Indhold

Dette afsnit beskriver de finansielle aktiver, der efter VSL § 1, stk. 2, ikke kan indgå i virksomhedsordningen, når den selvstændige har valgt beskatning efter virksomhedsskattelovens afsnit 1.

Afsnittet indeholder:

• Resumé
• Hovedregel
• Undtagelse
• Aktiver, der ikke kan indgå efter hovedreglen
• Praksis
• Afkast af aktiver omfattet af reglen
• Konsekvenser ved investeringer i aktiver, der ikke kan indgå i virksomhedsordningen
• Oversigt over afgørelser domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Resumé

Som udgangspunkt skal alle erhvervsmæssige aktiver indgå i virksomhedsordningen, når den selvstændige har valgt at benytte denne ordning. En række finansielle aktiver kan dog ikke indgå i virksomhedsordningen, selv om de har tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed.

Hovedregel

Finansielle aktiver, der er omfattet af VSL § 1, stk. 2, 1. pkt., kan ikke indgå i virksomhedsordningen, selv om de vedrører den erhvervsmæssige virksomhed.

Finansielle aktiver kan dog indgå i virksomhedsordningen, hvis

• den selvstændige driver næring med sådanne aktiver, fx som vekselerer, eller
• aktiverne beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter i kursgevinstloven.

Se VSL § 1, stk. 2.

Undtagelse

Følgende finansielle aktiver kan indgå i virksomhedsordningen, hvis de har tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed:

• Konvertible obligationer omfattet af aktieavancebeskatningsloven
• Andele i foreninger omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 3 og 4

Se VSL § 1, stk. 2, 2. pkt.

Konvertible obligationer kan indgå i virksomhedsordningen, så længe de ikke er konverteret til aktier. Hvis de konverteres til aktier, kan aktierne ikke indgå i virksomheden, og et beløb svarende til aktiernes værdi anses for overført til den selvstændige i hæverækkefølgen, medmindre det bliver bogført på mellemregningskontoen.► Investering i konvertible obligationer, udstedt af et selskab ejet af den skattepligtige, vil efter SKATs opfattelse skulle behandles på samme måde, som andre udlån til selskabet. Se beskrivelsen heraf i afsnit C.C.5.2.2.4.◄

Aktiver, der ikke kan indgå efter hovedreglen

Efter VSL § 1, stk. 2, kan

• aktier mv. omfattet af aktieavancebeskatningsloven
• uforrentede indeksobligationer
• uforrentede obligationer
• præmieobligationer

ikke indgå i virksomhedsordningen, medmindre den selvstændige driver næring med sådanne aktiver fx som vekselerer.

VSL § 1, stk. 2, er ændret for indeksobligationer og uforrentede obligationer. Se lov nr. 724 af 25. juni 2010.

Ændringen betyder, at forrentede indeksobligationer altid kan indgå i virksomhedsordningen. Herudover betyder lovændringen, at uforrentede obligationer, der beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter, også kan indgå i virksomhedsordningen. De nye regler gælder for indeksobligationer og obligationer, der er købt den 27. januar 2010 eller senere.

Reglerne for obligationer og indeksobligationer er herefter:

Erhvervet før den 27. januar 2010:

• Uforrentende obligationer kan ikke indgå i virksomhedsordningen, medmindre den selvstændige driver næring med obligationerne
• Indeksobligationer kan ikke indgå i virksomhedsordningen, medmindre den selvstændige driver næring med indeksobligationerne, eller de beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter.

Erhvervet den 27. januar 2010 eller senere:

• Uforrentende obligationer kan ikke indgå i virksomhedsordningen, medmindre den selvstændige driver næring med indeksobligationerne, eller de beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter
• Forrentede indeksobligationer kan indgå i virksomhedsordningen
• Uforrentede indeksobligationer kan ikke indgå i virksomhedsordningen, medmindre den selvstændige driver næring med indeksobligationerne, eller de beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter.

