Parter

H1 ApS
(Advokat Henriette Viskinge Jensen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Advokat Mette Rovsing Koch)

Afsagt af byretsdommer

Anne Rode

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen vedrører spørgsmålet om skatteansættelsen for sagsøgeren, H1 ApS, for indkomståret 2005.

Sagsøgeren har overfor sagsøgte, Skatteministeriet, nedlagt påstand om, at sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2005 nedsættes med kr. 506.347 kr.

Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært om, at ansættelsen af sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2005 hjemvises til SKAT til fornyet behandling.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Den 6. december 2007 afsagde landsskatteretten følgende kendelse

"...

Klagen skyldes, at selskabet er anset for ophørt med eksisterende aktiviteten virksomhed i indkomståret 2005.

Landsskatterettens afgørelse

Skattepligtig indkomst

Beskatning af negativ driftsmiddelsaldo ved ophør af virksomhed 506.347 kr.

Selskabet har ført salget som afgang af driftsmidler, goodwill samt grund og bygninger.

Landsskatteretten stadfæster skattecentrets afgørelse.

Møde mv.

Der har været afholdt møde (forhandling) med selskabets repræsentant.

Sagens oplysninger

Selskabets aktivitet bestod i miljøbehandling af biler, køb og salg af biler, motorer og reservedele.

Selskabet har den 19. august 2005 ændret navn fra H2 ApS til H1 ApS.

Ved virksomhedsoverdragelse af 9. juni 2005, har selskabet pr. 1. juli 2005 overdraget den af selskabets hidtil drevne autoophugvirksomhed, drevet under navnet "H2".

Overdragelsen omfatter hele virksomheden med tilhørende navn, telefonnumre, domænenavn, e-mailadresse, hjemmesider, kundekartotek samt brochuremateriale.

Virksomheden har hidtil og indtil overdragelsen været drevet fra lokaler ejet af sælger. I forbindelse med virksomhedsoverdragelsen overdrages ca. 2.000 m2 hal samt 13.000 m2 udenomsareal i henhold til særskilt oprettet skøde. Den resterende del af ejendommen, hvorfra virksomheden var drevet, udlejes til køber i henhold til særskilt oprettet lejekontrakt.

Købesummen er specificeret således og berigtiget kontant

Ejendom, jf. særskilt oprettet skøde	2.250.000 kr.
Goodwill	100.000 kr.
Driftsmidler	550.000 kr.
Varelager	600.000 kr.
I alt	3.500.000 kr.

Ifølge kontraktens punkt 11 fremgår følgende konkurrenceklausul

"Parterne er enige om, at sælger samt A og B ikke må foretage direkte eller indirekte konkurrerende virksomhed i en tidsubestemt periode for nærværende overdragelses gennemførelse.

Det være sig som selvstændig erhvervsdrivende eller som ansat hos konkurrerende virksomhed"

Selskabet har i de skattemæssige specifikationer anført følgende vedrørende skattemæssige saldi for driftsmidler

Skattemæssig saldoværdi på driftsmidler, primo		35.882 kr.
Afgang i årets løb
Andre anlæg, driftsmidler og inventar
Jf. virksomhedsoverdragelsesaftale	550.000 kr.
Andel handelsomkostninger	7.770 kr.	-542.229 kr.
Skattemæssig saldoværdi på driftsmidler, ultimo		-506.374 kr.

Selskabet har ikke indtægtsført den negative saldo i forbindelse med opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Skattecentrets afgørelse

Skattecentret har anset selskabet for ophørt med aktiviteten i indkomståret 2005, hvorfor selskabet skal indtægtsføre den negative driftsmiddelsaldo.

Den af selskabets drevne autoophugsvirksomhed er ophørt ved overdragelsen pr. 1. juli 2005, jf. virksomhedsoverdragelsesaftalen af 9. juni 2005.

Da driftsmiddelsaldoen bliver negativ i indkomståret 2005 med 506.347 kr. skal denne indtægtsføres.

Der henvises til afskrivningslovens § 9, stk. 1.

Selskabets påstand og argumenter

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at der alene er tale om en overdragelse af en del af en virksomhed.

