Indhold
Dette afsnit handler om hvad det vil sige at være dobbeltbeskattet og hvilke metoder, der er til undgåelse af dobbeltbeskatning.
Afsnittet indeholder:
- Definition af dobbeltbeskatning
- Danske regler om undgåelse af dobbeltbeskatning
- Aftaler med andre lande om undgåelse af dobbeltbeskatning
- Modeloverenskomster
- Situationer med dobbeltbeskatning
- Bopælsland og kildeland
- Fordeling af beskatningsretten.
Definition af dobbeltbeskatning
Der er to former for dobbeltbeskatning:
- Den juridiske: Når to eller flere lande beskatter en person af den samme indkomst.
- Den økonomiske: Når samme indkomst beskattes hos to forskellige skattesubjekter fx TP-sager.
Bemærk
Økonomisk dobbeltbeskatning er kun omfattet af nogle af bestemmelserne i OECD's modeloverenskomst.
Se også
Se også afsnit
- C.F.8.2.2.9 om OECD's modeloverenskomst artikel 9 om forbundne foretagender
- C.F.8.2.2.23.1 om definitionen af juridisk dobbeltbeskatning i relation til OECD's modeloverenskomst
- C.F.8.2.2.25.1 om OECD's modeloverenskomst artikel 25 om dobbeltbeskatning.
Danske regler om undgåelse af dobbeltbeskatning
I situationer med dobbeltbeskatning findes der i dansk ret nogle skatteregler, hvor der kan gives lempelse i den danske skat.
Efter de interne danske regler anvendes der to metoder til undgåelse af dobbeltbeskatning:
- nedslag for faktisk betalt skat (credit) og
- nedslag for den skat, der forholdsmæssigt falder på den udenlandske indkomst (exemption).
Se også
Se også afsnit C.F.4 om LL § 33, LL § 33 A og lempelsesberegning.
Aftaler med andre lande om undgåelse af dobbeltbeskatning
Derudover har Danmark indgået en række DBO'er og aftaler med en række lande, Færøerne og Grønland, der skal forhindre, at samme indkomst beskattes både i det land hvor indkomsten kommer fra (kildelandet) og i det land hvor personen, som modtager indkomsten, er skattemæssigt hjemmehørende (bopælslandet), og som har til hensigt at foretage en rimelig fordeling af beskatningsretten mellem kildelandet og bopælslandet.
I de forskellige DBO'er, som Danmark har indgået med andre lande, anvendes der følgende metoder til ophævelse af dobbeltbeskatning:
- Exemption uden progression (gammel metode)
- Exemption med progression (ny metode)
- Credit
- Matching credit
- Omvendt credit.
Se også
Se også afsnit
- C.F.4.3.2 om danske lempelsesmetoder
- C.F.9.2 om de danske DBO'er og internationale aftaler
- C.F.8.2.2.23 om OECD's modeloverenskomst artikel 23 om ophævelse af dobbeltbeskatning
- C.F.8.2.2.25 om OECD's modeloverenskomst artikel 25 om den gensidige aftaleprocedure.
Modeloverenskomster
DBO'erne følger stort set samme systematik. Det skyldes, at de i meget væsentligt omfang er baseret på de samme modeller.
Dette har flere fordele. For det første er det relativt nemt at orientere sig i DBO'erne, fordi rækkefølgen i artiklerne og dermed i de behandlede emner næsten altid er den samme. For det andet udgør modeloverenskomsterne og ikke mindst kommentarerne til modeloverenskomsterne en fælles referenceramme og dermed en fælles forståelse af en lang række begreber og problemstillinger landene imellem.
Der er grundlæggende to modeller for DBO'er; OECD's modeloverenskomst og FN-modeloverenskomsten.
Ingen lande er forpligtede til at anvende modellerne i deres "rene" form, og det ses heller ikke i praksis.
OECD's modeloverenskomst betragtes ofte som "i-landsvenlig", mens FN-modeloverenskomst ofte betragtes som "u-landsvenlig". Forskellen er, at OECD's modeloverenskomst lægger vægten på beskatning i bopælslandet, mens FN-modellen giver en større adgang til beskatning i kildelandet. En lang række bestemmelser i de to modeloverenskomster er ens.
Med udgangspunkt i den ene eller anden af de to modeloverenskomster, eller i en kombination af dem begge, udarbejder de fleste lande deres egen model, som de lægger til grund ved forhandlinger om at indgå dobbeltbeskatningsoverenskomster.