Oversigt over indeksobligation og uforrentede obligationer:

Skemaet viser en oversigt over reglerne før og efter den 27. januar 2010.

Indeksobligationer

Hvis ...	Så ...
indeksobligationer er erhvervet før den 27. januar 2010	kan de kun indgå, hvis de beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter eller næring.
de uforrentede indeksobligationer er erhvervet den 27. januar 2010 eller senere	kan de kun indgå, hvis de beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter eller næring.
de forrentede indeksobligationer er erhvervet den 27. januar 2010 eller senere	kan de altid indgå.

Uforrentede obligationer

Hvis ...	Så ...
de uforrentede obligationer er erhvervet før den 27. januar 2010	kan de kun indgå i virksomhedsordningen, hvis der er tale om næring.
de uforrentede obligationer er erhvervet den 27. januar 2010 eller senere	kan de kun indgå, hvis de beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter eller næring.

Praksis

Den nærmere afgrænsning af, hvilke aktiver der er omfattet af VSL § 1, stk. 2, fremgår af en række afgørelser.

Aktier

En "working interest" (konkret retten til en løbende nettoandel af indtjeningen fra et olie- og gasfelt i USA) er omfattet af PSL § 4, stk. 1, nr. 9 (tidligere nr. 10). Retten kan dermed ikke indgå  virksomhedsordningen jf. VSL § 1, stk. 1. Se SKM2013.793.HR og SKM2010.464.LSR, som ændrer SKM2007.351.SR.

En aktielejlighed kunne ikke indgå i virksomhedsskatteordningen. Aktier, der er omfattet af aktieavancebeskatningsloven, kan ikke indgå i virksomhedsskatteordningen, medmindre den selvstændige driver næring med aktier, eller der er tale om aktier, som er udstedt af visse investeringsselskaber. Den selvstændige drev ikke næring med "sådanne aktiver", og aktien var ikke udstedt af et investeringsselskab. Se SKM2007.203.SR.

Virksomhedens midler kunne, uden at det blev anset for en hævning, anbringes i andele i et investeringsselskab omfattet af ABL § 19, der stod for en udlånsaktivitet. Se SKM2016.15.SR.

Andelsbeviser

Efter Skatteministeriets opfattelse har den selvstændige valgfrihed til at lade andele i andelsbeskattede og aktieselskabsbeskattede andelsselskaber indgå i virksomhedsordningen. Den selvstændige kan vælge fx at lade en eller flere af andelene indgå i virksomhedsordningen, mens andre andele holdes udenfor. Valgfriheden indebærer også, at han eller hun kan vælge at placere andele, der er erhvervet i ét indkomstår, i virksomhedsordningen, mens andele, der er erhvervet i et andet indkomstår, holdes uden for virksomhedsordningen.

Et andelsbevis, der var omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 3, kunne indgå i virksomhedsordningen, fordi den selvstændige valgfrit kunne placere andelsbeviset i virksomhedsordningen. Indskuddet i andelsforeningen kunne derfor ske af midler, der var opsparet i virksomhedsordningen. Se SKM2009.122.SR.

Andelsbeviser er finansielle aktiver. Det indebærer, at flytning af andelsbeviser mellem den selvstændiges privatøkonomi og virksomhedsøkonomien i virksomhedsordningen kun kan bogføres med virkning fra indkomstårets udløb, jf. VSL § 2, stk. 5. Andelsbeviser kan ikke sidestilles med kontante beløb. Den selvstændigt erhvervsdrivende kan ikke overføre et andelsbevis fra privatøkonomien til virksomhedsordningen ved at indskyde det på mellemregningskontoen. Se VSL § 4 a.

Fortjeneste eller tab ved afståelse af andelsbeviser, som er indskudt i virksomhedsordningen, skal indgå i virksomhedens skattepligtige overskud.

Se også

Se også afsnit

• C.C.5.2.7.1 om tidspunktet for overførsler af finansielle aktiver fra virksomhedsordningen
• C.C.5.2.6 om mellemregningskontoen.