Til støtte herfor anføres, at en række aktiver ikke blev overdraget, da disse aktiver hverken var omfattet af overdragelsen eller udlejningen. Der er tale om selskabets oprindelige værksted med bogholderi, kontor om mandskabsfaciliteter med kantine, bad, toiletter samt dertil hørende driftsmidler og inventar. Der er således tale om en række aktiver, som ikke er omfattet af overdragelsen, hvorfor sagen ikke kan sammenlignes med afgørelsen offentliggjort som SKM2004.66.HR, hvor en kopimaskine og en skrivemaskine ikke fulgte med i handlen.

Hvis der var tale om et fuldstændig virksomhedsophør, ville der angiveligt have sket en overdragelse af selskabets anparter. I nærværende situation er det alene dele af ejendommen, dele af driftsmidlerne og dele af inventaret samt den samlede goodwill, der overdrages. Goodwillen var ikke knyttet til den tilbageblevne aktivitet, der vedrører ejendomsudlejningen.

Det forhold, at selskabet umiddelbart efter overdragelsen af aktiver foretager udlejning af dele af ejendommen til H2 ApS indikerer således, at der ikke er tale om virksomhedsophør. Der er således tale om en igangværende virksomhed. Salgssummen for de afhændende driftsmidler er herefter fratrukket saldoværdien på driftsmidler, da der er tale om en virksomhed.

Det gøres endvidere gældende, at kreditorer og debitorer ikke er overdraget, ligesom køber ikke har overtaget sælgers udestående fordringer pr. overtagelsestidspunkt, da disse aktiver og passiver ikke var omfattet af overdragelsen.

Det følger videre af overdragelsesaftalen, at køber uden ugrundet ophold videregav modtagne reklamationer til sælger. I tilknytning hertil følger det endvidere af overdragelsesaftalen, at såfremt virksomheden eller sælger senest 24 måneder fra overtagelsesdagen modtager reklamationskrav, der er opstået før overtagelsesdagen, er sælger forpligtet til at opfylde berettigede reklamationskrav uden omkostninger for køber.

Som anført i SKM2002.118.LSR må der foretages en individuel vurdering af, om virksomheden er ophørt. Herunder må blandt andet indgå tidspunktet for afhændelse af driftsmidler samt udviste bestræbelser for at kunne fortsætte. Videre følger det af afgørelsen, at efter det oplyste, var der ikke grundlag for at bestride, at der var ønske om at fortsætte, men omstændighederne bevirkede, at aktiviteten måtte ophøre. Derfor ses der ikke at være tale om ophør, når der henses til, at selskabet har aktiver, der gør, at der er mulighed for at udføre undervognsbehandling, klargøring af biler til syn m.v.

Aktiviteten er dog grundet personlige årsager ikke blevet opstartet. I tilknytning til overdragelsen af dele af ejendommen og driftsmidlerne døde anpartshaverens datter og efterlod 3 små børn. Dette forhold har bevirket, at der ikke blev opstartet aktivitet. Aktiverne er dog ikke solgt, hvorfor der fortsat er mulighed for at opstarte disse aktiviteter. Endvidere skal der henses til, at selskabet har aktivitet i form af udlejning af ejendom.

Selskabet kan derfor ikke anses for at være ophørt med aktivitet i indkomståret 2005.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

I det indkomstår, hvori en virksomhed sælges eller ophører, skal fortjeneste og tab på driftsmidler medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af afskrivningslovens § 9, stk. 1.

Landsskatteretten finder i lighed med skattecentret, at virksomheden var ophørt i indkomståret 2005, således at den negative driftsmiddelsaldo skal indtægtsføres i indkomståret 2005.

Ved afgørelsen har retten lagt vægt på, at de væsentlige driftsmidler samt goodwill, varelager såvel reservedele som hele biler og ejendom var overdraget, herunder at køber havde indgået en lejeaftale for den resterende del af ejendom, hvorfra virksomhed var drevet. Endvidere er der henset til, at sælger har forpligtet sig til ikke at drive direkte eller indirekte konkurrerende virksomhed i en tidsubestemt periode, hvilket fremgår af aftale af 9. juni 2005 om virksomhedsoverdragelse, pkt. 11.

Den meget begrænsede aktivitet - i form af foretagne service og syn på biler, som beløber sigt til 21.427 kr. i 2006 - medfører ikke, at der er tale om et delvis salg af virksomheden eller en videreførelse af virksomheden, henset til at selskabets samlede omsætning i 2004 var på 1.463.000 kr.

