Skatteministeriet har beregnet følgende kapitaliseringsfaktorer for aktier og anparter, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked:
Indtjeningsevne:11,5
Modificerede regel: 5,75
Udbytte: 98,0
Indre værdi: 80
De nye kapitaliseringsfaktorer har virkning fra den 1. januar 2014.
De i SKAT-meddelelse SKM2012.638.SKAT anførte kapitaliseringsfaktorer bortfalder derfor fra samme dato.
De beregnede kapitaliseringsfaktorer for aktier og anparter, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, anvendes ved beregning af værdien af aktier og anparter, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, i dødsboer og ved beregning af gaveafgift, jf. Skatteministeriets cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 samt Told- og Skattestyrelsens udtalelse af 8. juli 1997, offentliggjort i TfS 1997.599.
I overensstemmelse med hidtidig praksis, jf. ligningsvejledningen for 1996 afsnit A.H.3.1.1, forstås der ved de nævnte begreber følgende:
Indtjeningsevnen
Herved forstås et gennemsnit af selskabets driftsresultat - over- eller underskud - i procent af aktiekapitalen i det regnskabsår, der danner grundlag for selskabets seneste skatteansættelse, samt i de to foregående år.
Som driftsresultat anvendes selskabets skattepligtige indkomst inden evt. fradrag for skattemæssigt underskud fra tidligere år, men med tillæg af evt. skattefrit udbytte. Det herefter fremkomne beløb formindskes med det indkomstskattebeløb, der kan beregnes af denne indkomst. Indtjeningsevnen ansættes ikke lavere end 0.
Udbytte
Det deklarerede udbytte. Der anvendes den udbytteprocent, som er vedtaget som deklareret udbytte for det regnskabsår, som danner grundlag for selskabets seneste skatteansættelse.
Indre værdi
Ved aktiernes indre værdi forstås selskabets samlede formue (egenkapital) i procent af aktiekapitalen. Formuen opgøres efter de skattemæssige regler på grundlag af selskabets statusopgørelse ved udgangen af det regnskabsår, som benyttes ved selskabets seneste skatteansættelse forud for beregningen af værdien af aktierne eller anparterne.
Ved beregningen af den indre værdi foretages fradrag for de på statustidspunktet endnu ikke forfaldne beløb, der medgår til betaling af udbytte for selskabets senest afsluttede regnskabsår, samt for selskabsskatter, som er eller kan forventes pålignet selskabet for tiden forud for opgørelsesdagen.
Hvis den indre værdi er negativ, sættes den til 0.
Beregning af aktiernes eller anparternes værdi
I overensstemmelse med hidtidig praksis, jf. ligningsvejledningen for 1996 afsnit A.H.3.1.1, beregnes aktiernes eller anparternes værdi herefter således:
A. Den almindelige beregningsregel
Værdien beregnes som gennemsnittet af 1) indtjeningsevnen kapitaliseret med 11,5 og 2) udbytteprocenten kapitaliseret med 98,0 og 3) 80 pct. af den indre værdi.
B. Hovedaktionærselskaber
Såfremt over halvdelen af de stemmeberettigede aktier i et selskab (hvorved forstås over halvdelen af aktiernes stemmeværdi) ejes af en enkelt aktionær, af en person og dennes nærmeste familie (ægtefælle og mindreårige børn), af et andet selskab, en koncern eller lignende, beregnes værdien som et gennemsnit af 1) indtjeningsevnen kapitaliseret med 11,5 og 2) 80 pct. af den indre værdi.
C. Den "modificerede" regel
I tilfælde, hvor en værdi, der er beregnet efter reglen under A eller B, overstiger den fulde indre værdi, foretages der en ny beregning, forudsat at indtjeningsevnen er større end 10 pct.
Ved denne beregning kapitaliseres indtjeningsevnen således: De første 10 pct. af indtjeningsevnen kapitaliseres med 11,5 og den overskydende del med 5,75. Der anvendes den således beregnede værdi, hvis den fortsat er større end den indre værdi, ellers anvendes den indre værdi.