Strukturerede obligationer

Obligationer, der er omfattet af KGL § 29, stk. 3, 1. pkt., er omfattet af definitionen på indeksobligationer. De kan derfor som udgangspunkt indgå i virksomhedsskatteordningen. Hvis obligationen er omfattet af KGL § 29, stk. 3, 2. eller 3. pkt., kan obligationen ikke indgå i virksomhedsskatteordningen, medmindre den også bliver reguleret efter et andet grundlag, der er omfattet af KGL § 29, stk. 3, 1. pkt., eller den reguleres efter et valuta- og prisindeks, der ikke vedrører samme område, jf. KGL § 29, stk. 3, 4. pkt. Se SKM2006.307.SR.

Obligationer, hvor indfrielseskursen delvist blev reguleret af udviklingen i værdipapirer på el- og energimarkedet, var omfattet af KGL § 29, stk. 3. Obligationerne kunne derfor indgå i virksomhedsordningen, jf. VSL § 1, stk. 2. Se SKM2009.34.SR.

Et struktureret indlån er omfattet af reglerne i KGL § 29, stk. 3, og kan derfor indgå i virksomhedsordningen jf. VSL § 1, stk. 2. Se SKM2008.449.SR.Modsat i SKM2016.301.SR om en struktureret fordring.

Nogle værdipapirer, der i visse tilfælde kunne blive nedskrevet, og som ejeren ikke havde et ubetinget krav på at få indfriet, blev anset for almindelige fordringer og ikke strukturerede obligationer. Fordringer, der af udstederen eventuelt kunne konverteres til kapitalandele, blev ligeledes anset for almindelige fordringer. Midler i virksomhedsordningen kunne anvendes til investering i værdipapirerne, så længe der skete forrentning jf. SKM2014.711.SR.

Se også

Se også afsnit

• C.C.5.2.8.1 om modregning af gevinst og tab på finansielle kontrakter i og uden for virksomhedsordningen.

Afkast af aktiver omfattet af reglen

Afkastet af finansielle aktiver, der ikke kan indgå i virksomhedsordningen, skal også holdes udenfor.

Konsekvenser ved investeringer i aktiver, der ikke kan indgå i virksomhedsordningen

Hvis en selvstændig investerer midler fra virksomheden i aktier eller andre værdipapirer, der ikke kan indgå i virksomhedsordningen, anses et beløb, der svarer til købsprisen, for overført til den selvstændige efter hæverækkefølgen i VSL § 5. Overførslen skal ske på det tidspunkt, hvor værdipapirerne bliver købt.

