Indhold

Dette afsnit beskriver de særlige regler, der gælder for opkrævning og inddrivelse af underholdsbidrag til børn eller en tidligere ægtefælle.

 Afsnittet indeholder:

  • Lovgrundlag
  • Udenlandske bidragskrav
  • Inddrivelse af forskudsvis udlagte børnebidrag
  • Inddrivelse af privatretlige bidrag
  • Forældelse af bidrag
  • Klager fra den bidragsberettigede

Lovgrundlag

Reglerne på underholdsbidragsområdet findes i: 

  • Lovbekendtgørelse nr. 1095 af 07. oktober 2014 om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag (børnetilskudsloven).
  • Lovbekendtgørelse nr. 1819 af 23. december 2015 om opkrævning af underholdsbidrag.
  • Bekendtgørelse nr. 1858 af 23. december 2015 om opkrævning af underholdsbidrag.

Udbetaling Danmark opkræver krav på underholdsbidrag. Det gælder både

  • bidrag, der tilkommer det offentlige, især børnebidrag der er forskudsvis udlagt efter børnetilskudsloven, og
  • privatretlige bidrag.

Udbetaling Danmark tager også stilling til indsigelser fra bidragsbetaleren mod et krav på bidrag. Se lov om opkrævning af underholdsbidrag § 2. Udbetaling Danmarks afgørelse kan påklages til Ankestyrelsen. Se lov om opkrævning af underholdsbidrag § 23a, stk. 1.

Hvis bidraget ikke betales, oversendes kravet til inddrivelse hos RIM.

Bemærk

Lov om opkrævning af underholdsbidrag gælder ikke for renter af underholdsbidrag. Se lov om opkrævning af underholdsbidrag, § 1, stk. 3.

Udenlandske bidragskrav

RIM varetager både opkrævning og inddrivelse af underholdsbidrag efter udenlandske bidragsafgørelser. Det drejer sig om bidragskrav, der er omfattet af:

  • Konvention af 23. marts 1962 som ændret ved overenskomst af 25. februar 2000 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om inddrivelse af underholdsbidrag (den nordiske inddrivelseskonvention) (bekendtgørelse nr. 21 af 29. juli 1963 og bekendtgørelse nr. 13 af 4. april 2002)
  • Haagerkonventionen af 2. oktober 1973 om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om underholdspligt (Bekendtgørelse nr. 15 af 22. februar1988)
  • Haagerkonventionen af 15. april 1958 om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser vedrørende underholdspligt over for børn (Bekendtgørelse nr. 26 af 1. april 1966)
  • FN-konventionen af 20. juni 1956 om inddrivelse af underholdspligt i udlandet (Bekendtgørelse nr. 49 af 24. august.1962).

x

EU har vedtaget underholdspligtforordningen (rådets forordning nr. 4/2009), der er omfattet af Danmarks retsforbehold, og derfor ikke gælder Danmark. Gennem parallelaftalen med EU om Bruxelles I-forordningen har Danmark dog tilsluttet sig dele af underholdspligtsforordningen. Det drejer sig om reglerne om international kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser samt adgang til domstolsprøvelse. EU har endvidere tilsluttet sig Haagerkonventionen af 23. november 2007, om lovvalg i sager om underholdspligt, men afgørelsen herom er omfattet af Danmarks retsforbehold og den gælder derfor ikke for Danmark.

Se også

Se også

  • Bekendtgørelse nr. 1838 af 22. december 2015 om anvendelse af underholdspligtforordningen indeholder bestemmelser om anerkendelse, eksigibilitet og fuldbyrdelse i Danmark af afgørelser, der er omfattet af forordningen.
  • vejledning nr. 10108 af 21/12/2006 (Bidragsinddrivelsesvejledningen).

x

Klageadgange

Hvis bidragsbetaleren under opkrævningen eller fuldbyrdelsen fremsætter indsigelser om fordringen, forelægger RIM sagen for statsforvaltningen, der træffer afgørelse herom, herunder om afslag på eller suspension af opkrævningen eller fuldbyrdelsen. Se lov om opkrævning af underholdsbidrag § 2.

