Indhold

I dette afsnit beskrives, hvad et investeringsselskab omfattet af ABL § 19, stk. 2, er.

Afsnittet indeholder:

• Resume
• Regel
• Omfattede selskaber og foreninger m.fl.
• Hvilke selskaber er omfattet af Rådets investeringsforeningsdirektiv?
• Hvilke selskaber er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF?
• Hvilke danske selskaber omfattes af ABL § 19?
• Eksempler fra forarbejderne, som belyser bestemmelsen
• Eksempler på afgørelser efter den nuværende formulering af ABL § 19
• Eksempler på afgørelser efter den tidligere formulering af ABL § 19 
• Overgang til beskatning efter ABL § 19
• Lovbestemmelsens baggrund, formål og historik
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser mv.

Se også

Se også:

• afsnit C.B.4.2 "Udlodning fra investeringsselskaber, investeringsforeninger, SIKAV'er og værdipapirfonde "hvor det beskrives, hvordan udbytter og de årlige værdistigninger/-fald beskattes.
• afsnit C.B.4.3 "Gevinst og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser mv., der er udstedt af et investeringsselskab".  

Resume

Hvis et selskab (herunder en SIKAV), en investeringsforening eller en værdipapirfond er omfattet af definitionen i ABL § 19, stk. 2, er selskabet skattefrit. Hvis et i Danmark hjemmehørende selskab udlodder udbytte til investeringsselskabet, skal det udloddende selskab  dog indeholdes 15 pct. i udbytteskat. Se SEL § 3, stk. 1, nr. 19 og KSL § 65, stk. 11.

Investorerne i et selskab, som er omfattet af ABL § 19, stk. 2, lagerbeskattes. Det vil sige, at investorerne hvert år beskattes af de gevinster eller tab, der har været i selskabet, uanset om der sker udlodning eller ej.

For personer indgår gevinst og tab i kapitalindkomsten. For selskaber beskattes gevinst fuldt ud og tab kan fradrages i selskabets indkomst.

Bemærk

I henhold til ABL § 19 A, har personer kun fradrag for tab, hvis der er indberettet om erhvervelsen.    

Regel

Et investeringsselskab, som defineret i ABL § 19, stk. 2, er skattefrit. Se SEL § 3, stk. 1, nr. 19.

SEL § 3, stk. 1, nr. 19 omfatter ikke følgende:

• kontoførende investeringsforeninger, jf. lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger
• investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C.

Hvis et investeringsinstitut med minimumsbeskatning eller en kontoførende investeringsforening er opdelt i andelsklasser, og forskellen ikke består i at administrationsudgifterne skævdeles og/eller hvilken valuta der anvendes ►og/eller den ene andelsklasse rent faktisk udbetaler minimumsindkomsten mens den anden andelsklasse er teknisk udbetalende,◄bliver foreningen/SIKAV'en/værdipapirfonden omfattet af reglerne i ABL § 19. 

Investeringsselskaber omfattet af SEL § 3, stk. 1, nr. 19, skal dog betale 15 pct. i udbytteskat af udbytter, som modtages fra selskaber, som er hjemmehørende i Danmark, medmindre der er tale om udbytte af investeringsselskabets egne aktier. Skattepligten af udbytterne opfyldes ved, at det udloddende selskab indeholder 15 pct. Se SEL § 3, stk. 1, nr. 19, 2. pkt. Der skal dog ikke indeholdes udbytteskat, hvis udbyttet udloddes fra følgende:

• Et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. LL § 16 C, der udelukkende investerer i fordringer omfattet af KGL og i afledte finansielle instrumenter efter Finanstilsynets regler herom. Se SEL § 3, stk. 1, nr. 19, 3. pkt.
• Et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. LL § 16 C, hvis det udloddende selskab efter vedtægterne ikke kan investere i aktier eller andele i selskaber, der er hjemmehørende her i landet. Se SEL § 3, stk. 1, nr. 19, 3. pkt.
• Et andet investeringsselskab, som er omfattet af ABL § 19, hvis det udloddende selskab efter vedtægterne ikke kan investere i aktier eller andele i selskaber, der er hjemmehørende her i landet. Se SEL § 3, stk. 1, nr. 19, 3. pkt.

Ved salg af aktier til det udstedende selskab, skal der også indeholdes 15 pct. i udbytteskat. Se SEL § 3, stk. 1, nr. 19, 4. pkt. Det gælder dog ikke ved tilbagesalg af følgende:

• Investeringsbeviser i en investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. LL § 16 C, stk. 1, der udelukkende investerer i fordringer omfattet af KGL og i afledte finansielle instrumenter efter Finanstilsynets regler herom. Se SEL § 3, stk. 1, nr. 19, 5. pkt.
• Aktier eller andele i et selskab, som efter vedtægterne ikke kan investere i aktier eller andele i andre selskaber, der er hjemmehørende her i landet. Se SEL § 3, stk. 1, nr. 19, 5. pkt.

På trods af reglerne i SEL § 3, stk. 1, nr. 19, 3. og 5. pkt., må  investeringsselskabet gerne eje aktier i sit administrationsselskab. Se SEL § 3, stk. 1, nr. 19, 6. pkt.

Når investeringsselskaber udlodder udbytter ►og udbetaler eller godskriver afståelsessummer omfattet af LL § 16 B, stk. 1◄, skal selskabet indeholde 27 pct. i udbytteskat. Se KSL § 65, stk. 9. Der gælder dog følgende undtagelser:

1. Hvis udlodningen sker til selskaber m.fl., skal der eventuelt kun indeholdes 22 pct. i udbytteskat. Se KSL § 65, stk. 9, jf. stk. 6. 
2. Udlodningen sker til et andet investeringsselskab, som er omfattet af ABL § 19, og det udloddende investeringsselskab efter vedtægterne ikke må investere i aktier eller andele i selskaber, der er hjemmehørende her i landet, bortset fra aktier i administrationsselskabet. Se KSL § 65, stk. 10, 1. pkt.
3. Udlodninger vedrørende egne aktier. Se KSL § 65, stk. 10, 2. pkt.
4. Ved udlodning til andre investeringsselskaber, som er hjemmehørende i Danmark, skal der indeholdes 15 pct. Se KSL § 65, stk. 11.
5. Ved udlodningen til et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. LL§ 16 C,  der er hjemmehørende her i landet, skal der indeholdes 15 pct. Se KSL § 65, stk. 11. 

I bekendtgørelse nr. 499 af 27. marts 2015 er reglerne om indeholdelse af udbytteskat uddybet.

►Ved lov nr. 652 af 8. juni 2016 blev reglerne i KSL § 65, stk. 3 og stk. 7 og KSL § 65 A, stk. 1 ændret. Med virkning fra 1. juli 2016 skal der også ske indeholdeles i salgssummer ved tilbagesalg til det udstedende selskab, såfremt salgssummen skal beskattes som udbytte. Efter KSL § 65 A, skal der i nogle tilfælde ikke ske indeholdelse.◄

Reglerne skal ses i sammenhæng med, at gevinst og tab på beviser i investeringsselskaber beskattes fuldt ud efter lagerprincippet. Se afsnit C.B.4.2 "Udlodning fra investeringsselskaber, investeringsforeninger, SIKAV'er og værdipapirfonde". I det afsnit beskrives, hvordan udbytter fra investeringsselskaber skal beskattes. Se også afsnit C.B.4.3 "Gevinst og tab på aktier og investeringsbeviser mv., der er udstedt af et investeringsselskab". I det afsnit beskrives, hvordan gevinst/tab ved afståelse skal beskattes.

Omfattede selskaber og foreninger m.fl.

Reglen i SEL § 3, stk. 1, nr. 19, omfatter investeringsselskaber som defineret i ABL § 19, stk. 2, herunder investeringsforeninger/SICAV'er/►værdipapirfonde, der opretter andelsklasser. Består forskellen mellem andelsklasserne alene i, at administrationsudgifterne skævdeles og/eller hvilken valuta der anvendes og/eller den ene andelsklasse rent faktisk udbetaler minimumsindkomsten mens den anden andelsklasse er teknisk udbetalende, bliver foreningen/SIKAV'en/xværdipapirfonden dog ikke automatisk omfattet af reglerne i ABL § 19.

