Dette afsnit beskriver de betingelser, der skal være opfyldt, hvis en leverance skal anses for sket mod vederlag.
Levering af ydelser mod vederlag forudsætter, at der er en direkte sammenhæng mellem ydelsen og vederlaget. Ydelser er derfor kun momspligtige, hvis der mellem tjenesteyderen og aftageren er et retsforhold, der vedrører en gensidig udveksling af ydelser, idet vederlaget til tjenesteyderen udgør momsgrundlaget for ydelsen til aftageren.
I denne forbindelse dækker begrebet ydelse også levering af en vare.
Følgende betingelser skal være opfyldt for at der er tale om en leverance mod vederlag:
Levering af ydelser mod vederlag forudsætter, at der består en direkte sammenhæng mellem ydelsen og vederlaget. Se EF-domstolens dom i sag C-154/80, Coöperatieve Aardappelenbewaarplaats GA, præmis 12, og dommen i sag C-102/86, Apple and Pear Development Council, præmisserne 11 og 12.
Betingelsen om en direkte sammenhæng mellem ydelsen og vederlaget er opfyldt, selvom en forening opkræver årlige bidrag af sine medlemmer, og bidraget er uafhængigt af medlemmernes faktiske brug af foreningens faciliteter og andre ydelser. Det at stille faciliteterne og ydelserne til permanent rådighed for medlemmerne udgør i sig selv en ydelse. De årlige bidrag udgør vederlaget for denne ydelse. Se EF-domstolens dom i sag C-174/00, Kennemer Golf & Country Club, præmisserne 39-42.
Udvalget udtalte videre næsten enstemmigt, at når betalingen for flybilletten helt eller delvis tilbagebetales til kunden på grund af aflysning eller ændring af den oprindelige booking, skal afgiftsgrundlaget reduceres i overensstemmelse med momssystemdirektivet art. 90, stk. 1.
SKAT deler udvalgets opfattelse.
SKAT er enig i udvalgets opfattelse.
Ydelser kan kun anses for udført mod vederlag og er derfor kun momspligtige, hvis der mellem tjenesteyderen og aftageren består et retsforhold, der vedrører en gensidig udveksling af ydelser, idet vederlaget til tjenesteyderen udgør momsgrundlaget for ydelsen til aftageren. Se EF-domstolens dom i sag C-16/93, Tolsma, præmis 14.
En ydelse er momspligtig, selvom parterne i en aftale om udveksling af ydelser har aftalt, at tjenesteyderen kun er moralsk forpligtet til at levere den aftalte ydelse, og at aftageren ikke kan påberåbe leveringsforpligtelsen ved domstolene. Se EF-domstolens dom i sag C-498/99, Town & County Factors Ltd, præmisserne 20-24.
Ulovlige leveringer mod vederlag er momspligtige på samme måde som lovlige leveringer, bortset fra tilfælde, hvor der ikke kan være tale om konkurrence mellem en lovlig økonomisk sektor og en ulovlig økonomisk sektor. Se EF-domstolens dom i sag C-283/95, Karlheinz Fischer, præmisserne 19-23.
Den som ikke er rette indkomstmodtager af et beløb, er ikke momspligtig heraf. Se SKM2012.519.BR. Se om en beslægtet problemstilling afsnit D.A.11.1.2.3 om rette omkostningsbærer.
De fleste domme fra EU-domstolen om, hvornår der er tale om levering mod vederlag, handler om levering af ydelser. Der er efter SKATs opfattelse imidlertid ingen grund til at antage, at domstolen skulle være kommet til et andet resultat i de pågældende domme, hvis de i stedet havde handlet om levering af varer.
Momsudvalget har i en retningslinje vedtaget med næsten enstemmighed udtalt, at ved finansiering, bortset fra offentlig tilvejebringelse, som stilles til rådighed for deltagere til deres forsknings- og innovationsaktiviteter under EU Framework Programmes (Horizon 2020 og tidligere FP7), og hvor det ikke er tanken at overdrage ejerskabet til Kommissionen, skal tilskuddet til en deltager anses for at være en støtte, der ikke er knyttet til prisen på en levering af varer eller ydelser.
Hvis det skulle forekomme, at Kommissionen overtager ejerskab til resultater, der er udviklet ved aktiviteter, som er finansieret under EU Framework Programmes, skal tilknytningen mellem overdragelse af ejerskabet til resultater frembragt af en deltager, der har modtaget et tilskud, og tilskuddet, der er stillet til rådighed for denne deltager, ikke anses for at være tilstrækkelig direkte til, at betaling af tilskuddet kan anses for et vederlag for overdragelsen.
SKAT deler udvalgets opfattelse.
Reward-baseret crowdfunding er kendetegnet ved, at en erhvervsdrivende lægger en ide til et erhvervsprojekt på en crowdfunding platform. Herefter er det muligt for interesserede at yde finansiering til projektet. Til gengæld for forhåndsfinansieringen modtager bidragsyderne forskellige slags varer og/eller ydelser, som er afhængige af størrelsen af bidraget. Opnår projektet fuld finansiering inden udløbet af en bestemt frist sættes erhvervsprojektet i produktion, og bidragsyderne kan gøre krav på de varer og/eller ydelser, som de er blevet stillet i udsigt. Opnår projektet ikke fuld finansiering inden fristens udløb, tilbagebetales de erlagte bidrag. Se eksempelvis SKM2015.254.SR.
Momsudvalget har i en retningslinje vedtaget med enstemmighed udtalt, at reward-baseret crowdfunding, hvor en person giver et bidrag til et crowdfunding projekt mod en levering af et ikke-finansielt produkt i form af varer og/eller ydelser, skal udgøre en levering mod vederlag, som er omfattet af momssystemdirektivet, når der foreligger en direkte forbindelse mellem levering af varerne/ydelserne og betalingen af bidraget, samt når modtageren af bidraget er en afgiftspligtig person og som handler i egenskab af en sådan.
Betalingen fra bidragsyderen vil i disse tilfælde udgøre en forudbetaling for de pågældende varer/ydelser, hvoraf der skal betales moms på betalingstidspunktet, jf. momssystemdirektivets artikel 65, såfremt varerne/ydelserne er præcist definerede, når betalingen sker.
Momsudvalget bemærker endvidere, at uanset det betalte bidrag overstiger markedsværdien af de pågældende varer/ydelser, skal leverancerne alligevel i princippet anses for omfattet af momssystemdirektivets anvendelsesområde.
Momsudvalget udtaler videre, men alene med næsten enstemmighed, at i de situationer, hvor værdien af varerne/ydelserne alene er symbolske eller i øvrigt totalt uden forbindelse til det ydede bidrag, må bidraget anses for en donation, der ikke udgør vederlag for en leverance.
Såfremt bidraget til erhvervsprojektet sker mod en finansiel ydelse i form af eksempelvis en procentdel af fremtidige indtægter, udtaler Momsudvalget enstemmigt, at overdragelsen af en sådan immateriel rettighed skal anses for en levering mod vederlag, såfremt betingelserne i momssystemdirektivets artikel 2 er opfyldt. Såfremt den finansielle ydelse består i levering af aktier eller andre værdipapirer, vil leverancen kunne omfattes af momsfritagelsen i artikel 135, stk. 1, litra f. Sker betalingen af bidraget mod en ydelse i form af renter på et lån, så vil betalingen af disse blive anset for omfattet af momsfritagelsen i artikel 135, stk. 1, litra b, såfremt bidragsyderen er en afgiftspligtig person.
Endelig udtaler momsudvalget enstemmigt, at den platform, som udbyder crowdfunding projekter, må anses for at udøve økonomisk virksomhed. Næsten enstemmigt bemærker momsudvalget, at levering af platformens ydelser må anses for at være levering af ydelser mod vederlag, som er momspligtige, medmindre der er tale om en momsfritaget finansiel ydelser omfattet af artikel 135 i momssystemdirektivet.
