Dokumentets dato
28 apr 1999
Dato for offentliggørelse
28. april 1999
Cirkulærets nummer
1999-15
Ansvarlig fagkontor
SKAT internt
Overordnede emner
Skat + Inddrivelse
Redaktionelle noter
Link til Retsinformation: http://www.retsinfo.dk/_GETDOC_/ACCN/C19990013009-regl (historisk materiale er markeret med grønt)
IndledningHolland og Danmark har den 22. februar 1999 indgået en samarbejdsaftale om gensidig bistand i skattesager. Aftalen er vedlagt i en dansk og en  engelsk udgave som bilag til dette cirkulære.
 
Samarbejdsaftalen er indgået med hjemmel i artikel 23 om udveksling af oplysninger i overenskomsten af 1. juli 1996 med Holland til undgåelse af dobbeltbeskatning af indkomst og formue, og under henvisning til Rådets direktiv 77/ 799/EØF af 19. december 1977, OECD og Europarådets konvention om gensidig administrativ bistand  i skattesager af 25. januar 1988, Rådets direktiv nr. 76/308/EØF af 15. marts 1976 og Rådets forordning nr. 218/92/EØF af 27. januar 1992.
 
Aftalen omfatter både direkte og inddirekte skatter.
 
FormålAftalens formål er at intensivere den informationsudveksling, der finder sted i dag, og at fastsætte administrative procedurer for udvekslingen. Aftalen omfatter både udveksling af oplysninger på begæring, spontant og automatisk. Endvidere fastlægger aftalen rammer for, hvorledes der skal ydes bistand til inddrivelse, og regler for tilstedeværelse af  repræsentanter for én stats skattemyndighed på den anden stats territorium ved en skattemæssig undersøgelse.
 
Kompetente myndighederSkatteministeriet, Told og Skattestyrelsen , Østbanegade 123, 2100 København Ø, er kompetent myndighed i relation til denne samarbejdsaftale. I Holland er den kompetente myndighed Belastingdienst/FIOD/Informatie/ Centrale Vestiging Informatie, Team Internationaal, Postbus 1603, 2003 BR Haarlem.
 
IkrafttrædelseAftalen træder i kraft den 17. marts 1999 og har dermed virkning fra denne dag. Dog gælder kapitel III i samarbejdsaftalen om udveksling af oplysninger om indkomst, aktiver og momsrefusion fra og med kalenderåret 1998.
 
Frantz Howitz
                          /  Susanne Reinholdt Andersen
Bilag
Samarbejdsaftale