ABL § 19, stk. 2-5, har følgende ordlyd:

"Stk. 2. Ved et investeringsselskab forstås:

1) Et investeringsinstitut i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF.

2) Et selskab m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer m.v., og hvor andele i selskabet på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes for midler af selskabets formue til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Med tilbagekøb sidestilles, at en tredjemand tilkendegiver over for selskabet, at enten den pågældende eller en anden fysisk eller juridisk person på forlangende vil købe enhver andel til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Kravet om tilbagekøb på forlangende er opfyldt, selv om kravet kun imødekommes inden for en vis frist. Uanset at der ikke er pligt til tilbagekøb, anses selskabet for et investeringsselskab, hvis dets virksomhed består i kollektiv investering i værdipapirer m.v. Ved kollektiv investering forstås, at selskabet har mindst 8 deltagere. Koncernforbundne og nærtstående deltagere, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, regnes i denne sammenhæng for én deltager. 

Stk. 3. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 2, nr. 2, 1. pkt., omfatter ikke et selskab m.v., hvis formue gennem datterselskaber hovedsagelig investeres i andre værdier end værdipapirer m.v. Ved et datterselskab forstås et selskab, hvori moderselskabet har bestemmende indflydelse, jf. ligningslovens § 2, stk. 2. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 2, nr. 2, 4. pkt., omfatter ikke et selskab m.v., hvis mere end 15 pct. af selskabets regnskabsmæssige aktiver i løbet af regnskabsåret gennemsnitligt er placeret i andet end værdipapirer m.v. Til værdipapirer m.v. medregnes ikke aktier i et andet selskab, hvori førstnævnte selskab ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen, medmindre det andet selskab selv er et investeringsselskab, jf. stk. 2. Hvis et selskab har bestemmende indflydelse på et selskab, jf. ligningslovens § 2, stk. 2, ses der ved opgørelsen efter 3. pkt. bort fra disse aktier, og i stedet medregnes den andel af det andet selskabs aktiver, som svarer til førstnævnte selskabs direkte eller indirekte ejerforhold i det andet selskab.

Stk. 4. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 2 omfatter ikke et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 2 omfatter heller ikke en kontoførende forening, der opfylder betingelserne i § 2, 2. og 3. pkt., i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger.

Stk. 5. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 2, nr. 2, 4. pkt., omfatter ikke et selskab m.v., som udelukkende ejer aktier, tegningsretter og aktieretter i et andet selskab, hvis alle aktionærerne i det førstnævnte selskab ved erhvervelsen af aktierne var ansat i det andet selskab eller i andre selskaber, der er koncernforbundet med det andet selskab, jf. selskabsskattelovens § 31 C, medmindre det andet eller et af de andre selskaber selv er et investeringsselskab, jf. stk. 2. Uanset 1. pkt. kan selskabet også eje kontanter, herunder anbringelse på en anfordringskonto, inden for en ramme på 15 pct. af selskabets regnskabsmæssige aktiver opgjort gennemsnitligt i løbet af regnskabsåret."

En investeringsforening, SIKAV, investeringsselskab eller værdipapirfond må gerne eje aktier i det administrationsselskab, som forestår foreningens eller selskabets administration.

Det er en forudsætning for at investering i en enhed kan blive omfattet af reglerne i aktieavancebeskatningsloven, at enheden er et selvstændigt xskattesubjekt◄. Det gælder også for ABL § 19, stk. 2, litra 1). Er enheden en transparent enhed, kan reglerne i ABL § 19 og SEL § 3, stk. 1, nr. 19, ikke finde anvendelse, hvilket bevirker, at investorerne vil blive beskattet efter de regler, som gælder for transparente enheder. 

Det bemærkes, at i lov nr. 407 af 1. juni 2005, var der i stk. 9, en bestemmelse om, at ABL § 19 ikke omfattede selskaber, der var kontrolleret eller under væsentlig indflydelse fra et andet selskab eller en fysisk person. Ved lov nr. 1413 af 21. december 2005 blev denne bestemmelse ophævet, således at ABL § 19 også finder anvendelse i disse situationer.

Bemærk

Nederlandene - Closed funds for mutual account 

De kompetente skattemyndigheder i Danmark og Nederlandene har indgået en tillægsaftale til den eksisternde dobbeltbeskatningsaftale, der fastlægger den nærmere skattemæssige behandling af visse investeringsforeninger, closed funds for mutual account.

Aftalen finder anvendelse for lukkede FGR'er stiftet i overensstemmelse med forordning ("Decree") fra den 11. januar 2007, CPP2006/1970M, Dutch. Gov. Gaz. No 15, 2007. En lukket FGR kan operere som en investeringsenhed, der pooler indskud fra pensionsfonde eller fra andre investorer. Den lukkede FGR investerer disse indskud på vegne af de pågældende investorer.

De kompetente myndigheder i Danmark og Holland er enige om, at en lukket FGR skal anses for at være skattemæssigt transparent.

Da en lukket FGR er skattemæssigt transparent, skal al indkomst og alle kapitalgevinster, som erhverves af den fra fondsaktiverne, allokeres til investorerne i forhold til deres andele i fonden.

Se SKM2011.40.SKAT

Luxembourg - investment funds

De kompetente skattemyndigheder i Danmark og Luxembourg var i 2006 enige om, at "investment funds" hjemmehørende i Luxembourg var omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomsten indgået mellem de to lande. Det gælder også en "investment fund", der er organiseret som SICAV.

SKAT bemærker, at det er en forudsætning, at funden er et selvstændigt skattesubjekt. 

►Aftalememorandum mellem Danmark og Schweiz vedrørende investeringsforeningers tilbagesøgning af udbytteskat

I 2007 indgik Danmark og Schweiz en gensidig aftale om investeringsforeningers tilbagesøgning af udbytteskat.

Se SKM2007.312.SKAT. ◄

Hvilke selskaber er omfattet af Rådets investeringsforeningsdirektiv?

De selskaber, der er omfattet af investeringsforeningsdirektivet, er med direktivets egne ord: "foretagender, der har som eneste formål at foretage kollektiv investering i værdipapirer af kapital tilvejebragt ved henvendelse til offentligheden, og hvis virksomhed bygger på princippet om risikospredning, og hvis andele på forlangende af ihændehaverne, skal tilbagekøbes eller indløses direkte eller indirekte for midler af disse institutters formue.

De selskaber, der er omfattet af investeringsforeningsdirektivet, er alle karakteriseret ved, at de er undergivet tilsyn i deres hjemland. Hjemlandsmyndighederne vil i tvivlstilfælde vide, om et institut er omfattet af direktivet".

Dette fremgår af L 98, fremsat den 24. februar 2005.

Hvilke selskaber er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF?

Artikel 1

1. Dette direktiv finder anvendelse på institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter), som er etableret på medlemsstaternes område.
2. Ved anvendelse af dette direktiv og med forbehold af artikel 3 forstås ved investeringsinstitut et foretagende: a) der har som eneste formål at foretage kollektiv investering i værdipapirer eller i andre i artikel 50, stk. 1, nævnte likvide finansielle aktiver af kapital tilvejebragt ved henvendelse til offentligheden, og hvis virksomheden bygger på princippet om risikospredning, og b) hvis andele på forlangende af ihændehaverne tilbagekøbes eller indløses direkte eller indirekte for midler af disse institutters aktiver. Det forhold, at et investeringsinstitut træffer foranstaltninger med henblik på, at kursværdien for dets andele ikke afviger fra nettoværdien, ligestilles med sådanne tilbagekøb eller indløsninger.   
3. De i stk. 2 nævnte institutter kan oprettes i henhold til aftale (investeringsfonde administreret af administrationsselskabet), som "trusts"("unit trusts") eller i henhold til vedtægter (investeringsselskaber).  I henhold til dette direktiv omfatter: a) udtrykket "investeringsfonds" ligeledes begrebet "unit trust" b) udtrykket "andele" i investeringsinstitutter ligeledes aktier i investeringsinstitutter. 
4. Dette direktiv omfatter ikke investeringsselskaber, hvis aktiver gennem datterselskaber hovedsagelig investeres i andre værdier end værdipapirer.
5. ...
6. ...
7. ...

