åben Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "A.A.8.2.1.5 Forlænget frist ved kontrollerede transaktioner" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.

Indhold

Dette afsnit handler om, at de ordinære frister for ansættelse og anmodning om genoptagelse først udløber i det sjette år efter indkomstårets udløb vedrørende kontrollerede transaktioner.

Afsnittet indeholder:

  • Kontrollerede transaktioner
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Kontrollerede transaktioner

For skattepligtige omfattet af § 3 B i SKL eller TSL § 13 udløber de ordinære frister for ansættelse og anmodning om genoptagelse vedrørende kontrollerede transaktioner først i det sjette år efter indkomstårets udløb. Se SFL § 26, stk. 5.

Sager om kontrollerede transaktioner for skattepligtige omfattet af SKL § 3 B eller TSL § 13 kan beskrives som sager om fastsættelse af priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner mellem skattepligtige, der er indbyrdes afhængige.

Enhver ansættelsesændring mellem kontrollerede parter omfattes af den forlængede ligningsfrist i SFL § 26, stk. 5. Se SKM2012.92.HR og SKM2012.221.HR. SKL § 3 B omfatter alle forbindelser og transaktioner mellem parterne, og bestemmelsen regulerer enhver ansættelsesændring i kontrolforholdet. 

Se også SKM2015.396.VLR - I dommen er det fastslået, at den forlængede ansættelsesfrist i SFL § 26, stk. 5 finder anvendelse i en situation, hvor et selskabs indkøb af vinduer var sket til anvendelse for hovedanpartshaveren.

Sådanne sager kræver typisk langvarig sagsbehandling og udveksling af oplysninger med udlandet. Som følge heraf er de ordinære frister for ansættelse og anmodning om genoptagelse forlænget i forhold til de grundlæggende frister i SFL § 26, stk. 1, og stk. 2.

Forlængelsen går ud på, at en ansættelsesændring på SKATs initiativ skal varsles senest d. 1. maj i det sjette år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest d. 1. august i samme år, medmindre den skattepligtige efter anmodning har fået forlænget ansættelsesfristen. Se om krav til varsling og ansættelsesfrist A.A.8.2.1.1.1. og A.A.8.2.1.1.2.  Tilsvarende skal en borgers anmodning om genoptagelse indgives senest d. 1. maj i det sjette år efter indkomstårets udløb. Se A.A.8.2.1.2.1. og A.A.8.2.1.2.2.

Eksempel: Afholdelse af hovedanpartshavers private byggeudgifter

Retten fandt, at selskabets afholdelse af hovedanpartshavers private byggeudgifter var udtryk for kontrollerede transaktioner og fristen i SFL § 26, stk. 5 fandt derfor anvendelse. Se SKM2015.744.BR (anket).

Eksempel: Udvidet ansættelsesfrist anvendelig ved ændring til rette indkomstmodtager

En kontrollerende fysisk person efter SKL § 3 B blev anset for rette indkomstmodtager i stedet for et selskab. Dette forhold blev anset for omfattet af fristreglen i SFL § 26, stk. 5. I dommen blev det udtrykkeligt fastslået, at den udvidede ansættelsesfrist i SFL § 26, stk. 5 omfatter enhver ansættelsesændring vedrørende de pågældende skattepligtiges kontrollerede transaktioner. Se SKM2012.221.HR.

Eksempel: Udvidet ansættelsesfrist anvendelig ved korrektion af låneaftale

SKAT havde efter udløbet af fristerne i SFL § 26, stk. 1, korrigeret en låneaftale mellem et dansk selskab og dets amerikanske holdingselskab, der havde aftalt, at vederlaget for låneaftalen skulle ske i form af kursgevinster. Højesteret fastslog, at ansættelsen var rettidig efter den forlængede frist i SSL § 34, stk. 5 (nu SFL § 26, stk. 5). Højesteret udtalte, at 6 års fristen i overensstemmelse med ordlyden omfatter enhver ansættelsesændring vedrørende de pågældendes skattepligtiges kontrollerede transaktioner og videre, at der ved kontrollerede transaktioner forstås handelsmæssige eller økonomiske transaktioner mellem de pågældende interesseforbundne selskaber mv. Se SKM2012.92.HR.

Eksempel: Selskabs indkøb af vinduer til hovedanpartshaver

I dommen er det fastslået, at den forlængede ansættelsesfrist i SFL § 26, stk. 5 finder anvendelse i en situation, hvor et selskabs indkøb af vinduer var sket til anvendelse for hovedanpartshaveren. Se SKM2015.396.VLR.

