidligere SKM2014.536.BR
SKM2015.633.ØLR	En række beløb var indsat på skatteyders konti. Retten fandt, at skatteyder havde handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at have selvangivet beløbene.	Tidligere SKM2014.526.BR
SKM.2015.513.VLR	Landsretten fandt, at sagsøgeren havde handlet groft uagtsomt, idet appellanten blandt andet på baggrund af sagens omstændigheder havde haft en særlig forpligtelse til at sikre sig, at der ikke var sket en overtrædelse af de danske momsregler. Forhøjelsen var således også berettiget, jf. SFL § 32, stk. 1, nr. 3, for den del der lå ud over de ordinære genoptagelsesfrister. Landsretten havde tillige anledning til at tage stilling til et svar afgivet af SKAT på appellantens henvendelse om grænsehandelskonceptet. Landsretten udtalte blandt andet, at svaret alene var vejledende, og at appellanten måtte indse, at svaret forudsatte, at der var realitet bag det opstillede handelsarrangement. Landsrettens dom er en stadfæstelse af byrettens dom, SKM2014.201.BR, dog således at appellantens momstilsvar blev nedsat for så vidt angår en konkret bil.	Tidligere SKM2014.201.BR
SKM2014.260.ØLR	Retten fandt, at der var grundlag for forhøjelser efter SFL § 27, stk. 1, nr. 5 og SFL § 32, stk. 1, nr. 3 i et tilfælde, hvor en skatteyder reelt havde fortsat selvstændig virksomhed efter en konkurs.	Tidligere SKM2013.396.BR
SKM2014.214.ØLR	SKAT forhøjede afgiftstilsvaret (salgsmoms) vedrørende 2005 som følge af, at virksomheden havde angivet en lavere salgsmoms end den, der fulgte af de nettoomsætningstal, som virksomheden havde indberettet i forbindelse med selvangivelsen. Det var for landsretten ubestridt, at SKAT havde været berettiget til at foretage en ekstraordinær ansættelse, jf. SFL § 32, stk. 1, nr. 3. 6-månedersfristen i SFL § 32, stk. 2, skulle regnes fra det tidspunkt, hvor SKAT var kommet i besiddelse af det fornødne grundlag for at varsle en korrekt afgiftsansættelse. Landsretten fandt, at SKAT tidligst ved indstævntes udeblivelse fra det aftalte kontrolbesøg den 28. august 2009 fik tilstrækkelig grund til at betvivle rigtigheden af virksomhedens momsindberetninger og dermed tilstrækkeligt grundlag for at varsle en ændring af afgiftsansættelsen. Varslingen af samme dag var derfor rettidig, ligesom afgørelsen af 26. oktober 2009 var rettidig.	Tidligere SKM2013.315.BR
SKM2013.550.VLR	Retten fandt, at skatteyder havde handlet groft uagtsomt, og der var derfor grundlag for forhøjelse iht. SFL § 27, stk. 1. At klageren ikke havde været tiltalt for forholdet var uden betydning. SKATs afgørelse angav ikke hovedhensynene for anvendelse af bestemmelserne i SFL § 27, stk. 1, nr. 5, men ud fra sagens øvrige begrundelse, må det havde været åbenbart for klageren hvorfor ansættelsen var omfattet af SFL § 27, stk. 1, og ansættelsen var derfor gyldig.	Tidligere SKM2012.53.BR
SKM2013.127.ØLR	Landsretten fandt, at skatteyder havde handlet forsætligt eller groft uagtsomt.
SKM2012.170.ØLR	Landsretten bemærkede, at en påtaleopgivelse ikke er nye faktiske eller retlige oplysninger, der kan begrunde ekstraordinær genoptagelse iht. SFL § 27, stk. 1, nr. 8 og SFL § 32, stk. 1, nr. 4.
SKM2012.12.ØLR	Landsretten fandt, at der kunne ske forhøjelse af indtægter efter bestemmelsen i SFL § 27, stk. 1, nr. 5, uanset at anklagemyndigheden efter en samlet vurdering havde valgt at opgive tiltale.
SKM2011.508.VLR	Sagsøgeren havde indsendt forkerte momsangivelser. Retten fandt, at sagsøgeren havde handlet groft uagtsomt og SKAT derfor var berettiget til ekstraordinært at ændre afgiftstilsvaret iht. SFL § 32, stk. 1, nr. 3.
SKM2011.459.ØLR	Sagen drejede sig om ekstraordinær genoptagelse. Landsretten fandt, at klageren ved at have udeholdt omsætning havde udvist mindst grov uagtsomhed, hvorved ansættelsesfristerne var suspenderet. SKAT havde modtaget regnskabsmaterialet i september 2004 og udsendt agterskrivelse 7. juni 2005. Landsretten udtalte, at de relevante oplysninger løbende var kommet til SKATs kundskab, herunder ved et møde med klagerens ægtefælle 28. februar 2005, så 6 måneders fristen var overholdt.