                                                                                   Artikel 3

 Følgende institutter anses ikke for omfattet af dette direktiv:

a) lukkede institutter for kollektiv investering

b) institutter for kollektiv investering, der tilvejebringer kapital uden at søge at tilbyde deres andele til offentligheden i Fællesskabet eller en del af dette

c) institutter for kollektiv investering, hvis andele i henhold til fondsbestemmelserne eller investeringsselskabers vedtægter kun må sælges til offentligheden i tredjelande

d) de kategorier af institutter for kollektiv investering, der er fastlagt i bestemmelserne i den medlemsstat, hvor sådanne institutter for kollektiv investering er etableret, og for hvilke reglerne i kapitel VII og artikel 83 på grund af institutternes investerings- og låneoptagelsespolitik er uhensigtsmæssige.

...

Dette fremgår af L 95, fremsat den 29. februar 2012.        

Hvilke danske selskaber omfattes af ABL § 19?

Begrebet selskab mv. omfatter alle selskaber, hvor afståelse af ejerandele er omfattet af aktieavancebeskatningsloven. Definitionen på et investeringsselskab omfatter derfor ikke bare investeringsforeninger, men også fx SIKAV'er og aktieselskaber, hvis de øvrige betingelser er opfyldt.

Investeringsforeninger, SIKAV'er og værdipapirfonde, som opretter andelsklasser, omfattes af ABL § 19, uanset om der ellers er tale om minimumsbeskattede investeringsinstitutter, akkumulerende eller kontoførende foreninger. Hvis forskellen alene består i, at administrationsudgifterne skævdeles og/eller hvilken valuta der anvendes, bliver foreningen/SIKAV'en dog ikke automatisk omfattet af reglerne i ABL § 19.

Det fremgår af følgende:

• LL § 16 C, stk. 2.
• § 2, 2. og 3. pkt. i lov om kontoførende investeringsforeninger 
• ABL § 19, stk. 4.

Se også

Se også afsnit C.D.1.1.10.3 "Investeringsforeninger, SIKAV'er og værdipapirfonde som har oprettet andelsklasser" under afsnittet "Regel".

Eksempler fra forarbejderne, som belyser bestemmelsen 

Hvad er værdipapirer? 

"Ved værdipapirer mv. forstås navnlig aktier, investeringsbeviser, obligationer, andre pengefordringer (herunder pengeinstitutindestående og kontanter) og rettigheder over disse samt finansielle kontrakter som nævnt i kursgevinstloven og rettigheder over disse.

Finansielle kontrakter som nævnt i kursgevinstloven omfatter terminskontrakter, der enten ikke opfyldes ved levering, eller hvor afviklingstidspunktet ikke ligger inden for den afviklingsfrist, der er sædvanlig på området, samt aftaler om køberetter og salgsretter. Det gælder dog ikke aftaler over fast ejendom.

Finansielle kontrakter omfatter heller ikke sædvanlige aftaler om levering af varer og andre aktiver samt tjenesteydelser til privat brug eller til brug i modtagerens virksomhed eller som produkt af egen virksomhed samt valutakontrakter indgået i forbindelse hermed, når kontrakterne ikke er noteret på en børs, medmindre der indgås modgående kontrakter.

Finansielle kontrakter omfatter heller ikke aftaler om hel eller delvis afståelse af virksomhed og andele af virksomhed, der kun kan opfyldes ved levering."

Denne forståelse af  "værdipapirer" fremgår af L 98, fremsat den 24. februar 2005. 

Hvad forstås ved "virksomhed"?

Efter ABL § 19, stk. 2, litra 2, er et investeringsselskab et selskab m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer mv.

"Heri ligger, at selskabet ikke må have anden virksomhed. Et selskab, der både har investeringsvirksomhed og produktionsvirksomhed, er ikke et investeringsselskab.

Et pengeinstitut, der både har masseindlån og masseudlån, og som samtidig investerer i værdipapirer, har en virksomhed, der går ud over at investere i værdipapirer. Det er heller ikke et investeringsselskab.

Det samme gælder realkreditinstitutter mv. og livsforsikrings- og skadesforsikringsselskaber, uanset at hele deres formue er anbragt i værdipapirer.

For afgørelsen af, om der foreligger et investeringsselskab, er det på den anden side uden betydning, om investeringerne sker med videresalg for øje eller ej, ligesom det er lige meget, om investeringerne kan karakteriseres som passiv kapitalanbringelse eller ej."

Denne forståelse af "virksomhed" fremgår af L 98, fremsat den 24. februar 2005.

Hvad forstås ved "tilbagekøb"?

Efter ABL § 19, stk. 1, litra 2, 1. pkt., er et investeringsselskab et selskab mv., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer mv., og hvor andele i selskabet på forlangende af ihændehaverne skal "tilbagekøbes" for midler af selskabets formue.

Det bemærkes, at ved lov nr. 98 af 10. februar 2009 blev betydningen af tilbagekøb mindsket, da et selskab herefter anses for et investeringsselskab, uanset at der ikke er pligt til tilbagekøb, hvis selskabets virksomhed består i kollektiv investering i værdipapirer mv. Ved kollektiv investering forstås, at selskabet har mindst 8 deltagere. Koncernforbundne og nærtstående deltagere, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, regnes i denne sammenhæng for én deltager.

"Betingelsen om, at selskabsandelene på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes for midler af selskabernes formue, afspejler den typiske fremgangsmåde omkring indløsningsret i en investeringsforening.

I den typiske investeringsforening har medlemmerne ret til enten ved direkte tilbagesalg til investeringsforeningen eller ved et salg til investeringsforeningens kontoførende pengeinstitut at modtage et beløb svarende til den indre værdi af andelen bortset fra foreningens handelsomkostninger ved køb og salg af værdipapirer. Det foregår ofte på den måde, at det kontoførende pengeinstitut samler dagens køb og salg sammen. Alle pengeinstituttets køb og alle pengeinstituttets salg foregår til samme kurs. Hvis pengeinstituttets køb overstiger pengeinstituttets salg, er investeringsforeningen forpligtet til at indløse forskellen. Midlerne skaffer foreningen ved at sælge af sine værdipapirer. Der er knyttet omkostninger til salget, og det betyder, at indløsning ikke altid kan ske fuldt ud til indre værdi. Indløsning sker til en kursværdi, der ikke afviger væsentligt fra indre værdi. Den enkelte, der sælger til pengeinstituttet, ved ikke, om netop hans eller hendes investeringsbevis bliver indløst.

Udtrykket "tilbagekøb" sigter på, at det selskab, der har udstedt investeringsbeviserne/aktierne, køber dem igen. Det er et bredt udtryk, der også omfatter, at investeringsbeviset/aktien ophører med at eksistere i forbindelse med tilbagekøbet.

Det er uden betydning, at kravet om tilbagekøb først kan gøres gældende efter en vis frist. En bestemmelse i vedtægterne for en hedgeforening om, at indløsning kun kan ske en gang om året, opfylder kravet om tilbagekøb på forlangende. Det gør ikke noget, at fristen er lang, men den må på den anden side ikke være bestemt af uvisse begivenheders indtræden. Fx er en indløsningsret, der er betinget af, at der vedtages solvent likvidation af selskabet, ikke tilstrækkelig til, at der foreligger en indløsningsret.

Det er en betingelse, at "andele i selskabet m.v. på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes for midler af selskabets formue." Det dækker også det forhold, at køb og salg som tidligere beskrevet organiseres igennem et kontoførende pengeinstitut, der betaler det samme for alle beviser, selvom det ikke er alle beviser, der nødvendigvis bliver tilbagekøbte af foreningen.

En forening, der ikke er omfattet af direktivet, er et investeringsselskab, når blot tilbagekøbet kan ske som beskrevet. Det betyder, at f.eks. specialforeninger, der ikke henvender sig til offentligheden, men til en begrænset kreds, er investeringsselskaber. Det samme gælder hedgeforeninger.

Betingelsen om tilbagekøb omfatter også de tilfælde, hvor aktionærer i et aktieselskab med fast kapital tillægger hinanden en indløsningsret i en aktionæroverenskomst."