Selskabet skal således indtægtsføre avancen ved salget af autoophugsdelen i henhold til afskrivningslovens § 9, stk. 1. Landsskatteretten stadfæster skattecentrets afgørelse.

..."

Forklaringer

Der er under hovedforhandlingen afgivet forklaring af sagsøgerens direktør A samt af vidnerne revisor ML, NS og advokat PJ.

A har forklaret, at han, der er uddannet automekaniker, er direktør i det sagsøgende selskab. Hans hustru er eneanpartshaver i selskabet. De to købte i 1964 ejendommen .... På ejendommen byggede de et autoværksted på 300 m2, og de startede et mekaniker- og autolakererværksted på adressen i februar 1965. Allerede i november 1964 startede de på adressen en autoophugvirksomhed, idet de forud for overtagelsen havde opnået tilladelse hertil. De drev herefter de to virksomheder sideløbende, idet et autoophug ikke kan eksistere uden et værksted ved siden af til at udføre mekaniske arbejder. Værkstederne var således adskilte og havde forskellige medarbejdere. Han førte regnskabet for autoophugdelen og værkstedsdelen i et regnskab. I 2005 var det blevet sværere at drive virksomhed med autoophug, og de havde skåret ned, således at der nu kun var ham selv tilbage i denne virksomhed. I de bedste tider havde der været i alt 50 medarbejdere. Han og hans hustru ønskede nu at skille sig af med autoophugdelen, som var blevet en belastning, blandt andet på grund af mange telefoniske henvendelser. De ville imidlertid gerne beholde mekanikerdelen af virksomheden. Det var køberens advokat, der lavede udkastet til virksomhedsoverdragelsesaftalen, og sagsøgerens advokat lavede den færdig. Det, der blev overdraget, var autoophugdelen af virksomheden, og herunder et 2.000 m2 stort lager. Køberen, NS, lejede derudover afmonteringsdelen af virksomheden samt miljøpladsen, ligesom han lejede en lagerhal. Sagsøgeren beholdt 500 m2 værksted med kontor og mandskabsrum. NS havde selv et autoværksted, og han ønskede derfor ikke at købe sagsøgerens autoværksted. De fremlagte fotos viser det autoværksted, som sagsøgeren beholdt ved overdragelsen af autoophugdelen, og som sagsøgeren stadig har. Efter overdragelsen var der i værkstedet det nødvendige værktøj til autoreparation. Dette har sagsøgeren stadig, og han bruger det fortsat i dag. Når der i regnskabet for 2005 ikke figurerer driftsmidler skyldes det, at værktøjet er gammelt og afskrevet for mange år siden. Hans vareforbrug i værkstedet var meget lille, idet han har brugt dele, som han har fået af NS. De havde således en aftale om, at han kunne hente dele fra skrottede biler. Derudover leverer firmaet G1 reservedele til sagsøgeren. Det arbejde, han på vegne sagsøgeren udførte i 2005 efter overdragelsen, var i det væsentlige reklamationer. Han har rent faktisk repareret biler siden 2005, idet han har ca. 10 faste kunder, som han løbende har serviceret. Det har NS ingen indvendinger imod. Efter overdragelsen var det hans mening at blive ved at drive værkstedet med de 10 kunder samt at få ryddet op på pladsen med henblik på at få ophævet forureningsregistreringen på grunden. Imidlertid fortalte hans datter den 1. juli 2005, at hun havde cancer. Hun døde i oktober 2005, og vidnet og hans hustru hjalp i denne tid svigersønnen, der bor i ..., med børnebørnene. Derfor faldt aktiviteten i selskabet, men for hvert efterfølgende år er aktiviteten steget. I 2008 købte selskabet varer for 300.000 kr, idet han blandt andet har lavet biler i stand og videresolgt dem. Herunder har han købt en skadet Mercedes i Tyskland med henblik på reparation til videresalg. Den brakpudser, selskabet har erhvervet, er en fældningsmaskine, som skulle bruges til at holde bevoksningen på den del af grunden, der ligger op til åen, nede. Selskabet H3 Aps laver plastkander, som renser vand til drikkevand. Kanderne sælges over hele verden. Han har ind imellem brugt dette selskab på vegne sagsøgeren til at købe reservedele i udlandet. Han driver dette selskab fra kontoret ved siden af værkstedet.

