Den kontrollerede transaktion eller aktivitet, som skal prisfastsættes, skal identificeres og fastlægges, jf. afsnit C.D.11.3, og beskrives i forhold til de fem sammenlignelighedsfaktorer, jf. også gennemgangen heraf i afsnit C.D.11.5.3.

Følgende punkter skal indgå i beskrivelsen:

Beskrivelsen omfatter både hovedydelse(r) og modydelse(r). Også eventuelle del- og bi-ydelser skal indgå i denne del af analysen.

Alle direkte og indirekte involverede parter i den kontrollerede transaktion skal identificeres, og deres funktioner, bidrag, rettigheder, pligter, fordele og ulemper mv. i forhold til den kontrollerede transaktion skal afdækkes.

Er den kontrollerede transaktion direkte eller indirekte knyttet sammen med andre transaktioner, herunder også ikke kontrollerede transaktioner, så skal betydningen heraf i forhold til transaktionens sammenlignelighed beskrives.

Se også

Afsnit C.D.11.3 og C.D.11.5.3.

TPG 1.33 - 1.121, kap. II og 3.8.

Transaktioner der skal beskrives for sig selv; opdelt i flere transaktioner; sammen med andre transaktioner

Nogle gange kan en transaktion bedst analyseres og prisfastsættes for sig selv. Eksempelvis hvis der er tale om en enkeltstående overdragelse af et aktiv.

Andre gange kan en transaktion bedst analyseres og prisfastsættes, hvis transaktionen opdeles i to eller flere dele. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvor flere vare og ydelser overdrages i samme transaktion.

Endeligt kan der også være situationer, hvor to eller flere transaktioner bedst kan analyseres og beskrives samlet.

Når transaktioner beskrives samlet, skal det altid fremgå af dokumentationen, hvilke transaktioner der er beskrevet samlet, og hvad begrundelsen for den samlede beskrivelse af transaktionerne er. 

Det er i første omgang op til virksomheden selv at vurdere, hvilke transaktioner der bedst beskrives for sig selv, opdelt i flere transaktioner eller sammen med andre transaktioner. Den valgte tilgangen må ikke indebære, at dokumentationen får en sådan karakter, at SKAT ikke kan vurdere, om priser og vilkår for de kontrollerede transaktioner er fastsat i overensstemmelse med armslængdeprincippet. 

I forbindelse med en kontrol kan SKAT anmode virksomheden om at specificere en samlet beskrivelse af flere transaktioner ud på enkelttransaktioner.

Se også

Afsnit C.D.11.5.3.

TPG 3.8 - 3.12.

Transaktioner der ikke skal beskrives

For enkeltstående transaktioner af et uvæsentligt økonomisk omfang skal det kun angives hvilken transaktionstype der er tale om. Der skal ikke udarbejdes en egentlig dokumentation eller analyse af transaktionen. Se SKL § 3 B, stk. 5.

Der er som udgangspunkt tale om en absolut og ikke en relativ vurdering af, om en transaktion er uvæsentlig. Det vil sige, at der ikke er forskel på, hvilke transaktioner der kan anses som uvæsentlige i henholdsvis en stor og en mindre virksomhed eller koncern.

Selvom de uvæsentlige transaktioner ikke skal dokumenteres, skal transaktionen overordnet identificeres i dokumentationen. Det er tilstrækkeligt at angive typen af de transaktioner, der anses som uvæsentlige. Formålet hermed er, at give SKAT mulighed for at spørge yderligere ind til disse transaktioner i en eventuel skattekontrol. 

Der kan ikke gives nogen fast grænse for, hvornår en transaktion er af så beskedent et omfang at den kan betragtes som uvæsentlig. Dette beror på en konkret vurdering.

En transaktion kan godt være enkeltstående, selvom samme type transaktion finder sted mere end en enkelt gang. Det forudsættes dog, at der er tale om et begrænset antal tilfælde, som ikke har karakter af et egentligt løbende samhandelsforhold eller tilsvarende.

Dokumentationsfritagelsen for enkeltstående transaktioner af et uvæsentligt økonomisk omfang er primært tiltænkt transaktioner, som ikke er en del af den skattepligtiges egentlige erhvervsvirk­somhed (herunder primær drift). Dette er ikke ensbetydende med, at transaktioner, som vedrører eksempelvis primær drift, ikke vil kunne anses som en uvæsentlig transaktion, men det vil være undtagelsen.

Uvæsentlig transaktion som ikke skal beskrives kan eksempelvis være:

  • lån af mødelokale hos en koncernforbundet virksomhed

  • kortvarigt udlån af en medarbejder til en koncernforbundet virksomhed

  • udgifter til rejser til medarbejdere fra en koncernforbundet virksomhed, når virksomhedens egne medarbejdere rejser

  • enkeltstående køb- og salg af små anlægsaktiver

  • omkostningerne til bespisning ved eksempelvis kurser for medarbejdere hos koncernforbundne parter

  • fordelingen af omkostningerne ved fællesarrangementer samt omkostninger af lignende karakter vil også typisk falde ind under uvæsentlighedsgrænsen.

En transaktion vedrørende et immaterielt aktiv vil ikke kunne anses som en uvæsentlig transaktion. Det skyldes, at værdien af et immaterielt aktiv eller brugsretten hertil ofte vil være usikker. Det er derfor vanskeligt på forhånd at fastslå, at der er tale om en transaktion af et beskedent økonomisk omfang. Det forhold, at en virksomhed vurderer, at et immaterielt aktiv ikke har nogen værdi, betyder derfor ikke, at en eventuel overdragelse heraf ikke skal analyseres og dokumenteres. I praksis er der således ofte uenighed mellem SKAT og den skattepligtige om værdien af immaterielt aktiver. Det anførte om immaterielle aktiver gælder også for andre transaktioner, hvor værdien er usikker.