Indhold

Dette afsnit handler om fordringer og gæld, der ikke forfalder eller skal indfries på et forud aftalt tidspunkt.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Ikrafttrædelse
  • Lovbestemmelsens baggrund, formål og historik
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

Pengefordringer og gæld, der ikke forfalder på et forud aftalt tidspunkt, er omfattet af kursgevinstloven, når betingelserne i LL § 6 B, stk. 1, nr. 1-2 er opfyldt. Se KGL § 1, stk. 5 og 6.

Reglen vedrører finansielle virksomheder.

Se også

Se afsnit C.A.11.1.6 om vilkårene i LL § 6 B, stk. 1, nr. 1-2.

Ikrafttrædelse

Reglen har virkning fra 1. januar 2004.

Lovbestemmelsens baggrund, formål og historik

Reglen er indsat ved § 3 i lov nr. 457 af 9. juni 2004. Reglen er ændret ved lov nr. 268 af 25. marts 2014.

Pengefordringer og gæld, der ikke forfalder på et forud aftalt tidspunkt, er som udgangspunkt ikke omfattet af kursgevinstloven.

Formålet med lovændringen var at indføre regler, der sikrer, at fordringer og gæld i henhold til visse gældsinstrumenter, der ikke opfylder de almindelige skattemæssige kriterier for at kunne anerkendes som fordringer og gæld, kunne behandles som fordringer og gæld i skattemæssig henseende.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

SKAT

SKM2009.53.SR

Skatterådet bekræftede, at kapitalbeviser (obligationer), som udstedes i forbindelse med indskud af hybrid kernekapital er omfattet af LL § 6B og KGL § 1, stk. 6.