SKM2001.582.ØLR	Den omstændighed, at anklagemyndigheden havde opgivet påtale mod selskabets ledelse for overtrædelse af straffelovens § 289, jf. SKL § 13, stk. 1, indebar efter Landsrettens opfattelse ikke, at der herved tillige var taget stilling til, hvorvidt der ved udarbejdelsen af selvangivelsen var handlet forsætligt eller uagtsomt
Byretsdomme
xSKM2016.266.BRx	xRetten fandt, at skatteyderen havde handlet mindst groft uagtsomt. Det var derfor berettiget, at SKAT havde foretaget forhøjelserne af skat og moms i medfør af henholdsvis skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og § 32, stk. 1, nr. 3. Videre fandt retten, at SKAT havde overholdt varslingsfristerne i de to bestemmelsers stk. 2. Retten fandt endvidere, at skatteyderen havde modtaget SKATs agterskrivelser, inden afgørelserne blev truffet, og at der således var foretaget korrekt partshøring. SKATs afgørelser indeholdt ikke begrundelse, men da der i afgørelserne var henvist til agterskrivelserne, som indeholdt udførlig begrundelse, var afgørelserne ikke ugyldige på grund af manglende begrundelse.x	Anket
xSKM2016.229.BR x	xSagen handlede blandt andet om, hvorvidt skattemyndighederne med rette havde foretaget ekstraordinær genoptagel­se og forhøjelse af sagsøgerens momstilsvar for 2009, jf. SFL § 32, stk. 1, nr. 3, idet sagsøgeren havde angivet for lidt salgsmoms. Det var i sagen ubestridt, at sagsøgeren havde angivet kr. 182.436 for lidt i salgsmoms, men sagsøgeren gjorde gældende, at den manglende angivelse beroede på en simpel fejl, og at der derfor ikke var grund­lag for ekstraordinær genoptagelse.x	Anket
SKM2015.802.BR	Retten fandt, at skatteyder havde handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at selvangive, at hun i en længere årrække havde ejet aktier i et udenlandsk selskab og modtaget udbytte heraf.	Anket
SKM2015.744.BR	Retten bemærkede, at sagsøgeren havde overladt kontrollen af selskabet til sin ægtefælle uden kontrol, og hun ikke havde selvangivet nogen udbytteværdi af de private udgifter, som selskabet havde afholdt. Hun havde derfor handlet groft uagtsomt.	Anket
SKM2015.427.BR	I relation til spørgsmålet om ekstraordinær genoptagelse fandt retten ikke, at der kunne ske genoptagelse efter SFL § 27, stk. 1, nr. 5, og § 32, stk. 1, nr. 3, da spørgsmålet om genoptagelse sket på skatteyders initiativ. Retten fandt det heller ikke godtgjort, at der forelå sådanne særlige omstændigheder, at der kunne ske ekstraordinær genoptagelse efter SFL § 27, stk. 1, nr. 8 og § 32, stk. 1, nr. 4.	Anket
SKM2015.382.BR	Store beløb indsat på sagsøgers konto skulle medregnes i sagsøgers skattepligtige indkomst. Retten fandt at forholdt måtte tilregnes sagsøger som i hvert fald groft uagtsomt, særlig med henvisning til sagsøgers stilling og uddannelsesmæssige baggrund samt beløbets størrelse, jf. SFL § 27, stk. 1, nr. 5.
SKM2015.174.BR	Sagsøgeren havde ikke fradragsret i henhold til momslovens § 37, stk. 1, for momsen af nogle afregningsbilag som sagsøgeren selv havde udstedt til nogle danske grossister (selvfakturering). Retten fandt forholdet groft uagtsomt efter SFL § 32, stk. 1, nr. 3.	Anket
SKM2015.122.BR	Aftale om salg af båd var reelt indgået med den danske forhandler og ikke med det tyske mellemled, der alene havde fungeret som uselvstændigt mellemled, derfor skulle der betales dansk moms. Retten fandt forholdet groft uagtsomt.	Anket
SKM2015.107.BR	Sagsøger havde fradraget indgående moms af udgifter til etablering og drift af depotrum - rummet blev efterfølgende udlejet momsfrit, hvorfor sagsøger ikke var berettiget til at fradrage momsen. Retten fandt forholdet groft uagtsomt.
SKM2015.62.BR	Skatteyder havde ikke opgivet moms af salg af brugte biler. Retten fandt ikke, at sagsøgeren havde løftet bevisbyrden for, at der var tale om privat salg af biler og fandt forholdet groft uagtsomt.
SKM2015.37.BR	Sagsøger havde ikke bogført eller angivet momsbeløb vedrørende en række byggeentrepriser, hvorefter retten fandt, at sagsøger havde handlet i hvert fald groft uagsomt, jf. SFL § 32, stk. 1, nr. 3.
