Indhold

Dette afsnit indeholder de særlige regler om udskydelse af tidspunktet for begyndelse af afskrivning på driftsmidler, som selskaber m.fl. anskaffer med henblik på udlejning eller som er udlejet allerede ved anskaffelsen

Afsnittet indeholder:

Regel
Salg af udlejningsdriftsmiddel eller -skib
Begrebet udlejning
Dispensation.
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

For selskaber og foreninger, der er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 1, 2 og 4 gælder en særlig regel om afskrivning på udlejningsdriftsmidler.

Hvis et selskab eller en forening køber et driftsmiddel eller et skib med henblik på udlejning, eller hvis et selskab eller en forening køber et driftsmiddel eller et skib, der allerede ved erhvervelsen er udlejet, indgår anskaffelsessummen ikke i den afskrivningsberettigede saldoværdi for anskaffelsesåret eller for det indkomstår, der følger efter anskaffelsesåret. Se AL § 5, stk. 4.

Der kan ikke afskrives på aktivet i anskaffelsesåret. I året efter anskaffelsesåret kan der særskilt afskrives indtil 50 pct. af anskaffelsessummen. Den del af anskaffelsessummen for udlejningsdriftsmidlet eller skibet, der ikke er blevet afskrevet, skal derefter lægges til den almindelige afskrivningssaldo for det andet år efter anskaffelsesåret.

Reglerne i AL § 5, stk. 4-6 gælder ikke for skibe, der afskrives efter AL § 5 B. Se afsnit C.C.2.4.2.4.1.4 "Visse skibe".

Baggrunden for, at reglerne blev indført, var at modvirke "selskabstømning". I den forbindelse blev afskrivninger på typisk udlejningsdriftsmidler benyttet til at udligne et skattemæssigt overskud i selskabet. Se nedenfor om dispensation.

Salg af udlejningsdriftsmiddel eller - skib

Hvis et selskab eller en forening, som nævnt i AL § 5, stk. 4 sælger et udlejningsdriftsmiddel eller - skib i anskaffelsesåret eller i året efter anskaffelsesåret, skal fortjeneste eller tab ved handlen indgå i saldoværdien for det indkomstår, hvori salget sker, jf. dog AL § 9 om ophør af virksomhed. Se AL § 5, stk. 5.

Fortjeneste ved salget lægges til saldoværdien, og tab trækkes fra.

Ved salg i anskaffelsesåret eller i året efter anskaffelsesåret gælder bestemmelsen om særskilt afskrivning af udlejningsaktiver med indtil 50 pct. ikke. Se AL § 5, stk. 5, 2. pkt.

Begrebet udlejning

Begrebet udlejning må forstås på samme måde som i PSL § 4, stk. 1, nr. 12 (anpartsreglerne, tidligere nr. 13). Se afsnit C.C.3.1.6.3 om udlejningsbegrebet, lejeaftaler og andre aftaler.

Se også

Se også TfS 1995, 553 LR, om afgrænsning mellem udlejning af driftsmidler og køb af en samlet service - eller tjenesteydelse.

Dispensation

Reglen i AL § 5, stk. 4, jf. ovenfor, gælder for enhver type af udlejningsvirksomhed. Reglen gælder fx også udlejning af:

Biler
Hårde hvidevarer
Forbrugerelektronik
Entreprenørmaskiner
Stilladser, lifte mv.

Reglen kan således også omfatte udlejning af aktiver, hvor udlejningen er led i en normal, forretningsmæssigt drevet virksomhed i selskabet, og hvor anskaffelsen af udlejningsaktiverne ikke primært er sket for at opnå skattemæssige fordele ved afskrivning.

Reglerne i AL § 5, stk. 4-6 gælder ikke for skibe, der afskrives efter AL § 5 B. Se afsnit C.C.2.4.2.4.1.4 "Tonnageskat".

SKAT kan give dispensation fra reglen i AL § 5, stk. 4. Se AL § 5, stk. 6.

Formålet med adgangen til dispensation er, at selskabers mv. normale, forretningsmæssige virksomhed med udlejning af aktiver, ikke skal omfattes af reglerne om udskydelse af førsteårsafskrivning, der blev indført som værnsregler i forbindelse med sager om selskabstømning.

Et selskab mv., der har udlejningsaktiver, der er omfattet af reglerne i AL § 5, stk. 4, sådan at der ikke kan afskrives i anskaffelsesåret, skal ansøge SKAT om dispensation, hvis selskabet mv. ønsker at afskrive for dette indkomstår.

