Indhold

Dette afsnit handler om adgangen til genoptagelse efter udløbet af den ordinære ansættelsesfrist, når SKATs hidtidige praksis er blevet endelig underkendt ved en dom eller afgørelse fra en klageinstans eller hvis en begunstigende praksisændring er offentliggjort af SKAT. Reglen i SFL § 27, stk. 1, nr. 7, kan kun anvendes til at foretage ændringer til gunst for den skattepligtige, og har derfor fortrinsvis betydning for ændringer efter anmodning fra en skattepligtig. Omstændighederne kan dog være således, at SKAT af egen drift er forpligtet til at ændre efter SFL § 27, stk. 1, nr. 7.

Afsnittet indeholder:

Reglens anvendelsesområde
Særligt om endelig underkendelse
Genoptagelsens tidsmæssige udstrækning
Offentliggørelse af genoptagelsesmeddelelse
SKATs pligt til genoptagelse på eget initiativ.
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Reglens anvendelsesområde

Reglen i SFL § 27, stk. 1, nr. 7, giver adgang til genoptagelse i identiske sager efter udløbet af den ordinære ansættelsesfrist, når SKATs hidtidige praksis er blevet endeligt underkendt ved en domstol eller i Landsskatteretten, i Skatteankestyrelsen eller i et skatteankenævn. Tilsvarende gælder, hvis SKAT i et sådant sagsforløb indgår forlig og tager bekræftende til genmæle inden en domstol eller Landsskatteretten har truffet afgørelse.

Begrebet underkendelse forudsætter, at det kan lægges til grund, at der har eksisteret en defineret praksis. Er det ikke tilfældet, er der alene grundlag for genoptagelse i andre identiske sager inden for den ordinære ansættelsesfrist. Dette var netop situationen i sagen SKM2010.451.ØLR, hvor den skattepligtige fik medhold i, at der ikke skulle svares arbejdsmarkedsbidrag af udbetalinger fra en privat invalidepensionsordning. Der var ikke tale om underkendelse af hidtidig praksis. Se også A.A.7.1 om princippet om lovmæssig forvaltning.

I SKM2012.28.BR kunne der ikke ske genoptagelse efter bestemmelsen i SFL § 27, stk. 1, nr. 7, fordi det blev det lagt til grund, at den skattepligtiges sag om fradrag for rejseudgifter i en uddannelsessituation lå uden for rammerne af Højesterets praksisunderkendelse i dommen SKM2009.333.HR.

I SKM2013.804.BR fik 7 kommanditister i Landsskatteretten medhold i, at omregning af konkrete gældsposter skulle ske til et lavere beløb. En af kommanditisterne havde ikke klaget og påstod, at der var tale om underkendelse af praksis, jf. SFL § 27, stk. 1, nr. 7, hvilket retten ikke var enig i. Der var således ikke grundlag for ekstraordinær genoptagelse.

Endvidere omfatter reglen i SFL § 27, stk. 1, nr. 7, tilfælde, hvor SKAT af egen drift og uafhængigt af et konkret sagsforløb har besluttet en praksisændring til gunst for de skattepligtige på grundlag af en vurdering om, at SKATs praksis kan forventes underkendt.

På samme måde som vedrørende de øvrige fristgennembrudsgrunde i SFL § 27, stk. 1, er det en betingelse for ekstraordinær genoptagelse efter stk. 1, nr. 3, at reaktionsfristen i SFL § 27, stk. 2, er overholdt, og at det af ændringen afledede krav ikke er forældet efter 10-års fristen i SFL § 34 a, stk. 4. Vedrørende samtlige fristgennembrudsgrunde i SFL § 27, stk. 1, gælder endvidere, at hvis der er grundlag for ekstraordinær genoptagelse, kan ansættelsen kun ændres angående det spørgsmål, der har været årsag til genoptagelsen. Den ekstraordinære genoptagelse åbner ikke mulighed for andre ændringer i ansættelsen.

Hvis kravet på tilbagebetaling er overvæltet på andre, gælder reglerne i SFL § 34 c om forenklet tilbagebetaling af skatter og afgifter. Der kan henvises til afsnit A.A.15. Se SKM2012.131.LSR.

Se også

A.A.8.2.2.1.4. om reaktionsfristen.

A.A.8.2.2.1.3 og A.A.8.2.2.2.3 om forældelse.