Fremsættelser der indsigelser om kravets eksistens og størrelse, kan restanceinddrivelsesmyndigheden også suspendere fuldbyrdelsen. Se INDOG § 2, stk. 2.

Både bidragsmodtageren og bidragsbetaleren kan klage over Statsforvaltningen afgørelse til Ankestyrelsen. Se bekendtgørelse om opkrævning af underholdsbidrag § 23a, stk. 2.

Bidragsbetaleren kan klage over RIM's afgørelse til Landsskatteretten. Se INDOG § 17.

Vedrører klagen en udpantningsforretning, skal fogedretten behandle klagen. Se SKINDL § 6.

Bidragsbetaler er flyttet til udlandet

Bor bidragsmodtageren i Danmark, og bor bidragsbetaleren i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, er det SKAT Syddanmark, der opkræver bidraget. Resulterer opkrævningen ikke i, at bidragsbetaleren betaler bidraget, sender SKAT Syddanmark sagen til inddrivelse i udlandet.

Se også

Se også afsnit G.A.3.6 om international inddrivelse.

Sikkerhedsstillelse hvis bidragsbetaler vil tage ophold i udlandet

Hvis en bidragsbetaler vil flytte til udlandet, inden han har opfyldt hele sin bidragspligt, kan Udbetaling Danmark bestemme, at han skal opfylde sin bidragspligt eller stille sikkerhed herfor. Se Lov om opkrævning af underholdsbidrag § 19, stk. 1. Det gælder dog ikke, hvis bidragsbetaler tager bopæl eller fast ophold i Finland, Island, Norge og Sverige. Se Lov om opkrævning af underholdsbidrag § 19, stk. 4.

Består den stillede sikkerhed i kaution, kan kravet inddrives hos kautionisterne. Bestemmelserne i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige finder anvendelse ved inddrivelse af bidraget hos kautionisten.

Når statsforvaltningen har fastsat bidraget, kan RIM foretage udlæg for det samlede bidrag i bidragsbetalers formue her i landet, hvis bidragsbetaler

  • har forladt landet for længere eller ubestemt tid eller
  • forgæves er eftersøgt

uden at have opfyldt sin bidragspligt eller stillet sikkerhed herfor.

Inddrivelse af forskudsvis udlagte børnebidrag

Når bidrag udbetales forskudsvis, indtræder det offentlige i retten til at indkræve bidraget.  Se børnetilskudsloven § 18.

Rim kan inddrive forskudsvis udlagte bidrag ved:

  • Lønindeholdelse. Se INDOG § 10
  • Udpantning. Se INDOG § 11
  • Indtrædelse / Modregning. Se INDOG § 8, stk. 1.

RIM kan yde henstand efter inddrivelsesbekendtgørelsen §§ 6 - 7, når skyldner ikke har en aktuel betalingsevne, eller når der foreligger særlige forhold.

RIM kan eftergive forskudsvis udlagte bidragskrav efter de generelle regler om eftergivelse i INDOG §§ 13 - 15.

Inddrivelse af privatretlige bidrag

Bidrag, der ikke er forskudsvis udlagt, benævnes også:

  • kode 01-bidrag, der er privatretlige krav
  • kode 02-bidrag, der er bidrag, hvor det offentlige er indtrådt i retten til bidraget efter aktivloven § 97, stk. 1.

Bidrag, der ikke er forskudsvis udlagte, kan forekomme for følgende bidragstyper:

  • Ægtefælle-/partnerbidrag (kode 01-bidrag).
  • Ægtefælle-/partnerbidrag, hvor det offentlige, i forbindelse med tidligere udbetaling af kontanthjælp, er indtrådt i retten til ægtefælle-/partnerbidraget (kode 02-bidrag).
  • Børnebidrag, hvor bidraget overstiger normalbidragets grundbeløb, eller hvor normalbidraget ikke er udlagt af det offentlige (kode 01-bidrag).
  • Børnebidrag, hvor det offentlige er indtrådt i retten til bidraget ved barnets anbringelse uden for hjemmet (kode 02-bidrag).
  • Børnebidrag, hvor forskudsvis udbetaling er afslået (kode 01/02-bidrag).
  • Ikke-forskudsvis udbetalte bidrag, der bygger på udenlandske bidragsresolutioner (kode 01/02- bidrag) samt Færøerne og Grønland (kode 1902-bidrag).
  • Uddannelsesbidrag (kode 01/02-bidrag).
  • Særbidrag, fx til dåb, konfirmation samt underhold til moderen ved og omkring fødslen, hvis disse ikke er forskudsvis udlagt.

