Indhold

I dette afsnit beskrives, hvilke betingelser en bevisudstedende investeringsforening skal opfylde for at blive anset for minimumsbeskattet.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• En bevisudstedende minimumsbeskattet investeringsforening
• Ligningslovens § 16 C´s baggrund, formål og historik
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser mv.

Regel

En investeringsforening med minimumsbeskatning er omfattet af den subjektive skattepligt i SEL § 1, stk. 1, nr. 5, litra c. Efter bestemmelsen er det kun indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed og gevinst eller tab ved afståelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed, som skal beskattes.

En bevisudstedende investeringsforening med minimumsbeskatning omfattes kun af  SEL § 1, stk. 1, nr. 5, litra c, hvis foreningen har mindst 8 medlemmer, medmindre der sker en effektiv markedsføring over for offentligheden eller større dele heraf med henblik på at bringe antallet af deltagere op. Koncernforbundne medlemmer, jf. KGL § 4, regnes i denne sammenhæng for et medlem. Se SEL § 1, stk. 7.

En investeringsforening med minimumsbeskatning med mindre end 8 medlemmer, der ikke opfylder kravene i stk. 7, omfattes dog af SEL § 1, stk. 1, nr. 5, litra c, hvis eventuelle investeringsbeviser i overensstemmelse med et vedtægtsmæssigt krav herom lyder på navn, og hvis der i overensstemmelse med et vedtægtsmæssigt krav alene optages deltagere, der er juridiske personer, og ingen af deltagerne i de juridiske personer beskattes direkte af gevinster på investeringsbeviset eller af udlodning fra investeringsforeningen efter reglerne for fysiske personer. Investeringsinstitutter med minimumsbeskatning må ikke kunne optages som medlemmer. Se SEL § 1, stk. 8.   

Bemærk

Det er en betingelse for at en investeringsforening kan anses for en forening med minimumsbeskatning, at beviserne i foreningen eller afdelingen berettiger alle deltagerne til samme forholdsmæssige andel af afkastet af hvert enkelt aktiv eller passiv i foreningen eller afdelingen. Det betyder, at der ikke må forekomme aktiver eller passiver, der er klassespecifikke for en andelsklasse. Er en investeringsforeningsafdeling opdelt i andelsklasser, omfattes afdelingen derfor af ABL § 19, medmindre forskellen mellem andelsklasserne alene består i, at administrationsomkostningerne skævdeles. Se LL § 16 C, stk. 2.

SKAT finder, at en investeringsforening også kan være minimumsbeskattet, hvis forskellen i andelsklaserne består i, hvilken valuta der anvendes. Andre forskelle mellem andelsklasser vil betyde, at foreningen omfattes af ABL § 19. 

xÆndringer ved lov nr. 652 af 8. juni 2016 om ex-kupon

Ved lov nr. 652 af 8. juni 2016 er LL § 16 C, stk. 2, ændret. Efter ændringen er det kun investeringsinstitutter, der udelukkende investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven, aktier i det administrationsselskab, der forestår investeringsinstituttets administration, afledte finansielle instrumenter efter Finanstilsynets regler herom og beviser i investeringsinstitutter omfattet af stk. 1, der udelukkende investerer i aktiver som nævnt her, der må sælge beviseret uden ret til udbytte. Se LL § 16 C, stk. 2, 3. pkt.

Efter ændringen kan udenlandske investorer ikke undgå dansk udbyttebeskatning ved en ordning, hvorefter investor afstår ordinære investeringsbeviser med udbytteret og samtidigt køber tilsvarende investeringsbeviser uden udbytteret, således at et ellers skattepligtigt udbytte derved risikofrit konverteres til en skattefri avance.

Den foreslåede ændring er udformet således, at minimumsbeskattede investeringsinstitutter, der udelukkende investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven, aktier i det administrationsselskab, der forestår investeringsinstituttets administration, afledte finansielle instrumenter efter Finanstilsynets regler herom og beviser i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, der udelukkende investerer i førnævnte aktiver, bevarer deres status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning, selv om de udsteder investeringsbeviser uden ret til udbytte.

Afgrænsningen af de aktiver, som det minimumsbeskattede investeringsinstitut kan eje, samtidig med at der fortsat kan udstedes investeringsbeviser uden udbytteret, er sammenfaldende med afgrænsningerne i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6. Disse bestemmelser angiver, hvornår selskaber og fysiske personer, der har hjemsted i udlandet, ikke er begrænset skattepligtige af udbytter fra et minimumsbeskattet investeringsinstitut omfattet af ligningslovens § 16 C.

Hvis et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, efter at ændringen af definitionen af investeringsinstitutter med minimumsbeskatning er trådt i kraft, hvilket skete den 1. juli 2016, udsteder investeringsbeviser uden ret til udbytte, vil det have som konsekvens, at investeringsinstituttet mister sin status som minimumsbeskattet. Investeringsinstituttet vil i stedet blive kvalificeret som et investeringsselskab, og andelene i instituttet vil for fuldt skattepligtige investorer blive omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19.

