Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne om mellemregningskontoen, når den selvstændige har valgt beskatning efter virksomhedsskattelovens afsnit 1.

Afsnittet indeholder:

  • Resumé
  • Regel
  • Overførsel fra privatøkonomien til mellemregningskontoen
  • Overførsel fra mellemregningskontoen til privatøkonomien
  • Driftsomkostninger betalt af private midler
  • Beløb, der overføres til beskatning hos en medarbejdende ægtefælle
  • Opgørelse af mellemregningskontoen.

Resumé

Den selvstændige kan vælge at bruge en mellemregningskonto, når kontanter skal overføres fra privatøkonomien til virksomheden. Overførsler til mellemregningskontoen er ikke et indskud på indskudskontoen. Indeståendet kan derfor skattefrit føres tilbage til privatøkonomien uden om hæverækkefølgen.

Regel

Det er en betingelse for at bruge virksomhedsordningen, at den private økonomi er adskilt regnskabsmæssigt fra virksomhedens. Det krav er opfyldt, når der bliver oprettet en mellemregningskonto mellem den private og virksomhedens økonomi.

Den selvstændige kan i stedet for at indskyde på indskudskontoen efter VSL § 3 overføre kontante beløb fra privatøkonomien til virksomhedsordningen på en mellemregningskonto. Se VSL § 4 a, stk. 1.

Indestående på mellemregningskontoen kan føres tilbage til privatøkonomien uden om hæverækkefølgen. De hævede beløb bliver ikke beskattet.

Mellemregningskontoen er uforrentet.

Indestående på kontoen fragår ved opgørelsen af virksomhedens kapitalafkastgrundlag. Se VSL § 8, stk. 1.

Overførsel fra privatøkonomien til mellemregningskontoen

For at forhindre omgåelse er reglerne om mellemregningskontoen udformet, så der kun kan indskydes kontante beløb på kontoen. Det betyder fx, at værdipapirer ikke kan overføres fra privatøkonomien til virksomheden via mellemregningskontoen. Overførslen af værdipapirer kan kun ske som et indskud på indskudskontoen.

Det er uden betydning for posteringen på mellemregningskontoen, hvordan de kontante beløb er fremskaffet.

Der må ikke bogføres beløb på mellemregningskontoen i forbindelse med indtræden i virksomhedsordningen, dvs. i åbningsbalancen. Den selvstændige kan først indskyde beløb på mellemregningskonto efter, at han eller hun er trådt ind i ordningen. Se VSL § 4 a, stk. 2.

Overførsel fra mellemregningskontoen til privatøkonomien

Beløb eller værdier, der er overført fra mellemregningskontoen til privatøkonomien, er ikke en overførsel i hæverækkefølgen efter VSL § 5. Se VSL § 4 a, stk. 3.

Hævede beløb skal derfor ikke indgå ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Beløb og værdier kan overføres fra mellemregningskontoen til privatøkonomien uden om hæverækkefølgen og uden rentekorrektion.

Saldoen på mellemregningskontoen må ikke på noget tidspunkt blive negativ. Hvis det sker, skal saldoen udlignes ved en overførsel i hæverækkefølgen efter VSL § 5. Det skyldes, at den selvstændige ikke må kunne låne af virksomheden uden om hæverækkefølgen og uden rentekorrektion.

Se også

Af praktiske grunde kan overførsler i form af privat brug af virksomhedens bil, telefon eller datakommunikationsforbindelse og lignende bogføres på mellemregningskontoen ultimo året.

Driftsomkostninger betalt af private midler

Hvis den selvstændige har betalt driftsomkostninger af private midler, kan omkostningerne bogføres på mellemregningskontoen. Se VSL § 4 a, stk. 4.

Bestemmelsen omfatter værdien af erhvervsmæssig benyttelse af private aktiver og refusion af driftsomkostninger, som er betalt af private midler.

Hvis den selvstændige ikke bruger mellemregningskontoen, skal refusionerne indgå i den personlige indkomst hos den selvstændige. Det samme beløb kan trækkes fra i den personlige indkomst.

Refusionerne kan derfor af praktiske grunde bogføres på mellemregningskontoen. Herfra kan refusionerne overføres til privatøkonomien skattefrit. Benytter den selvstændige sig af denne mulighed, kan han eller hun ikke trække de refunderede udgifter fra i skatteregnskabet for privatøkonomien.

Beløb, der overføres til beskatning hos en medarbejdende ægtefælle

Beløb, der overføres til beskatning hos en medarbejdende ægtefælle efter reglerne i KSL § 25 A, stk. 3-5, kan ske i den udvidede hæverækkefølge.

Hvis den selvstændige bruger mellemregningskontoen, kan overførsel til medarbejdende ægtefælle dog posteres på mellemregningskontoen. Herfra kan beløbet overføres til den medarbejdende ægtefælle. Se VSL § 4 a, stk. 5.

Den selvstændige kan postere overførsel til medarbejdende ægtefælle på mellemregningskontoen i forbindelse med udarbejdelsen af regnskabet for indkomståret. Posteringen har virkning fra indkomstårets begyndelse.

Se også

Se også afsnit C.C.5.2.4 om betingelserne for at bruge reglerne om medarbejderne ægtefælle.

Opgørelse af mellemregningskontoen

Fordelingen af årets overførsler mellem hævekontoen og mellemregningskontoen kan ske efter indkomstårets udløb.

Det er derfor mest praktisk at bogføre alle de overførsler, der er sket i løbet af indkomståret mellem virksomhedsordningen og privatøkonomien, på mellemregningskontoen. Det skyldes, at den selvstændige først kender primosaldoen på mellemregningskontoen, når regnskabet for det forudgående indkomstår er udarbejdet, og at overførsel til medarbejdende ægtefælle kan indgå på mellemregningskontoen primo, selvom beløbet først bliver beregnet, når regnskabet for indkomståret udarbejdes.

Når den selvstændige kender primoposteringerne på mellemregningskontoen, skal eventuelle negative saldi udlignes ved en hævning på hævekontoen.

Den endelige opgørelse af mellemregningskontoen kan altså ske efter indkomstårets udløb. På denne måde opstår hævekontoen først, når regnskabet udarbejdes.

Privat brug af virksomhedens bil, telefon eller datakommunikationsforbindelse og lignende kan bogføres på mellemregningskontoen ultimo indkomståret.

Hvis overførslerne fra mellemregningskontoen til privatøkonomien på noget tidspunkt overstiger indeståendet, bliver saldoen negativ. En negativ saldo på mellemregningskontoen er udtryk for en hævning af virksomhedens midler. Den negative saldo skal derfor udlignes ved en overførsel i hæverækkefølgen. Se VSL § 4 a, stk. 3.