Den danske modeloverenskomst, i daglig tale "Danish Draft", tager udgangspunkt i OECD's modeloverenskomst, men indeholder på en række punkter afvigelser fra denne.
Bemærk
Der er desuden modeller på mere specialiserede områder. Fx er der en OECD-model for skatteinformationsudvekslingsaftaler. Der er også en OECD-model for overenskomster for beskatning af arv og gaver.
Situationer med dobbeltbeskatning
Dobbeltbeskatning kan forekomme i to situationer; når en person enten er
- fuldt skattepligtig i et land (bopælsland) og begrænset skattepligtig i et eller flere lande (kildeland) eller
- fuldt skattepligtig i to eller flere lande (dobbeltdomicil).
Er modtageren fuldt skattepligtig i to lande (dobbeltdomicileret), som ikke har indgået en DBO, vil begge lande kunne beskatte modtageren som fuldt skattepligtig. Der kan i den situation alene søges om lempelse i skatten efter de to landes nationale skatteregler.
Er modtageren fuldt skattepligtig i to lande (dobbeltdomicileret), som har indgået en DBO, afgøres det efter DBO'ens artikel 4 om skattemæssigt hjemsted, hvilket land der skal anses for bopælsland og hvilket land der skal anses for kildeland.
Eksempel
En person er fuldt skattepligtig i både Tyskland og Danmark (dobbeltdomicil). Efter den dansk-tyske DBO's artikel 4 anses han for skattemæssigt hjemmehørende i Tyskland. Tyskland er herefter bopælslandet og Danmark kildelandet når beskatningsretten skal fordeles for de enkelte indkomsttyper efter artiklerne i den dansk-tyske DBO. I Danmark skal personen alene selvangive de indtægter, som Danmark efter DBO'en kan beskatte som kildeland.
Se også
Se også afsnit
- C.F.1 om fuld skattepligt
- C.F.3 om begrænset skattepligt
- C.F.8.2.2.4 om OECD's modeloverenskomst artikel 4 om skattemæssigt hjemsted.
Bopælsland og kildeland
Bopælslandet er det land, hvor modtageren af indtægten er skattemæssigt hjemmehørende. Se afsnit C.F.8.2.2.4 om OECD's modeloverenskomst artikel 4 om skattemæssigt hjemsted. Kildelandet er det land, hvor indtægten er opstået/stammer fra.
Når der er betalt skat i kildelandet af en indkomst, som samtidig indgår i indkomstopgørelsen i bopælslandet, skal bopælslandet lempe skatten. Det er en betingelse for lempelse i bopælslandet at kildelandet efter overenskomsten kan beskatte indkomsten.
Bemærk
Den omstændighed, at indkomsten indgår i indkomstopgørelsen i bopælslandet efter et globalindkomstprincip hindrer ikke kildelandet i at anvende et progressionsprincip. Se SKM2004.165.TSS.
Fordeling af beskatningsretten efter en DBO
En DBO regulerer forholdet mellem de to lande, som har indgået DBO'en, og hvor en modtager, er hjemmehørende i det ene land (bopælslandet) og har en indtægt fra det andet land (kildelandet).
Der er forskellige former for fordeling af beskatningsretten. Som udgangspunkt har bopælslandet altid beskatningsretten til en indkomst. I en del bestemmelser kan kildelandet imidlertid også være tillagt beskatningsretten, men den kan være afgrænset til visse typer af den pågældende indkomst og skatten kan være begrænset til en bestemt pct. Det er meget få steder, at det kun er kildelandet, som kan beskatte en indkomst.
Formuleringen af den enkelte bestemmelse har betydning for lempelsen og om indkomsten kan medtages i indkomstopgørelsen. Det er den enkelte DBO's artikel om ophævelse af dobbeltbeskatning, som regulerer dette. Se afsnit C.F.8.2.2.23 om OECD's modeloverenskomst artikel 23 om ophævelse af dobbeltbeskatning.
Bemærk
Selvom Danmark, som kildeland, er tillagt beskatningsretten, er det ikke altid at der er intern dansk hjemmel til at beskatte indtægten. Fx er der ikke begrænset skattepligtig af renter fra Danmark, der betales til fysiske personer. Se KSL § 2.
Se også
- C.F.3 om begrænset skattepligt
- C.F.8.2.2.4 om OECD's modeloverenskomst artikel 4 om skattemæssigt hjemsted
- C.F.8.2.2.23 om OECD's modeloverenskomst artikel 23 om ophævelse af dobbeltbeskatning.