Vidnet ML har forklaret, at han har været revisor for sagsøgeren siden starten af 1990'erne. Han deltog ikke i virksomhedsoverdragelsen i 2005, men han har set dokumenterne. Før overdragelsen drev sagsøgeren virksomhed med autoophug og i særdeleshed miljøbehandling af biler. Derudover drev sagsøgeren et ganske almindeligt mekanikerværksted, hvor folk kom ud og fik repareret deres biler. Det var helt som idag et autoværksted, hvor der stod en mekaniker. Han har været på ejendommen mange gange. De fremlagte fotos viser det autoværksted, som A dengang drev og stadig driver. Det har NS ikke noget at gøre med. Siden overdragelsen af autoophugdelen har A således beskæftiget sig med at drive autoværksted i det sagsøgende selskab. Vidnet har i fællesskab med A formuleret ledelsesberetningen i sagsøgerens årsapport for 2005, men det er vidnet, der har været primus motor. For så vidt angår punktet "Hovedaktiviteter" skrev han af fra selskabets vedtægter. Formuleringen er således ikke et udtryk for, at også driften af værkstedsdelen er ophørt. Nettoomsætningen i dette regnskab udgøres dels af en lejeindtægt for 2. halvår 2005 fra køber af autoophugget, dels af salg af brugte reservedele til henholdsvis udlandet og Danmark. Varebeholdninger pr. 31. december 2005 er i rapporten sat til 0 kr., fordi sagsøgeren jo afhændede alle reservedele, som tilhørte autoophugsdelen, til køber. Det, der herefter var tilbage, var omkostningsvarer, som henstod på autoværkstedet, så som motorolie, oliefiltre, skruer, bolte og slanger, altså standardvarer, som man løbende går og tager af. Det er almindelig praksis, at ting, der har en vis alder, ansættes til 0 kr. Han er sikker på, at de pågældende varer var af ældre dato. Det er vidnet, der har formuleret teksten under "Hovedaktiviteter" i årsrapporten for 2006. Formuleringen kom fra selskabets vedtægter. Det er også ham, der har skrevet, at "Årets resultat anses for mindre tilfredsstillende" i samme årsrapport. Der er i princippet en standardformulering, hvis der har været et underskud i regnskabsåret. Han har ikke fundet anledning til at uddybe det. Baggrunden for, at han i sagsøgerens årsrapport for 2006, side 10, under punktet "Nettoomsætning" har skrevet "regulering tidligere år" ud for "Salg hjemmemarked" er, at han ønskede at gøre opmærksom på, at der gjorde sig noget usædvanligt gældende, nemlig det forhold, at der er indeholdt kreditnotaer i posten. Således hæftede sagsøgeren for mangelsansvar ved for eksempel motorer, sagsøgeren tidligere havde solgt, og ved reklamationer - også vedrørende tidligere år - fik kunden en kreditnota. Det er sådanne kreditnotaer, som er indholdt i denne post, og derved fremkommer den negative omsætning. Varebeholdningen er i 2006, på samme måde som i 2005, ansat til 0 kr., idet varebeholdningen jo ikke var blevet mere værd. "Varekøb" i 2006 er meget lavt, og for at vise, at noget er gået den modsatte vej, for eksempel at varer, der er købt i 2005, er blevet returneret i 2006, har han også her skrevet "regulering tidligere år". Det er rigtigt, at man ikke kan se direkte af regnskabet, at der er sket sådanne reguleringer. Driftsmateriel er ansat til 0 kr., fordi sagsøgeren har brugt en afskrivningsperiode på 10 år. Alle driftsmidler har således været afskrevet i 2006. 1 2007 og 2008 har der været stigende aktivitet. Omsætningen i 2008 var større end omsætningen i 2007.