D. Ejendomsselskaber
Værdien af aktierne for disse selskaber foretages efter den under A, B eller C anførte regel, men værdien kan dog ikke blive lavere end 90 pct. af den indre værdi.
E. "90 pct.-selskaber"
Ved beregningen af værdien for følgende selskaber bortses der fra indtjeningsevne og deklareret udbytte. Værdien sættes til 90 pct. af den indre værdi. Dette gælder:
1) Selskaber, der er trådt i likvidation, 2) selskaber, hvis virksomhed hovedsagelig består i at eje aktier i et eller flere andre selskaber i et sådant omfang, at disses virksomhed kan kontrolleres af det aktieejende selskab og hvis indtægt væsentligst består i udbytte fra andre selskaber (holdingselskaber), 3) selskaber, hvis aktier hovedsagelig består i bankindestående, værdipapirer o.l., når indtægterne fortrinsvis hidrører fra afkastet af aktiverne.
F. Datterselskaber
Når alle aktier i et selskab (datterselskabet) ejes af et andet selskab (moderselskabet), medregnes datterselskabsaktierne ved opgørelse af moderselskabets egenkapital normalt til en værdi svarende til datterselskabets egenkapital, opgjort på grundlag af status nærmest forud for eller samtidig med moderselskabets status. I tilfælde hvor kursen på moderselskabets aktier beregnes til 90 pct. af den indre værdi efter reglen under pkt. E, medregnes datterselskabsaktierne dog i moderselskabets egenkapital til en værdi, beregnet efter reglerne under pkt. B-E.
Udenlandske datterselskaber, der ejes af et dansk holdingselskab, kan medtages til deres regnskabsmæssige indre værdi. Der er også mulighed for at medregne sådanne udenlandske datterselskaber efter de almindelige regler i punkt B-E, såfremt de udenlandske datterselskabers indkomstopgørelse og balance omregnes efter de principper, der gælder for sambeskattede udenlandske datterselskaber
G. Nystiftede selskaber
Hertil hører selskaber, hvis første regnskabsår udløber på et sådant tidspunkt, at selskabet ikke har været pligtigt at indsende den første selvangivelse, inden beregningen af værdien foretages. Værdien af aktierne i disse selskaber sættes til kurs pari, når selskabet er stiftet til kurs 100. I andre tilfælde bruges den skattemæssige indre værdi i åbningsbalancen.
H. Fælles regler
Hvis det er oplyst, at et selskabs aktiekapital er udvidet med fondsaktier eller ved indbetaling efter udløbet af det regnskabsår, som anvendes ved beregningen af aktiernes eller anparternes værdi, beregnes værdien til det beløb, som aktiekapitalens kursværdi før udvidelsen og den ved udvidelsen tilførte kapital udefra udgør i procent af aktiekapital efter udvidelsen.
På samme måde beregnes en fælles værdi for aktier og obligationer, hvis det er oplyst, at selskabet har optaget et konvertibelt obligationslån efter udløbet af det regnskabsår, der anvendes ved beregningen af aktiernes eller anparternes værdi.
Alle kurser afrundes nedad til nærmeste med 5 delelige tal og sættes efter praksis ikke lavere end 5.
Hvor særlige forhold foreligger, kan de anførte beregningsregler fraviges.
Hvis et selskabs kapital er opdelt i flere aktieklasser, der har forskellige rettigheder af en sådan art, at det efter en konkret vurdering bør have indflydelse på fastsættelsen af aktiernes eller anparternes værdi, for eksempel ret til forlods udbytte eller forlods dækning ved likvidation af selskabet, skal der beregnes en kurs for hver aktieklasse.
Såfremt et selskab har flere aktieklasser, og én aktieklasse er optaget til handel på reguleret marked, medens en anden aktieklasse ikke er, skal både de optagne og ikke optagne aktier som udgangspunkt værdiansættes til kursen for de aktier, der er optaget til handel på reguleret marked.