Denne forståelse af "tilbagekøb" fremgår af L 98, fremsat den 24. februar 2005.

Hvad betyder "kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi"?

Indre værdi er en regnskabsmæssig opgørelse.

Afvigelserne kan fx skyldes sædvanlig mellemhandleravance og dækning af administrationsomkostninger i investeringsforeningen, herunder også omkostningerne ved foreningens køb og salg af værdipapirer i anledning af medlemmers indtræden eller udtræden.

Denne forståelse fremgår af L 98, fremsat den 24. februar 2005.

Oparbejdet goodwill, knowhow og lignende immaterielle aktiver indgår ikke i begrebet indre værdi. Se bemærkningerne til L 202 fremsat den 22. april 2009.

Undtagelsen i stk. 3

Formålet med stk. 3 er at undgå, at selskaber der baserer sig på produktionsvirksomhed og holdingselskaber i sædvanlige koncerner, der baserer sig på produktionsvirksomhed, bliver anset som et investeringsselskab.

Begrebet investeringsselskab omfatter ikke et selskab, hvis mere end 15 pct. af selskabets regnskabsmæssige aktiver gennemsnitligt i løbet af det pågældende regnskabsår er placeret i andre aktiver end værdipapirer, som omfattet af aktieavancebeskatningsloven eller kursgevinstloven.

Når et selskab ejer mere end 10 pct. af aktiekapitalen i et andet selskab, medregnes aktierne ikke som værdipapirer ved afgørelsen af, om det førstnævnte selskab skal anses som et investeringsselskab. Det gælder dog ikke, hvis det andet selskab er et investeringsselskab.  

Denne forståelse fremgår af tillægsbetænkning af 28. januar 2009 til lov nr. 98 fra 2009.

Medarbejderaktier - stk. 5

Et selskab anses ikke for et investeringsselskab, hvis det udelukkende ejer aktier, tegningsretter og aktieretter, omfattet af ABL, i et andet selskab og selskabet alene ejes af personer, som er ansat i det andet selskab eller andre selskaber, der er koncernforbundet med det andet selskab. 

Selskabet kan dog ud over aktier i det andet selskab eje kontanter, som eventuelt er anbragt på en anfordringskonto. Det er dog højst 15 pct. af selskabets gennemsnitlige aktiver i regnskabsåret, som må være anbragt i kontanter.

Det afgørende er, at de pågældende personer er ansat på det tidspunkt, hvor de pågældende personer erhverver aktierne.

Reglen gælder dog ikke, hvis det andet selskab eller et af de andre selskaber selv er et investeringsselskab.

SKAT finder, at undtagelsen ikke finder anvendelse, hvis medarbejderne investerer via en pensionsordning.

Eksempler på afgørelser efter den nuværende formulering af ABL § 19

Et bindende svar fra Skatterådet angår A A/S, hvis vedtægtsmæssige formål er, .. "at skabe konkurrencedygtige afkast ved at investere i værdipapirer og finansielle instrumenter. Selskabets midler kan endvidere placeres som indlån i danske pengeinstitutter. Der kan investeres for såvel egne som lånte midler. Såfremt en aktionær ønsker at afhænde sine aktier, skal aktionæren give meddelelse herom til selskabet. Selskabet skal på forlangende af aktionæren senest 6 måneder efter meddelelsen tilbagekøbe aktierne til den senest opgjorte indre værdi fratrukket et kurspoint. Selskabet kan dog indenfor 6 måneders fristen anvise en køber til aktieposten til den senest opgjorte indre værdi fratrukket et kurspoint." Skatterådet konstaterede i SKM2008.228.SR, at der som krævet i ABL § 19, stk. 2, nr. 2, var tale om en virksomhed, der investerer i værdipapirer m.v. Det blev bekræftet, at vedtægterne for A A/S opfylder betingelserne for, at selskabet kan anses for omfattet af SEL § 3, stk. 1, nr. 19, jf. ABL § 19, stk. 2, nr. 2, 1.-4. pkt. Se SKM2009.355.SR.

I et bindende svar bekræfter Skatterådet, at A Fund ("Enheden") efter dansk skatteret skal anses for et selvstændigt skattesubjekt, samt at Enheden efter dansk skatteret skal anses for et investeringsselskab, jf. ABL § 19. Det er om Enheden oplyst, at det er en investeringsfond etableret i Luxembourg, som en "Fonds commun de placement" - FCPE - der er underlagt loven i Luxembourg om forpligtelser for kollektive investeringer. Enheden har til formål udelukkende at investere i værdipapirer, herunder kollektive investeringsforeningsbeviser, pengemarkedsinstrumenter og derivater baseret på et princip om risikospredning. Ledelsen af Enheden forestås af et administrationsselskab ("Administrationsselskabet"). Administrationsselskabet investerer de af investorerne indskudte beløb i eget navn, men for investorernes regning og risiko. Se SKM2009.298.SR.

Eksempler på afgørelser efter den tidligere formulering af ABL § 19

De ændringer som er sket i ABL § 19 i 2009, udvider bestemmelsens anvendelsesområde. SKAT finder derfor, at de afgørelser som vedrører den tidligere formulering af ABL § 19, fortsat er anvendelige, da det må antages, at såfremt man efter de tidligere regler kom frem til, at et selskab var omfattet af ABL § 19, vil selskabet også være omfattet af den nuværende ABL § 19.

I et bindende svar påtænkte spørger at etablere selskab A, som skulle være hjemmehørende i Luxembourg. Selskab A ville blive stiftet med det formål at investere i eksternt forvaltede fonde inden for aktivklasserne, aktivt ejerskab, absolutte og faste aktiver med henblik på at skabe konkurrencedygtige risikojusterede afkast til selskabets aktionærer. Selskab A ville få status som såkaldt "SICAF", hvilket medfører, at de mindste investeringer kan være mindre end 125.000 EUR, og at der stilles krav om en promoter, dvs. en person som over for CSSF (Finanstilsynet i Luxembourg) har ansvaret for, at selskabet overholder de spilleregler, som gælder for selskabet. Spørger ønskede bl.a., at Skatterådet skulle tage stilling til, om investering i selskab A's aktier skattemæssigt skulle behandles som en investering i almindelige aktier, dvs. aktier omfattet af ABL kapitel 3, samt hvorvidt det ville have betydning, at selskab A får status som et almindeligt SICAF, når det lægges til grund, at de eneste væsentlige ændringer herved sammenlignet med et såkaldt SICAF-SIF er, at der gælder andre krav til størrelsen af investorernes minimumsinvesteringer, og at der stilles krav om promotor. I det bindende svar bekræftede Skatterådet, at gevinst og tab på det luxembourgske selskab A's aktier skulle beskattes efter ABL kapital 3 som almindelige aktier, idet det forhold, at selskab A underlægges andre krav til størrelserne af investorernes minimumsinvesteringer, samt at der stilles krav om en promoter, ikke er af betydning for vurderingen af, hvorvidt der er tale om et investeringsselskab i relation til ABL § 19, stk. 2. Skatterådet tog dog forbehold for, at myndighederne i Luxembourg finder, at selskab A er et investeringsinstitut i henhold til Rådets direktiv 85/116/EØF. Se SKM2007.844.SR.

Et bindende svar fra Skatterådet angik A A/S, hvis vedtægtsmæssige formål er, "...at udøve investeringsvirksomhed for egne og lånte midler, fortrinsvis ved investering i danske og udenlandske noterede og ikke noterede værdipapirer, finansielle instrumenter og valuta." A A/S henvender sig til investorer med en lang investeringshorisont (minimum 3-5 år) og har til formål at levere et risikojusteret afkast, der er højere end i en global aktieportefølje. Samtlige aktier i A A/S ejes af en dansk sparekasse. Spørger spurgte bl.a., om aktier i A A/S ville være omfattet af ABL § 19. Samtlige aktier i A A/S ejes af en dansk sparekasse. Skatterådet bekræftede, idet det lægges til grund, at selskabet ikke er et investeringsinstitut i henhold til Rådet direktiv 85/611/EØF, og idet der ikke eksisterer en tilbagekøbsforpligtigelse for selskabet, og banken kun er forpligtet til at tilbagekøbe en begrænset mængde aktier dagligt, at aktier i selskabet ikke vil være omfattet af ABL § 19. Se SKM2007.692.SR. SKAT bemærker, at denne afgørelse muligvis ville blive anderledes efter at ABL § 19 er blevet ændret ved lov nr. 98 af 10. februar 2009.