Hvis et investeringsinstitut med minimumsbeskatning fra og med den 1. januar 2017, f.eks. i perioden fra den 1. januar 2017 til afholdelse af generalforsamlingen i april 2017, udsteder investeringsbeviser uden ret til udbytte, vil dette medføre, at investeringsinstituttet fra 1. januar 2018 (indkomståret 2018) anses for at have skiftet status til investeringsselskab. Statusskiftet vil for danske institutter medføre, at der skal gennemføres en ophørsbeskatning af investeringsinstituttet. For fuldt skattepligtige deltagere i investeringsinstituttet vil statusskiftet betyde, at de fra den 1. januar 2018 vil overgå til en løbende beskatning af årets værdiændring på deres bevis (lagerbeskatning). Hvis det minimumsbeskattede investeringsinstitut var aktiebaseret, vil deltagerne endvidere blive anset for at have afstået og genanskaffet deres bevis pr. den 31. december 2017.x

 

En bevisudstedende minimumsbeskattet investeringsforening

Ved en  investeringsforening med minimumsbeskatning forstås en investeringsforening, der udsteder omsættelige beviser for deltagernes indskud, og som har valgt, at foreningens indkomst skal beskattes hos deltagerne. Se LL § 16 C, stk. 1.

Det er en betingelse for, at der foreligger en  forening med minimumsbeskatning, at beviserne i foreningen eller afdelingen berettiger alle deltagerne til samme forholdsmæssige andel af årets afkast af hvert enkelt aktiv eller passiv i foreningen eller afdelingen. De forholdsmæssige afkast mv. opgøres efter forholdet mellem bevisets pålydende og pålydende af samtlige beviser i foreningen eller afdelingen. 

Baggrunden for reglerne om investeringsforeninger med minimumsbeskatning er, at deltagerne så vidt muligt beskattes af indtægter og udgifter i foreningen, som om  de havde foretaget investeringen selv.

Ved lov nr. 433 af 16. maj 2012 blev denne regel dog ændret, idet al indkomst fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning hos personer nu enten beskattes som aktieindkomst eller kapitalindkomst. 

Investeringsforeninger med minimumsbeskatning opgør via minimumsindkomsten de indtægter og gevinster, der ville være skattepligtige ved personers direkte investering. Foreningerne kan ligeledes i vidt omfang foretage fradrag i minimumsindkomsten for de tab, der ville være fradragsberettigede hos personer ved direkte investering. På den måde tilstræbes det, at medlemmet beskattes som om investeringen var foretaget direkte, samt at beskatningen sker med det fulde beløb. Hvis der sker geninvestering af afkast uden fornyet indskud, beskattes afkastet som minimumsindkomst, og afkastet anses for et nyt indskud i foreningen. Endelig beskattes deltageren umiddelbart efter at afkastet optjenes.

Se også

Se også

• afsnit C.D.1.1.10.8.3 "Hvornår skal det besluttes, at foreningen skal være minimumsbeskattet?
• afsnit C.D.1.1.10.10 "Investeringsforeninger, SIKAV'er xog værdipapirfonde x- bevisudstedende minimumsbeskattede - opgørelse af minimumsindkomsten" hvor det bl.a. beskrives, hvordan minimumsindkomsten skal beregnes, og hvad der skal ske, når der kommer nye deltagere i foreningen eller deltagere udtræder af foreningen. 

Bemærk

xSe foran om de nye regler om ex-kupon beviser.x

Efter generalforsamlingen lægges ex kupon-afdelingen sammen med den eksisterende afdeling med samme investeringsstrategi.

Ligningslovens § 16 C´s baggrund, formål og historik

I lov nr. 399 af 22. maj 1996 blev der lovfæstet en definition af udloddende investeringsforeninger i skattemæssig forstand i LL § 16 C.

Skemaet viser de seneste års ændringer i LL § 16 C.