Se også afsnit A.A.14 om mulighederne for omgørelse, skatteforbehold og ændring af valg i selvangivelsen.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Højesteretsdomme
SKM2013.793.HR	En working interest (indtjening fra et olie og gasfelt i USA) er omfattet af PSL § 10, stk. 1, nr. 9 (dagældende nr. 10), og kan dermed ikke indgå i virksomhedsordningen jf. VSL § 1, stk. 1.	Tidligere instanser: SKM2012.17.VLR SKM2010.87.LSR.
Landsskatteretskendelser
SKM2010.464.LSR	En working interest (indtjening fra et olie og gasfelt i USA) er omfattet af PSL § 10, stk. 1, nr. 9 (dagældende nr. 10), og kan dermed ikke indgå i virksomhedsordningen jf. VSL § 1, stk. 1.
SKM2004.480.LSR	Købesummen for en virksomhed blev berigtiget i form af en opsat livsbetinget ydelse. Landsskatteretten fandt, at værdiansættelsen af den løbende ydelse skulle ske efter bekendtgørelse nr. 996 af 8. november 2000 den løbende ydelse indgik i virksomhedsordningen kapitalværdien af den løbende ydelse indgik som kapitalafkastgrundlag i virksomhedsordningen. Kapitalværdien blev ikke betragtet som et finansielt aktiv.
SKAT
SKM2016.301.SR	Skatterådet bekræftede, at en fordring opfyldte betingelserne for at være en struktureret fordring. Skatterådet kunne dog ikke bekræfte, at fordringen, der var opstået ved salg af virksomhedsaktiver, kunne forblive i virksomhedsordningen, da sælgerfinansieringen ansås at være usædvanlig mellem ikke interesseforbundne parter, og dermed båret af spørgers private formueinteresser.  Det forhold, at fordringen skatteretligt ansås for en struktureret fordring omfattet af kursgevinstlovens regler herom, ændrede ikke herved, idet virksomhedsskattelovens særlige bestemmelse om investering i strukturerede obligationer, ikke ansås at omfatte fordringer som den i sagen omhandlede.
SKM2016.15.SR	Virksomhedens midler kunne, uden at det blev anset for en hævning, anbringes i andele i et investeringsselskab omfattet af ABL § 19, der stod for en udlånsaktivitet.
SKM2014.711.SR	Nogle værdipapirer blev anset for fordringer og ikke strukturerede obligationer. Midler i virksomhedsordningen kunne investeres i papirerne, så længe der skete forrentning.
SKM2011.465.SR	Skatterådet bekræftede, at et selskab der investerede i aktier for mindst otte personer, udgjorde et investeringsselskab, jf. ABL § 19. Investeringsbeviserne kunne indgå i virksomhedsordningen.
SKM2009.122.SR	Et andelsbevis omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 3, kunne indgå i virksomhedsordningen. Indskuddet i andelsforeningen kunne derfor foretages med midler, der var opsparet i virksomhedsordningen.
SKM2009.34.SR	Skatterådet bekræftede, at investering i obligationer, hvor indfrielseskursen delvist blev reguleret af udviklingen i værdipapirer på el- og energimarkedet, var omfattet af KGL § 29, stk. 3. Obligationerne kunne derfor indgå i virksomhedsordningen, jf. VSL § 1, stk. 2.
SKM2008.786.SR	Et indekseret og uforrentet kontoprodukt blev ikke anset for at være omfattet af VSL § 1, stk. 2. Kontoproduktet kunne derfor indgå i virksomhedsordningen, jf. VSL § 1, stk. 1.
SKM2008.449.SR	Et struktureret indlån var omfattet af reglerne i KGL § 29, stk. 3, og kunne indgå i virksomhedsordningen, jf. VSL § 1, stk. 2.
SKM2007.351.SR	Afgørelsen vedrørte en "working interest", der gav sin indehaver ret til en løbende nettoandel af indtjeningen fra et olie- og gasfelt i USA. Den selvstændiges fordeling mellem privat og erhverv var som udgangspunkt afgørende for, om aktivet skulle anses for erhvervsmæssigt og indgå i virksomhedsordningen. Se nu SKM2010.464.LSR og SKM2013.793.HR.
SKM2007.203.SR	En aktielejlighed kunne ikke indgå i virksomhedsordningen. Aktier omfattet af aktieavancebeskatningsloven kan kun indgå i virksomhedsordningen, hvis den selvstændige driver næring med sådanne aktiver, eller der er tale om aktier udstedt af visse investeringsselskaber. Det var ikke tilfældet.
SKM2006.307.SR	Alle former for strukturerede obligationer kan indgå i virksomhedsordningen. Obligationer, der er omfattet af KGL § 29, stk. 3, 1. pkt., er omfattet af definitionen indeksobligationer, og kan derfor som udgangspunkt indgå i virksomhedsskatteordningen. Hvis obligationen er omfattet af KGL § 29, stk. 3, 2. eller 3. pkt., kan obligationen ikke indgå i virksomhedsordningen, medmindre den også bliver reguleret efter et andet grundlag omfattet af KGL § 29, stk. 3, 1. pkt., eller den reguleres efter et valuta- og prisindeks, der ikke vedrører samme område, jf. KGL § 29, stk. 3, 4. pkt.