Vidnet NS har forklaret, at han, der er uddannet smed, overtog sagsøgerens autoophugvirksomhed i 2005. Han driver fortsat virksomheden fra samme adresse. Det er vidnets advokat, der har udarbejdet virksomhedsoverdragelsesaftalen. Aftalen vedrører alene autoophugget på adressen. Udover det, han købte, lejede vidnet en lagerbygning på 1.000 m2, en overdækket miljøplads og et tilstødende værksted, som de kalder afmonteringsværkstedet. Der er således to værksteder på adressen, som ligger med et "dækrum" imellem. A har sit værksted i en separat bygning. Vidnet har adgang til et toilet i denne bygning, men har i øvrigt ingen rettigheder over As værksted. Han vedstår den erklæring, han har afgivet ved de fremlagte fotos, hvorefter autoværksted og inventar som vist på billederne tilhører sagsøgeren og ikke var omfattet af handlen. Billederne viser således As værksted. I 2005 ejede vidnet selv et autoværksted, som han lukkede ned samtidig med, at han købte autoophugget af sagsøgeren. Han kombinerede herefter autoophug og autoværksted på .... Han ønskede ikke at have noget at gøre med reklamationer fra sagsøgerens kunder, så dem skulle A selv stå for. Baggrunden for, at der blev indsat en konkurrenceklausul i virksomhedsoverdragelsesaftalen var, at han jo selv skulle drive autoværksted fra adressen, og han ønskede ikke, at A skulle stjæle hans kunder. Endvidere ville han ikke risikere, at A skulle starte en ny autoophugvirksomhed. De talte om, at A havde nogle gamle privatkunder i sit autoværksted, som vidnet ikke var interesseret i, idet han helst ville have erhvervskunder. De gamle kunder måtte A derfor gerne beholde. De skrev deres aftale herom ned, idet de lavede en liste med navnene på de pågældende kunder. Der bliver stadig serviceret biler i As værksted. A låner ind imellem værktøj af vidnet, og han får endvidere engang imellem reservedele af vidnet.

Vidnet PJ har forklaret, at han har været advokat for A i mange år. Han repræsenterede således også A i forbindelse med virksomhedsoverdragelsen i 2005. Han har ikke selv affattet aftalen, men har nærlæst den og fremsat bemærkninger til udkastet. Inden overdragelsen havde autoophugget været den altdominerende virksomhed for sagsøgeren, hvortil kom det lille autoværksted. Det, der nu skulle overdrages, var alene autoophugvirksomheden, som A blandt andet på grund af sin alder ønskede at skille sig af med. Efter overdragelsen havde A således stadig autoværkstedet. Man skal læse virksomhedsoverdragelsesaftalen i nøje sammenhæng med skødet og lejekontrakten, idet de tre dokumenter udgør et hele. Det er vidnet, der har udarbejdet lejekontrakten, som omfatter alt, der var relateret til autoophugvirksomheden. Det er ikke en tilfældighed, at alt er så nøje opregnet, idet sagsøgeren skulle beholde de dele, der var knyttet til autoværkstedet. Konkurrenceklausulen i virksomhedsoverdragelsesaftalen skulle opfattes sådan, at A skulle holde sig fra alt, hvad der kan konkurrere med et autoophug, men bestemt ikke sådan, at han ikke måtte drive autoværksted. De fremlagte fotos viser sagsøgerens autoværksted. Vidnets hustru har efter den 1. juli 2005 fået serviceret sin bil der.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument af 28. januar 2009, hvoraf blandt andet fremgår:

"Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende,

at	sagsøger ikke skal beskattes af den negative driftsmiddelsaldo opgjort til kr.506.347, jf. afskrivningslovens § 9, stk. 1,
	idet	sagsøgers virksomhed ikke er endeligt ophørt i indkomståret 2005, sagsøger har alene afhændet en del af sin virksomhed ved salget,
	idet	sagsøger efter overdragelsen i 2005 har haft en fortsat aktivitet i virksomheden.

Vi vil kort nedenfor uddybe ovennævnte anbringender.

Det fremgår af ordlyden af § 9, stk. 1 i afskrivningsloven, at i det indkomstår, hvori en virksomhed sælges eller i øvrigt ophører, kan der ikke afskrives eller straksafskrives på driftsmidler. Fortjeneste eller tab skal således medregnes ved opgørelsen af en skattepligtig indkomst for ophørsåret.

Det følger klart af afskrivningslovens § 9, stk. 1, at det er en betingelse for beskatning af en negativ driftsmiddelsaldo, at virksomheden er ophørt.

Ved afgørelsen af, om det skal ske beskatning efter afskrivningslovens § 9, stk. 1, foretages en konkret vurdering af, hvorvidt den skattepligtige reelt har solgt eller på anden måde er ophørt med sin virksomhed. Afgørelsen heraf afhænger betydeligt af skatteydernes subjektive hensigt. Det kan ligeledes have betydning, hvorvidt virksomhedens væsentligste driftsmidler er blevet afhændet, men dette forhold indgår alene som et af flere momenter ved vurderingen af en virksomheds ophør.

