Indhold

Dette afsnit handler om reglerne om skatteankenævnenes opgaver.

Afsnittet indeholder:

  • Saglig kompetence
  • Påkendelseskompetence
  • Genoptagelse af egne afgørelser
  • Genoptagelsestilsagn
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Saglig kompetence 

Hovedregel

Skatteankenævnet afgør klager over SKATs afgørelser vedrørende fysiske personer og dødsboer om:

  • Forskudsregistrering
  • Ansættelse af indkomstskat
  • Bindende svar, hvis nævnet i øvrigt har kompetence til at træffe afgørelse om spørgsmålet
  • Ansættelse af underskud eller tab, der kun kan modregnes i skattepligtig indkomst fra kilder af samme art, som underskuddet eller tabet vedrører
  • Ansættelse af ejendomsværdiskat
  • Beregning af passivposter efter boafgiftslovens § 13 a, der ikke vedrører værdiansættelse efter boafgiftslovens § 12
  • Beregning af passivposter efter kildeskattelovens § 33 D
  • Ansættelse af anskaffelsessummer m.v. opgjort efter SKL § 3 C, stk. 8, 11 og 13 for fysiske personer og dødsboer
  • Behandling af anmodninger efter SKL § 3 C, stk. 3, 4. pkt., stk. 5, stk. 11, 5. pkt. og stk. 13, 4. pkt. for fysiske personer og dødsboer
  • Afgørelser efter § 14 i lov om skattenedslag for seniorer.

Se SFL § 5, stk. 1.

Skatteankenævnet har endvidere kompetence til at behandle klager over forældres indkomstgrundlag efter SU-loven. Se SU-lovens § 26, stk. 3. 

Skatteankenævnet har ikke kompetence til at give dispensation efter EBL § 8, stk. 7.

Undtagelse 1

Principielle sager skal afgøres af Landsskatteretten. En sag anses for at være principiel, hvis

  • klagen ville kunne få konsekvenser for et større antal skattepligtige
  • klagen vedrører større økonomiske værdier
  • klagen angår fortolkning af væsentlig betydning for ny lovgivning eller væsentlig fortolkning af lovgivning i øvrigt
  • der i sagen skal tages stilling til et EU-retligt spørgsmål af væsentlig rækkevidde
  • klagen har påkaldt sig eller skønnes at ville påkalde sig større offentlig interesse

Visiteringen foretages af Skatteankestyrelsen.

Se SFL § 5, stk. 2 og SFL § 35 b.  

Undtagelse 2

Klagen udspringer af samme forhold som en sag, der allerede verserer ved Landsskatteretten

En klage kan afgøres af Landsskatteretten, hvis klagen udspringer af samme forhold som en sag, der allerede verserer ved Landsskatteretten

Eksempel 1

Samme klager

Hvis klageren er en fysisk person, og der er tale om en transaktion, som har såvel skattemæssige som momsmæssige konsekvenser, vil momsspørgsmålet skulle behandles af Landsskatteretten.

Påklages tillige skattespørgsmålet og dette sker til skatteankenævnet vil sagen kunne behandles af Landsskatteretten.

Eksempel 2

Ægtefællers skat

Hvis ægtefællerne var samlevende ved udløbet af det indkomstår, som klagen vedrører, og begge ægtefæller har påklaget deres sag, og den ene vælger, at Landsskatteretten skal behandle sagen, kan den anden ægtefælles sag også behandles af Landsskatteretten.

Eksempel 3

Klageren og et selskab

En sag kan dreje sig om de skattemæssige konsekvenser for et selskab og en hovedaktionær af en transaktion mellem disse. Påklager selskabet sin skatteansættelse, vil sagen skulle afgøres af Landsskatteretten. Hvis aktionæren tillige påklager sin skatteansættelse på det samme punkt, kan sagen ligeledes behandles af Landsskatteretten.

Visiteringen foretages af Skatteankestyrelsen.

Se SFL § 5, stk. 2 og SFL § 35 b.   

Undtagelse 3

En klager kan vælge, at en sag, som er visiteret til et skatteankenævn, i stedet skal behandles af Landsskatteretten.

Klagerens valg skal være meddelt Skatteankestyrelsen senest fire uger efter, at klageren har modtaget meddelelse om, at klagen er visiteret til et skatteankenævn. Skatteankestyrelsen kan se bort fra en overskridelse af fristen, hvis særlige omstændigheder taler derfor.

Se SFL § 5, stk. 2 og SFL § 35 b.   

Se også

Afsnit A.A.1.11 om kompetenceafgrænsning i forhold til andre myndigheder

Påkendelseskompetence

Skatteankenævnet kan kun behandle det punkt, der er klaget over. Nævnet kan dog uanset klagens formulering foretage afledte ændringer. Herved forstås ændringer, der er udtryk for en ændret retlig kvalifikation inden for rammerne af det faktum, der ligger til grund for klagen. Se SFL § 36, stk. 1.

Skatteankenævnet er ikke bundet af fristreglerne i SFL §§ 26-27.

Hvis en klage tilbagekaldes, har et skatteankenævn ikke kompetence til at fortsætte klagebehandlingen.

Se om tilbagekaldelse BEK nr. 1515 af 13/12/2013 § 14.

Landsskatteretten fastslog, at når en klage var tilbagekaldt kunne nævnet ikke fortsætte klagebehandlingen. Se TfS 1995.641.LSR.

Genoptagelse af egne afgørelser

Skatteankenævn kan efter anmodning herom genoptage egne afgørelser. Se SFL § 35 g.

