Indhold
Dette afsnit handler om, i hvilket land andre end fysiske personer skal anses for skattemæssigt hjemmehørende, hvis de på grund af deres tilhørsforhold er hjemmehørende i to (eller flere) lande.
Afsnittet indeholder:
- Sæde for den virkelige ledelse
- DBO'er uden tilsvarende bestemmelse
- Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.
Sæde for den virkelige ledelse
Hvis et selskab, en forening mv. har skattemæssigt hjemsted i to forskellige lande efter disse landes lovgivning, skal selskabet, foreningen mv. i modeloverenskomstens forstand anses for at være hjemmehørende i det land, hvor dets ledelse har sæde, og ikke i det land, hvor det er registeret eller stiftet. Se modeloverenskomstens artikel 4, stk. 3.
Hvis det ikke kan afgøres, i hvilket af landene ledelsen har sæde, skal selskabet, foreningen mv. anses for hjemmehørende i det land, hvor sædet for den virkelige ledelse findes.
Det sidste led i reglen tilsigter at gøre op med alle tilfælde af dobbeltdomicil. Efter punkt 24 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 4 kan et selskab mv. godt have flere forskellige "sæder" for sin ledelse, men der kan kun være ét "sæde for den virkelige ledelse".
De kriterier der skal anvendes for at fastslå, hvilket af flere mulige "sæder" der er det "egentlige", er de samme som dem, der bliver anvendt til at fastslå, at der er tale om et "sæde" for ledelsen. Se afsnit C.F.8.2.2.4.2.1. Men det er her nødvendigt at holde de to "sæder" op over for hinanden for at slå fast, hvilket "sæde" der er vigtigst.
Eksempel
Et dansk indregistreret selskab var 100 pct. ejet af et tysk selskab, og alle bestyrelsesmedlemmer var bosat i Tyskland, mens direktøren var bosat i Danmark. Højesteret fandt, at overenskomstens bestemmelse måtte forstås så hovedvægten skal lægges på, hvor selskabets daglige ledelse varetages. Det er almindeligvis direktionen, der varetager denne funktion, og hovedvægten måtte derfor lægges på, hvor direktionen havde sæde. Der var ikke grundlag for at antage, at selskabets daglige ledelse i den konkrete sag ikke havde været varetaget af direktøren. Se TfS 1998, 607 HRD.
DBO'er uden tilsvarende bestemmelse
Nogle danske DBO'er indeholder ikke modeloverenskomstens artikel 4, stk. 3, eller nogen anden konfliktløsningsregel i tilfælde af dobbeltdomicil for juridiske personer.
Baggrunden er, at nogle lande mener, at tilfælde af dobbeltdomicil for juridiske personer er så sjældne, at det ikke er hensigtsmæssigt, at DBO'erne indeholder en konfliktløsningsregel. I disse DBO'er skal sådanne konflikter søges løst ved aftale mellem de to landes kompetente myndigheder efter modeloverenskomstens artikel 25. Se punkt 24.1 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 4, om, hvilke kriterier de kompetente myndigheder skal gå frem efter. Det er i alt væsentligt de samme kriterier som dem, der anvendes, når man skal fastlægge, hvor ledelsens sæde befinder sig.
Se også
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
|
Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse
|
Afgørelsen i stikord
|
Yderligere kommentarer
|
|
Højesteretsdomme
|
|
TfS 1998, 607 HRD
|
Dobbeltdomicil; selskabets egentlige ledelse i DK. Dansk indregistreret aktieselskab, hvor eneaktionæren var et tysk selskab, og alle tre bestyrelsesmedlemmer var bosat i Tyskland, mens direktøren, som var daglig leder af virksomheden, havde bopæl i Danmark. Højesteret fandt, at et selskabs egentlige ledelse efter artikel 4, stk. 3 i modeloverenskomsten, måtte forstås således, at hovedvægten skal lægges på, hvor selskabets daglige ledelse varetages. Det er almindeligvis direktionen, der varetager denne funktion, og hovedvægten måtte derfor lægges på, hvor direktionen havde sæde. Der var ikke grundlag for at antage, at selskabets daglige ledelse i den konkrete sag ikke havde været varetaget af direktionen.
|
|
|
Landsskatteretten
|
|
TfS 2000, 209 LSR
|
Et Irsk selskab, der ledes fra Irland, er ikke hjemmehørende i Danmark uanset tæt samarbejde med en dansk bank. Det irske selskab fik rådgivning af den danske bank der også administrerede det irske selskab. Men da den danske bank blev betalt for dette på markedsvilkår og de egentlige beslutninger blev truffet af bestyrelsen i Irland, kunne det irske selskab ikke anses for hjemmehørende i Danmark
|
|
|
SKAT
|
|
TfS 2000, 196 LR
|
Ledelsens sæde i DK. Et moderselskab ejede ikke-finansielle selskaber i en række lande. En del af disse selskaber var 100 pct. ejet af et hollandsk holdingselskab C BV. I forbindelse med en omstrukturering af koncernen ønskedes stiftet et nyt hollandsk holdingselskab B BV der skulle eje samtlige aktier i C BV. Holdingselskab B BV er registreret i Holland. Ligningsrådet udtalte, at ledelsen ville få sit sæde i Danmark. Der blev lagt vægt på, at hovedparten af bestyrelsesmedlemmerne ville være bosiddende i DK, og alle betydende ledelsesmæssige beslutninger ville blive truffet i DK.
|
|