Et bindende svar angik et investeringsinstitut, godkendt i et andet EU land i henhold til UCITS direktivet, med variabel kapital og begrænset ansvar, organiseret med forskellige aktieklasser, der hver især udgjorde en forening med egne investeringer, et såkaldt "umbrella company". Investorerne kunne tegne aktier i den enkelte aktieklasse og var kun berettiget til at modtage afkast fra den aktieklasse. Hver aktieklasse/forening blev anset for at være et selvstændigt skattesubjekt. Investeringsinstituttet var underlagt tilsyn fra myndighederne i Storbritannien. Skatterådet meddelte, at da investeringsinstituttet var omfattet af Rådets Direktiv 85/611/EØF (UCITS-direktivet) skulle investeringsinstituttet betragtes som et investeringsselskab efter dansk skatteret, idet instituttet ikke havde valgt skattemæssig status som udloddende investeringsforening, jf. LL § 16 C, jf. ABL § 19, stk. 4. Se SKM2006.588.SR.

Overgang til beskatning efter ABL § 19

Efter SEL § 5 F har overgangen fra skattepligt efter SEL § 1, til investeringsselskab efter SEL § 3, stk. 1, nr. 19, først virkning fra udløbet af det pågældende indkomstår. Se SEL § 5 F, stk. 1, nr. 1. Overgangen sidestilles med ophør af virksomhed og salg til handelsværdier af de aktiver og passiver, der er i behold hos selskabet eller foreningen m.v. på tidspunktet for overgangen. Se SEL § 5 F, stk. 2. 

Overgang fra skattefrihed efter SEL § 3, stk. 1, nr. 19, til subjektiv skattepligt efter SEL § 1 har også først virkning fra udløbet af det pågældende indkomstår. Se SEL § 5 F, stk. 1, nr. 5. Ved denne overgang til skattepligt anses aktiver og passiver for anskaffet til handelsværdien på tidspunktet for overgangen. Se SEL § 5 F, stk. 3. 

Se også

Se afsnit C.D.1.5.2 om "Overgang til skattefri virksomhed", hvor reglerne om overgang til skattefri virksomhed beskrives.

Lovbestemmelsens baggrund, formål og historik

Den regel, der svarer til den nuværende ABL § 19, blev indsat i ABL § 2 a, ved lov nr. 407 af 1. juni 2005. Samtidigt blev den tidligere ABL § 2 a ophævet. Reglen i SEL § 3, stk. 1, nr. 19, hvorefter investeringsselskaber omfattet af ABL § 19, stk. 2, som udgangspunkt er skattefrie, blev også indført ved lov nr. 407 af 1. juni 2005.

Den tidligere ABL § 2 a blev ophævet, fordi reglen efter en afgørelse fra EU-domstolen af 15. juli 2004 om nogle østrigske skatteregler, måtte anses for at være i strid med EU-traktaten, og samtidig ønskede man så vidt muligt at skabe ens konkurrencevilkår for danske og udenlandske investeringsforeninger. Derfor indførte man et helt nyt regelsæt for beskatning af investeringer i såkaldte investeringsselskaber, der også kom til at omfatte de nye hedgeforeninger. 

Ved lov nr. 1413 af 21. december 2005, hvor man udarbejdede en helt ny ABL, blev den tidligere ABL § 2 a indsat i ABL § 19.

Den seneste lovbekendtgørelse, hvoraf ABL § 19 fremgår, er lovbekendtgørelse nr. 1082 af 8. september 2015 om den skattemæssige behandling af gevinster og tab ved afståelse af aktier m.v.

Historikskema

Skemaet nedenfor viser ændringerne i ABL § 19

Lovfor-slags nr.	Dato	Lov nr.	Dato	Ændring og baggrund for ændringen	Hvor i loven
98	24.02.2005	407	01.06.2005	Den nye ABL § 2 a, som svarer til den nuværende ABL § 19 blev indført.	§ 1, nr. 1
78	16.11.2005	1413	21.12.2005	Ændringer som følge af den nye ABL, hvor § 2 a blev til § 19.	§ 19
167	28.03.2008	530	17.06.2008	Konsekvensændringer.	§ 1, nr. 5
23	08.10.2008	98	10.02.2009	Definitionen af begrebet investeringsselskab i ABL § 19, stk. 2, ændres.	§ 2, nr. 1-3
120	28.01.2009	392	25.05.2009	Indførelse af mulighed for at oprette andelsklasser i investeringsforeninger. Afdelinger, der opdeler sig i andelsklasser, beskattes efter ABL § 19.	§ 5, nr. 1
202	22.04.2009	525	12.06.2009	Ændring af værdiansættelse og konsekvens-ændringer.	§ 1, nr. 16-18
55	04.11.2009	1388	21.12.2009	Der ændres både i ABL § 19 og lov nr. 98 af 10.02.2009	Hele loven
112	27.01.2010	724	25.06.2010	Reglerne vedrørende overgang fra SEL § 1, til SEL § 3, stk. 1, nr. 19 og andre overgange ændres og præciseres.	SEL § 5 F (og ABL § 33)
95	29.02.2012	433	16.05.2012	Henvisning til nyt direktiv og ny mulighed for at oprette andelsklasser, hvor der er forskel på, hvor stor en andel af administrationsomkostningerne, der skal afholdes af deltagerne i de forskellige andelsklasser, uden at de bliver omfattes af ABL § 19.	§ 1, nr. 7 og 8

