Indhold
I dette afsnit beskrives baggrunden for bestemmelserne om investeringsinstitutter med minimumsbeskatning.
Reglens baggrund, formål og historie
Indtil 1. januar 2013 var reglerne følgende:
Reglerne om minimumsudlodningen fremgik af LL § 16 C.
Ved lov nr. 392 af 25. maj 2009 blev der i LL § 16 C, stk. 6, indsat en bestemmelse om, at det var en betingelse for, at der foreligger en udloddende forening, at beviserne i foreningen eller afdelingen berettiger alle medlemmer til samme forholdsmæssige andel af årets afkast af hvert enkelt aktiv eller passiv i foreningen eller afdelingen. Beviserne i en udloddende forening skulle ligeledes lade alle medlemmer bære samme forholdsmæssige andel af samtlige årets udgifter i foreningen eller afdelingen bortset fra omkostninger ved foreningens eller afdelingens køb og salg i forbindelse med medlemmernes ind- og udtræden.
De forholdsmæssige afkast mv. opgøres efter forholdet mellem bevisets pålydende og pålydende af samtlige beviser i foreningen eller afdelingen.
En forening mister dog ikke sin status som udloddende forening, selv om beviser i perioden fra indkomstårets udgang indtil førstkommende generalforsamling handles eller udstedes uden ret til udbytte (ex-kupon). Ændringerne bevirker, at såfremt en investeringsforeningsafdeling opretter andelsklasser, skal afdelingen beskattes som investeringsselskab, jf. ABL § 19.
Grunden til at det hed "udloddende investeringsforeninger" var, at det oprindelig var en forudsætning for at blive omfattet af reglerne for udloddende investeringsforeninger, at foreningen rent faktisk foretog udlodninger og at disse udlodninger blev beskattet hos medlemmerne på samme måde, som hvis medlemmerne havde investeret direkte i de aktiver, som investeringsforeningen investerede i. De tab, foreningen har på investeringer, kan medlemmerne dog ikke anvende til modregning i deres personlige gevinster på tilsvarende aktiver. De tab, der opstår i foreningen, kan således alene anvendes inden for foreningen.
Det er ikke mere et krav, at de udloddende investeringsforeninger rent faktisk foretager udlodningen, men nu er det tilstrækkeligt, at foreningen opgør minimumsudlodningen, og at medlemmerne beskattes af minimumsudlodningen. Hvis minimumsudlodningen ikke udloddes, anses det beløb, som beskattes som minimumsudlodning, som et nyt indskud.
Fra den 1. januar 2013 er reglerne følgende:
Ved lov nr. 433 af 16 maj 2012 er reglerne i LL § 16 C ændret, og i samme forbindelse er terminologien ændret. Ændringerne har virkning fra 1. januar 2013.
Fra 1. januar 2013 hedder det investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, og både investeringsforeninger og SIKAV'er er omfattet af LL § 16 C. Samtidig blev reglen om andelsklasser ændret, således at en investeringsforening eller SIKAV, som er opdelt i andelsklasser, kan være minimumsbeskattet, hvis forskellen alene består i at omkostningerne skævdeles mellem andelsklasserne. Opgørelsen af minimumsindkomsten er desuden gjort mere simpel.
Ved lov nr. 1883 af 29. december 2015 blev der åbnet mulighed for at foretage fradrag for negative renter omfattet af kursgevinstlovens § 14 (fordringer) ved opgørelsen af minimumsindkomsten.
Den seneste lovbekendtgørelse af ligningsloven er bekendtgørelse nr. 1081 af 7. september 2015.
Den seneste bekendtgørelse om oplysnings- og dokumentationspligt for investeringsinstitutter med minimumsbeskatning er nr. 1003 af 9. august 2013.
En værdipapirfonde kan nu også være et minimumsbeskattet investeringsinstitut. Se SKM2016.98.SKAT.
Se også
Se også afsnit C.D.1.1.10.8.1 "Hvad er en bevisudstedende investeringsforening med minimumsbeskatning?" i afsnittet "Ligningslovens § 16 C´s baggrund, formål og historik".