Det forhold, at sagsøger har afhændet en væsentlig del af sine driftsmidler medfører således ikke alene, at virksomheden skal anses for ophørt.

I nærværende sag gøres det gældende, at sagsøgers skattepligtige indkomst for indkomståret 2005 skal nedsættes i overensstemmelse med det selvangivne, idet sagsøger ikke er ophørt med sin virksomhed i indkomståret 2005.

Det gøres i den forbindelse gældende, at alene en del af sagsøgers virksomhed er overdraget pr. 25. juli 2005. Som det ligeledes fremgår af overdragelsesaftalen er det alene autoophug-virksomheden, der blev overdraget. Sagsøgers oprindelige værksted med bogholderi, kontor og mandskabsfaciliteter med kantine, bad, toiletter samt dertil hørende driftsmidler og inventar var fortsat ejet af sagsøgeren. Der var således en række aktiver, som ikke er omfattet af overdragelsen. Som følge heraf er alene en del af virksomheden afstået. Endvidere er det forhold, at der ikke er sket en overdragelse af selskabets anparter en indikation for, at der ikke er foretaget en fuldstændig overdragelse af virksomheden.

Det bemærkes endvidere, at kreditorer og debitorer ikke er overdraget, ligesom køber ikke har overtaget sagsøgers udestående fordringer pr. overtagelsestidspunktet. Begrundelsen herfor er, at samtlige aktiver og passiver ikke var omfattet af overdragelsen. Det følger endvidere af punkt 10 i overdragelsesaftalen, at køber skulle videregive reklamationer til sagsøger uden ugrundet ophold. Det fremgik heraf, at såfremt sagsøger senest 24 måneder fra overtagelsesdatoen modtog reklamationskrav, der var opstået før overtagelsesdagen, var sagsøger forpligtet til at opfylde berettiget reklamationskrav uden omkostninger for køber. Det må således anses for ubestrideligt, at sagsøger havde intention om at fortsætte virksomheden, og denne blev videreført i begrænset omfang.

Det forhold, at der i de efterfølgende indkomstår var en mindre omfattende aktivitet, var alene begrundet i, at direktør As datter var afgået ved døden kort tid efter overdragelsen. Dette bevirkede, at virksomheden ikke blev opstartet i det omfang, som direktør A havde forestillet sig. Det bemærkes dog, at der trods dette forhold fortsat var aktivitet i virksomheden.

På baggrund af ovennævnte gøres det sammenfattende gældende, at sagsøgers virksomhed ikke skal anses for ophørt i indkomståret 2005, hvorfor der ikke skal ske beskatning af den negative driftsmiddelsaldo, jf. afskrivningslovens § 9, stk. 1. Det gøres videre gældende, at sagsøger fortsatte med at drive erhvervsmæssig virksomhed i skatteretlig forstand med den tilbageblevne del af virksomheden."

Sagsøgte har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument af 26. januar 2009, hvoraf blandt andet fremgår:

"Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det gældende, at skattemyndighederne med rette har beskattet det sagsøgende selskabs negative driftsmiddelsaldo i indkomståret 2005, da det sagsøgende selskab ophørte med sin virksomhed ved virksomhedsoverdragelsen i 2005.

Efter afskrivningslovens § 9, stk. 1, kan der ikke afskrives på driftsmidler i det indkomstår, hvori en virksomhed sælges eller i øvrigt ophører. Fortjeneste og tab på driftsmidler skal derfor medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i ophørsåret.

I nærværende sag ophørte det sagsøgende selskab med sin autoophugvirksomhed ved virksomhedsoverdragelsen den 1. juli 2005.

Således fremgår det af aftalen om virksomhedsoverdragelse, at overdragelsen omfattede hele autoophugvirksomheden, og konkurrenceklausulen indebar, at personkredsen bag det sagsøgende selskab i en tidsubegrænset periode efter overdragelsen ikke kunne udøve virksomhed inden for samme branche.

Sagsøgerens anbringende om, at selskabet forud for overdragelsen bestod af såvel autoophugvirksomhed som af et afmonteringsværksted og et almindeligt værksted er udokumenteret, og det må i overensstemmelse med overdragelsesaftalens udtrykkelige bestemmelse lægges til grund, at overdragelsen omfattede hele sagsøgerens virksomhed.