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
SKAT
►SKM2016.597.SR◄	►Skatterådet bekræftede, at overflytning af 2 afdelinger i 2 kapitalforeninger til en investeringsforening med efterfølgende opløsning af kapitalforeningerne ikke udløser beskatning - hverken på afdelingsniveau eller for investorerne i de pågældende afdelinger. Skatterådet bekræftede endvidere, at der ikke i forbindelse med overflytningen ansås at ske udlodning af udbytte, jf. LL § 16 A, eller afståelse til det udstedende selskab, omfattet af LL § 16 B. Skatterådet bekræftede endeligt, at afdelingerne efter overflytningen kunne videreføre deres status som omfattet af ABL § 19 og SEL § 3, stk. 1, nr. 19.◄
►SKM2016.564.SR◄	►Skatterådet bekræftede, at investeringsbeviserne ikke ansås for afstået, hvis en afdeling i en investeringsforening blev opdelt i andelsklasser, hvor forskellen bestod i, at der i den ene andelsklasse var lavere omkostninger, som følge af at investor havde en aftale om diskretionær porteføljepleje eller uafhængig rådgivning i et pengeinstitut m.v. og den anden andelsklasse derimod havde højere omkostninger. Det gjaldt uanset om investeringsforeningen var minimumsbeskattet, jf. LL § 16 C, eller var et investeringsselskab, jf. ABL § 19. Skatterådet bekræftede desuden, at investeringsbeviserne ikke ansås for afstået, hvis en afdeling i en investeringsforening med andelsklasser i EUR og DKK blev opdelt i andelsklasser, hvor forskellen bestod i, at der i den ene andelsklasse var lavere omkostninger, som følge af at investor havde en aftale om diskretionær porteføljepleje eller uafhængig rådgivning i et pengeinstitut m.v. og den anden andelsklasse derimod havde højere omkostninger. Det vil sige, at der endte med at være 4 andelsklasser. Det gjaldt uanset om investeringsforeningen var minimumsbeskattet, jf. LL § 16 C, eller var et investeringsselskab, jf. ABL § 19.◄	►Opdeling i andelsklasser◄
►SKM2016.535.SR◄	►Skatterådet kunne ikke bekræfte, at XXX A/S opfyldte kravene til at være omfattet af reglerne i ABL § 19, stk. 2, nr. 2, 1. pkt., som følge af to tilbagekøbsværdier. ◄
►SKM2016.439.SR◄	►Skatterådet kunne bl.a. bekræfte, at Selskabet ikke ville være omfattet af ABL § 19, stk. 2, nr. 2, 1. pkt., fordi ingen af aktionærerne var tillagt ret til at afstå aktierne til indre værdi. Skattrådet kunne endvidere bekræfte, at mellemholdingreglen i ABL § 4 A ikke fandt anvendelse ved opgørelsen af deltagerne i ABL § 19, stk. 2, nr. 2, 5. pkt. i relation til, hvornår der forelå en kollektiv investering. Skatterådet kunne bekræfte, at når Selskabets aktiver ville bestå i mere end 85 % af kapitalandele, der ikke medregnes som værdipapirer m.v., ville Selskabet være omfattet af undtagelsen i ABL § 19, stk. 3, 2. pkt.◄
►SKM2016.341.SR◄	►Skatterådet bekræftede, at selskabet ikke var et investeringsselskab, omfattet af ABL § 19. Selskabet havde ikke pligt til at tilbagekøbe andele i selskabet, og mere end 15 pct. af selskabets regnskabsmæssige aktiver var placeret i andet end værdipapirer.◄
►SKM2016.323.SR◄	►Skatterådet bekræftede, at Spørger ville være omfattet af ABL § 19, hvis det investerede mere end 15 % af dets formue i værdipapirer, og resterende, under 85 % af dets formue, i et datterselskab, som helt eller delvist investerede i andre aktiver end værdipapirer. Skatterådet kunne derimod ikke bekræfte, at Spørger ville være omfattet af ABL § 19, såfremt Spørger direkte investerede i andre aktiver end værdipapirer.◄
SKM2016.15.SR	Skatterådet kunne ikke bekræfte, at lån ydet mod pant i fast ejendom kunne indgå i virksomhedsordningen. Virksomhedens midler ville dog, uden at det blev anset for en hævning, kunne anbringes i andele i et investeringsselskab, der i stedet forestod udlånsaktiviteten.
SKM2016.6.SR	Skatterådet fandt, at en svensk værdipapirfond skulle anses for et selvstændigt skattesubjekt, der svarede til en dansk enhed omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2. Da værdipapirfonden herefter skulle anses for et selvstændigt skattesubjekt, skulle gevinst og tab beskattes hos de danske investorer efter ABL § 19.
SKM2015.587.SR	Skatterådet kunne bekræfte, at det omhandlede selskab skulle anses for et investeringsselskab. Der var herved henset til, at der var tale om et selskab, hvor aktiviteten udelukkende ville bestå i investering i værdipapirer, og hvor beviserne i selskabet på forlangende af ihændehaverne skulle tilbagekøbes for midler af selskabets formue til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad var mindre end den indre værdi.
SKM2015.451.SR	Skatterådet bekræftede, at det omhandlede selskab skulle anses for et investeringsselskab. Der blev ved afgørelsen henset til, at der var tale om et selskab, hvor aktiviteten udelukkende ville bestå i investering i værdipapirer, og hvor beviserne i selskabet på forlangende af ihændehaverne skulle tilbagekøbes for midler af selskabets formue til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad var mindre end den indre værdi.
SKM2014.797.SR	Skatterådet bekræftede, at A A/S var et selvstændigt skattesubjekt, som var omfattet af ABL § 19, og dermed ansås for at være et investeringsselskab. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at B S.C.A., SICAV-SIF kunne anses for et selvstændigt skattesubjekt, og at investorer i selskabet skulle beskattes efter aktieavancebeskatningsloven. Skatterådet bekræftede, at idet B S.C.A., SICAV-SIF var skattemæssigt transparent, ansås investorerne for at have en forholdsmæssig/ideel andel af aktiverne og passiverne i B S.C.A., SICAV-SIF og skulle beskattes af denne forholdsmæssige/ideelle andel.
SKM2014.196.SR	Skatterådet bekræftede, at et maltesisk selskab kunne anses for omfattet af ABL § 19, således at investorerne skulle lagerbeskattes.	Et maltesiske selskab blev anset for et selvstændig skattesubjet.
SKM2014.34.SR	Et påtænkt selskab blev anset for et investeringsselskab efter ABL § 19, stk. 2, nr. 2. Udbytte fra investeringsselskabet blev anset for udbytte omfattet af artikel 10 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland.
SKM2013.602.SR	I et ABL § 19 selskab skete der kapitalnedsættelse, og investorerne blev vederlagt med investeringsbeviser i en andet ABL § 19 investeringsforening. Det skulle forudsættes, at der blev opnået tilladelse til, at det der blev udloddet ansås for en afståelsessum omfattet af aktieavancebeskatningsloven. Skatterådet bekræftede, at det der blev udloddet, ansås for en afståelsessum.
SKM2013.601.SR	Et ABL § 19 selskab overdrog børsnoterede værdipapirer til en ny ABL § 19 investeringsforening mod vederlæggelse i investeringsbeviser, der svarede til handelsværdien af de indskudte børsnoterede værdipapirer. Skatterådet bekræftede, at dette ansås for en skattemæssig afståelse fra det sælgende selskab, og som et køb af den erhvervende forening, og ikke som en udlodning fra den erhvervende forening.
SKM2013.599.SR	Skatterådet bekræftede, at likvidationsprovenu fra et ABL § 19 selskab, som blev udloddet i samme kalenderår, som selskabet blev opløst, ansås for en afståelse omfattet af reglerne i aktieavancebeskatningsloven.
SKM2013.485.SR	Skatterådet bekræftede, at investeringer i form af indskudskapital i en enhed i Zambia var omfattet af ABL § 19, dog forudsat, at antallet af deltagere, der ikke ansås for én deltager i henhold til ABL § 19, stk. 2, nr. 2, udgjorde mindst 8 deltagere. Skatterådet bekræftede endvidere, at investeringerne blev omfattet af kapitel 3 i aktieavancebeskatningsloven, når grænsen på 15 pct. i ABL § 19, stk. 3, blev overskredet. Skatterådet bekræftede endeligt, at overgangen fra beskatning efter ABL § 19 skete med virkning fra begyndelsen af det indkomstår, hvor ændringen havde virkning fra, og at investorerne derfor ansås for at have afstået deres kapitalandele på dette tidspunkt.
SKM2012.425.SR	Skatterådet bekræftede, at et konkret beskrevet InvestCo ville blive anset for et investeringsselskab omfattet af SEL § 3, stk. 1, nr. 19. Det var oplyst, at nogle investorer i en særlig "lånefond" ville oprette eget selskab, som de ville invester i lånefonden via. Det skulle lægges til grund, at InvestCo's vedtægter indeholdt en bestemmelse om, at ejerne kunne kræve, at ejerandele i selskabet tilbagekøbes af selskabet.