SKAT er enig i alle ovenstående udtalelser om reward-baseret crowdfunding.
|
Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse
|
Afgørelsen i stikord
|
Yderligere kommentarer
|
|
EU-domme
|
| xC-263/15, Lajvérx |
x
Artikel 9, stk. 1, i momssystemdirektivet skal fortolkes således, at udnyttelsen af landbrugstekniske bygge- og anlægsarbejder, som foretages af et handelsselskab uden fortjeneste for øje, der alene på supplerende vis udøver denne virksomhed erhvervsmæssigt, udgør økonomisk virksomhed i denne bestemmelses forstand, uanset at bygge- og anlægsarbejderne i væsentligt omfang er blevet finansieret gennem statsstøtte og at udnyttelsen alene giver indtægter i form af afgifter af beskeden størrelse, når afgiften på grund af varigheden af den fastsatte opkrævningsperiode er af en vis varig karakter.
Artikel 24 i momssystemdirektivet skal fortolkes således, at udnyttelsen af de landbrugstekniske bygge- og anlægsarbejder udgør levering af ydelser, som foretages mod vederlag, da de er direkte forbundet med den afgift, der er modtaget eller skal modtages, forudsat at dette beskedne afgiftsbeløb udgør en modværdi for den leverede ydelse, og uanset at ydelserne leveres som et led i opfyldelsen af forpligtelser, som er fastsat ved lov.
Det påhviler den forelæggende ret at vurdere, om det afgiftsbeløb, som er modtaget eller skal modtages, i sin egenskab af modydelse kan karakterisere en direkte forbindelse mellem de ydelser, som er foretaget eller skal foretages, og denne modydelse, og følgelig, om leveringen af ydelserne er foretaget mod vederlag. Den forelæggende ret skal nærmere bestemt sikre sig, at den afgift, som sagsøgerne i hovedsagen har fastsat, ikke kun delvist udgør et vederlag for de ydelser, som er foretaget eller skal foretages, og at størrelsen heraf ikke er blevet fastsat på grundlag af andre faktorer, som i givet fald potentielt kan drage tvivl om den direkte forbindelse mellem ydelserne og modydelserne herfor.
x
|
|
| C-463/14, Asparuhovo Lake Investment Company |
Sagen drejer sig om momspligt af og fradrag for abonnementsaftaler om rådgivningsydelser.
EU-domstolen fastslog, at momssystemdirektivets artikel 24, stk. 1, skal fortolkes således, at begrebet "levering af ydelser" omfatter abonnementsaftaler om levering af rådgivningsydelser til en virksomhed af bl.a. juridisk, handelsmæssig og økonomisk karakter, hvor tjenesteyderen har stillet sig til rådighed for kunden i aftalens løbetid.
Endvidere at for så vidt angår abonnementsaftaler som de i hovedsagen omhandlede skal momssystemdirektivets artikel 62, stk. 2, artikel 63 og artikel 64, stk. 1, fortolkes således, at afgiftspligten indtræder og forfalder ved udløbet af den periode, for hvilken betalingen er aftalt, uden at det kommer an på, om og hvor ofte kunden faktisk har gjort brug af tjenesteyderens ydelser.
|
|
| Forenede sager C-250/14 og C-289/14, Air France-KLM og Hop!-Brit Air |
Et luftfartsselskabs udstedelse af billetter skal pålægges moms i tilfælde, hvor passagerne ikke kan opnå tilbagebetaling, hvis passagerne ikke bruger de udstedte billetter.
De ydelser, som luftfartsselskabets skal udføre for at opfylde sine forpligtelser i forbindelse med en aftale om luftbefordring af personer, er passagerernes indtjekning og ombordstigning, modtagelsen af disse om bord på flyet på det afgangssted, der er fastsat i den omhandlede befordringsaftale, flyets afgang på det planlagte afgangstidspunkt, transport af passagererne og deres bagage fra afgangs- til ankomststedet, forplejning af passagererne under flyrejsen og endelig passagerernes udstigning under sikre forhold på det i henhold til aftalen fastsatte ankomststed og ankomsttidspunkt. Gennemførelsen af disse ydelser er imidlertid kun mulig, hvis luftfartsselskabets passager møder op på den fastsatte dato og det fastsatte boardingsted, idet selskabet forbeholder passageren retten til at nyde godt heraf indtil boardingtidspunktet under de omstændigheder, der er præciseret i den transportaftale, som blev indgået i forbindelse med billetkøbet. Den individualiserede modydelse til passageren for dennes betaling for billetten er derfor passagerens ret til at nyde godt af opfyldelsen af luftfartsselskabets forpligtelser. Uanset om passageren gør brug af denne ret. Luftfartsselskabet leverer en ydelse til passageren bestående i, at passageren får mulighed for at nyde godt af, at selskabet opfylder sine forpligtelser. Den betaling for billetten, som ikke tilbagebetales, kan derfor ikke anses for en kontraktlig erstatning, der ikke skal pålægges moms, fordi den har til formål at afhjælpe det af selskabet lidte tab. Ligesom beløbet ikke kan anses for et depositum.
Afgiftspligten indtræder på det tidspunkt, hvor billetprisen modtages. Uanset om beløbet modtages af luftfartsselskabet selv, af en tredjemand, der handler i selskabets navn, eller af en tredjemand, der handler i eget navn, men for luftfartsselskabets regning.
Tilsvarende skal et luftfartsselskab betale moms af en standardkompensation modtaget fra en tredjemand, der inden for rammerne af en franchisekontrakt dels markedsfører luftfartsselskabets billetter for selskabets regning dels betaler selskabet en standardkompensation for de af passagerne ubenyttede billetter beregnet som en procentdel af den årlige omsætning på ruterne.
|
Bemærk, at der i Frankrig er moms på indenrigsflyvning. |
|
C-174/14, Saudacor
|
Muligheden for at kvalificere en levering af tjenesteydelser som en levering mod vederlag forudsætter udelukkende, at der består en direkte sammenhæng mellem denne levering og en modværdi, som den afgiftspligtige faktisk har modtaget. En sådan direkte sammenhæng foreligger, såfremt der mellem tjenesteyderen og modtageren består et retsforhold, der vedrører en gensidig udveksling af ydelser, idet det af tjenesteyderen modtagne vederlag udgør den faktiske modværdi af den ydelse, som leveres til modtageren (jf. bl.a. dom Serebryannay vek, C-283/12, EU:C:2013:599, præmis 37 og den deri nævnte retspraksis).
Henset til den varige og fortsatte karakter af de tjenesteydelser, som Saudaçor leverer på området for planlægning og administration, kan den omstændighed, at dette vederlag ikke er fastsat i forhold til de individualiserede tjenester men som et fast beløb og på årlig basis med henblik på at dække de omkostninger, selskabet har til driften, ikke i sig selv påvirke den direkte sammenhæng mellem leveringen af ydelserne og den modtagne modydelse, hvis størrelse fastsættes på forhånd efter faste kriterier (jf. i denne retning dom Le Rayon d'Or, C-151/13, EU:C:2014:185, præmis 36 og 37).
|
|
|
C-159/14, “Koela-N" EOOD
|
Momssystemdirektivets artikel 14, stk. 1, skal fortolkes sådan, at artiklen er til hinder for, at skattemyndighederne anser leveringen for ikke at være foretaget - med den virkning, at køberen nægtes fradragsret - med den begrundelse, at køberen ikke selv har fået varen tilsendt, fordi leverandøren i stedet har sendt varen til kundens kunde. Tilsvarende er Momssystemdirektivets artikel 14, stk. 1, til hinder for, at skattemyndighederne anser leveringen for ikke at være foretaget - med den virkning, at køberen nægtes fradragsret - med den begrundelse, at køberens leverandør har benyttet en underleverandør, som har sendt varen til køberen. |
Kendelse (på fransk og bulgarsk), dog domskonklusion på dansk.
