Indhold

Dette afsnit beskriver retningslinjerne for, hvornår en straffesag kan gennemføres, før der foreligger en endelig ansættelse. Retningslinierne gælder i alle sager om unddragelse inden for told- og skatteforvaltningens område.

Afsnittet indeholder:

Klagesag først
Straffesag først
Afbrydelse af den strafferetlige forældelse
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Klagesag først

Klagesager behandles færdig i det administrative klagesystem, før straffesagen gennemføres, hvis klagesagen vedrører

Forståelsen af materielle regler, dvs. fortolkning af skatte- og afgiftsreglerne, og hvor fortolkningen af reglen ikke er fastslået ved fast praksis
Opgørelse af kravets størrelse, og dette i væsentlig grad hviler på et skøn, der er af en sådan karakter, at kravet skal fastlægges endeligt.

Når der foreligger en endelig administrativ afgørelse, starter straffesagen i SKATs straffesagsenheder. Dette gælder som udgangspunkt, selv om klagesagen bliver indbragt for domstolene.

I tilfælde, hvor klagen til Skatteankestyrelsen kun vedrører forhold, der ikke er inddraget under straffesagen, fortsætter klagebehandlingen og behandlingen af straffesagen uafhængigt af hinanden.

Straffesag først

Straffesagen behandles før klagesagen, hvis klagesagen vedrører

Væsentlige bevisspørgsmål af betydning for kravets størrelse, hvor der eksempelvis kræves afhøringer eller vidneforklaringer for at klarlægge tvivl om faktum
Et krav, der hviler på et skøn, men hvor skønnet er underbygget af konkrete beviseligheder
Overtrædelse af retsregler, hvis anvendelsesområde er fastslået ved fast praksis
Ordensbøder, medmindre særlige omstændigheder taler imod.

Afbrydelse af den strafferetlige forældelse i straffesager, der er berostillet

Hvis det ikke med sikkerhed kan fastslås, om straffesagen kan afgøres administrativt, og der er risiko for at strafansvaret vil blive forældet, skal sagsbehandler i SKATs straffesagsenheder anmode politiet om at sigte den pågældende.

Hvis straffesagen kan afgøres administrativt, forestås sigtelsen af SKATs straffesagsenheder.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Højesteretsdomme
SKM2011.314.HR	Den 21. november 2008 traf SKAT afgørelse om skatteansættelse, som blev indbragt for landsskatteretten. Der verserede samtidig en strafferetlig efterforskning, hvor skatteyder var blevet sigtet ved en ransagning i september 2007. Politiet ønskede i efterforskningen rettens godkendelse af editionspålæg overfor to udenlandske banker, og forsvareren gjorde gældende, at straffesagen burde berostilles, da den materielle skattesag endnu ikke var afsluttet og henviste i den forbindelse til retningslinierne i dette afsnit af den juridiske vejledning. Anklagemyndigheden gjorde gældende, at vejledningen ikke begrænser adgangen til at foretage en strafferetlig efterforskning vedrørende forhold, som sideløbende hermed er genstand for behandling ved skattemyndighederne.	Strafferetlig efterforskning kan foregå sideløbende med klagesag ved Landsskatteretten. Der er ikke med iværksættelse af en strafferetlig efterforskning taget stilling til, om der skal rejses straffesag i form af tiltale.
Landsretsdomme
SKM2011.315.ØLR	Østre Landsret stadfæstede byrettens afslag på sagsøgerens anmodning om udsættelse med henblik på at afvente resultatet af straffesagen mod sagsøgeren. Landsretten anførte, at sagsøgeren ikke var forpligtet til at afgive forklaring under sagen, og da hun til enhver tid under en eventuel forklaring ville kunne undlade at besvare spørgsmål, hvorved hun inkriminerede sig selv, ville sagens fremme ikke stride mod det selvinkrimineringsforbud, der følger af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6.	Se SKM2011.173.BR
SKM2007.150.VLR	En sagsøger nedlagde påstand om udsættelse af en civil skattesag, idet der verserede en straffesag delvist om samme indkomstår, men ikke om samme skattemæssige disposition (forskellige virksomheder). Sagsøger gjorde gældende, at han ikke kunne udtale sig i den civile sag under vidneansvar uden at inkriminere sig selv, hvilket landsretten afviste med følgende begrundelse: "Hvis A under denne sag ikke ønsker at udtale sig, eller hvis han udtaler sig om forhold, der tillige er omfattet af straffesagen, og dette således ikke kan ske under strafansvar, indtræder der ikke processuel skadevirkning, jf. retsplejelovens § 305, sammenholdt med § 344, stk. 2. Skadevirkningen vil i dette tilfælde begrænse sig til, hvad der vil følge af de almindelige bevisbyrderegler."
Byretsdomme
SKM2011.173.BR	Sagsøger har anmodet om, at sagen berostilles indtil, der foreligger en afgørelse i den straffesag, som politiet vil rejse mod sagsøgeren. Sagsøger har anført, at da der er tale om samme materielle forhold, der skal prøves, skal den civile sag stilles i bero på gennemførelsen af straffesagen under hensyn til, at sagsøgers rettigheder som sigtet/tiltalt ellers vil være uden reelt indhold. Fremme af den civile sag, når der samtidig er rejst sigtelse vedrørende samme underliggende materielle forhold, er en krænkelse af beskyttelsen mod selvinkriminering, der følger af den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6. Retten bemærkede, at sagsøger ikke i nærværende sag har pligt til at afgive forklaring. Retten bemærkede endvidere, at hvis sagsøger under nærværende sag ikke ønsker at udtale sig, eller hvis hun udtaler sig om et forhold der er omfattet af straffesagen, og dette således ikke kan ske under strafansvar, indtræder der ikke processuel skadevirkning. Skadevirkningen vil i dette tilfælde begrænses til, hvad der følger af de almindelige bevisbyrderegler.	Sagsøgers anmodning om udsættelse med henblik på at afvente resultatet af straffesagen mod sagsøgeren blev ikke taget til følge. Stadfæstet, se SKM2011.315ØLR