SKM2012.214.SR	Skatterådet bekræftede, at selskabet, A S.A. i Luxembourg, og som blev nystiftet som et såkaldt SICAF SIF, dvs. "Specialised Investment Fund (SIF)", skulle kvalificeres som et selskab efter SEL§ 1, stk. 1, nr. 2, samt at selskabet ikke skulle kvalificeres som et investeringsselskab i overensstemmelse med ABL § 19, hvorfor gevinst på aktier i Selskabet skulle behandles som aktieavance efter aktieavancebeskatningslovens kapitel 3. Det bemærkes, at det var oplyst, at det var forventet, at mere end  15 % af selskabets regnskabsmæssige aktiver i løbet af regnskabsåret gennemsnitligt var placeret i andet end "værdipapirer m.v."
SKM2012.122.SR	Skatterådet bekræftede, at X A/S var et investeringsselskab omfattet af ABL § 19, og at selskabet var skattefritaget efter SEL § 3, stk. 1, nr. 19.
SKM2012.6.SR	Skatterådet bekræftede, at aktierne i et investeringsselskab var omfattet af ABL § 19. Selskabet skulle ikke indeholde kildeskat, hvis en aktionær solgte aktier i selskabet tilbage til selskabet (salg til udstedende selskab). Endvidere blev det bekræftet, at udenlandske selskaber og/eller udenlandske fysiske personer ikke er begrænset skattepligtige til Danmark ved salg af aktier i selskabet tilbage til selskabet (salg til udstedende selskab).	Det bemærkes, at tilbagesalg til et udstedende selskab, omfattet af ABL § 19, anses for et salg.
SKM2011.738.SR	C AB påtænkte via dets helejede norske selskab, B AS, at stifte et dansk aktieselskab A A/S. A A/S ville investere gennem deltagelse som Limited Partner (kommanditist) i udenlandske transparente enheder, typisk organiseret som Limited Partnerships (fonde), der investerede i aktier eller ligestillede former for værdipapir. Skatterådet kunne bekræfte, at A A/S skulle anses som et investeringsselskab efter ABL § 19, stk. 2, nr. 2, 1. pkt. Endvidere blev det bekræftet, at A A/S skulle anses som skattemæssigt hjemmehørende i Danmark i henhold til de af Danmark indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster, og følgelig var berettiget til overenskomstbeskyttelse i det omfang dette i øvrigt blev givet efter de indgåede overenskomster. Skatterådet kunne ligeledes bekræfte, at udbytte fra A A/S betalt til B AS i den beskrevne struktur ikke skulle pålægges dansk kildeskat, hvorved der dog henvises til indstilling og begrundelse.
SKM2011.465.SR	Skatterådet bekræftede, at spørger, der investerede i aktier for mindst 8 personer, var omfattet af ABL § 19, stk. 2, og derfor var omfattet af SEL § 3, stk. 1, nr. 19. Skatterådet bekræftede, at investeringsbeviserne kunne indgå i virksomhedsskatteordningen.
SKM2011.40.SKAT	De kompetente skattemyndigheder i Danmark og Nederlandene har indgået en tillægsaftale til den eksisterende dobbeltbeskatningsaftale, der fastlægger den nærmere skattemæssige behandling af visse investeringsforeninger, closed funds for mutual account.	Tillægsaftale med Nederlandene
SKM2010.805.SR	Skatterådet bekræftede, at anpartsselskab A efter en vedtægtsændring, som forpligtede selskabet til at tilbagekøbe anparterne i selskabet, kunne anses for et investeringsselskab omfattet af ABL § 19, uanset at der kun var en aktionær.
SKM2010.804.SR	Skatterådet bekræftede, at et selskab, som ikke havde andre finansielle aktiver end aktier i et datterselskab, der drev virksomhed som godkendt fondsmæglervirksomhed, ikke skule anses for et investeringsselskab omfattet af ABL § 19.
SKM2010.617.SR	Skatterådet bekræftede, at selskab A ville være omfattet af ABL § 19, hvis selskabet var ejet af ansatte i et koncernselskab, som der blev investeret i, og selskab A også investerede i selskaber uden for koncernen. Skatterådet bekræftede desuden, at såfremt investeringer i et investeringsselskab, skete for pensionsmidler, skete beskatningen efter lagerprincippet i pensionsafkastbeskatningsloven og med 15 pct.	SKAT bemærker, at hvis medarbejderne i en koncern foretager investeringer via deres pensionsmidler, kan undtagelsen i ABL § 19, stk. 5, ikke finde anvendelse.
SKM2010.354.SR	Skatterådet bekræftede, at spørger skulle medregne såvel realiseret som urealiseret gevinst og tab på ejerandele i et selskab indregistreret på Cayman Island, idet der var tale om et investeringsselskab. Vurdering af om at selskab på Cayman Island var omfattet af ABL § 19.
SKM2010.316.SR	Skatterådet fandt, at de tre exchange traded funds "XACR Bear", "XACT Bull" og "XACT derivat Bear" var omfattet af ABL § 19. Tre konkrete EFT fonde anset for omfattet af ABL § 19.
SKM2010.289.SR	Skatterådet fandt, at et selskab for indkomståret 2009 var omfattet af ABL § 19, jf. SEL § 3, stk. 1, nr. 19 efter lovændringen i lov nr. 98 af 10. februar 2009. Skatterådet fandt, at selskabet var at anse for et investeringsselskab efter ABL § 19, stk. 2, nr. 2, 5.-7. pkt., idet der er tale om et selskab med 8 anpartshavere, der havde en investering i værdipapirer (gældsbrev). Selskabet kunne ikke omfattes af nogle af undtagelserne i ABL § 19. Et selskab, som alene havde et gældsbrev, ansås for et investeringsselskab.
SKM2010.84.SR	Skatterådet bekræftede, at et selskab, som ved udgangen af indkomståret 2009 havde færre end 8 aktionærer, ikke kunne blive et investeringsselskab efter ABL § 19, stk. 2, nr. 2, 5.-7. pkt. Herved blev det bekræftet, at vurderingen af, hvorvidt et selskab har mindst 8 deltagere, i relation til den nævnte bestemmelse skulle ske ved udgangen af indkomståret. Vurderingen af om et selskab havde mindst 8 deltagere, i relation til ABL § 19, skulle ske ved udgangen af indkomståret.
SKM2010.6.SR	Skatterådet kunne ikke bekræfte, at der ved opgørelse af de regnskabsmæssige aktiver efter ABL § 19, stk. 3, skulle foretages eliminering af de koncerninterne tilgodehavender mellem de selskaber, der indgik i opgørelsen. Ifølge Skatterådet skulle tilgodehavender fra salg af varer og tjenesteydelser samt andre tilgodehavender relateret til driftsvirksomhed ikke medregnes som værdipapirer m.v. ved opgørelsen af 15 pct. grænsen i ABL § 19, stk. 3. 15 pct. grænsen i ABL § 19, stk. 3, kunne som udgangspunkt opgøres som et gennemsnit af en månedlig opgjort ultimoværdi af selskabets regnskabsmæssige aktiver. Det skulle for perioden mellem den skattemæssige spaltningsdato og vedtagelsen af spaltningen vurderes om selskabet ved vedtagelsen af spaltningen måtte anses for at være et investeringsselskab omfattet af ABL § 19. Forskellige spørgsmål i relation til 15 pct.-grænsen i ABL § 19, stk. 3.
SKM2010.5.SR	Skatterådet bekræftede, at det udenlandske B p.l.c. kunne anses for et investeringsselskab omfattet af ABL § 19. Det var oplyst, at B p.l.c. var en "feeder fund", og at der kunne etableres flere sideordnede feederfonde. Udenlandsk selskab omfattet af ABL § 19.
SKM2009.552.SR	Skatterådet bekræftede, at A A/S, der havde regnskabsår 1. februar - 31. januar, var omfattet af SEL § 3, stk. 1, nr. 19, og at selskabet derfor overgik til beskatning som investeringsselskab pr. 1. februar 2009, når det blev lagt til grund, at selskabets gennemsnitlige beholdning af aktiver i løbet af indkomståret 2009 (der blev afsluttet den 31. januar 2010) ville svare til selskabets opgjorte aktivbalance pr. 31. januar 2009. Overgang til beskatning efter ABL § 19.
SKM2009.550.SR	Skatterådet bekræftede, at A A/S skulle betragtes som et investeringsselskab defineret i ABL § 19 og derfor fremover var fritaget for selskabsskat. Skatterådet bekræftede desuden, at A A/S ville være omfattet af undtagelsesbestemmelsen i ABL § 19, stk. 3, hvis selskabet investerede i ejendoms- eller vindmølleanparter med op til 10 ejere, og investeringen udgjorde mere end 15 pct. i gennemsnit af selskabets regnskabsmæssige aktiver. Skatterådet bekræftede, at et selskab var omfattet af ABL § 19 og derfor fremover var skattefrit. Hvis selskabet investerede i ejendoms- eller vindmølleanparter med op til 10 ejere, og investeringen udgjorde mere end 15 pct. i gennemsnit af selskabets regnskabsmæssige aktiver, var selskabet dog omfattet af undtagelsesbestemmelsen i ABL § 19, stk. 3.