Om dommen i øvrigt, se afsnit D.A.11.1.5.2 om fradrag og svig.
|
|
C-7/13, Skandia America Corp. (USA), filial Sverige
|
Medlemmerne af en fællesregistrering udgør tilsammen en afgiftspligtig person. Hvis en filial i et EU-land af et selskab med hjemsted i et tredjeland er medlem af en fællesregistrering i EU-landet, så kan hjemstedet og filialen derimod ikke betragtes en og samme afgiftspligtige person. Levering af ydelser fra hjemstedet til filialen udgør derfor momspligtige transaktioner. Fællesregistreringen er betalingspligtig for modtagelsen af ydelserne. |
|
|
C-494/12, Dixons Retail
|
Misbrug af bankkort som betalingsmiddel i forbindelse med de i sagen aktuelle transaktioner var uden betydning for den omstændighed, at disse kunne kvalificeres som leveringer af goder i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i sjette direktiv og direktiv 2006/112. For så vidt som de i sagen omhandlede salg i øvrigt opfyldte de objektive kriterier, som ligger til grund for begrebet levering af goder i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i sjette direktiv og direktiv 2006/112, kan den omstændighed, at det efterfølgende viste sig, at disse salg var blevet betalt ved hjælp af kort, som var blevet misbrugt, ikke medføre, at betalingen af prisen for de pågældende salg ikke udgjorde en modværdi. |
|
|
C-283/12, Serebryannay vek EOOD
|
En levering af ydelser til reparation og indretning af en lejlighed skal betragtes som leveret mod vederlag, hvis tjenesteyderen i henhold til en kontrakt, der er indgået med ejeren af denne lejlighed, på den ene side forpligter sig til at levere denne tjenesteydelse for egen regning og på den anden side får ret til at råde over denne lejlighed med henblik på at anvende den til sin økonomiske virksomhed i kontraktens løbetid uden at være forpligtet til at betale leje, mens ejeren får den indrettede lejlighed tilbage ved kontraktens udløb.
|
|
| C-653/11, Paul Newey |
Kontraktvilkår er - skønt de udgør et forhold, der skal tages i betragtning - ikke afgørende for identifikationen af leverandøren og modtageren i forbindelse med en "levering af tjenesteydelser" i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i 6. momsdirektivs artikel 2, nr. 1), og artikel 6, stk. 1. De kan særligt forkastes, når det viser sig, at de ikke afspejler den økonomiske og forretningsmæssige virkelighed, men udgør et rent kunstigt arrangement, som ikke hænger sammen med den økonomiske virkelighed og alene er gennemført med henblik på at opnå en afgiftsmæssig fordel, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at undersøge.
|
Om dommen, se også afsnit D.A.3.4 Misbrug. |
|
C-520/10, Lebara Ltd.
|
Telefonioperatør udbød teletjenester til en distributør i form af telefonkort. Telefonkortene indeholdt alle nødvendige oplysninger til at foretage internationale telefonopkald ved hjælp af en infrastruktur, der var stillet til rådighed af operatøren. Telefonkortene blev af distributørerne videresolgt i eget navn og for egen regning til slutbrugere. Enten direkte eller gennem andre afgiftspligtige personer, såsom grossister og detailhandlere. Domstolen fandt, at telefonioperatøren leverede en teletjeneste mod vederlag til distributøren. Operatøren leverede derimod ikke en anden tjenesteydelse mod vederlag til slutbrugeren, når denne efter at have erhvervet telefonkortet udøver retten til at foretage telefonopkald ved at anvende de på kortet påførte oplysninger.
|
|
|
C-93/10, GFKL Financial Services AG
|
En erhvervsdrivende, der for egen risiko køber uerholdelige fordringer til en pris, som er lavere end fordringernes pålydende værdi, leverer ikke tjenesteydelser mod vederlag som omhandlet i artikel 2, nr. 1), og udøver ikke økonomisk virksomhed, der er omfattet af direktivets anvendelsesområde, når differencen mellem fordringernes pålydende værdi og købsprisen afspejler de omhandlede fordringers faktiske økonomiske værdi på tidspunktet for deres overdragelse.
|
Sammenhold med C-305/01, MKG-Kraftfahrzeuge-Factoring GmbH, der er omtalt nedenfor. |
| C-40/09, Astra Zeneca UK Ltd |
Et selskab inden for lægemiddelindustrien tilbyder sine ansatte (lønmodtagere) en aflønningsordning, der består af en fast årlig løn, der betegnes som »fordelsfond« , og som omfatter en kontant betaling og i givet fald fordele, som de ansatte forudgående har valgt, idet hver fordel, som en ansat har valgt, bevirker, at der i denne ansattes fond foretages et bestemt fradrag. Blandt disse fordele tilbyder selskabet sine ansatte værdikuponer, der kan anvendes i visse forretninger. Disse værdikuponer har en pålydende værdi af 10 GBP, men de resulterer i et fradrag med et lavere beløb (mellem 9,25 GBP og 9,55 GBP) i de ansattes fond.
Domstolen fandt, at et selskabs levering af en værdikupon, som selskabet har erhvervet til en pris inklusive moms, til sine ansatte, mod at sidstnævnte giver afkald på en del af deres løn i kontanter, udgør en levering af tjenesteydelser, som foretages mod vederlag.
|
|
|
C-277/05, Société thermale d'Eugénie-les-Bains
|
EF-domstolen slog fast, at beløb, der betales i form af et depositum inden for rammerne af aftaler om levering af momspligtige hotelydelser - når kunden gør brug af sin mulighed for annullation, og bestyreren af hotelvirksomheden beholder disse beløb - skal anses for godtgørelse for det tab, der er lidt som følge af kundens annullation. Depositummet er herved uden direkte sammenhæng med nogen form for levering af tjenesteydelser mod vederlag, og er derfor som sådan ikke momspligtig. Ikke levering mod vederlag.
|
SKAT finder ikke, at EF-domstolen herved har taget stilling til, hvorvidt dette ligeledes gælder, hvis afbestillingen foretages efter leverancens påbegyndelse. Såfremt sådanne beløb beholdes anses de for momspligtige. Se TfS1999, 173TSS.
Sammenhold evt. dommen med dommen i de forenede sager C-250/14 og C-289/14, Air France-KLM og Hop!-Brit Air.
|
|
C-210/04, FCE Bank
|
Ydelser fra hjemsted i et EU-land til fast forretningssted i andet EU-land. Det faste forretningssted modtog ydelser i form af konsulentbistand, management, personaleuddannelse, databehandling samt applikationssoftware.
EF-domstolen fandt, at hjemsted og fast forretningssted skulle anses for en og samme momspligtige person. Der bestod derfor ikke et retsforhold mellem to parter vedrørende en gensidig udveksling af ydelser. Ikke levering mod vederlag.
|
Sammenhold med C-7/13, Skandia America Corp. (USA), filial Sverige, der er omtalt ovenfor.
Se evt. tillige SKM2009.119.SR, hvor Skatterådet udtalte, at i det omfang et forsikringsselskabs filial i udlandet udgør et fast forretningssted i momslovens forstand, kan filialen og selskabet - uanset sag C-210/04, FCE Bank plc - ikke anses for tilsammen at udgøre en enkelt afgiftspligtig person, når selskabet indgår i en fællesregistrering her i landet. Se endvidere afsnit D.A.14.1.7.
|
|
C-435/03, British American Tobacco International Ltd
|
Tyveri af varer kan ikke anses for levering mod vederlag og kan derfor ikke være momspålagt. Det har ikke betydning, om varerne er punktafgiftspligtige. Ikke levering mod vederlag.
|
Der er i forbindelse med dommen ikke taget stilling til anvendelsen af momssystemdirektivets artikel 155 (tidligere 6. momsdirektivs artikel 16, stk. 1, som affattet ved artikel 28c, punkt E), som er den underliggende hjemmel for ML § 11 a. Se evt. afsnit D.A.4.8.4 om afgiftsoplag.
Sammenhold med dommen i C-273/12, Harry Winston SARL, der er omtalt i D.A.4.9.3 (momspligt (importmoms) ved tyveri fra toldoplag).
|
|
C-305/01, MKG-Kraftfahrzeuge-Factoring GmbH.
|
Factoring. En erhvervsdrivende, der opkøber fordringer med overtagelse af tabsrisikoen og som modværdi fakturerer sine kunder et gebyr, udøver økonomisk virksomhed i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i momssystemdirektivets artikel 2 og 9 (tidligere artikel 2 og 4), og er dermed en afgiftspligtig person.
|
Denne økonomiske virksomhed er ikke omfattet af momsfritagelsen i ML § 13, stk. 1, nr. 11, litra c). Se afsnit D.A.5.11.4.4 om forvaltning af egne udlån og D.A.5.11.6.4 om fordringer og inddrivelse af fordringer.