A.A.15

Særligt om endelig underkendelse

Hvis der er sket underkendelse af SKATs hidtidige praksis ved dom, landsskatteretskendelse, afgørelse i Skatteankestyrelsen, afgørelse i et skatteankenævn eller ved forlig, er genoptagelse i andre identiske sager betinget af, at underkendelsen er endelig. Denne betingelse er umiddelbart opfyldt, når SKAT ved forlig har taget bekræftende til genmæle.

Er sagen afsluttet ved dom, landsskatteretskendelse eller ved afgørelse i Skatteankestyrelsen eller i et skatteankenævn indebærer betingelsen om endelig underkendelse, at fristerne for videre prøvelse af den underkendende afgørelse er udløbet, uden at der er taget initiativ til at søge afgørelsen ændret. Det drejer sig om fristerne i SFL § 48 og § 49 for indbringelse af endelige administrative afgørelser for domstolene samt fristerne i retsplejeloven om anke af domme. Se A.A.10.3.

Genoptagelsens tidsmæssige udstrækning

I tilfælde, hvor SKATs hidtidige praksis er blevet underkendt ved afgørelse eller indgåelse af forlig, eller hvor SKAT af egen drift har lempet hidtidig praksis, har skattepligtige i tilsvarende sager krav på genoptagelse og ændring. Genoptagelsens tidsmæssige udstrækning er fastlagt således, at der kan ske genoptagelse fra og med det ældste indkomstår, der har været omfattet af den først afgjorte sag, hvor der er sket underkendelse af hidtidig praksis. Genoptagelse er dog begrænset af 10-års fristen i SFL § 34 a, stk. 4. Uanset denne betingelse kan der under alle omstændigheder ske genoptagelse fra og med det indkomstår, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet tre år forud for underkendelsen af praksis.

Denne tre-års minimumsfrist vil kun undtagelsesvis have betydning, når underkendelsen af praksis er afslutningen på et konkret sagsforløb, da et sådant forløb normalt først vil være afsluttet efter mere end tre års forløb. Derimod vil 3-års minimumsfristen altid have betydning, når SKAT af egen drift lemper hidtidig praksis på grundlag af en vurdering om, at praksis kunne forventes underkendt af landsskatteretten eller domstolene. Dette skyldes, at når praksis lempes uafhængigt af et konkret sagsforløb, giver det ingen mening at tale om genoptagelse fra og med det ældste indkomstår, der har været omfattet af den først afgjorte sag.

Som ovenfor nævnt er det kun den første underkendende afgørelse, der medfører adgang til genoptagelse efter reglen i SFL § 27, stk. 1, nr. 7. Det betyder eksempelvis, at hvis en underkendelse af praksis bekræftes i en efterfølgende afgørelse, vil denne afgørelse ikke kunne være grundlag for genoptagelse efter SFL § 27, stk. 1, nr. 7, i henseende til den tidsmæssige udstrækning.

Offentliggørelse af genoptagelsesmeddelelse

Når der efter SKATs vurdering er sket en endelig underkendelse eller lempelse af hidtidig praksis, offentliggøres på SKATs hjemmeside (www.skat.dk) et styresignal, der informerer om den ændrede retstilstand samt adgangen til genoptagelse i tilsvarende sager.

Der er to formål med at offentliggøre sådanne styresignaler. Det ene formål er at opfylde SKATs forpligtelse til at informere offentligheden om praksisændringer. Det andet formål er, at offentliggørelse af et styresignal har den konsekvens, at reaktionsfristen i SFL § 27, stk. 2, for indgivelse af anmodning om genoptagelse efter udløbet af den ordinære ansættelsesfrist begynder at løbe fra tidspunktet for offentliggørelse.

Omvendt gælder, at adgangen til genoptagelse efter underkendelse af praksis ikke er betinget af, at SKAT har offentliggjort et styresignal om genoptagelse. En sådan situation bliver aktualiseret, hvis SKAT har undladt at offentliggøre et styresignal om genoptagelse på grundlag af en forkert vurdering om, at den pågældende afgørelse ikke er udtryk for en underkendelse af hidtidig praksis. Hvis Landsskatteretten eller domstolene fastslår, at der er tale om underkendelse af hidtidig praksis, har andre skattepligtige i tilsvarende sager krav på genoptagelse efter reglen i SFL § 27, stk. 1, nr. 7. I sådanne tilfælde vil reaktionsfristen i SFL § 27, stk. 2, løbe fra det tidspunkt, hvor den skattepligtige efter en subjektiv vurdering har fået kendskab til den endelige underkendende afgørelse, og eventuelt med mulighed for dispensation efter 2. punktum i § 27, stk. 2. At en kendelse fra Landsskatteretten er tilgængelig i Landsskatterettens afgørelsesbase kan ikke sidestilles med en SKM-offentliggørelse, således at kundskabstidspunktet i en sådan situation vil afhænge af den skattepligtiges subjektive viden.

