Indhold

Dette afsnit beskriver hvilke køretøjer, der er omfattet af reglerne om beskatning af fri bil i LL § 16, stk. 4.

Afsnittet indeholder:

• Biler i sædvanlig forstand
• Køretøjer der ikke er biler i sædvanlig forstand
• Flere biler
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Se også

• C.A.5.14.1.10 Særlige bilordninger
• C.A.5.14.1.12 Varebil på gule plader
• C.A.5.14.1.13 Særlige køretøjer
• C.A.5.14.2 Fri Motorcykel.

Biler i sædvanlig forstand

Den skematiske værdiansættelse af fri firmabil efter LL § 16, stk. 4, gælder kun for biler i sædvanlig forstand. Bestemmelsen gælder derfor bl.a. almindelige personbiler og varebiler.

Elbil

Elbiler er som udgangspunkt også omfattet af LL § 16, stk. 4 om beskatning af fri bil.

I en konkret sag fandt Skatterådet, at de omhandlede elbiler var "biler", sådan som det forstås i LL § 16, stk. 4. Selskabets medarbejdere, herunder selskabets ejere, skulle derfor beskattes af værdien af fri bil, når elbilerne stod til rådighed for privat brug. Der blev ikke taget stilling til, om en eventuel beskatning af fri bil skulle ske efter LL § 16, stk. 4 eller LL § 16 A, stk. 6 for selskabets hovedaktionærer. Se SKM2010.593.SR og SKM2010.604.SR.

I finansloven for 2010 er der skabt hjemmel til en midlertidig skattefrihed for privat brug af en elbil og plug-in hybridbil i en forsøgsperiode. Hjemlen er fornyet i finansloven for 2011, 2012, 2013, 2014 og 2015 og 2016 og ►2017◄. Se nærmere om dette i afsnit C.A.5.14.1.10 Særlige bilordninger.

Køretøjer der ikke er biler i sædvanlig forstand

Motorcykel

Fri motorcykel og lignende er ikke omfattet af reglerne om fri bil i LL § 16, stk. 4.

Se nærmere om beskatningen af fri motorcykel under afsnit C.A.5.14.2 Fri Motorcykel.

Firmabil med chauffør

Privat kørsel i en firmabil, der bliver kørt af en chauffør, som firmaet betaler, er ikke omfattet af reglerne om fri bil, men anses for firmabetalt transport.

Det gælder fx transport i en "mandskabsvogn" eller en direktionsbil, der værdiansættes efter hovedreglen i LL § 16, stk. 3, dvs. af forbruget med de modifikationer, der følger af LL § 9 C, stk. 7.  Se nærmere om sammenhængen med LL § 9 C, stk. 7 i C.A.5.14.4.3 Befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads mv. og C.A.4.3.3.2 - Normalfradraget. 

Skatterådet har i en konkret sag bekræftet, at der ikke skulle ske beskatning af medejerens eller chaufførens kørsel i bil anskaffet af et I/S, som skulle bruge bilen til repræsentative formål. Bilen ville udelukkende blive ført af chauffør, og både medejeren og chaufføren var afskåret fra at råde over bilen til private formål. Se SKM2006.800.SR samt SKM2015.800.SR, hvor Skatterådet bekræftede, at en leder af en organisation ikke skal beskattes af lederens kørsel i organisationens bil, når transporten sker med chauffør ansat af organisationen.

Varebiler på gule plader

Beskatningsreglerne for firmabiler gælder ikke for varebiler med gule plader, hvor der ikke skal betales tillæg for privat anvendelse efter vægtafgiftsloven (privatbenyttelsesafgift). Se LL § 16, stk. 4, 13. pkt. Denne regel blev indført med virkning fra 1. januar 2002.

Almindelige varebiler på gule plader, som benyttes privat, og som der derfor skal betales privatbenyttelsesafgift for og moms af ved anskaffelsen, er omvendt omfattet af reglerne om fri bil i LL § 16, stk. 4.

Beskatningsreglerne for firmabiler gælder heller ikke, hvis en firmabil på gule plader første gang er indregistreret den 2. juni 1998 eller tidligere, og bilen ifølge vægtafgiftsloven og momsloven udelukkende skal bruges erhvervsmæssigt. Se LL § 16, stk. 4, 14. pkt.

Se afsnit C.A.5.14.1.12 Varebil på gule plader.

Særlige køretøjer

Der er desuden særlige køretøjer, der ikke umiddelbart anses for omfattet af reglerne om fri bil til rådighed. Det gælder specialkøretøjer som fx lastvogne, kranvogne og andre specialkøretøjer.

Vurderingen af, om en autocamper må anses for uanvendelig til privat kørsel, er konkret. Se afsnit C.A.5.14.1.3 Særlige køretøjer om autocampere.

Desuden er specialindrettede køretøjer, som på grund af indretningen ikke er egnet til at træde i stedet for en privat bil, ikke omfattet af LL § 16, stk. 4.

Se afsnit C.A.5.14.1.13 Særlige køretøjer.

Mandskabsvogne

Der betales ikke registreringsafgift af en mandskabsvogn, og derfor må den kun bruges til at køre virksomhedens mandskab og materiel mellem virksomhedens arbejdspladser. Der må ikke køres privat i en mandskabsvogn. Se afsnit E.A.8.1.3.6.

Køres der alligevel privat i en mandskabsvogn, følger det de almindelige regler om beskatning for den type bil, der er tale om.

Flere biler

LL § 16, stk. 4, gælder for hver enkelt bil, der stilles til rådighed for den ansatte til privat brug. Der skal derfor som udgangspunkt ske beskatning, at hver enkelt bil, der er til rådighed for den ansatte.