Sammenhold med C-93/10, GFKL Financial Services AG, der er omtalt ovenfor. Og med C-435/05, Investrand BV om egne fordringer, der er omtalt i D.A.3.1.4.2.4.
|
|
C-77/01, EDM
|
Tre konsortier var hver især oprettet med det formål at lokalisere mineralforekomster i hvert sit område i Portugal. Hvis det var rentabelt at udnytte forekomsterne, skulle der oprettes et selskab med henblik på udnyttelsen. Medlemmerne af hvert konsortium arbejdede hver især, men i fælles interesse, gratis for konsortiet. Ikke levering mod vederlag.
Derimod fandt domstolen i samme sag, at når et medlems overskridelse af forpligtelsen til gratisarbejde medførte ret til betaling fra de andre medlemmer af konsortiet, så var betalingen momspligtig. Levering mod vederlag.
|
|
|
C-174/00, Kennemer Golf & Country Club
|
Golfklub. Årlige bidrag fra medlemmerne var uafhængige af, om medlemmerne brugte klubbens faciliteter med tilhørende ydelser, samt af omfanget af evt. brug. Levering mod vederlag.
|
|
|
C-498/99, Town & County Factors Ltd
|
Konkurrence. Udbyderen var kun moralsk forpligtet til at udbetale eller overdrage præmierne. Aftalen om deltagelse i konkurrencen kunne ikke af deltagerne påberåbes ved domstolene. Levering mod vederlag.
|
|
|
C-455/98, Kaupo Salumets m.fl.
|
Indsmugling af alkohol. Ulovligt indført produkt i konkurrence med lovligt indførte produkter. Importmoms ved indsmugling.
|
|
|
C-3/97, Goodwin, Unstead
|
Forfalskede parfumeprodukter. Forfalskede produkter i konkurrence med lovlige produkter. Levering mod vederlag.
|
|
|
C-283/95, Karlheinz Fischer
|
Ulovligt hasardspil. Indehaver af spilletilladelse afholdt spil, der ikke var omfattet af tilladelsen og dermed var ulovlige. De ulovlige spil var i konkurrence med tilsvarende spil udbudt lovligt af andre med tilladelse til afholdelse af spillene. Levering mod vederlag.
|
|
|
C-258/95, Julius Fillibeck Söhne
|
Arbejdsgivers befordring af sine ansatte. Efter kollektiv overenskomst skulle arbejdsgiver sørge for befordringen af de ansatte fra disses bopæl til skiftende arbejdssteder, når der var tale om en vis længere afstand. De befordrede ansatte betalte ikke for transporten og fik ikke lønnen nedsat svarende til værdien af transporten. Ikke levering mod vederlag.
|
Især interessant i forbindelse med byttehandel. Se evt. videre afsnit D.A.8.1.1.10.
|
|
C-16/93, Tolsma
|
Gadeorgel. Musikfrembringelse på offentlig vej. Ikke aftale om vederlag, selvom gademusikanten beder om og også modtager frivillige betalinger fra de forbipasserende. Ikke levering mod vederlag.
|
|
|
C-269/86, Mol
|
Narkotika. Med undtagelse af visse særtilfælde, hvor narkotiske stoffer sælges under myndighedsovervågning til medicinske eller videnskabelige formål, er narkotiske stoffer forbudt i alle medlemsstater. Ulovligt salg af narkotiske stoffer er derfor ikke i konkurrence med lovligt salg af samme stoffer. Ulovligt salg af stoffer er endvidere ikke omfattet af EF-traktatens og momsdirektivernes formål om skabelsen af et fælles marked. Ikke levering mod vederlag.
|
Domstolen kom til samme resultat i sag C-289/86, Happy Family. Ikke levering mod vederlag.
Derimod fandt domstolen i C-158/98, Coffeshop Siberië, at udlejning af et sted, der blev anvendt til salg af narkotika var omfattet af sjette momsdirektivs anvendelsesområde. Levering mod vederlag.
|
|
C-102/86, Apple and Pear Development Council
|
Udviklingsråd. Rådets opgaver bestod hovedsageligt i at gøre reklame for æbler og pærer samt fremme deres afsætning og forbedre deres kvalitet. Rådet kunne pålægge frugtavlerne en lovbestemt afgift. Denne afgift havde ikke en direkte sammenhæng med den indirekte fordel, som den enkelte frugtavler måtte drage af rådets arbejde for frugtavlernes fælles interesser. Ikke levering mod vederlag.
|
|
|
C-154/80, Coöperatieve Aardappelenbewaarplaats GA
|
Andelsselskab drev et varelager, men opkrævede ikke lagerafgift af sine medlemmer for lagerydelsen. Ikke levering mod vederlag.
|
Især interessant i forbindelse med byttehandel. Se evt. videre afsnit D.A.8.1.1.10.
|
| Højesteretsdomme |
| SKM2012.529.HR |
Sagen vedrørte, om selskabet var forpligtet til at betale moms i perioden fra 1. oktober 2003 til 31. december 2005 i forbindelse med affaldsbehandling af biler, der blev udbetalt skrotningsgodtgørelse for.
Højesteret fandt, at reglerne i bilskrotbekendtgørelsen indebærer, at der mellem den, som afleverer sin bil til affaldsbehandling, og den registrerede virksomhed, som skal forestå affaldsbehandlingen, må anses indgået en aftale om udførelse af en tjenesteydelse i form af affaldsbehandling af bilen. Hvis den registrerede virksomhed modtager et vederlag for affaldsbehandlingen, skal der derfor betales moms af denne ydelse, jf. momslovens § 4, stk. 1.
Højesteret tiltrådte, at selskabets annoncering på hjemmesiden, i aviser og ved skiltning gav indtryk af, at bilerne udelukkende modtages med henblik på skrotning. Stort set alle de biler, som selskabet modtog i den omhandlede periode, blev skrottet og ikke videresolgt. I alle de tilfælde, som denne sag angik, havde bilens registrerede ejer underskrevet skrotningsattestens fortrykte transporterklæring, hvorefter den pågældende dels transporterede sit krav på skrotningsgodtgørelse uigenkaldeligt til H1 selskabet, dels erklærede at være fyldestgjort for beløbet, og at bilen var ubehæftet. På grundlag af denne transport fik selskabet udbetalt skrotningsgodtgørelsen for den pågældende bil.
Højesteret fandt derfor, at selskabet måtte anses for at have indgået aftale om affaldsbehandling med ejerne af de biler, som selskabet modtog, og som der blev udbetalt skrotningsgodtgørelse for. Dette gjaldt, selv om aftalen med den enkelte bilejer var udformet som en aftale om køb af en brugt bil. Selskabet havde derfor været forpligtet til i medfør af momslovens § 4, stk. 1, at betale moms af vederlaget for affaldsbehandlingen af de pågældende biler for perioden fra 1. oktober 2003 til 31. december 2005.
|
Se også omtalen af SKM2008.519.LSR og SKM2008.594.LSR nedenfor.
|
| SKM2011.775.HR |
Udlejningsvirksomhed måtte anses for drevet af sagsøger personligt. Udokumenteret, at virksomheden var overdraget til anden side. Levering mod vederlag.
|
Stadfæstelse af SKM2008.29.VLR |
|
TfS1996, 357HD
|
Den forhøjede afgift var opkrævet med hjemmel i et aftalelignende forhold og var derfor vederlag for en ydelse. Højesteret henviste derudover til de grunde, der var anført af landsretten.
I TfS1995, 332ØLD fastslog landsretten, at uanset at den forhøjede parkeringsafgift var fastsat som en standardtakst af betydelig størrelse i forhold til den sædvanlige parkeringsafgift begrundet i CarPark A/S´s ønske om at undgå parkering i strid med forskrifterne, blev den forhøjede afgift, der blev opkrævet med hjemmel i et aftalelignende forhold, anset som vederlag for en ydelse omfattet af ML § 4, stk. 1, jf. ML § 27, stk. 1, jf. ML § 13, stk. 1, pkt. 8), 2. pkt.
|
Højesteret stadfæster TfS1995, 332ØLD.
|
|
Landsretsdomme
|
|
SKM2015.768.VLR
|
Det blev ved Højesterets dom i SKM2012.529.HR fastslået, at når appellanten skrotter biler, der er indleveret til appellanten, leverer selskabet en momspligtig skrotningsydelse til bilejerne.
