Indhold

Afsnittet beskriver, hvad der forstås ved en computer omfattet af reglerne om skattefrihed/beskatning af fri computer.

Afsnittet indeholder:

• Computer omfattet af reglerne
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Se også

• C.A.5.2.4.1 Regel
• C.A.5.2.4.3 Lønomlægning
• C.A.5.2.1 Baggrund for reglerne
• C.A.5.2.2 Personer omfattet af reglerne om beskatning af fri telefon, computer og datakommunikationsforbindelse
• C.A.5.2.3 Telefon
• C.A.5.2.4 Computer
• C.A.5.2.5 Datakommunikationsforbindelse
• C.A.5.2.6 Fælles regler om beskatning af fri telefon, computer og datakommunikationsforbindelse
• C.A.5.2.7 Hvad arbejdsgiveren skal gøre

Computer omfattet af reglerne

Afgrænsningen af hvad en computer er og hvilket udstyr, der er skattefrihed for svarer til de indtil 2010 gældende regler om privat benyttelse af computer med tilbehør til brug for arbejdet samt afgrænsningen af godet under multimediebeskatningen.

Computer med sædvanligt tilbehør er omfattet af skattefriheden - dvs. computer inklusive sædvanligt tilbehør. Sædvanligt tilbehør er et fleksibelt begreb, som ændrer sig i takt med tidens standarder og udvikling på området.

Det afgørende er, hvilken hovedfunktionen multimediet har. Fx vil en Ipad som udgangspunkt være en computer.

Skatterådet har i tre konkrete sager bl.a. fastslået, at en tablet som fx en Ipad eller en Samsung Galaxy i relation til de dagældende regler om multimediebeskatning var en computer. Se SKM2011.352.SR, SKM2011.398.SR og SKM2011.607.SR. Se afgørelserne yderligere omtalt under afsnit C.A.5.2.6.1 om flere af hvert gode.

Ved sædvanligt tilbehør forstås:

• Almindeligt forekommende tilbehør til en computer såsom computerskærm, softwareprogrammer, printer mv. af almindelig størrelse og standard. Sædvanligt tilbehør er et fleksibelt begreb, som ændrer sig i takt med tidens standarder og udvikling på området. Denne afgrænsning svarer til de indtil 2010 gældende regler om privat benyttelse af computer med tilbehør til brug for arbejdet.

Eksempelvis er almindelige tekstbehandlingsprogrammer og styresystemer sædvanligt tilbehør til en computer. Skatterådet har i en konkret sag fundet, at et pdf-konverteringsprogram, et program der muliggør opsætning af grafiske virkemidler mv. og et billedbehandlingsprogram, der var installeret på en bærbar pc, var omfattet af begrebet sædvanligt forekommende tilbehør, og der skulle således ikke ske selvstændig beskatning af programmerne. Se SKM2010.592.SR.

Skatterådet fandt i en sag bl.a., at 2 ud af 3 netværksharddiske var sædvanligt tilbehør. SKM2012.24.SR.

Skatterådet har accepteret en monitor (computerskærm) på 22" og 26" tommer som standardudstyr efter de indtil 2010 gældende regler. Se SKM2008.762.SR. Dette er derfor også gældende fra 1. januar 2012.

Se også

• Afsnit A.B.1.9.13 i ligningsvejledning, almindelig del, 2009-2 om de hidtil gældende regler om privat benyttelse af computer med tilbehør til brug for arbejdet.

Her er en række eksempler på goder, som ikke er omfattet af reglerne om skattefrihed af fri computer:

• En 50 tommer fladskærm med indbygget tv-tuner eller en avanceret fotoprinter vil ikke blive anset for sædvanligt tilbehør.
• Skatterådet har på baggrund af en gennemgang af udvalget af computerskærme udtalt, at monitor med TV-tuner i størrelsen 32", 37" og 42" tommer ikke var sædvanligt tilbehør til en computer. Udover beskatning efter de dagældende regler om multimediebeskatning af multimedier, der blev stillet til rådighed, skulle medarbejderne derfor beskattes særskilt af værdien af monitoren. Se SKM2009.675.SR.
• Skatterådet har udtalt, at office-licenser, som medarbejdere kunne købe for 75 kr. som følge af en aftale mellem arbejdsgiveren og Microsoft, var et skattepligtigt personalegode. Da officepakken kunne være til brug for en hjemmearbejdspc eller en privat pc, havde den ikke nogen fast tilknytning til en pc, og var derfor ikke omfattet af sædvanligt tilbehør til en pc, der var omfattet af de dagældende regler om multimediebeskatning. Se SKM2010.598.SR. Se om officelicenser og bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder i afsnit C.A.5.1.3 og om officelicenser og skattefrit kursus i afsnit C.A.5.4.
• Arbejdsgiveren godtgør udgifter til indkøb af computeren, som medarbejderen bliver ejer af. Skatterådet har udtalt, at kommunalbestyrelsesmedlemmer ikke skulle beskattes efter de dagældende regler om multimediebeskatning, hvis en kommune godtgjorde udgifter til at indkøbe det elektroniske udstyr, som var nødvendigt for at kunne modtage byrådsmateriale mv., og som kommunalbestyrelsesmedlemmerne var ejere af. Derimod skulle godtgørelsen beskattes som et vederlag efter Statsskattelovens § 4. Se SKM2010.231.SR.
• Skatterådet fandt på baggrund af tal om udbredelsen ikke, at en harddisk med Blue-Ray-brænder var sædvanligt tilbehør til en computer. Se SKM2012.24.SR

Stiller en arbejdsgiver tilbehør til en computer til rådighed for en arbejdstager uden samtidigt at stille en computer til rådighed, er tilbehøret ikke omfattet af skattefritagelsen. En printer, som bliver stillet til rådighed for en arbejdstager uden en computer, er derfor ikke omfattet af skattefriheden.

Bruger arbejdstageren printeren privat, skal pågældende beskattes af et beløb svarende til markedslejen af printeren. Dette følger af de almindelige regler i ligningslovens § 16, stk. 3. Printeren beskattes dog ikke, hvis den i overvejende grad er stillet til rådighed af hensyn til arbejdstagerens arbejde, og den samlede værdi af sådanne goder fra en eller flere arbejdsgivere mv. ikke overstiger et grundbeløb på 5.800 kr. i 2016 (5.700 kr. i 2015). Se afsnit C.A.5.1.3 om bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder.

Skatterådet har i en sag afgjort, at en printer, som blev stillet til rådighed for en medarbejder uden en computer, ikke var omfattet af de dagældende regler om multimediebeskatning, idet multimediebeskatningen forudsatte, at der blev stillet en computer til rådighed. Blev printeren brugt privat, skulle medarbejderen derfor beskattes af markedsværdien efter LL § 16, stk. 3. Tilbehør til printeren som fx printerpatroner skulle også beskattes. Hvis printeren i overvejende grad var ydet af hensyn til den ansattes arbejde kunne den komme under bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder. Se SKM2011.74.SR.

Se også

• C.A.1.1 om indkomstprincippet efter Statsskattelovens § 4
• C.A.5.1.2 om værdiansættelse af personalegoder under "Videregivelse af rabat" om beskatningen af officelicenser som personalegode.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området vedrørende computer: