Indhold

I dette afsnit beskrives de overordnede principper for beskatning af gevinst eller tab ved afståelse af aktier og andre værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven.

Afsnittet indeholder:

  • Gevinst eller tab ved afståelse af aktier og andre værdipapirer
  • Skematisk oversigt over reglerne
  • Vurdering af om der foreligger et værdipapir, som er omfattet af aktieavancebeskatningsloven
  • Lovbestemmelsernes baggrund, formål og historik
  • Historikskema.

Bemærk

Aktieavancebeskatningsloven omfatter både aktier, anparter og andre værdipapirer. Derfor dækker udtrykket "aktier" alle værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven, medmindre det er nævnt, at udtrykket dækker et særskilt værdipapir.

Dette afsnit gælder også for reglerne for salg eller anden afståelse af værdipapirer i investeringsselskaber, investeringsforeninger og investeringsinstitutter mv., der beskrives særskilt. Se afsnit C.B.4 om beskatning af gevinst og tab samt udbytter fra investeringsselskaber og forskellige investeringsforeninger, investeringsinstitutter, SIKAV'er og værdipapirfonde mv.

Gevinst eller tab ved afståelse af aktier og andre værdipapirer

Når en person eller et selskab og andre skattepligtige enheder ejer aktier og andre værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven, er udgangspunktet, at der sker beskatning både af det løbende afkast og ved afståelse.

Udbytte beskattes efter retserhvervelsesprincippet, dvs. at aktionæren skal medtage udbyttet ved indkomstopgørelsen, når der er erhvervet endelig ret til det. Aktieudbytte beskattes på det tidspunkt, hvor udbyttet fastsættes (deklareres) ved selskabets generalforsamling. Hvis der er tale om acontoudbytte, beskattes det i udbetalingsåret.

Anvender aktionæren realisationsprincippet ved opgørelse af gevinst eller tab ved afståelse af aktier, indgår gevinst eller tab ved opgørelsen af skatteyderens skattepligtige indkomst, i det indkomstår, hvor afståelsen sker. Se ABL § 23, stk. 1.

Anvender aktionæren lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst eller tab ved afståelse af aktier, skal aktionæren hvert år beskattes af værdistigningerne. Aktionæren har tilsvarende fradrag for de værditab, der har været på aktierne i løbet af året. Har aktionæren købt aktier i løbet af året, træder købsprisen i stedet for værdien i begyndelsen af året, og når aktionæren afstår aktierne, træder salgsprisen i stedet for værdien ved udgangen af indkomståret. Se ABL § 23, stk. 2.

Se også

Se også afsnit

  • C.B.3 om beskatning af udbytter og udlodninger på aktier mv.
  • C.B.2.1.7.2 om realisationsprincippet eller lagerprincippet.

Skematisk oversigt over reglerne

Skemaet viser aktierne i den rækkefølge, som de skal vurderes i. Det vil fx. sige, at hvis der (for et selskab) er tale om salg af egne aktier, skal der ikke ske beskatning, uanset om der fx. er tale om næringsaktier.

Hvis aktionæren er et selskab eller en fond, der ejer ...

... er beskatningen sådan:

egne aktier

Fortjeneste skal ikke beskattes og tab kan ikke fradrages. Udbytter beskattes ikke.

næringsaktier

Gevinst beskattes. Tab kan kun fradrages i det omfang, tabet overstiger modtagne skattefrie udbytter. Driver aktionæren næring med køb og salg af aktier, kan de ikke undgå beskatning på næringsaktier, uanset at aktierne er koncernselskabsaktier, datterselskabsaktier eller aktier, der udenfor næring ville have været skattefri porteføljeaktier. Udbytter beskattes. Udbytte af datterselskabs- og koncernselskabsaktier er dog skattefri, uanset at aktierne samtidigt er næringsaktier. Lagerbeskatning.

koncernselskabsaktier eller datterselskabsaktier

Gevinster er skattefrie og tab kan ikke fradrages. Udbytter beskattes ikke.

skattefri porteføljeaktier

Gevinster er skattefrie og tab kan ikke fradrages. Udbytter er skattepligtige - fra 1. januar 2015 dog normalt kun med 70 pct. af udbyttebeløbet.

skattepligtige porteføljeaktier

Gevinst beskattes og tab kan fradrages. Hvordan tabet kan fradrages afhænger af, om aktionæren anvender lager- eller realisationsprincippet på porteføljeaktier. Udbytte beskattes fuldt ud.

investeringsbeviser - såvel i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, i kontoførende og akkumulerende investeringsforeninger, og aktier og investeringsbeviser i investeringsselskaber.

