Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne om, at den skattepligtige indkomst opgøres på grundlag af indkomsten i indkomståret, og at indkomståret som udgangspunkt er kalenderåret.

Afsnittet indeholder:

Hvem er omfattet af reglen?
Hovedregel: Opgørelse af indkomsten for indkomståret
Undtagelser
Indkomståret er kalenderåret.

Hvem er omfattet af reglen?

Reglen omfatter både selvstændigt erhvervsdrivende personer og personer, der ikke er selvstændigt erhvervsdrivende.

Se også

Se også afsnit

C.D.2.1.2 om selskabers og foreningers indkomstår og
C.D.1.4.1 om fastsættelse af selskaber og foreningers første indkomstår.

Hovedregel: Opgørelse af indkomsten for indkomståret

Den skattepligtige indkomst opgøres på grundlag af en periode på 12 måneder. Denne periode udgør indkomståret. Det er årsindtægten, der bliver beskattet. Se SL § 4.

Den skattepligtige indkomst kan ikke påvirkes af indtægter og udgifter i tidligere og senere indkomstår. Dette kaldes princippet om indkomstårets enhed eller ufravigelighed. Se SL § 4 og 6 sammenholdt med KSL § 22, stk. 1. Det er den skattepligtiges samlede årsindtægt, der skal beskattes. Se SL § 4. Driftsomkostninger, som er afholdt i årets løb, kan trækkes fra. Se SL § 6, stk. 1, litra a.

Undtagelser

Reglen om indkomstårets ufravigelighed er dog gennembrudt af en række regler i lovgivningen, der giver mulighed for at udjævne indkomsten ved at lade indtægter og udgifter påvirke andre indkomstår. Dette gælder fx reglerne om:

Underskudsfremførsel
Afskrivninger
Etableringskonti
Varelagre og husdyrbeskatning
Virksomhedsordningen
Kapitalafkastordningen og
Udligningsordningen for kunstnere.

Indkomståret er kalenderåret

Indkomståret falder som udgangspunkt sammen med kalenderåret. Hvis der kun er skattepligt i en del af et år, er indkomståret dette tidsrum. Se KSL § 22, stk. 1.

Indkomståret kan dog efter særlige regler forskydes i forhold til kalenderåret.

Se også

afsnit C.C.2.5.1.2 om forskudt indkomstår
afsnit C.C.2.5.2 om reglerne for omlægning til og fra forskudt indkomstår.