Hvis der skiftes bil en eller flere gange inden for samme kalendermåned, accepterer SKAT imidlertid, at den ansatte kun beskattes af den dyreste bil. Det kan eksempelvis være tilfældet med en automobilforhandler.

Se også SKM2016.22.BR, hvor der var tale om flere biler til rådighed.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsretsdomme
SKM2003.126.ØLR	Skatteyderen blev anset for skattepligtig af værdien af fri motorcykel efter et skøn over markedsværdien svarende til den leje, som godet kan lejes for i en låneperiode på det frie marked. Ikke fri bil.	Ledende afgørelse. Se også SKM2003.181.LR om værdiansættelsen.
Byretsdomme
SKM2016.22.BR	Sagen vedrørte, hvorvidt skatteyderen var skattepligt af værdien af fri bil og fri motorcykel. Der var tale om fire svensk indregistrerede biler og en svensk indregistreret motorcykel, som var ejet af et svensk selskab, hvori skatteyderen var direktør og eneanpartshaver. Retten bemærkede, at skatteyderen som direktør og eneanpartshaver havde rådighed over køretøjerne, at der var tale om dyre luksusbiler, samt at skatteyderen ikke havde dokumenteret, at der i selskabet havde været et erhvervsmæssigt behov for anskaffelsen af køretøjerne. Skatteyderen havde desuden forklaret, at han efter endt arbejde i Sverige benyttede bilerne til kørsel fra Sverige til bopælen og retur, og det var ikke dokumenteret, at denne kørsel ikke var privat kørsel i skattemæssig henseende. Retten fandt derfor, at skatteyderen ikke havde løftet bevisbyrden for, at bilerne og motorcyklen ikke stod til rådighed for privat benyttelse, da der ikke var ført kørebog. Den omstændighed, at skatteyderen i alle indkomstårene ejede en række andre biler, kunne ikke føre til andet resultat.
SKM2015.111.BR	Sagen vedrører overordnet spørgsmålene, om A i indkomstårene 2007-2011 skulle beskattes af værdien af fri bil for samlet fem biler, hvoraf én af bilerne var på gule plader, efter ligningslovens § 16, stk. 4, og om B i indkomståret 2011 - efter samme bestemmelse - skulle beskattes af værdien af fri bil for én bil på gule plader. Under sagen var det også omtvistet, om selskabet kunne pålægges at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af værdien af fri bil for A og B med virkning fra 1. januar 2012. A var både eneanpartshaver og direktør i anpartsselskabet, som stillede bilerne til rådighed for ham, og B var ansat som køkkenchef i det samme anpartsselskab. Retten fandt - for så vidt angår bilerne på hvide plader, at A havde anvendt bilerne til og fra arbejde, at bilerne, som var egnede til privat kørsel, var parkeret på A's bopælsadresse uden for arbejdstid, og at der mellem selskabet og A ikke var indgået en skriftlig aftale om, at bilerne alene måtte anvendes til erhvervsmæssig kørsel. A skulle herefter afkræfte formodningen for, at bilerne havde stået til rådighed for privat kørsel. Det havde A ikke gjort med en henvisning til, at bilerne havde været vinteropbevaret, og at selskabet havde lejet garageplads på A's private bopæl. A's forklaring i retten kunne ikke føre til et andet resultat. For så vidt angår bilerne på gule plader fandt retten, at det både for så vidt angår A og B var dokumenteret eller sandsynliggjort, at gulpladebilerne havde været anvendt i privat øjemed, hvorefter det påhvilede A og B at afkræfte formodningen for, at bilerne blev anvendt privat, eksempelvis ved at fremlægge kørebøger. Sagsøgerne kunne ikke afkræfte formodningen. Retten fandt endelig, at selskabet derfor også skulle indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af værdien af fri bil i forhold til sagsøgerne i indkomståret 2012. Skatteministeriet blev herefter frifundet. Beskatning
SKAT
SKM2015.800.SR	Skatterådet kan bekræfte, at der ikke sker beskatning af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 1, jf. stk. 4, vedrørende lederens kørsel i organisationens bil, når transporten sker med chauffør ansat af organisationen. Skatterådet kan videre bekræfte, at der heller ikke sker beskatning af fri bil som omhandlet ovenfor, i medfør af ligningslovens § 9 C, stk. 7, når der ikke selvangives befordringsfradrag for samme strækning.	Indeholder desuden spørgsmål om beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 3
SKM2012.216.SR	Der var ikke skattefrihed for anvendelse af arbejdsgivers bil i forbindelse med tilkaldevagt, når tilkald skulle ske til den sædvanlige arbejdsplads.
SKM2012.302.SR	Transport i arbejdsgivers helikopter skulle ikke beskattes efter reglerne om fri bil.
SKM2010.593.SR og SKM2010.604.SR	De omhandlede elbiler var "biler", som det forstås i LL § 16, stk. 4. Selskabets medarbejdere, herunder selskabets ejere, skulle derfor beskattes af værdien af fri bil, når elbilerne stod til rådighed for privat brug. Der blev ikke taget stilling til, om en eventuel beskatning af fri bil skulle ske efter LL § 16, stk. 4 eller LL § 16 A, stk. 6 for selskabets hovedaktionærer.  Fri bil.
SKM2006.800.SR	Der skulle ikke ske beskatning af medejerens eller chaufførens kørsel i bil anskaffet af et I/S, som skulle bruge bilen til repræsentative formål. Bilen ville udelukkende blive ført af chauffør, og både medejeren og chaufføren var afskåret fra at råde over bilen til private formål. Ikke fri bil.