Lagerbeskatning, også uanset om der eventuelt er tale om koncernselskabsaktier eller datterselskabsaktier.

andele i andelsforeninger

Gevinst beskattes og tab kan fradrages.

Hvis aktionæren er en person, der ejer ...

... er beskatningen sådan:

Næringsaktier

Gevinst beskattes og tab kan fradrages. Tab kan dog kun fradrages i det omfang, tabet overstiger modtagne skattefrie udbytter. Realisations- eller lagerbeskatning. Personlig AM-bidragspligtig indkomst

aktier i kapitalfonde eller venturefonde

Gevinst beskattes enten som personlig AM-bidragspligtig indkomst eller aktieindkomst. Tab er fradragsberettiget i aktieindkomsten. Realisationsprincippet.

aktier optaget til handel på et reguleret marked

Gevinst beskattes og tab kan modregnes i udbytter og gevinster på andre aktier optaget til handel på et reguleret marked. Realisationsprincippet. Aktieindkomst.

aktier der ikke er optaget til handel på et reguleret marked

Gevinst beskattes og tab kan fradrages. Realisationsprincippet. Aktieindkomst.

aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, men som i skatteyderens ejertid har været optaget til handel på et reguleret marked 

Gevinst beskattes, og tab kan modregnes i udbytter og gevinster på aktier, optaget til handel på et reguleret marked. Realisationsprincippet. Aktieindkomst.

aktier, andele mv. der er forbundet med brugsret til en beboelseslejlighed i en ejendom med flere beboelseslejligheder

Gevinst beskattes ikke og tab kan ikke fradrages. (Det forudsættes, at aktionæren/andelshaveren har boet i lejligheden.)

andele i andelsforeninger

Gevinst beskattes og tab kan fradrages. Realisationsprincippet.

aktier/beviser i investeringsselskaber

Gevinst beskattes og tab kan fradrages. Lagerbeskatning. Indgår i kapitalindkomsten.

investeringsbeviser i akkumulerende investeringsforeninger, der ikke er investeringsselskaber. (Det bemærkes, at de fleste akkumulerende investeringsforeninger skattemæssigt anses for investeringsselskaber)

Gevinst beskattes og tab kan fradrages. Tab kan kun fradrages i udbytter og gevinster på andre aktier optaget til handel på et reguleret marked. Realisationsprincippet. Beskattes som aktieindkomst. Er beviset omfattet af en næringsbeholdning gælder særlige regler.

 

investeringsbeviser i aktiebaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatningteringsforeningsbeviser i aktiebaserede

Gevinst beskattes og tab kan fradrages. Tab kan kun fradrages i udbytter og gevinster på andre aktier optaget til handel på et reguleret marked. Realisationsprincippet. Beskattes som aktieindkomst. Er beviset omfattet af en næringsbeholdning gælder særlige regler.

investeringsbeviser i obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning

Gevinst beskattes og tab kan fradrages, såfremt bagatelgrænsen på 2.000 kr. er overskredet. Realisationsprincippet. Indgår i kapitalindkomsten. Hvis beviset er omfattet af en næringsbeholdning gælder særlige regler.

investering i kontoførende investeringsforeninger

Beskatning af aktiver i foreningen sker direkte hos investor efter særlige regler.

Vurdering af om der foreligger et værdipapir, som er omfattet af aktieavancebeskatningsloven

For at vurdere om en investering er omfattet af aktieavancebeskatningsloven, skal det først vurderes, om det, der er investeret i, er en selvstændig juridisk enhed og dermed et selvstændigt skattesubjekt. Gevinst og tab er kun omfattet af reglerne i aktieavancebeskatningsloven, hvis det, investor har investeret i, er en andel i en selvstændig juridisk enhed og dermed et selvstændigt skattesubjekt. ►Se dog nedenfor vedrørende værdipapirfonde.◄

Hvis investeringen er sket i en andel i en transparent enhed, vil andelen ikke være et værdipapir omfattet af aktieavancebeskatningsloven. I stedet skal investorerne hver især beskattes af deres andel af indtægter, tab mv. i den transparente enhed. Den enkelte investor vil således ikke blive beskattet af en investering i et enkelt værdipapir. Derimod skal investoren beskattes på samme måde, som hvis han/hun havde investeret direkte i de aktiver, f.eks. aktier og obligationer, som den transparente enhed investerer i.  

Ved vurderingen af, om en enhed skal anses for en transparent enhed, lægger vi os skatteretligt normalt op ad de danske civilretlige regler. Hvis en enhed civilretligt anses for en transparent enhed, vil enheden også skatteretligt blive anset for en transparent enhed.

Interessentskaber og kommanditselskaber er ikke selvstændige skattesubjekter.

Er der tale om et dansk selskab, giver det ikke problemer at vurdere, om der er tale om et selvstændigt rets- og skattesubjekt, som er omfattet af aktieavancebeskatningsloven.

Er der derimod tale om udenlandske enheder, kan vurderingen af, om der foreligger et selvstændigt retssubjekt, f.eks. en investeringsforening, et investeringsinstitut eller et investeringsselskab, være svær. Hvis man er kommet frem til, at en udenlandsk enhed er et selvstændigt retssubjekt, kan det også i nogle tilfælde være svært at få placeret investeringer i enheden under de rigtige bestemmelser i aktieavancebeskatningsloven.

Værdipapirfonde anses dog som udgangspunkt for selvstændige skattesubjekter, omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2. Værdipapirfonde er særskilte økonomiske, men ikke juridiske enheder. Se nærmere i afsnit C.D.1.1.10.12.

Se også

Se også

  • Afsnit C.D.1.1.3 "Andre selskaber" under "Hvad er en enhed", hvor det beskrives, hvad man skal hense til ved vurderingen af, om et selskab er en selvstændig enhed
  • Afsnit C.D.1.1.10.1 om klassifikation af investeringsforeninger, SIKAV'er, investeringsselskaber og værdipapirfonde
  • Afsnit C.D.1.1.10.12 om værdipapirfonde
  • Afsnit C.D.1.1.12 "Andre foreninger" under "Kriterierne til vurdering af hvornår der er tale om en forening efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6", hvor det beskrives, hvad man skal hense til ved vurderingen af, om en enhed er en forening.

Lovbestemmelsernes baggrund, formål og historik

Med virkning for gevinst og tab ved afståelse af aktier mv., der blev konstateret den 1. januar 1962 eller senere, blev der indført regler om beskatning efter regler i den daværende lov om særlig indkomstskat eller efter ligningsloven. Havde aktionæren erhvervet aktier som led i sin næringsvej eller i spekulationsøjemed var aktierne også inden da almindelig skattepligtig indkomst.

Den første egentlige aktieavancebeskatningslov blev fastsat ved lov nr. 295 af 10. juni 1981. Den havde virkning for afståelse af aktier, der skete den 1. juli 1981 eller senere.

Der blev foretaget væsentlige ændringer i aktieavancebeskatningsloven ved lov nr. 410 af 25. juni 1993.

Ved lov nr. 1413 af 21. december 2005 blev der vedtaget en helt ny aktieavancebeskatningslov. Hensigten med denne nye aktieavancebeskatningslov var at opbygge loven på en mere hensigtsmæssig måde, og der blev samtidigt foretaget nogle lovændringer, som særligt berørte personers gevinst og tab på aktier. 

Den seneste lovbekendtgørelse af aktieavancebeskatningsloven er nr. ►1148 af 29. august 2016◄.

Historikskema

Der er inden for de senere år sket følgende lovændringer:

Lov nr. og dato

Ændring og baggrund for ændringen

Hvor i loven

1413 af 21. december 2005

Ny aktieavancebeskatningslov.

 

308 af 19. april 2006

Datterselskabsdefinitionen ændres.

§ 28

406 af 8. maj 2006

Konsekvensændring på grund af ændring i ejendomsavancebeskatningsloven.

§ 34

1577 af 20. december 2006

Adgangen til at anvende handelsværdien den 19. maj 1993 som anskaffelsessum ved personers opgørelse af gevinst og tab på investeringsforeningsbeviser i udloddende, obligationsbaserede eller blandede investeringsforeninger (nu visse investeringsbeviser i obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning) genindføres

§ 46

1580 af 20. december 2006

Reglen ændres, så grænsen for overdragelse af aktier ved succession kan ske, hvis under 75 pct. af selskabets indtægter stammer fra pengeanbringelse og/eller udlejning af fast ejendom.

§ 34, stk. 6

343 af 18. april 2007

Bl.a. åbnes mulighed for at foretage skattefri aktieombytning uden tilladelse.

§§ 8, 17, 23, 36 og indsat § 36A

344 af 18. april 2007

Konsekvensændringer

§§ 2, 8 og 17

540 af 6. juni 2007

Bl.a. konsekvensændringer som følge af skærpede regler for kapitalfondsselskaber.

§§ 2,8, 11, 45 og indsat § 45A

335 af 7. maj 2008

Bl.a. ændring i reglerne om opgørelse af avance eller tab på investeringsforeningsbeviser

§§ 21, 23, 26 og 33

530 af 17. juni 2008

Bl.a. indførelse af skattepligt ved selskabers afståelse af konvertible obligationer efter en ejertid på 3 år eller mere.

§§ 1, 9, 17, 19 indsat nye §§ 9A og 29A

532 af 17. juni 2008

Ændringer som følge af mere ensartet beskatning af generationsskifte i levende live og ved død.

§ 38, stk. 3

906 af 12. september 2008

De hidtidige regler i ABL § 38-40 blev ophævet og i stedet blev indsat nye. De hidtidige regler om fraflytterbeskatning havde en udformning, som gjorde at det var muligt at undgå den danske fraflytterbeskatning. Man ændrede derfor reglerne, og fraflytterskatten blev i princippet en endelig skat.

§ 38-40

98 af 10. februar 2009

Bl.a. skærpelse af ABL § 19.

§§ 19, 21, 33, 36A, 45 og 46

392 af 25. maj 2009

Ændring som følge af at der blev åbnet mulighed for at danske investeringsforeninger opretter andelsklasser. Gør de det, bliver de omfattet af ABL § 19.

§ 19, stk. 4

459 af 12. juni 2009

§ 45 A ophæves, da den ikke mere er nødvendig.

§ 45A ophæves.

462 af 12. juni 2009

Bl.a. indførelse af bedre ligningsregler, hvorefter det er en betingelse for at foretage fradrag for tab på aktier optaget til handel på et reguleret marked, at købet er indberettet, eller at SKAT på anden måde er underrettet om erhvervelsen inden nærmere angivne frister.

 §§ 2, 4, 13 14, 21, 22, 24, 25, 26, 44, 46.

§§ 3 og 45 ophævet.

Ny § 13A.

525 af 12. juni 2009

Der blev foretaget væsentlige ændringer i selskabers beskatning efter ABL.  Bl.a. blev 3 års reglen for selskaber ophævet, og der blev for selskaber bl.a. indført nye regler om datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier.

Der blev indsat en ny bestemmelse om kapitalfondspartnere.

Betingelsen om skattepligt i en eller flere perioder på i alt mindst 7 år inden for de seneste 10 år før fraflytningen skal ikke gælde i forhold til personer, der ved en tilbageflytning til Danmark stadig ejer fraflytterbeskattede aktier, og hvor indgangsværdien for disse aktier bliver nedsat, fordi der på tilbageflytningstidspunktet fortsat resterede en henstandssaldo. § 40 ophævet, da fraflytterskat på selskabers aktier også fremgår af SEL.

I øvrigt er der tale om konsekvensændringer.

Ændringer i §§ 2, 6, 7, 8 11, 18, 19, 20, 21, 22, 23, 24, 25, 26, 27, 28, 29, 33, 36, 38, 39, 43 og 44.

 

§§ 36A og 40 ophævet..

 

§§ 4A, 4B, 17A, 20A, 23A, og 33A indsat.

1388 af 21. december 2009

Mindre ændring i ABL § 19 og lov nr. 98 af 10. februar 2009.

§ 19

724 af 25. juni 2010

Reglerne for investeringsforeninger er ændret. Selskaber bliver altid lagerbeskattet af investeringsforeningsbeviser, og definitionen af aktiebaserede og obligationsbaserede foreninger (nu investeringsinstitutter) er ændret.

ABL § 41 er ophævet, da den i stedet står i KSL § 27.

I øvrigt er der tale om konsekvensændringer. 

Ændret §§ 2, 7, 14, 17, 17A, 19, 36, 38, 39 og 39A.

Indsat ny § 21, 22 og 33.

§ 41 ophævet.

1561 af 21. december 2010

Reglen i ABL § 32 om anskaffelsessum og afståelsessum, når aktier overgår fra en persons "frie" aktier til personens pensionsordning og omvendt, er ændret, som følge af ændring i pensionsafkastbeskatningsloven.

Ændret i ABL § 32, stk. 2 og indsat § 32, stk. 3.

254 af 30. marts 2011

Loven er primært en opfølgning på lov nr. 525 af 12. juni 2009 om harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebeskatning.

Desuden ændres der i bl.a. fraflytterreglerne.

 

Ændret i ABL §§ 2, 3, 4 A, 4 B, 13, 17, 22, 23 A, 25, 28, 33 A, 38, 39, 39 A og 43.

Ny ABL §§ 5 A, 28 A og 40.

624 af 14. juni 2011

Loven indførte et nyt begreb "iværksætteraktier". Udbytter og gevinster fra disse blev skattefrie.

I henhold til lovens § 5, stk. 1, var det skatteministeren, som skulle fastsætte ikrafttrædelsestidspunktet for reglerne om iværksætteraktier. Skatteministeren kunne først sætte reglerne i kraft efter at de er blevet notificeret og godkendt af EU-kommissionen. 

Reglerne er aldrig sat i kraft og er ophævet ved lov nr. 1255 af 18. december 2012. 

Der indsættes en ny §§ 4 C, 4 D og 8 A.

Der foretages konsekvensændringer i § 9, 17, 20, 23, 26 33, 36, 43 og 46.

1380 af 28. december 2011 Grænsen på 75 pct. for finansielle aktiver og indtægter - ved famileoverdragelse med succession - nedsat til 50 pct. § 34, stk. 6 
1382 af 28. december 2011

Konsekvensændringer som følge af ophævelse af ligningslovens § 7 A og § 7 H.

§ 2, stk. 3, nr. 1
118 af 7. februar 2012

 Redaktionel ændring på grund af nyt direktiv.

§ 39, stk. 3
433 af 16. maj 2012 Ændringer vedrørende gevinst og tab på investeringsbeviser i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, udvidet adgang til udnyttelse af tab ved fraflytterbeskatning, samt diverse andre ændringer §§ 2, 14, 19, 20 A, 21, 22, 23, 24, 27, 33 og 39 B.
557 af 18. juni 2012

Redaktionel ændring som følge af, at de nye værdipapirfonde pålægges indberetningspligt. 

§ 14, stk. 2
591 af 18. juni 2012 Redaktionelle ændringer som følge af at EU's moder- og datterselskabsdirektiv er kodificeret ved Rådets direktiv 2009/133/EF.   Fodnote, § 4 A, stk, 2 og 3 samt § 36, stk. 1
922 af 18. september 2012 Konsekvensændringer som følge af ændring af pensionsbeskatningsloven § 32, stk. 1
1255 af 18. december 2012

Indførelse af begrebet skattefri porteføljeaktier for selskabsaktionærer. Gevinst og tab på aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, skal normalt ikke medregnes til den skattepligtige indkomst, når aktionæren er et selskab.

Reglerne om iværksætteraktier, der aldrig er trådt i kraft, er samtidigt ophævet.

§§ 4 C og 8
1354 af 21. december 2012 Redaktionelle ændringer og konsekvensændringer

§ 22, stk. 4,

§ 23, stk. 8,

§ 32, stk. 1,

§ 33, stk. 5, og

§ 46, stk 10 og 11

 

792 af 28. juni 2013 Ændrede regler vedrørende afdrag på og nedskrivning af henstandssaldoen vedrørende fraflytterbeskatning i forbindelse med tab på aktier, der er afstået efter fraflytningen

§ 39 A, stk. 2-4

274 af 26, marts 2014 Konsekvensændring af ændring af fusionsskattelovens § 9, hvori det nu er fastsat, at udligningssummer omfattet af FUL's § 2, stk. 1, anses som udbytte, såfremt aktionæren efter omstruktureringen ejer aktier m.v. i et af de indskydende eller modtagende selskaber eller i selskaber, som er koncernforbundne med de nævnte selskaber, jf. LL § 2.

 § 2, stk. 4

528 af 28. maj 2014 Fradrag for tab på aktier og investeringsbeviser, udstedt af et investeringsselskab og derfor omfattet af ABL § 19, og fradrag for tab på investeringsbeviser i obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning og dermed omfattet af ABL § 22, er fra 1. juni 2014 betinget af, at SKAT inden nærmere angivne frister har fået underretning om erhvervelsen.  

§ 19 A, stk. 1-4, og § 22, stk. 1 og 6

1286 af 9. december 2014 Der er indført regler om gevinst på andele i medarbejderinvesteringsselskaber.

 

§ 1, stk. 2,

§ 26, stk. 1, 2 og 7, og

§ 38, stk. 2 og 3

 

202 af 27. februar 2015 Reglerne om afdrag på henstandsbeløb vedrørende fraflytterskat er justeret.  

Fodnoten til lovens titel samt § 39 A, stk. 5 og 12.

430 af 18. maj 2016 Konsekvensændringer som følge af de nye regler i LL § 7 P om individuelle medarbejderaktieordninger

§ 2, stk. 3, nr. 1,

§ 14, stk. 2, og

§ 38, stk. 2 og 3

652 af 8. juni 2016 Tilpasninger til EU-retten vedrørende definitionen af datterselskabsaktier samt indgreb mod omgåelse af udbyttebeskatning

§ 2, stk. 3,

§ 4 A, stk. 2 og 3,

§ 14, stk. 2, og

§ 23, stk. 2 og 7