Sagsøgeren har efter overdragelsen ikke bogført indkomst hidrørende fra autoophugvirksomhed eller relateret virksomhed, og den eneste indkomst i 2006 på kr. 60.900,- hidrører fra udlejning af erhvervslokaler til H2 ApS. Det driftsmateriel, der er indkøbt efter overdragelsen i form af en brakpudser (tilbehør til en traktor til brug for pasning af engarealer), en mercedes ML 270 og en plænetraktor, har ingen tilknytning til den tidligere autoophugvirksomhed eller i øvrigt umiddelbart anden erhvervsmæssig tilknytning.

Det bestrides som udokumenteret, at sagsøgeren har haft fortsat drift inden for samme virksomhed efter overdragelsen. Der er da heller ikke fremlagt dokumentation for, at sagsøgeren efter overdragelsen fortsat var i besiddelse af værksteds- og produktionsudstyr, hvilket også ville være i strid med overdragelsesaftalen.

Sagsøgerens egne oplistninger over aktiver, der ikke var omfattet af overdragelsesaftalen, er i det hele udokumenterede og kan ikke lægges til grund.

Henset til den vægtige, skriftlige dokumentation i sagen i form af årerapporter og overdragelsesaftale, samt til dokumenternes samstemmende og entydige billede, påhviler der sagsøgeren en tung bevisbyrde for at dokumentere, at sagsøgeren som påstået havde driftsmidler og varelager til fortsættelse af driften i strid med årsrapportens og overdragelsesaftalens udvisende. Sagsøgeren har ikke løftet denne bevisbyrde.

Såfremt det lægges til grund, at det sagsøgende selskab var i besiddelse af enkelte driftsmidler efter overdragelsen, gøres det gældende, at det ikke har betydning for vurderingen af, hvorvidt virksomheden er ophørt, jf. afgørelsen SKM202.595.LSR.

Det forhold, at sagsøgeren efter overdragelsen har tegnet forsikring omfattende værksted på ejendommen dokumenterer ikke, at sagsøgeren fortsatte sin virksomhed. Det fremgår således af lejeaftalen mellem sagsøgeren og det købende selskab, at sagsøgeren bl.a. udlejede et værksted til H2, og at sagsøgeren var forpligtet til at holde det udlejede forsikret.

Endvidere er det ikke afgørende for vurdering af, hvorvidt virksomheden er ophørt, at sagsøgerens kreditorer og debitorer ikke indgik i overdragelsen. Det bemærkes i den sammenhæng, at gælden til kreditorerne oversteg tilgodehavenderne; således udgjorde tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser kr. 24.498,96 i 2005, mens leverandørgælden var på kr. 63.461,64, jf. bilag 7, side 8-9.

De fakturaer, sagsøgeren har fremlagt, udgør heller ikke dokumentation for, at sagsøgeren alene overdrog en del af sin virksomhed i 2005. En del af fakturaerne er angivet at vedrøre salg i H2 ApS, dvs. det købende selskab, og dokumenterer derfor ikke aktivitet i det sagsøgende selskab.

For så vidt angår dokumentationen for indkøb af reservedele fremgår hverken køber eller sælger af bilagene 26a og 26f, og disse bilag har derfor ingen dokumenteret tilknytning til sagsøgeren. Bilagene 26h og 26o vedrører Mercedes-tilbehør og -reparation, som kan have privat karakter (selskabet købte en Mercedes, ligesom direktør A har en Mercedes).

Landsskatteretten har i øvrigt i sin afgørelse taget højde for en mindre aktivitet i 2006 i form af service og syn på biler, som beløber sig til kr. 21.427,-, jf. bilag 1, side 5, 2. sidste afsnit.

Sammenholdt med selskabets tidligere omsætningsniveau - i 2004 havde selskabet en omsætning på kr. 1.463.000,- og i 2005 på kr. 1.220.943,27 - har denne aktivitet dog ikke en sådan styrke, at der af den grund er identitet mellem virksomheden før og efter overdragelsen. Hertil kommer, at aktiviteten efter overdragelsen ikke var erhvervsmæssig i skatteretlig forstand.