Der var ikke for landsretten fremkommet oplysninger, som gav grundlag for at antage, at appellanten i den periode, som sagen angik, havde ændret måden at drive virksomhed på.
Appellanten var derfor også for denne periode forpligtet til at betale moms af vederlaget for affaldsbehandlingen af de pågældende biler, jf. momslovens § 4.
Appellanten gjorde gældende, at SKAT med SKM2006.751.SKAT havde ændret praksis for afgiftsperioder, der lå efter de perioder, som Højesteret havde taget stilling til. SKM2006.751.SKAT måtte således efter sin ordlyd forstås sådan, at appellanten for disse perioder ikke leverede en momspligtig skrotningsydelse, men derimod en momsfri intern ydelse. Herved var der efter appellantens opfattelse skabt en praksis, som ikke med tilbagevirkende kraft kunne ændres i forhold til selskabet.
Landsretten afviste appellantens synspunkt med henvisning til ordlyden af meddelelsen. Landsretten fastslog herudover, at appellantens forståelse af meddelelsen ville være i strid med momslovgivningen, hvorfor appellanten tillige af denne grund ikke kunne støtte ret på meddelelsen.
Byretten var nået til samme resultat.
|
|
|
SKM2007.125.VLR
|
Omkostningsfordeling mellem aktionærer i forbindelse medstiftelse af selskab og selskabets køb af en række datterselskaber. Der var fremlagt kopi af faktura fra selskabet til en hovedaktionær vedrørende køb og salg af rådgivningsydelser i forbindelse med etableringen af selskabet. Efter bevisførelsen blev det imidlertid lagt til grund, at hovedaktionærens betaling til holdingselskabet skete som led i en aftalt omkostningsfordeling mellem aktionærerne i holdingselskabet og ikke som betaling for en leverance fra holdingselskabet til hovedaktionæren. Ikke levering mod vederlag.
|
Da sagen blev behandlet i Landsskatteretten, var det på baggrund af de faktiske forhold i sagen SKATs opfattelse, at udgifterne til rådgivere havde en direkte og umiddelbar tilknytning til aktionærernes transaktioner vedrørende aktier. De implicerede parter havde allerede forud for etableringen af selskabet behandlet spørgsmålet om en forholdsmæssig fordeling af udgifterne. Dette understøttede netop, at udgifterne havde en direkte og umiddelbar tilknytning til aktionærernes transaktioner vedrørende aktier.
Det fremgår endvidere af sagen, at selskabet alene havde faktureret hovedaktionæren differencen mellem rådgivningsudgifter rekvireret af aktionæren, men betalt af selskabet, og den andel, som det var aftalt, at de andre aktionærer skulle betale af rådgivningsudgifterne.
|
| Byretsdomme |
| SKM2014.41.BR |
Sagen vedrører spørgsmålet, om sagsøgeren i forbindelse med skrotning af biler havde leveret en momspligtig ydelse i form af affaldshåndtering til de tidligere ejere, der havde overdraget bilerne til sagsøgeren, jf. momslovens § 4, stk. 1.
Retten fandt, efter en vurdering af de foreliggende omstændigheder, at sagsøgeren reelt måtte anses for at have overtaget bilerne som skrot, at sagsøgeren havde været forpligtet til at håndtere disse som skrot, og at der som følge heraf - uanset om sagsøgeren i formueretlig henseende måtte anses for at være ejer af køretøjet - havde været tale om en momspligtig ydelse.
|
Se tillige SKM2012.529.HR |
| SKM2012.519.BR |
Sagen vedrører spørgsmålet, om A (sagsøgeren)erretteindkomstmodtagerafenhenvisningsprovision på kr. 400.000,- (inkl. moms) oppebåret i forbindelse med, at den koncern, hvori A (sagsøgeren) var ansat, erhvervede en række byggegrunde. Aftalen med sælger om henvisnings provisionen blev indgået af A (sagsøgeren) i eget navn. Det blev aftalt, at sælgeren skulle betale en af A (sagsøgeren) anvist person eller selskab 400.000 kr.inkl.momsihenvisningsprovision,nårderforelåanmærkningsfrit skøde.Eftertinglysningenafkøberkoncernens skøder vedrørende grundene, udstedte F1 Bank den 1. august 2005 en krydset check på 400.000 kr. til A (sagsøgeren) personligt,somhenvisningsprovision.
SKAT havde anset A (sagsøger) for skatte- og momspligtig af beløbet. Landsskatteretten var nået til samme resultat.
Under sagen ved byretten afgav køberkoncernens revisor to erklæringer, hvortil der bl.a. var vedlagt et kontokort fra et af koncernselskaberne, der indeholdt en postering på kr. 400.000,- benævnt "prov. [adresse]". På baggrund af de afgivne forklaringer, de afgivne revisorerklæringer og posteringen i en af koncernselskabernes bogføring fandt retten, at A (sagsøgeren) havde løftet den skærpede bevisbyrde.
Byretten fandt altså, at A havde løftet bevisbyrden for, at han ikke var rette indkomstmodtager af beløbet og derfor ikke var skatte- og momspligtig af henvisningsprovision fra sælger, oppebåret i forbindelse med at A's arbejdsgiver købte en række byggegrunde.
|
|
| SKM2011.764.BR |
Et større vikarbureau, havde ikke fradragsret for moms af fakturaer udstedt af to "stråmandsfirmaer" vedrørende "udlejning" af vikarer, der arbejdede "sort" med rengøring for bureauets kunder, idet de to "stråmandsfirmaer" reelt ikke drev virksomhed, hvorfor der ikke var tale om momspligtige leverancer fra dem til bureauet. Efter de faktiske omstændigheder i sagen fandtes vikarerne reelt at have været ansat hos bureauet, hvorfor bureauet var forpligtet til at indeholde A-skatter mv. samt hæftede for ikke-indeholdte A-skattebeløb mv. Sagen er anket til landsretten. |
|
|
Landsskatteretskendelser
|
|
SKM2015.315.LSR
|
Landsskatteretten stadfæstede SKATs afslag på klagerens anmodning om tilbagebetaling af et momsbeløb på 4.230.873,51 kr. for perioden 1. marts 2010 - 25. april 2013, da klagerens salg af entrébilletter var foretaget mod vederlag og dermed omfattet af momspligten, uanset om køberne havde benyttet billetterne, jf. momslovens § 4, stk. 1.
Landsskatteretten kunne i det hele tiltræde SKATs afgørelse og begrundelse herfor. Der sås således ikke at være støtte for klagerens synspunkt om, at leverancer, der ikke anvendes af køber, ikke udgør levering mod vederlag. Salg af varer og ydelser, herunder billetter til eksempelvis fodboldkampe og teater- og biografforestillinger, udgør leverancer uanset købers eventuelle manglende benyttelse af det købte. Momspligten for billetterne indtrådte ved betalingen, jf. momslovens § 23, stk. 3.
At erstatninger, godtgørelser og deponeringer i visse situationer ikke måtte udgøre leverancer mod vederlag, ændrede ikke herved, jf. de af klageren påberåbte afgørelser.
|
|
| SKM2015.240.LSR |
Et udtrædelsesvederlag, som selskabet modtog af en samarbejdspartner i forbindelse med opsigelse af samarbejdet, ansås ikke for et vederlag for en ydelse fra selskabet, og der skulle derfor ikke svares moms af vederlaget. Landsskatteretten ændrede derved Skatterådets afgørelse i SKM2013.809.SR.
|
Skatteministeriet har indbragt kendelsen for domstolene. |
| SKM2010.816.LSR |
Et dansk holdingselskab, som opkøbte produktionsmaskiner her i landet og indskød disse som apportindskud i forbindelse med en kapitalforøgelse i selskabets udenlandske datterselskab, ansås for at foretage afgiftspligtige transaktioner efter momslovens § 4, stk. 1. Selskabet kunne derfor fratrække købsmomsen, jf. momslovens § 37, stk. 1. Levering mod vederlag. |
|
|
SKM2010.792.LSR
|
Landsskatteretten fandt, at en andelsboligforening ved at levere brugsrettigheder til andelshaverne mod betaling af boligafgift driver økonomisk virksomhed og dermed udgør en momspligtig person. Foreningen skal derfor som udgangspunkt opkræve moms af sine leverancer.