Når et bidrag ikke er udbetalt forskudsvis, er der tale om et privatretligt krav, og der skal derfor ske udbetalinger til den bidragsberettigede efterhånden, som beløbene indgår.

Tvangsinddrivelse foretages efter samme regler som for øvrige bidrag, dvs. ved:

  • Lønindeholdelse. Se INDOG § 10
  • Udpantning. Se INDOG § 11
  • Indtrædelse / Modregning. Se INDOG § 8, stk. 2.

Særligt ved udlæg

Da der er tale om privatretlige krav, afholdes udgifter i forbindelse med realisation af de udlagte genstande som udgangspunkt ikke af det offentlige. Omkostningerne vil derfor blive fratrukket inden et overskydende beløb udbetales. Derfor skal den bidragsberettigede altid vejledes om, at der påløber disse udgifter og muligheden for at opnå fri proces til afholdelse af tvangsauktion, når der er tale om kode 01-bidrag. Specielt ved tvangsauktion over fast ejendom kan der forekomme betydelige omkostninger.

Indtrædelsesret

Hvis et privat krav på underholdsbidrag med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger ikke er betalt rettidigt, indtræder det offentlige på vegne af den bidragsberettigede i retten til udbetalinger fra det offentlige for et beløb, der svarer til den skyldige betaling. Se INDOG § 8, stk. 2. Dette gælder både kode 01- og 02-bidrag.

Henstand

Da RIM ikke overtager kreditorbeføjelserne på et privatretligt krav, gælder det, at henstand vedrørende krav med kode 01-bidrag principielt kun kan gives af den bidragsberettigede. RIM må derfor i givet fald indhente en tilkendegivelse fra den bidragsberettigede.

Betalingsordninger

RIM bør ikke indgå i en betalingsordning før end den bidragsberettigede har haft lejlighed til at udtale sig om tilbuddet. Godkendelse mod den berettigedes vilje bør i almindelighed kun ske i de tilfælde, hvor det skønnes, at der ikke ved tvangsmæssig inddrivelse kan opnås et bedre resultat.

Hvis RIM indgår en betalingsordning vedrørende et privatretlige krav (kode 01-bidrag), skal den bidragspligtige derfor gøres opmærksom på, at betalingsordningen indgås med forbehold for den bidragsberettigedes efterfølgende godkendelse. RIM skal straks underrette den bidragsberettigede om betalingsordningen og samtidig høre, om den bidragsberettigede har indvendinger imod ordningen. Såfremt der ikke kan opnås større dækning ved tvangsinddrivelse, skal den bidragsberettigede også informeres om dette.

Hvis den bidragspligtige ikke har betalingsevne, skal RIM underrette den bidragsberettigede om dette.

Bortfald af bidrag

I forbindelse med bortfald af bidrag gælder der generelt de samme regler for privatretlige bidrag som for øvrige bidrag. Der er dog følgende undtagelser:

  1. Ægtefælle- og partnerbidrag
  2. Børnebidrag

Ad. a. Hvis den bidragspligtige i en periode har været uden betalingsevne, kan der ske en regulering med tilbagevirkende kraft, hvis det skriftligt accepteres af den bistandsberettigede.

Ad. b. Indsigelser fra den bidragspligtige om, at restancer er helt eller delvis betalt, bortfaldet, forældet eller eftergivet, skal forelægges den bidragsberettigede. Afviser den bidragsberettigede, at der er sket betaling, bortfald mv., har den bistandspligtige bevisbyrden herfor.

Afskrivning og eftergivelse

Vedrørende privatretlige bidragskrav (kode 01-bidrag) gælder følgende i forbindelse afskrivning og eftergivelse:

  • RIM kan ikke eftergive den privatretlige del af underholdsbidraget. Se SKM2009.1.SKAT.
  • RIM kan ikke indgå i frivillige kreditorordninger. Den bidragspligtige må henvises til at tage kontakt med den bidragsberettigede.
  • RIM kan ikke afskrive sådanne krav efter INDOG § 16.

