Indhold

Dette afsnit handler om, hvordan det skattemæssige hjemsted fastslås for andre end fysiske personer.

Afsnittet indeholder:

  • Ledelsens sæde
  • Fastlæggelse af ledelsens sæde
  • Hvad forstås ved ledelsens sæde?
  • Regelkonflikter mellem landene.

Ledelsens sæde

En person, der ikke er en fysisk person, har skattemæssigt hjemsted i et land, hvis personen er skattepligtig til landet på grund af, at ledelsens sæde befinder sig i landet. "Ledelsens sæde" er en oversættelse af det engelske udtryk "place of effective management". Se modeloverenskomstens artikel 4, stk. 1. 

Nogle danske DBO'er lægger - i modsætning til modeloverenskomsten - afgørende vægt på registreringsstedet for en juridisk person.

Bemærk

Enkelte lande har stillet spørgsmålstegn ved status for en juridisk person, der som udgangspunkt er hjemmehørende i et land, men er fritaget for beskatning i dette land. Er den juridiske person i så fald hjemmehørende i landet i modeloverenskomstens forstand?

Det er den danske opfattelse, at den juridiske person også i dette tilfælde er hjemmehørende i landet i modeloverenskomstens forstand. Nyere danske DBO'er indeholder en særlig bestemmelse i artikel 4, stk. 2, som sikrer dette. Se punkt 8.6 og 8.7 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 4.

Se også

Fastlæggelse af ledelsens sæde

Det er sjældent et problem at fastslå, hvor ledelsens sæde for et selskab, en forening eller en anden sammenslutning af personer befinder sig.

Et selskab (eller en anden juridisk person) er hjemmehørende i Danmark, hvad enten man ser situationen ud fra danske, udenlandske eller modeloverenskomstens regler, hvis selskabet:

  • har hovedsæde i Danmark
  • har en direktion i Danmark, og
  • hvis alle møder og beslutninger tages i Danmark,

Hvis der undtagelsesvis er tvivl, bruges retningslinjerne nedenfor til at fastslå, hvor selskabet mv. er hjemmehørende i modeloverenskomstens forstand.

Se også

Hvad forstås ved ledelsens sæde?

Det er altid en konkret vurdering, hvor ledelsen af et selskab, en forening eller en anden juridisk person har sæde. Der ses på de faktiske forhold i forbindelse med beslutningstagningen. Der lægges først og fremmest vægt på beslutninger forbundet med den daglige ledelse af selskabet. Nedenfor gives nogle eksempler på faktorer, der spiller ind, når spørgsmålet skal afgøres.

Eksempel 1: Hvor befinder direktionen sig?

Normalt ledes et selskab mv. af sin direktion. Hvis direktøren eller direktørerne bor i Danmark, betyder det normalt også, at selskabet er hjemmehørende i Danmark.

Eksempel 2: Når det ikke er direktionen, men bestyrelsen, der træffer beslutningerne

Hvis det reelt er bestyrelsen, der står for den daglige ledelse af selskabet mv., lægges der vægt på, hvor bestyrelsens beslutninger reelt træffes. Det er ikke nødvendigvis der, hvor bestyrelsesmøderne afholdes. Hvis en bestyrelsesformand, der bor i Danmark, reelt står for den daglige ledelse af selskabet, eller hvis beslutningerne i øvrigt er truffet i Danmark før den formelle afholdelse af bestyrelsesmøde, er selskabet mv. hjemmehørende i Danmark, selv om bestyrelsesmøderne afholdes i udlandet.

Eksempel 3: Når selskabet ikke har nogen daglig ledelse?

Der forekommer selskaber mv., der ikke har nogen faktisk daglig ledelse. Det kan fx være et holdingselskab, et investeringsselskab eller lignende, hvis eneste aktivitet består i at eje aktier i andre selskaber. I et sådant selskab lægges der vægt på, hvor vigtige beslutninger om selskabet tages. Selve aktiebesiddelsen er ikke afgørende, men det har betydning, hvor der træffes beslutninger om, hvordan rettigheder i henhold til aktierne skal udøves. Det kan også tillægges betydning, hvor forhandlinger om finansiering af selskabets aktiviteter foregår. Hvis man ud fra en samlet vurdering når frem til, at hovedparten af den ledelsesmæssige aktivitet i et sådant selskab foregår i Danmark, har selskabets ledelse sæde i Danmark, og derfor er selskabet hjemmehørende i Danmark i overenskomstens forstand.

Bemærk

Selve aktiebesiddelsen i et selskab har som udgangspunkt ingen betydning for, hvor selskabet er hjemmehørende. Der kan godt være udenlandske aktionærer i et dansk hjemmehørende selskab og omvendt. Den type af beslutninger, som normalt træffes på generalforsamlinger, har som udgangspunkt heller ikke betydning for, hvor selskabet er hjemmehørende. 

Se også