For så vidt angår den stedfundne udlejning af erhvervsejendommen til H2 ApS gøres det gældende, at der er tale om en ny aktivitet, som det sagsøgende selskab ikke har beskæftiget sig med tidligere, og som væsentligt adskiller sig fra den tidligere aktivitet med autoophug i selskabet. Udlejningen har derfor ingen indvirkning på, hvorvidt den oprindelige ehvervsaktivitet må anses for at være ophørt.

Sagsøgtes anbringende om, at autoophugaktiviteten ophørte med overdragelsen i 2005 er støttet af ledelsesberetningen i det sagsøgende selskabs årerapport for 2005, hvor det netop understreges, at den tidligere aktivitet er ophørt. Selskabet nye navn, H1 ApS, indikerer også, at i det omfang, der var intention om at fortsætte aktiviteten i selskabet, var aktivitetsområdet et helt andet, nemlig udlejning af fast ejendom, jf. også det i stævningen, side 3, 2. sidste afsnit, anførte.

Sammenfattende har sagsøgeren ikke godtgjort, at der er grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens kendelse.

Sagsøgtes subsidiære påstand er medtaget, for det tilfælde at retten måtte lægge til grund, at virksomhedsoverdragelsen alene indebar en deloverdragelse af sagsøgerens virksomhed.

I så fald gøres det gældende, at det tilkommer skattemyndighederne at opgøre det sagsøgende selskabs skattepligtige indkomst for 2005 på ny. De aktiver, sagsøgeren angiver at være i besiddelse af, og den omsætning, sagsøgeren angiver at have haft fra autoreparationer, fremgår ikke af regnskaberne og bør inddrages ved den skattepligtige opgørelse."

Rettens begrundelse og afgørelse

Retten finder det ved de afgivne forklaringer herom bevist, at sagsøgeren indtil 2005 drev virksomhed med såvel autoophug som autoværksted fra adressen ... og at den overdragelse til NS, som fandt sted pr. 1. juli 2005, omfattede autoophugvirksomheden, men ikke den - mindre del af virksomheden, der udgjordes af et autoværksted. Dette støttes endvidere af den omstændighed, at selskabet beholdt ejerskabet til og rådigheden over den del af ejendommens bygninger, hvorfra autoværkstedet blev drevet, samt et af virksomhedens telefonnumre.

Retten finder videre ikke grundlag for at tilsidesætte vidnet MLs forklaring om, at baggrunden for, at driftsmidler og varebeholdninger er ansat til 0 kr. i årsrapporterne for 2005 og 2006, var, at disse var afskrevet på grund af alder. Retten lægger herefter til grund, at sagsøgeren efter overdragelsen rent faktisk fortsat ejede og rådede over et autoværksted med nødvendige driftsmidler og varelager. Efter bevisførelsen findes det endelig at måtte lægges til grund, at det var sagsøgerens intention at fortsætte driften af dette efter overdragelsen af autoophugdelen af virksomheden. Den konkurrenceklausul, som er indeholdt i virksomhedsaftalen, har efter de afgivne forklaringer ikke været til hinder herfor.

Den aktivitet, der har været i selskabet i 2. halvår 2005 samt i 2006, har været meget begrænset, men retten finder ikke at kunne afvise, at dette har en sammenhæng med den omstændighed, at As datter blev syg og afgik ved døden i 2005.

Uanset den misvisende angivelse i ledelsesberetningen i selskabets årsrapport for 2005, finder retten det herefter tilstrækkeligt bevist, at sagsøgerens virksomhed ikke er ophørt med overdragelsen af den del af virksomheden, der udgjordes af autoophug, idet driften af en anden del af virksomheden rent faktisk er fortsat efter overdragelsen.

Da i hvert fald sagsøgerens omsætning fra autoreparationer i 2005 bør indgå ved den skattepligtige opgørelse, tager retten herefter sagsøgtes subsidiære påstand til følge.

De nedenfor fastsatte sagsomkostninger skal dække sagsøgerens udgift til retsafgift med 4.000 kr., til ekstrakt og materialesamling med 1.140 kr., og til advokatbistand med 40.000 kr.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Ansættelsen af sagsøgeren, H1 ApS', skattepligtige indkomst for indkomståret 2005 hjemvises til SKAT til fornyet behandling.

Inden 14 dage skal sagsøgte, Skatteministeriet, til sagsøgeren betale sagsomkostninger med 45.140 kr.