SKATs pligt til genoptagelse på eget initiativ

Selv om SKAT i et styresignal har informeret om en underkendelse eller lempelse af praksis, fritager det ikke i sig selv SKAT for pligten til af egen drift at genoptage tilsvarende sager inden for de tidsmæssige rammer, der er fastlagt i SFL § 27, stk. 1 , nr. 7.

Hvis SKAT har et sikkert kendskab til den kreds af skattepligtige, der har krav på genoptagelse efter en underkendelse, henholdsvis praksislempelse, er SKAT forpligtet til af egen drift at foretage genoptagelse, således at offentliggørelse af et styresignal om genoptagelse er overflødigt.

SKAT vil have pligt til genoptagelse af egen drift i det omfang, der foregår aktuel sagsbehandling i sager svarende til beskrivelsen i styresignalet. Hvad angår øvrige tilfælde, dvs. afsluttede sager om sager om samme spørgsmål samt tilfælde, hvor spørgsmålet aldrig har været særskilt behandlet, vil udgangspunktet være, at SKAT ikke har pligt til at genoptage af egen drift. En sådan pligt kan dog undtagelsesvis forekomme, hvis SKAT umiddelbart og uden yderligere undersøgelser har mulighed for entydigt at udsøge de tilfælde, hvor genoptagelse i henhold til styresignalet er relevant.

xFolketingets Ombudsmand har 26. april 2016 udtalt om pligt til genoptagelse på eget initiativ i forbindelse med underkendelse af praksis:

Hvis en myndigheds retsanvendelse eller praksis er blevet underkendt, kan myndigheden være forpligtet til selv at finde de relevante sager frem og træffe en ny afgørelse i sagen.
Hvis det er for vanskeligt at finde frem til de relevante sager, bør myndigheden i stedet informere offentligheden om muligheden for at få en tidligere afgjort sag genoptaget. Det kan f.eks. ske gennem medierne og ved opslag på myndighedens hjemmeside.
Det beror på en konkret vurdering, om vanskelighederne ved at finde sagerne frem er så store, at myndigheden ikke har pligt til selv at finde dem frem. I vurderingen indgår bl.a., hvor mange sager myndigheden ville skulle gennemgå manuelt. x

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsretsdomme
SKM2010.451.ØLR	Anerkendelse af, at der ikke skulle betales arbejdsmarkedsbidrag af invalidepension, var ikke udtryk for underkendelse af hidtidig praksis.
Byretsdomme
SKM2013.804.BR	Landsskatterettens ændring af gældspost i et kommanditselskab var ikke en underkendelse af praksis i relation til en kommanditist, der ikke havde klaget.
SKM2012.28.BR	En sag om fradrag for rejseudgifter i en uddannelsessituation faldt uden for rammerne af Højesterets praksisunderkendelse i sagen SKM2009.333.HR.
Landsskatteretskendelser
SKM2012.131.LSR	Landsskatteretten udtalte, at det påhviler derfor SKAT at påvise, at der er sket overvæltning af differencen i afgiftsbyrden mellem den danske og den tyske moms til virksomhedens kunder, og at tilbagebetaling af den danske moms til virksomheden vil medføre en ugrundet berigelse for virksomheden. Virksomheden har efterfølgende indbetalt den tyske moms til de tyske myndigheder. Virksomheden har oplyst, at virksomheden udbyder sine produkter til grænseoverskridende faste bruttopriser. Indbetaling til myndighederne af den danske moms i stedet for rettelig tysk moms har derfor ført til et tab i avance for virksomheden. På denne baggrund har SKAT ikke løftet bevisbyrden for, at der er sket overvæltning af differencen i afgiftsbyrden mellem den danske og den tyske moms til virksomhedens kunder, og at tilbagebetaling af den danske moms vil føre til en ugrundet berigelse for virksomheden.