Betingelser for dispensation

Selskabet mv. vil kunne få dispensation, hvis

det anses for godtgjort, at anskaffelsen af aktiver, der enten anskaffes med henblik på udlejning, eller som allerede er udlejet ved anskaffelsen, er et led i den normale, forretningsmæssige virksomhed i selskabet og
i det væsentlige ikke sker med det formål at udnytte skattereglerne.

Omstændigheder der som udgangspunkt taler for dispensation, er hvis

udlejning af aktiver har hørt til selskabets mv. normale virksomhed i flere år før anskaffelsen
selskabets ejerkreds i det væsentlige har været uændret i en årrække før anskaffelsen.

Imod at give dispensation kan være, at

selskabet mv. er likvidationsmodent
selskabet mv. før anskaffelsen i det væsentlige ikke havde økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet
selskabets mv. ejerforhold i forbindelse med anskaffelsen af aktiverne er ændret væsentligt.

Hvis anskaffelsen af aktiverne ikke primært sker for at bruge aktiverne som et led i selskabets mv. egen, normale virksomhed men i stedet primært sker med det formål at reducere skattebetalingen ved afskrivning på udlejningsaktiver, taler dette for, at anskaffelsen af aktiverne ikke sker for, at aktiverne skal indgå i en normal, forretningsmæssigt drevet virksomhed.

Dispensationens virkninger

En dispensation er bindende. Se AL § 5, stk. 6, 2. pkt. Når der er givet dispensation for et indkomstår, kan reglerne i AL § 5, stk. 4 om udskydelse af førsteårsafskrivninger ikke anvendes for efterfølgende indkomstår for udlejningsaktiver, der er omfattet af dispensationen, medmindre dispensationen bortfalder efter AL § 5, stk. 6, 3. pkt.

Dispensationen kan bortfalde med virkning for det aktuelle indkomstår og efterfølgende indkomstår ved væsentlige ændringer i de forudsætninger, der har været afgørende for, at dispensationen er givet. Se AL § 5, stk. 6, 3. pkt. Det er således ikke enhver ændring, fx af ejerkredsen eller selskabets aktiviteter, der bevirker, at en dispensation bortfalder.

Det afhænger af den konkrete dispensation, hvilke forudsætninger, der har været afgørende for, at dispensationen er givet. Hvis der fx er givet dispensation til et selskab, der har udlejning som den primære / eneste aktivitet, vil en ændring af forudsætningerne for dispensationen eksempelvis kunne være, at selskabet får nye aktiviteter, der ikke er udlejningsaktiviteter, eller at udlejningsaktiviteten ændres, sådan at selskabet mv. udlejer andre aktiver end de aktiver, der blev udlejet, da dispensationen blev givet.

Tidsmæssig virkning

Der kan gives dispensation for udlejningsaktiver, der er anskaffet i indkomståret 1999 eller senere.