SKM2014.464.BR	Sagsøgeren havde ikke ved en generel forespørgsel til SKAT i 2007 om beskatning af en sådan (hypotetisk) avance uden oplysninger om det konkrete salg - eller i øvrigt - foretaget en selvangivelse af indkomsten. Retten fandt, at sagsøgeren havde handlet i hvert fald groft uagtsomt ved ikke at selvangive indkomsten, og at betingelserne for ekstraordinær skatteansættelse i SFL § 27, stk. 1, nr. 5, var opfyldt.
SKM2014.431.BR	Momstilsvar var ansat på et ufuldstændigt grundlag, hvilket blev tilregnet den afgiftspligtige, som groft uagsomt. Betingelserne i SFL § 32, stk. 1, nr. 3 ansås for opfyldt.
SKM2013.910.BR	Sagen var en del af "Money Tranfer projektet". Retten fandt, at klageren ved at have undladt at selvangive et modtaget bonusbeløb havde handlet groft uagtsomt. Retten lagde vægt på beløbets størrelse i forhold til klagerens årsindkomst. Det gjorde ikke nogen forskel, at klager var frifundet i straffesagen.
SKM2013.300.BR	Byretten fandt, at skatteyder havde handlet groft uagtsomt ved at undlade at selvangive en kursgevinst. Retten tillagde det betydning, at skatteyder var revisor.
SKM2013.259.BR	Sagen drejede sig om hævninger på kreditkort. Retten fandt, at skatteyder skulle beskattes af hævningerne. De ordinære frister var suspenderede, da det måtte tilregnes skatteyder som mindst groft uagtsomt, at SKAT foretog den oprindelige ansættelse på et ufuldstændigt grundlag, jf. SFL § 27, stk. 1, nr. 5.
SKM2012.314.BR	Byretten fandt, at klager havde handlet mindst groft uagtsomt, og betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i henhold til SFL § 27, stk. 1, nr. 5 var derfor opfyldt.
SKM2012.183.BR	Byretten fandt, at klageren havde handlet groft uagtsomt.
SKM2011.109.BR	Der kunne ske forhøjelse af indtægter efter bestemmelsen i SFL § 27, stk. 1, nr. 5, uanset at anklagemyndigheden efter en samlet vurdering havde valgt at opgive tiltale. Se SKM2011.109.BR. Det er SKATs opfattelse, at det tilsvarende er gældende for moms og afgifter.
Landsskatteretskendelser
SKM2013.501.LSR	Klageren havde løbende modtaget bestyrelseshonorarer fra Schweiz. Honorarerne var beskattet i Schweiz, men ikke selvangivet i Danmark. Landsskatteretten fandt, at klageren havde handlet mindst groft uagtsom ved ikke at selvangive honorarerne, og SKAT kunne derfor genoptage ansættelsen i henhold til SFL § 27, stk. 1, nr. 5. Landsskatteretten lagde bl.a. vægt på, at klageren havde fået information om selvangivelsespligten, at det var en generel retsregel der var tilsidesat, og at der var tale om løbende beløb af en vis størrelse.
SKM2013.498.LSR	Klageren havde ikke selvangivet bestyrelseshonorarer fra udenlandske selskaber. Landsskatteretten fandt, at den manglende selvangivelse af bestyrelseshonorarerne ikke kun kunne anses som simpelt uagtsomt, og SFL § 27, stk. 1, nr. 5 kunne derfor anvendes. Landsskatteretten lagde bl.a. vægt på karakteren af den tilsidesatte regel, at klager var informeret om selvangivelsespligten, samt at der var tale om betydelige beløb modtaget over en længere årrække. Landsskatteretten lagde endvidere vægt på klagers stilling og den viden, der måtte følge deraf.
SKM2013.337.LSR	Landsskatteretten fandt, at manglende selvangivelse af samtlige lønindtægter måtte tilregnes som mindst groft uagtsomt.
SKM2012.224.LSR	Landsskatteretten fandt, at klager havde handlet mindst groft uagtsomt.
SKM2005.85.LSR	Sagen drejer sig om fradrag for købsmoms vedrørende en varevogn, som ikke udelukkende blev anvendt erhvervsmæssigt. Da SKAT tidligere havde vejledt virksomheden om reglerne og da virksomhedens indehaver tidligere havde afgivet skriftlig erklæring om, at varevognen udelukkede blev benyttet erhvervsmæssigt, fandt Landsskatteretten, at indehaveren i det mindste groft uagtsomt havde bevirket, at afgiftstilsvaret blev fastsat på et forkert grundlag, og betingelserne for suspension i SSL § 35 C, stk. 1, nr. 3 var opfyldt, (nu SFL § 32, stk. 1, nr. 3).
SKM2002.371.LSR	Reglen giver ikke grundlag for nedsættelse efter anmodning, hvis den skattepligtiges revisor har handlet groft uagtsomt