EF-domstolens afgørelse i sagen C-442/01, KapHag, om moms af kontantindskud ved optagelse af selskabsdeltagere fandtes ikke at kunne begrunde et andet resultat, idet den forelagte sag ikke omhandlede moms af indbetalte indskud, men af den boligafgift, som foreningen opkræver sine medlemmer.
|
|
|
SKM2008.594.LSR
|
Biler. Affaldsbehandling. For miljøbehandling af biler var det fra og med 23. november 2005 en konkret vurdering, om selskabet har leveret affaldsbehandling til bilens ejer (levering mod vederlag), eller om selskabet har købt bilen og derefter affaldsbehandlet den for egen regning og fået udbetalt skrotningsgodtgørelse fra Miljøordningen for biler i egenskab af ejer af bilerne (ikke levering mod vederlag).
Landsskatteretten når frem til samme resultat som SKAT i SKM2006.751.SKAT.
|
Ved orientering til autoophuggerne af 23. november 2005 tillod Miljøordningen for biler, at ophuggerne fremover kunne få udbetalt skrotningsgodtgørelse i egenskab af ejer af bilerne uden, at bilerne først var blevet indregistreret til ophuggerne. Ejerforholdet kunne i stedet dokumenteres ved handelsdokumenter.
SKAT udsendte på denne baggrund SKM2006.751.SKAT. Meddelelsen er præciseret ved SKM2009.785.SKAT.
|
|
SKM2008.519.LSR
|
Affaldsbehandling af biler. Selskabet fik transport i skrotningsgodtgørelse fra Miljøordningen fra biler. Selskabet blev anset for at have leveret ydelser mod vederlag til dem, der havde indleveret biler til affaldsbehandling. I de tilfælde, hvor der var udbetalt et beløb til bilejerne svarende til eller større end skrotningsgodtgørelsen, forelå der ydelser mod vederlag i form af reservedele. Levering mod vederlag.
|
Landsskatteretten nåede til samme resultat som SKAT i SKM2004.211.TSS og SKM2006.67.SKAT. Om momsgrundlaget, se disse meddelelser og afsnit D.A.8.1.1.10 om byttehandel.
|
|
SKM2008.410.LSR
|
En fond oprettet ved lov til sikring af forbrugerne ved køb af rejsearrangementer blev ikke anset for omfattet af pligten til at svare lønsumsafgift, da fonden ikke anses for at levere tjenesteydelser mod vederlag i momslovens forstand. Ikke levering mod vederlag.
|
Bemærk, at fondens virksomhed i hovedsagen udøves i rejsekundernes interesse, og at kunden er dækket af garantiordningen, uanset om rejsearrangøren opfylder sine forpligtelser overfor fonden.
|
|
SKM2008.343.LSR
|
Salg af forudbetalte teleydelser mv. Beløb, som efter kundens valg ikke anvendes eller kun anvendes delvist i forbindelse med, at en kunde indsætter et beløb på sin mobilkonto. Teleselskabet kan efter en vis periode tage beløbet til indtægt uden modsvarende levering. Ikke levering mod vederlag.
|
Landsskatteretten ændrede derved det bindende svar i SKM2007.294.SR.
|
|
SKM2008.139.LSR
|
Støttemedlemmernes betaling af kontingent til en forening, der arbejdede for at bevare naturen, udgjorde ikke et vederlag for en ydelse i henhold til ML § 4, stk. 1. Begrundelsen var, at foreningens virke for almene samfundsmæssige interesse ikke primært kom støttemedlemmernes specifikke interesser, men en bredere kreds til gode. Støttemedlemmerne kunne derfor ikke anses for at have modtaget en konkret modydelse for deres betaling af støttekontingentet. Ikke levering mod vederlag.
|
|
|
SKM2007.425.LSR
|
Et selskab udbetalte ikke et bestyrelseshonorar til bestyrelsesmedlemmet selv, men i stedet til et fagforbund. Landsskatteretten anså dette for at være begrundet i et afkald til fordel for forbundet fra medlemmets side og ikke i, at der mellem forbundet og det pågældende selskab består et retsforhold vedrørende gensidig udveksling af ydelser. Ikke levering mod vederlag.
|
Landsskatteretten ændrede derved det bindende svar i SKM2006.589.SR
|
|
SKM2005.529.LSR
|
Et inkassofirma opkrævede gebyr for at fremsende girokort til skyldnere, der havde indgået en afdragsordning. Fremsendelsen blev anset som en ydelse overfor skyldnerne mod forud fastsat vederlag. Det var efter det oplyste frivilligt, om skyldnerne benyttede det fremsendte girokort, og om de betalte gebyrerne. Det forhold kunne ikke fratage fremsendelsen karakteren af en ydelse mod vederlag, når skyldneren rent faktisk betalte beløbet. Levering mod vederlag.
|
|
|
SKM2004.497.LSR
|
Udlejers modtagelse af erstatning fra garantistillende bank for en lejers misligholdelse af lejeaftalen blev ikke anset som momspligtig. Erstatning blev ikke anset som vederlag for levering af en ydelse.
|
|
|
SKM2004.402.LSR
|
Udlejer måtte anses for at have leveret en ydelse til lejer ved at frigøre lejer for dennes forpligtelser i henhold til lejekontrakten. Da ydelsen var leveret mod vederlag, var den momspligtig efter momslovens § 4.
|
Muligheden for at opsige en ellers uopsigelig aftale, der først blev aftalt efterfølgende. Sammenhold med SKM2013.809.SR.
|
|
SKM2003.541.LSR
|
Rykkergebyrer, der var aftalt på forhånd. Gebyrerne måtte anses for et standardiseret og objektivt grundlag for godtgørelse af kreditorvirksomhedens omkostninger til rykkerprocedure mv. Ikke levering mod vederlag.
|
|
|
SKM2003.527.LSR
|
Præmier for deltagelse i arkitektkonkurrencer var ikke momspligtige. Ikke levering mod vederlag.
|
|
|
SKM2002.608.LSR
|
Ydelser i form af intim massage var momspligtige.
|
Momsnævnet kom til samme resultat i Mn. 623/79. På baggrund af en henstilling fra nævnet besluttede skatteministeren dog på baggrund af de foreliggende særegne omstændigheder at fritage aktiviteten for moms indtil videre. Momsfritagelsen ophørte 1. juli 1994, da ministerens beføjelse til at fritage aktiviteter for moms faldt bort.
|
|
SKM2002.515.LSR
|
Kurator. Bistand i forbindelse med afhændelse af konkursbos pantsatte faste ejendomme i fri handel. Den del af kurators vederlag, som kunne henføres til bistanden, måtte anses for vederlag for en ydelse til konkursboet. Levering mod vederlag.
Derimod kunne hverken kurator eller konkursboet anses for at have leveret ydelser til panthaverne i forbindelse med afhændelsen af ejendommene. Ikke levering mod vederlag.
|
|
|
SKM2002.121.LSR
|
Moderselskab blev anset for at levere serviceydelser til et datterselskab bestående i juridiske ydelser, managementkonferencer, ledelses- og administrationsydelser samt medvirken ved køb, salg og leje af ejendomme. Management fee blev anset for vederlag for ydelserne. Levering mod vederlag.
|
|
|
SKM2001.36.LSR
|
Delebilsforening. Landsskatteretten fandt, at indmeldelsesgebyr, månedligt kontingent og lejegebyrer udgjorde vederlag for foreningens ydelser. Levering mod vederlag.
|
Se også afsnit D.A.8.1.1.2.4 om biomkostninger og afsnit D.A.8.1.1.2.5 om tilslutningsafgifter.
|
|
SKAT
|
| SKM2015.708.SR |
Skatterådet bekræfter, at Spørgers levering af managementydelser til vækstvirksomheder er udøvelse af økonomisk virksomhed mod vederlag i de tilfælde, hvor vækstvirksomheden bliver solgt og Spørger derfor modtager et vederlag for de leverende managementydelser. Skatterådet bekræfter endvidere, at momspligten for de omhandlede leverancer indtræder på det tidspunkt, hvor ydelserne er endeligt præsenteret.