Betingelsen for at tillade genoptagelse er som udgangspunkt, at

  • der forelægges nye oplysninger
  • det skønnes, at oplysningerne ville have medført et væsentligt ændret resultat, hvis de havde foreligget tidligere

Anmodning om genoptagelse skal som udgangspunkt indgives inden udløbet af ansættelsesfristerne i SFL §§ 26 og 27. Dette kan dog fraviges, hvis skatteankenævnets afgørelse er indbragt for domstolene. I denne situation kan klageren tilbagekalde sin klage og anmode om genoptagelse hos skatteankenævnet, uanset at de nævnte frister er overskredet.

Når særlige omstændigheder taler for det, kan skatteankenævnet tillade genoptagelse, selv om ovennævnte betingelser ikke er opfyldt.

Eksempel

Ganske særlige omstændigheder kan foreligge, hvor den mulige ændring af skatteansættelsen isoleret betragtet vil være uvæsentlig, men hvor ændringen vil få afledede følger i efterfølgende indkomstår.

Skatteankenævnet kan dog aldrig genoptage en klagesag, hvis Landsskatteretten, Skatterådet eller domstolene har taget stilling til det omhandlede klageforhold. Se SFL § 14.

Skatteankenævnet kan ikke genoptage en sag, medmindre klageren har anmodet om det. Skatteankenævnet kan dog genoptage en ansættelse på egen foranledning, hvis formålet med genoptagelsen alene er at berigtige egentlige skrive- eller regnefejl.

Bliver nævnet i øvrigt opmærksom på, at det har truffet en forkert afgørelse, kan nævnet ikke genoptage sagen. Er der tale om en ændring til gunst for klager, bør nævnet foreslå klager at anmode om genoptagelse.

Genoptagelsestilsagn

I massesager og sager med identiske forhold, kan et skatteankenævn efter anmodning give klageren et tilsagn om genoptagelse af skatteankenævnets afgørelse med henvisning til, at en ganske tilsvarende sag (pilotsagen) er indbragt for Landsskatteretten eller domstolene.

Tilsagnet indebærer, at skatteankenævnet, når pilotsagen er endelig afgjort, vil vurdere sagen på ny, hvis pilotsagen falder ud til den skattepligtiges fordel, og klageren uden ugrundet ophold efter at være kommet til kundskab om denne afgørelse retter henvendelse til skatteankenævnet herom.

Genoptagelsestilsagnet forudsætter, at skatteankenævnet i hvert enkelt tilfælde vurderer, om betingelserne for et genoptagelsestilsagn er opfyldt, herunder om der foreligger den fornødne sammenlignelighed mellem klagesagen og pilotsagen.

Et genoptagelsestilsagn rummer et afkald på forældelsesindsigelse vedrørende borgerens eventuelle krav på tilbagebetaling. Se SKM2009.240.SKAT. Skatteankenævnet skal dog påse, at tilbagesøgningskravet ikke allerede på tilsagnstidspunktet var forældet efter forældelsesloven. Se nærmere herom afsnit A.A.9.

Skatteankenævnet skal orientere SKAT om genoptagelsestilsagnet.

Se TfS 1997.230DEP.

Se også cirk. nr. 103 af 3. juli 1997.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelsesamt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsretsdomme

SKM2006.619.VLR

Landsretten fandt, at der ikke var grundlag for genoptagelse af et skatteankenævns afgørelse.

Byretsdomme

SKM2015.301.BR

 Retten fandt ikke, at der var grundlag for genoptagelse efter dagældende SFL § 37, idet skatteyderne bl.a. ikke havde sandsynliggjort, at der ved en genoptagelse var grundlag for en for skatteyderen mere gunstig skatteansættelse.

SKM2013.202.BR

 En ansættelsesændring i forhold til SKATs afgørelse, som var foretaget af et skatteankenævn i form af en skønsmæssig indkomstforhøjelse, var inden for rammerne af dagældende SFL § 36, stk. 7's anvendelsesområde, idet der var tale om en vurdering af de samme forhold, som havde været til bedømmelse hos SKAT.
SKM2011.439.BR En klager havde fremsat indsigelser mod en skatteankenævnsafgørelse. Da indsigelserne ikke var ledsaget af dokumentation, var der ikke grundlag for genoptagelse af sagen ved nævnet.

SKM2011.54.BR

 Allerede fordi reaktionsfristen på seks måneder i henhold til  SFL § 27, stk. 2 var overskredet, skulle anmodningen om genoptagelse efter dagældende SFL § 37, stk. 1 ikke imødekommes. Retten fandt endvidere ikke, at der forelå sådanne særlige omstændigheder, som kunne begrunde en genoptagelse efter dagældende SFL § 37, stk. 2.

Landsskatteretsafgørelser

SKM2011.218.LSR

 Landsskatteretten pålagde skatteankenævnet at realitetsbehandle en klage over pålagte morarenter m.v. på årsopgørelser, idet nævnet havde saglig kompetence hertil. Nævnets afvisning af at behandle klagen var derfor uberettiget.

TfS 1995.641.LSR

Landsskatteretten fastslog, at når en klage var tilbagekaldt, kunne nævnet ikke fortsætte klagebehandlingen.

Skatterådsafgørelser
SKM2014.200.SR Et skatteankenævn havde givet en dispensation efter EBL § 8, stk. 7. Skatterådet fandt, at afgørelsen var åbenbart ulovlig, da nævnet ikke havde kompetence hertil.