Udlejningsaktiver, der er anskaffet i tidligere indkomstår, er omfattet af begrænsningsreglen i AL § 5, stk. 4.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsskatteretskendelser
SKM2002.426.LSR	60 pct. af et selskabs omsætning kom fra udlejning af driftsmidler. Landsskatteretten fandt, at aktiverne var erhvervet med henblik på udlejning, og selskabet kunne derfor ikke afskrive på driftsmidlerne i indkomståret 1997.
TfS 1999, 515LSR	Et selskab havde virksomhed med produktion og levering af tekstilservice og tekstilpleje. Virksomheden indgik serviceaftaler med fx hoteller, industrivirksomheder og offentlige virksomheder om udvikling, produktion og distribution af linned -, beklædnings - og hygiejnesystemer Efter de indgåede aftaler var virksomheden typisk forpligtet til løbende at sørge for, at kunderne havde en bestemt art og mængde rengjorte tekstiler til rådighed, som fx duge, håndklæder, linned, måtter, arbejdsbeklædning mv. Landsskatteretten fandt, at da serviceelementet udgjorde en væsentlig del af den samlede aktivitet i forbindelse med udlejning af aktiverne, kunne udgifterne til anskaffelsen straksafskrives.
SKAT
TfS 1999,836 TSS	Et selskab, der drev virksomhed med udlejning af inventar til restaurationsvirksomhed, fik dispensation fra reglerne i AL § 5, stk. 4 og § 6, stk. 3, jf. § 5, stk. 6 om udskydelse af førsteårsafskrivninger på udlejningsaktiver i anskaffelsesåret. Selskabet drev udelukkende virksomhed med udlejning af aktiver til brug for driften i fire datterselskaber. Anskaffelsen af udlejningsaktiverne var et led i selskabets normale, forretningsmæssigt drevne udlejningsvirksomhed, og havde ikke til formål at opnå adgang til at afskrive på aktiverne. Selskabets anskaffelse af udlejningsaktiver til brug for driften i datterselskaberne blev anset som udtryk for en sædvanlig og forretningsmæssigt begrundet organisationsform i koncerner, hvor driftsaktiviteten var placeret i datterselskaber. Udlejning af aktiverne havde i flere år været selskabets normale virksomhed, og ejerforholdene i selskabet havde været stabile.	Se også om de generelle betingelser TfS 1999,830 TSS
TfS 1999,835 TSS	Et selskab fik dispensation fra reglerne i AL § 5, stk. 4 og § 6, stk. 3, jf. § 5, stk. 6 om udskydelse af førsteårsafskrivninger på udlejningsaktiver i anskaffelsesåret. Anskaffelsen af udlejningsaktiverne var et led i selskabets normale, forretningsmæssigt drevne udlejningsvirksomhed og havde ikke til formål at opnå adgang til at afskrive på aktiverne. Udlejningsaktiverne blev anskaffet til allerede igangværende udlejningsvirksomhed, der udgjorde en integreret del af selskabets primære aktivitet. Desuden blev der lagt vægt på, at udlejning af audiovisuelt udstyr gennem flere år havde været selskabets normale virksomhed, og ejerforholdene i selskabet havde været stabile.	Se tilsvarende TfS 1999,831 og 829. Se også om de generelle betingelser TfS 1999,830 TSS
TfS 1999,830 TSS	Et selskab, der drev virksomhed med udlejning af forbrugerelektronik, fik dispensation fra reglerne i AL § 5, stk. 4 og § 6, stk. 3, jf. § 5, stk. 6 om udskydelse af førsteårsafskrivninger på udlejningsaktiver i anskaffelsesåret. Anskaffelsen af udlejningsaktiverne var et led i selskabets normale, forretningsmæssigt drevne udlejningsvirksomhed, og havde ikke til formål at opnå adgang til at afskrive på aktiverne. Udlejningsaktiverne blev anskaffet til en allerede igangværende udlejningsvirksomhed, hvor udlejning af forbrugerelektronik i en årrække havde udgjort en del af selskabets normale virksomhed. Det var forudsat, at de almindelige betingelser for afskrivning var opfyldt. Dispensationen blev givet uden tidsmæssig begrænsning og omfattede de aktiver, der faldt inden for selskabets normale forretningsområde på ansøgningstidspunktet. Hvis der skete væsentlige ændringer i selskabet eller en udvidelse af udlejningsvirksomheden ud over selskabets normale forretningsområde, blev selskabet henvist til at søge dispensation på ny, dog kun for den udvidede aktivitet. Selskabet havde ikke pligt til at bruge dispensationen. Selskabet kunne vælge at bruge dispensationen et år og ikke i det følgende år. Dispensationen skulle bruges på alle de aktiver, der var omfattet af den.
TfS 1995,553 LR	Ligningsrådet anså stilladser og stilladsdele for aktiver, der var erhvervet med henblik på udlejning og derfor omfattet af (dengang gældende) AL § 2, stk. 8 og 3, stk. 7. Dette var gældende, uanset hvor stor den del af lejen, der blev beregnet som leje pr. dag for stilladset, udgjorde af den samlede betaling for opsætning og nedtagning af stillads mv. Arbejde, som virksomheden udførte ved hejseværk, ansås for at være levering af en samlet service- eller tjenesteydelse, der ikke var omfattet af AL § 2, stk. 8 og 3, stk. 7. Betalingen for ydelsen skulle skattemæssigt anses som en helhed. Udlejning af enkeltdele, fx motorer og hejseværk uden opsætning, blev af Ligningsrådet anset for at være aktiver, der var omfattet af de nævnte regler i AL § 2, stk.8 og AL § 3, stk. 7.	Se Told - og Skattestyrelsens kommentar med henvisninger til praksis mv.