|
|
| SKM2015.626.SR |
Skatterådet kunne ikke bekræfte, at elektricitet produceret i juni 2015 og faktureret 20-25 dage efter udløbet af produktionsmåneden momsmæssigt kunne anses for leveret før 1. juli 2015. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørger kunne anvende de nye regler om omvendt betalingspligt for visse leveringer af elektricitet i forbindelse med alle korrektioner af tidligere afregninger, som vil blive foretaget efter 30. juni 2015, når den tidligere afregning og dermed korrektionen vedrører elektricitet leveret før 1. juli 2015. Skatterådet kunne derimod bekræfte, at en række negative priselementer (balanceomkostninger, netomkostninger, producentgebyr og administrationsomkostning) ved spørgers køb af elektricitet er omfattet af den omvendte betalingspligt som negative priselementer ved opgørelsen af vederlaget for elektricitet leveret af vindmølleejere til spørger.
|
|
|
SKM2015.254.SR
|
Skatterådet anser et salg af en vare, som først sættes i produktion, når Spørger har opnået 200 bestillingerne på varen, og hvor de 200 første kunder med købet af varen opnår retten til at dele 10 pct. af Spørgers fremtidige salg af det pågældende produkt, for to selvstændige leverancer i form af en vare samt en immateriel rettighed, som består i retten til en del af fremtidige indtægter af Spørgers salg af varen.
|
|
|
SKM2015.193.SR
|
Skatterådet fandt, at en forening, som var stiftet af tre fagforeninger, var en afgiftspligtig person og at de ydelser, som foreningen leverede til medlemmerne skulle anses for levering mod vederlag.
|
|
|
SKM2014.784.SR
|
Skatterådet kunne bekræfte, at foreninger, som modtog donationer fra en virksomhed, ikke skulle betale moms heraf. Som led i virksomhedens markedsføring tilbød den sine kunder, at de samtidig med deres køb kunne give en donation til en velgørende eller almennyttig forening. Donationen udgjorde en vis procentdel af betalingen for købet.
Modtagerne af donationer var velgørende eller almennyttige foreninger, og der var ikke knyttet betingelser til modtagelsen heraf. Der var ikke et retsforhold om gensidig udveksling af varer eller ydelser mod betaling mellem virksomheden og foreningerne, og der var heller ikke betingelser om levering af varer eller ydelser fra foreningerne til 3.-mand.
Størrelsen af betalinger fra virksomheden til de enkelte foreninger var uafhængige af virksomheden, idet de udelukkende blev bestemt ud fra selskabets kunders præferencer, og der var dermed ikke direkte forbindelse mellem betalingerne og eventuelle leverancer fra de modtagende foreninger. Ikke levering mod vederlag.
|
Er eksempel på en situation, hvor en betaling udgør en donation/gave.
|
|
SKM2014.569.SR
|
Skatterådet kunne bekræfte, at spørger skulle afregne dansk moms efter reglerne om reverse charge af den del af client commission ved en shared order (commission-puljen), som efterfølgende blev tildelt en udenlandsk service provider under en commission sharing agreement (CSA), da den aktuelle transaktion blev anset for, at være omfattet af begrebet levering mod vederlag i momslovens forstand.
Det var SKATs opfattelse, at der med støtte i de faktuelle oplysninger, herunder indholdet i de fremlagte kontrakter, netop bestod et detaljeret reguleret retsforhold mellem en tjenesteyder og modtager, der vedrørte en gensidig udveksling af ydelser, idet det af tjenesteyderen modtagne vederlag udgjorde modværdien til den ydelse, som leveres til modtageren. At aftalegrundlaget ikke indeholdt bestemmelser, hvorved Service provideren udtrykkeligt var forpligtiget til, at yde en bestemt ydelse til spørger og modtage et bestemt vederlag, ændrede ikke herved. Levering mod vederlag.
|
Om evt. momsfritagelse, se D.A.5.11.8.7. |
|
SKM2014.748.SR
|
En forening var ikke omfattet af momsfritagelsen i ML § 13, stk. 1, nr. 1. Foreningen opkrævede ikke vederlag for de ydelser, som de udstationerede personer udførte, men leverede ydelserne som vederlagsfri hjælp. Foreningen var ikke omfattet af momsfritagelsen i ML § 13, stk. 1, nr. 4. Foreningen leverede ikke varer eller ydelser i nær tilknytning hertil til medlemmerne. Kontingentbetalingen var derfor ikke vederlag for leverancer til medlemmerne. Foreningen leverede ikke reklameydelser mod vederlag, når gavegivere, medlemmer og sponsorer alene fik et støttebevis, som de kunne hænge op i deres forretningslokale. Ikke levering mod vederlag.
|
|
| SKM2013.809.SR |
Skatterådet kunne ikke bekræfte, at et modtaget udtrædelsesvederlag kunne anses som en momsfri godtgørelse for misligholdelse af en kontrakt. Udtrædelsesvederlaget måtte derimod anses for et vederlag for spørgers kundes udnyttelsen af en på forhånd aftalt mulighed for at opsige en aftale, der ellers som udgangspunkt var uopsigelig.
|
En på forhånd aftalt mulighed for at opsige en aftale, der ellers som udgangspunkt var uopsigelig. Sammenhold med SKM2004.402.LSR.
Landsskatteretten har i SKM2015.240.LSR ændret Skatterådets afgørelse. Skatteministeriet har indbragt kendelsen for domstolene.
|
| SKM2013.609.SR |
En kommune der byggemodner og udstykker arealer med henblik på salg, handler som en afgiftspligtig person, jf. ML § 3, stk. 2, nr. 3. Når kommunen i den forbindelse etablerer veje og grønne områder, og ejerskabet af disse veje og grønne områder forbliver hos kommunen, foreligger der ikke levering mod vederlag, jf. ML § 4, og der kan ikke fradrages moms for udgifter til etableringen. |
Afgørelsen er også beskrevet i afsnit D.A.3.2.4
|
| SKM2013.515.SR |
Skatterådet bekræftede, at en bygherres krav mod entreprenøren vedrørende ydelser leverert af trediemand ikke skulle tillægges moms, at entreprenørens tilbagebetaling af en tidligere betaling fra bygherren ikke var en momspligtig leverance og at tilbagebetalingen omfatter den oprindelige moms. Ligesom Skatterådet bekræftede, at sagsomkostninger ikke skulle tillægges moms. |
Afgørelsen er også beskrevet i afsnit D.A.7.2.5 og D.A.8.1.1.4 |
| SKM2013.81.SR |
Et privat klagenævn skulle pålægge moms ved fakturering af gebyrer, bøder og afgifter til de enkelte virksomheder. Der skulle ikke pålægges moms ved nævnets fakturering af underskudfordeling og kreditering af overskudsfordeling til aftaleparterne. |
|
| SKM2012.514.SR |
Kunden betaler for retten til at byde på spørgers hjemmeside ved at købe bud af spørger. Kun 1 kunde kan vinde auktionen. Det er Skatterådets opfattelse, at spørgers levering af adgang til at byde på en vare, er momspligtig. Der er kun én kunde i hver auktion, der kan vinde retten til at købe varen til den forholdsvis lave budpris. En vare, som koster 5.000 kr., vil typisk ligge på op til 500 kr. Skatterådet kan bekræfte, at spørger skal opkræve moms ved levering af varer vundet ved auktion til lav budpris. |
Det bindende svar er også omtalt i afsnit D.A.8.1.1.1.2 om at momsgrundlaget er vederlaget. |
| SKM2012.492.SR |
Skatterådet bekræfter, at der ikke skal opkræves moms af gebyr ved patienters udeblivelse fra undersøgelse og behandling. Gebyret falder uden for momslovens anvendelsesområde. |
|
| SKM2011.556.SR |
Skatterådet fandt, at spørger driver økonomisk virksomhed, og at der dermed foreligger en levering mod vederlag, når virksomhedens ansatte kan erhverve et måltid mod et løntræk efter skat på 20 kr. |
|
|
SKM2011.706.SR
|
Skatterådet fandt, at en forening ud fra de beskrevne faktiske forhold, driver selvstændig økonomisk virksomhed.