Bobehandling

RIM har pligt til at hjælpe den bidragsberettigede part med at inddrive misligholdte bidrag. Hvis en bidragspligtig har indledt

  • gældssanering
  • konkurs eller
  • rekonstruktionsbehandling

skal RIM derfor straks underrette den bidragsberettigede om dette. RIM skal desuden spørge den bidragsberettigede, om pågældende selv ønsker at deltage i møde i sagen, eller om RIM skal repræsentere bidragsberettigedes krav i boet.

RIM skal i den forbindelse huske at følge sagen op over for den bidragsberettigede ved fx at fremsende gældssaneringsforslag mv.

Forældelse af bidrag

Forskudsvis udlagte børnebidrag

Når et bidrag udbetales forskudsvis, indtræder det offentlige i retten til at indkræve bidraget. Det offentliges ret hertil forældes efter forældelsesloven, dog er forældelsesfristen 10 år. Se børnetilskudsloven § 18.

Dette betyder, at det offentliges ret til at indkræve forskudsvist udbetalt bidrag forældes efter 10 år. Der er tale om en absolut frist, da forældelsesfristen suspensionsreglen i § 3, stk. 2, ikke gælder for disse krav. I øvrigt gælder forældelsesloven, herunder tillægsfristen i FORÆL § 14 og vedrørende afbrydelse af forældelsen.

Privatretlige bidragskrav

Privatretlige bidragskrav er underlagt forældelse efter forældelsesloven § 8. Dvs. at fordringerne på de enkelte ydelser i henhold til grundfordringen forældes som selvstændige krav efter de almindelige regler i forældelsesloven §§ 2 og 3. Hvis grundfordringen forældes i medfør af forældelsesloven § 8, 1. pkt., forældes ethvert krav på de enkelte ydelser også. Dvs. også ydelser, som ikke selvstændigt ville være forældet efter de almindelige regler, jf. ordet desuden i 2. pkt. samt lovforslagets § 23, stk. 2.

For kode 01- og 02-bidrag gælder der en 3-årlig forældelse efter forældelsesloven § 3, stk. 1. Denne afbrydes og suspenderes efter samme regler som for skatter.

Klager fra den bidragsberettigede

I sager med privatretlige krav (kode 01-bidrag), har den bidragsberettigede, ved forespørgsel, altid krav på at få oplyst, hvilke skridt RIM har foretaget for at inddrive bidragsrestancen, samt på hvilket grundlag inddrivelsesskridtene er foretaget. Den bidragsberettigede har også krav på aktindsigt.

Ønsker den bidragsberettigede at overtage kravet til inddrivelse ved privat søgsmål, skal overtagelsen ske med en skriftlig erklæring herom. RIM skal i disse specielle tilfælde altid skriftligt underrette Udbetaling Danmark om nedskrivningen/tilbagesendelsen af kravet samt begrundelsen herfor, så Udbetaling Danmark kan foretage tilsvarende nedskrivning.

Overtagelseserklæringen videresendes til Udbetaling Danmark.

Den bidragsberettigede må anses for at have en væsentlig retlig interesse i sagen og dermed også være klageberettiget med hensyn til beslutninger, der kan betegnes som en egentligt forvaltningsakt.

Klager fra den bidragsberettigede over, at der ikke foretages inddrivelse af privatretlige bidrag (kode 01-bidrag), kan indbringes for Landsskatteretten, hvis klagen vedrører en afgørelse i form af en forvaltningsakt, fx om betalingsevne, eventuelt kombineret med dækningsrækkefølgen.

Klager den bidragsberettigede over, at der ikke er taget skridt til at undgå, at privatretlige krav (kode 01-bidrag) forældes, må RIM redegøre for baggrunden for de manglende forældelsesafbrydende skridt. Det kan fx være, at inddrivelse ikke skønnes mulig. Ønsker den bidragsberettigede at gøre erstatningskrav gældende, henvises denne normalt til domstolene.