Eksempel: Kommunes virksomhedsoverdragelse

En kommune var en juridisk person og forholdet (overdragelse af virksomhed) var omfattet af SKL § 3 B, og derfor omfattet af SFL § 26, stk. 5. Se SKM2015.76.LSR (anket).

Eksempel: Udvidet ansættelsesfrist anvendelig ved fri bil for hovedanpartshaver

Den forlængede ansættelsesfrist i SFL § 26, stk. 5, er anvendelig, hvis en hovedanpartshaver og direktør vederlagsfrit har fået bil stillet til rådighed af det selskab, hvori han er hovedanpartshaver. Det er uden betydning, at bilen er stillet til rådighed i klagers egenskab af direktør for selskabet. Se SKM2014.504.HR  og SKM2013.889.ØLR.

Se også SKM2014.685.BR og SKM2015.464.LSR.

Eksempel: Vederlagsfri benyttelse af selskabets ejendom

Hovedaktionærs vederlagsfrie benyttelse af selskabets ejendom var en kontrolleret transaktion, jf. SKL § 3 B og dermed omfattet af SFL § 26, stk. 5. Se SKM2015.441.BR

Eksempel: Udlejning af selskabets ejendom til en nærtstående person til hovedaktionær omfattet af udvidet frist

Udlejning af selskabs ejendom til hovedaktionærs samlevers veninde omfattet af SKL § 3 B og dermed omfattet af SFL § 26, stk. 5.  Se SKM2015.252.BR

Eksempel: udvidet ansættelsesfrist anvendelig ved beregning af lempelse

Den forlængede ansættelsesfrist i SFL § 26, stk. 5, kan anvendes for beregninger af lempelse vedrørende transaktioner mellem parter omfattet af SKL § 3 B, idet beregning af lempelse er en del af ansættelsen. Landsskatteretten har i en afgørelse ikke anset en lempelsesberegning vedrørende en sådan kontrolleret transaktion for omfattet af den forlængede ligningsfrist. Skatteministeriet kunne ikke indbringe afgørelsen, men er ikke enig i Landsskatterettens vurdering.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser m.v.

 

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2014.504.HR

Højesteret anså den forlængede ligningsfrist for anvendelig ved fri bil for hovedanpartshaver. Det er uden betydning for ligningsspørgsmålet, om hovedanpartshaver har fået bilen stillet til rådighed i sin egenskab af lønmodtager i selskabet eller som dettes ejer.

 

SKM2012.221.HR

En korrektion vedrørende rette indkomstmodtager var omfattet af området for den udvidede ansættelsesfrist.

SKM2012.92.HR

Korrektion af låneaftale var en kontrolleret transaktion. Udvidet ansættelsesfrist anvendelig ved alle vilkår af relevans for beskatning.

Landsretsdomme

SKM2015.396.VLR

Landsretten slog fast (modsat Byretten) at den forlængede ligningsfrist fandt anvendelse i en situation, hvor et selskabs indkøb af vinduer var sket til anvendelse for hovedanpartshaveren.

 

SKM2013.889.ØLR

Østre Landsret anså den forlængede ligningsfrist for anvendelig ved fri bil for hovedanpartshaver. Uden betydning at han samtidig var direktør i selskabet.

 

Byretten

SKM2015.744.BR

Retten fandt, at selskabets afholdelse af hovedanpartshavers private byggeudgifter var udtryk for kontrollerede transaktioner og fristen i SFL § 26, stk. 5 fandt derfor anvendelse.

Anket

SKM2015.441.BR

Hovedaktionærs vederlagsfrie benyttelse af selskabets ejendom var en kontrolleret transaktion, jf. SKL § 3 B og dermed omfattet af SFL § 26, stk. 5.

SKM2015.252.BR

Udlejning af selskabs ejendom til hovedaktionærs samlevers veninde omfattet af SKL § 3 B og dermed omfattet af SFL § 26, stk. 5.

SKM2014.685.BR

Fri bil til hovedaktionær omfattet af den forlængede ligningsfrist, da forholdet er omfattet af SKL § 3 B.

Landsskatteretskendelser

SKM2015.464.LSR

Fri bil for hovedaktionær omfattet af SFL § 26, stk. 5, uanset fri bil var selvangivet.

SKM2015.76.LSR

En kommune var en juridisk person og forholdet (overdragelse af virksomhed) var omfattet af SKL § 3 B, derfor omfattet af SFL § 26, stk. 5.

Anket

SKAT-meddelelser

SKM2014.490.SKAT

Styresignal, hvor SKAT uddyber referatet af dommen SKM2014.29.BR samt gør opmærksom på, at dommen ikke kan anses for at være i overensstemmelse med SFL § 26, stk. 5 og forarbejderne hertil samt SKM2012.92.HR og SKM2012.221.HR.