Når en virksomhed ansøger om AEO-bevilling, skal ansøgeren fremlægge alle de oplysninger, der er nødvendige for, at toldmyndighederne har det fornødne grundlag at træffe afgørelsen på.
De generelle afgørelsesregler findes i EUTK artikel 22.
Hertil kommer, at der er fastsat nærmere regler for hvordan og hvornår en ansøgning kan antages i artikel 11 og 12 DF. Se afsnit A.A.2.3 særligt om afgørelser på toldområdet, samt afsnit A.A.7.4 sagsbehandlingsregler.
Disse betingelser gælder også ved ansøgning om en AEO-bevilling.
AEO-ansøgningsblanketten udfyldes i overensstemmelse med de tilhørende forklarende bemærkninger. Blanketten findes på SKATs hjemmeside under "Blanketter", blanket nr. 14.027.
Ud over de almindelige krav om dokumentation og oplysning, skal den økonomiske operatør sammen med ansøgningen vedlægge et selvevalueringsskema. Se DF artikel 26.
Hvis en økonomisk operatør er etableret flere steder i EU, skal der kun indsendes en enkelt ansøgning, der dækker alle de faste forretningssteder i EU.
Hvis ikke oplysningerne i AEO-selvevalueringsskemaet er fyldestgørende, kan SKAT kræve yderligere uddybning.
Bemærk: Efter den nye toldkodeks er det blevet en pligt at ansøgeren skal udfylde og sende selvevalueringsskemaet med AEO-ansøgningen. xSKAT
har besluttet at anvende AEO selvevalueringsskemaet, der kan findes som bilag 1 til guidelines, og kan findes på dette link.x
SKAT anbefaler, at følgende forhold afklares inden der sendes en ansøgning:x
- Har ansøgeren aktiviteter, som er omfattet af toldlovgivningen?
- Hvilken juridisk status har ansøgeren?
Ad 1. Det er en forudsætning for at kunne søge om en AEO-bevilling, at ansøgeren har toldrelaterede aktiviteter. Det skal derfor afklares, om ansøgeren har aktiviteter, som er omfattet af
toldlovgivningen fx fortoldningsopgaver, tilladelser og bevillinger til toldprocedurer som toldoplag, forarbejdning m.m.
Ad 2. Ansøgerens juridiske status har betydning for, hvor ansøgningen skal sendes til. Udgangspunktet er, at ansøgeren skal være registreret som en selvstændig juridisk enhed i Danmark for
at kunne søge her i landet.
Bemærk: SKAT gør særligt opmærksom på ansøgning fra filialer. Disse er ikke selvstændige juridiske enheder, og kan derfor ikke særskilt ansøge om AEO-bevilling i Danmark. De kan blive
omfattet af moderselskabets ansøgning i det medlemsland, hvor moderselskabet er registreret. Problemstillingen kan fx være aktuel, når moderselskabet er registreret i et tredje land eller et andet
EU-land, og filialen/kontoret eller lignende er etableret i Danmark.