Der er ved vurderingen lagt vægt på, at foreningen mod kontingentbetaling i henhold til § 2 i vedtægterne leverer ydelser til medlemmerne i form af varetagelse af medlemmernes interesser.
Der leveres endvidere bistand ved administration af formidlingsordningen, garantiordningen og de andre støtteordninger samt kurser målrettet medlemmernes brug af ordningerne og den deraf følgende afrapportering til Kunststyrelsen. Endvidere er der ydet rådgivning, sparring og assistance til medlemmerne med konkrete tvister eller problemstillinger.
Herudover driver foreningen selvstændig økonomisk virksomhed ved mod særskilt vederlag at sælge annoncer i x-kataloget. Endvidere opkræves hos medlemmerne og producenterne et særskilt vederlag for deltagelse i x-seminaret.
Da foreningen således driver økonomisk virksomhed er den dermed omfattet af momslovens anvendelsesområde for såvel de kontingentfinansierede medlemsaktiviteter som for aktiviteter mod særskilt vederlag.
|
En del af aktiviteterne var momsfritaget. Se afsnit D.A.5.4.2. |
| SKM2011.428.SR |
Skatterådet bekræftede, at en ejendomsadministrator ikke kan undlade moms ved fakturering til udlejer af ekstravederlaget for at opkræve rykkergebyrer hos udlejers restanter, uanset at der ikke opkræves moms af rykkergebyret. Skatterådet kan ikke bekræfte, at administrator efter aftale med udlejer kan fakturere udlejers restanter direkte og uden moms, idet Skatterådet finder, at rykkergebyret rettelig tilkommer udlejer, og hvis det er aftalt mellem udlejer og administrator, at administrator kan beholde gebyret, må dette betragtes som administrators vederlag for arbejdet med rykkerproceduren, som administrator udfører for udlejer, og dette vederlag er momspligtigt. |
|
| SKM2011.354.SR |
Skatterådet fandt, at spørger, der sælger værdikuponer over internettet, som giver ret til køb af en vare eller ydelse fra eksterne selvstændige leverandører, handler i leverandørens navn og for leverandørens regning. Spørger modtager betalingen fra kunderne, men videreafregner beløbet med fradrag af 30 % til leverandørerne. Skatterådet fandt, at det er de eksterne leverandører og ikke spørger, der er momspligtig af betalingen fra kunderne, idet betalingen er vederlag for leverandørernes varer eller ydelser til kunderne.
Skatterådet bekræftede, at spørger er momspligtig af de 30 % af vederlaget, som leverandører betaler til spørger, idet beløbet må anses for at være vederlag for ydelser i form af reklame mv. som spørger leverer til de eksterne leverandører.
Skatterådet fandt, at aftalen om at spørger kan beholde hele betalingen fra kunden, hvis værdikuponen ikke indløses, må anses for at være en del af partnerens betaling for den ydelse spørger leverer til partneren. Momspligten indtræder for spørger på det tidspunkt, hvor det kan konstateres, at spørger har et endeligt krav på at beholde beløbet - dvs. når værdikuponens gyldighedsperiode er udløbet. Levering mod vederlag.
|
|
| SKM2011.56.SR |
Skatterådet bekræfter, at et ankenævn er momspligtig af de gebyrer mv. der betales af sagens parter. Skatterådet finder derimod ikke, at ankenævnet er momspligtig af det generelle tilskud til driften, der ydes af brancheforeningen. |
Se ligeledes SKM2007.243.SR |
| SKM2010.636.SKAT og SKM2010.637.SKAT |
SKAT har udtalt sig om begrebet "levering mod vederlag" i relation til den momsmæssige behandling af tilgift og lignende salgsfremmende foranstaltninger. Med udgangspunkt i en analyse af aftalegrundlaget mellem køber og sælger skal det undersøges, om tilgiften dækkes af en andel af det vederlag, som køberen har betalt. Hvis ja, udløses beskatning efter momslovens § 4, stk. 1. Som eksempel kan nævnes den situation, hvor tilgiften kan fravælges, og hvor vederlaget ved et fravalg reduceres. Her fremgår det allerede af muligheden for prisreduktion, at tilgiften ikke er vederlagsfri, og dette gælder også, selvom reduktionen af vederlaget i mange tilfælde vil være mindre end den værdi, som tilgiften angives at repræsentere. Levering mod vederlag kan også forekomme i en situation, hvor tilgiften er obligatorisk, og hvor køberen betaler ét vederlag, idet der ikke i det indbyrdes retsforhold mellem køber og sælger er mulighed for at fravælge tilgiften. En sådan handel fremstår for køberen i økonomisk henseende som én samlet transaktion, hvor han for sit vederlag modtager én vare eller tjenesteydelse og én tilgift. |
Om salgsfremmende foranstaltninger, se også C-53/09, Loyalty Management UK Ltd. og C-55/09, Baxi Group Ltd., som er omtalt i D.A.4.1.6.2.
Se evt. også D.A.4.3.2 og D.A.8.1.1.4.
|
| SKM2010.426.SR |
Skatterådet bekræftede, at adgang til fri kantine i forbindelse med nedgang i kontantløn udgør levering mod vederlag af kantineydelser til virksomhedens medarbejdere. |
Se evt. afsnit D.A.8.1.1.10 om byttehandel. |
|
SKM2010.34.SR
|
Skatterådet svarede, at en eventuel overskudsdeling vedrørende driften af P-hus og P-plads mellem et OPP-selskab og en offentlig institution, hvor sidstnævnte stillede den grund, hvorpå P-anlægget skulle anlægges, vederlagsfrit til rådighed for OPP-selskabet, var vederlag for en leverance vedrørende udlejning af grundarealet.
Institutionens eventuelle deltagelse i dækning af et underskud fra driften af P-anlægget anså Skatterådet for at udgøre et momspligtigt tilskud til OPP-selskabet, fordi modydelsen herfor er den fortsatte drift af P-anlægget. Se D.A.8.1.1.7.4.3.
|
|
|
SKM2008.331.SR
|
Et selskab oprettet med det formål at etablere, udvikle og drive et fælles register for kommunerne, var momspligtig af årlige vederlag, som modtages fra kommunerne. Skatterådet fastslog, at der består en tilstrækkelig direkte forbindelse mellem de udførte tjenesteydelser på kommunernes vegne og de modtagne vederlag. Levering mod vederlag.
|
|
|
SKM2007.760.SR
|
Indskud af patenter og rettigheder som apportindskud i innovationsselskaber, som foretages af Danmarks Tekniske Universitet, og for hvilke universitetet modtager aktier, optioner eller warrants, er momspligtigt, som salg af rettigheder. Levering mod vederlag.
|
|
|
SKM2007.243.SR
|
Ankenævnet på Energiområdet er en momspligtig person. Generelle bidrag fra energiselskaberne opkrævet af Energistyrelsen på nævnets vegne kan anses for vederlag for leverancer til selskaberne.
|
Se ligeledes SKM2011.56.SR |
|
SKM2004.273.TSS
|
En række restancegebyrer inden for forsyningssektoren er ikke omfattet af momsloven. Ikke levering mod vederlag.
Derimod er gebyrer for åbnebesøg momspligtige. Gebyrer for betalingsaftaler (afdragsordninger vedrørende allerede opståede restancer) er omfattet af momsloven, men momsfrie. Levering mod vederlag.
|
|
|
SKM2003.271.TSS
|
Erstatningsbeløb for misligholdelse af leasingkontrakter er ikke momspligtige, da de falder uden for momslovens anvendelsesområde. Ikke levering mod vederlag.
I forbindelse med opsigelser, der ikke sker i anledning af misligholdelse og ved aftalte ændringer af allerede indgåede aftaler, er vederlag i forbindelse med opsigelsen eller ændringen derimod momspligtige. Levering mod vederlag.
|
|
|
SKM2001.200.TSS
|
En virksomhed fik medhold i, at den drev selvstændig økonomisk virksomhed, når den indkøbte mad- og drikkevarer fra tredjemand og solgte videre til medarbejderne. Betaling skete ved løntræk til en pris svarende til 18,6 pct. til 32,2 pct. af indkøbsprisen.
|
|