Lovfor-slags nr.	Dato	Lov nr.	Dato	Ændring og baggrund for ændringen	Hvor i loven
154	16.12.1999	105	14.02.2000	Bl.a. lovfæstes reguleringen ved indtræden og udtræden af medlemmer i udloddende investeringsforeninger.
99	07.02.2002	313	21.05.2002	Reglen om at tab skal anvendes inden fem år ophæves.
194	05.04.2002	394	06.06.2002	Konsekvensændringer, som følge af nye regler om succession for nære medarbejdere.
113	06.12.2002	232	02.04.2003	SEL § 1, stk. 7 og stk. 8 blev indført.  Formålet var, at åbne mulighed for fåmandsforeninger. Flere ændringer i LL § 16 C.
98	24.01.2005	407	01.06.2005	Flere ændringer i LL § 16 C
111	24.02.2005	428	06.06.2005	Konsekvensændringer, kommunalreform.
79	16.11.2005	1414	21.12.2005	Konsekvensændringer som følge af den nye ABL.
31	05.12.2007	335	07.05.2008	Redaktionelle ændringer i LL § 16 C, stk. 3.
120	28.01.2009	392	25.05.2009	I LL § 16 C, stk. 16, indsættes en ny regel, da der indføres mulighed for at oprette andelsklasser.
202	22.04.2009	525	12.06.2009	Flere ændringer i LL § 16 C, som følge af de nye regler i ABL. Bl.a. flyttes stk. 16 til stk. 15.
112	27.01.2010	724	25.06.2010	Flere ændringer i LL § 16 C, som følge af at mindsterentereglen i KGL er ophævet.
84	24.11.2010	254	30.03.2011	Flere ændringer i LL § 16 C.
95	29.02.2012	433	16.05.2012	LL § 16 C er helt omformuleret.
67	14.11.2012	1354	21.12.2012	Ændring i den nye § 16 C, stk. 9, således at de ikke kan ændre princip, hvis de har valgt at anvende stk. 9.
45	10.11.2015	1883	29.12.2015	I henhold til LL § 16 C, stk. 5, kan negative renter på obligationsinvesteringer, samt øvrige fordringer der er omfattet af KGL § 14, stk. 1, herunder bankindskud, sidestillet med andre former for negativt afkast på fordringer i form af kurstab, som kan trækkes fra ved opgørelsen af minimumsindkomsten.
x123x	x23.02.2016x	x652x	x08.06.2016x	xÆndring i LL § 16 C, stk. 3, således at der som udgangspunkt ikke kan udstedes ex-kupon beviser i minimumsbeskattede investeringsinstitutter. x

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
SKAT
SKM2008.381.SR	Skatterådet blev spurgt om en forening, der investerede i amerikanske livsforsikringspolicer, ville være at anse for et investeringsselskab som defineret i ABL § 19, stk. 2, nr. 2 eller investeringsforening efter LL § 16 C. Såfremt foreningen efter Skatterådets opfattelse ikke kunne omfattes af disse bestemmelser, blev der spurgt om foreningens skattepligtige status efter statsskattelovens almindelige bestemmelser. Skatterådet kunne efter en konkret vurdering bekræfte, at investering i de amerikanske forsikringspolicer kunne være omfattet af bestemmelsen i ABL § 19, hvorimod livsforsikringspolicerne ikke kunne omfattes af LL § 16 C, idet policerne ikke skatteretligt kunne kvalificeres som værdipapirer eller finansielle kontrakter i kursgevinstlovens forstand. Dette forhold betød, dels at de realiserede gevinster på livsforsikringspolicerne ikke ville være omfattet af den lovfæstede minimumsudlodning, og dels at beskatningen ville bryde med transparensprincippet ved en efterfølgende udlodning eller ved salg af investeringsforeningsbeviserne, hvilket måtte anses for en helt afgørende forudsætning for, at en investeringsforening kunne anses for udloddende efter betingelserne i ligningslovens § 16 C. En investeringsforening, der investerede i amerikanske livsforsikringspolicer, kunne ikke omfattes af LL § 16 C.
SKM2003.420.LR	Forespørger ønskede at introducere en forening på Københavns Fondsbørs, der skulle investere i et helejet datterselskab (Holdingselskab), som kontrollerede andre selskaber, der alene måtte erhverve ejendomme i Norden med henblik på udlejning inden for retailmarkedet, dvs. ejendomskomplekser med en koncentration af et større antal butikker. Foreningen henvendte sig til pensionskasser og livsforsikringsselskaber og midler fra enkeltpersoners rate- og kapitalpensionskonti. Der blev udstedt omsættelige beviser for medlemmernes indskud. Ligningsrådet fandt ud fra en vurdering af foreningens formål, forventede faktiske virke og foreningsretlige karakteristika, at foreningen skattemæssigt burde betragtes som en udloddende investeringsforening, der skattemæssigt blev omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6, og ikke ville blive skattepligtig af medlemmernes indskud, eller af udbytter og renteindtægter. Endvidere bekræftede Ligningsrådet, at minimumsudlodningen alene omfattede indtægter, der var realiseret i foreningen, at medlemmernes eventuelle gevinst ved indløsning af medlemsbeviserne ville blive behandlet efter ABL, og at der ikke skulle søges om dispensation i medfør af LL § 16 B, stk. 2 (nu nr. 6), da der netop var tale om et investeringsforeningsbevis. En investeringsforening blev anset for udloddende og dermed omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6.	Fra og med 1. januar 2013 er minimumsbeskattede investeringsinstitutter - herunder investeringsforeninger - omfattet af den subjektive skattepligt i SEL § 1, stk. 1, nr. 5, litra c.