SKM2009.355.SR	Et bindende svar fra Skatterådet angik A A/S hvis vedtægtsmæssige formål var, .. "at skabe konkurrencedygtige afkast ved at investere i værdipapirer og finansielle instrumenter. Selskabets midler kunne endvidere placeres som indlån i danske pengeinstitutter. Der kunne investeres for såvel egne som lånte midler. Såfremt en aktionær ønskede at afhænde sine aktier, skulle aktionæren give meddelelse herom til selskabet. Selskabet skulle på forlangende af aktionæren senest 6 måneder efter meddelelsen tilbagekøbe aktierne til den senest opgjorte indre værdi fratrukket et kurspoint. Selskabet kunne dog indenfor 6 måneders fristen anvise en køber til aktieposten til den senest opgjorte indre værdi fratrukket et kurspoint." Skatterådet konstaterede i SKM2008.228.SR, at der som krævet i ABL § 19, stk. 2, nr. 2, var tale om en virksomhed, der investerede i værdipapirer m.v. Det blev bekræftet, at vedtægterne for A A/S opfyldte betingelserne for, at selskabet kunne anses for omfattet af SEL § 3, stk. 1, nr. 19, jf. ABL § 19, stk. 2, nr. 2, 1.-4. pkt. Et selskab blev anset for omfattet af ABL § 19 og SEL § 3, stk. 1, nr. 19.
SKM2009.298.SR	I et bindende svar bekræftede Skatterådet, at A Fund ("Enheden") efter dansk skatteret skulle anses for et selvstændigt skattesubjekt, samt at Enheden efter dansk skatteret skulle anses for et investeringsselskab, jf. ABL § 19. Det var om Enheden oplyst, at det var en investeringsfond etableret i Luxembourg, som en "Fonds commun de placement" - FCPE - der var underlagt loven i Luxembourg om forpligtelser for kollektive investeringer. Enheden havde til formål udelukkende at investere i værdipapirer, herunder kollektive investeringsforeningsbeviser, pengemarkedsinstrumenter og derivater baseret på et princip om risikospredning. Ledelsen af Enheden blev forestået af et administrationsselskab ("Administrationsselskabet"). Administrationsselskabet investerede de af investorerne indskudte beløb i eget navn, men for investorernes regning og risiko. En FCPE med hjemsted i Luxembourg var et selvstændigt skattesubjekt og omfattet af ABL § 19.
SKM2008.381.SR	Skatterådet blev spurgt om en forening, der investerede i amerikanske livsforsikringspolicer, ville være at anse for et investeringsselskab som defineret i ABL § 19, stk. 2, nr. 2 eller investeringsforening efter LL § 16 C. Såfremt foreningen efter Skatterådets opfattelse ikke kunne omfattes af disse bestemmelser, blev der spurgt om foreningens skattepligtige status efter statsskattelovens almindelige bestemmelser. Skatterådet kunne efter en konkret vurdering bekræfte, at investeringen i de amerikanske forsikringspolicer kunne være omfattet af bestemmelsen i ABL § 19, hvorimod livsforsikringspolicerne ikke kunne omfattes af LL § 16 C, idet policerne ikke skatteretligt kunne kvalificeres som værdipapirer elle finansielle kontrakter i kursgevinstlovens forstand. Dette forhold betød, dels at de realiserede gevinster på livsforsikringspolicerne ikke ville være omfattet af den lovfæstede minimumsudlodning, og dels at beskatningen ville bryde med transparensprincippet ved en efterfølgende udlodning eller ved salg af investeringsforeningsbeviserne, hvilket måtte anses for en helt afgørende forudsætning for, at en investeringsforening kunne anses for udloddende efter betingelserne i LL § 16 C. En investeringsforening, der investerede i amerikanske livsforsikringspolicer, ansås for omfattet af ABL § 19.
SKM2007.844.SR	I et bindende svar påtænkte spørger at etablere selskab A, som skulle være hjemmehørende i Luxembourg. A ville blive stiftet med det formål at investere i eksternt forvaltede fonde inden for aktivklasserne, aktivt ejerskab, absolutte og faste aktiver og med henblik på at skabe konkurrencedygtige risikojusterede afkast til selskabets aktionærer. Selskab A ville få status som et såkaldt "SICAF", hvilket medførte at mindsteinvesteringerne kunne være mindre end 125.000 EUR, og at der blev stillet krav om en promoter, dvs. en person som over for CSSF (Finanstilsynet i Luxembourg) havde ansvaret for, at selskabet overholdt de spilleregler, som var gældende for selskabet. Skatterådet skulle tage stilling til, om investering i selskab A's aktier skattemæssigt skulle behandles som en investering i almindelige aktier, dvs. aktier omfattet af ABL kapitel 3, og om det ville have betydning, at selskab A fik status som et almindeligt SICAF, når det blev lagt til grund, at de eneste væsentlige ændringer herved sammenlignet med et såkaldt SICAF-SIF var, at der galt andre krav til størrelsen af investorernes minimumsinvesteringer, og at der blev stillet krav om promotor. Skatterådet bekræftede, at gevinst og tab på det luxembourgske selskab A's aktier skulle beskattes efter ABL kapital 3 som almindelige aktier, idet det forhold, at selskab A blev underlægt andre krav til størrelserne af investorernes minimumsinvesteringer, samt at der blev stillet krav om en promoter, ikke var af betydning for vurderingen af, om der var tale om et investeringsselskab i relation til ABL § 19, stk. 2. Skatterådet tog dog forbehold for, at myndighederne i Luxembourg fandt, at selskab A var et investeringsinstitut i henhold til Rådets direktiv 85/116/EØF. Et SICAF i Luxembourg var ikke omfattet af ABL § 19.
SKM2007.692.SR	Et bindende svar fra Skatterådet angik A A/S, hvis vedtægtsmæssige formål var, "...at udøve investeringsvirksomhed for egne og lånte midler, fortrinsvis ved investering i danske og udenlandske noterede og ikke noterede værdipapirer, finansielle instrumenter og valuta." A A/S henvendte sig til investorer med en lang investeringshorisont (minimum 3-5 år) og havde til formål at levere et risikojusteret afkast, der var højere end i en global aktieportefølje. Samtlige aktier i A A/S var ejet af en dansk sparekasse. Den eneste ansatte i A A/S var den danske sparekasses investeringschef, der forventede at have en ugentlig arbejdstid på 7½ time. Spørger ønskede, at Skatterådet dels skulle tage stilling til, hvorvidt A A/S ville være omfattet af ABL § 17, samt hvorvidt aktier i A A/S ville være omfattet af ABL § 19. Skatterådet bekræftede, at A A/S på grund af sin påtænkte investeringsstrategi ikke ville være omfattet af ABL § 17. Endvidere bekræftede Skatterådet, idet det blev lagt til grund, at selskabet ikke var et investeringsinstitut i henhold til Rådets direktiv 85/611/EØF, og idet der ikke eksisterede en tilbagekøbsforpligtigelse for selskabet, og banken kun var forpligtet til at tilbagekøbe en begrænset mængde aktier dagligt, at aktier i selskabet ikke ville være omfattet af ABL § 19. Et dansk selskab var ikke omfattet af ABL § 19.
SKM2007.250.SR	Et investeringsselskab på Guernsey var ikke omfattet af ABL § 19, men af de almindelige regler om aktier. Et selskab på Guernsey var ikke omfattet af ABL § 19.
SKM2006.588.SR	Et bindende svar angik et investeringsinstitut, godkendt i et andet EU land i henhold til UCITS direktivet, med variabel kapital og begrænset ansvar, organiseret med forskellige aktieklasser, der hver især udgjorde en forening med egne investeringer, et såkaldt "umbrella company". Investorerne kunne tegne aktier i den enkelte aktieklasse og var kun berettiget til at modtage afkast fra den aktieklasse. Hver aktieklasse/forening blev anset for at være et selvstændigt skattesubjekt. Investeringsinstituttet var underlagt tilsyn fra myndighederne i Storbritannien. Skatterådet meddelte, at da investeringsinstituttet var omfattet af Rådets Direktiv 85/611/EØF (UCITS-direktivet) skulle investeringsinstituttet betragtes som et investeringsselskab efter dansk skatteret, idet instituttet ikke havde valgt skattemæssig status som udloddende investeringsforening, jf. LL § 16 C, jf. ABL § 19, stk. 4. Et investeringsinstitut i Storbritannien, som var omfattet af Rådets Direktiv 85/611/EØF, var omfattet af ABL § 19, da selskabet ikke havde valgt skattemæssig status som udloddende investeringsforening.